, , ,

HVILKEN BEHANDLING ER DEN RIGTIGE FOR INKONTINENS – EN FÆLLES BESLUTNING MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL?

Af Mette Hulbæk,
Forskningssygeplejerske og Ph.d., Sygehus Sønderjylland.

Hos kvinder kan en nedsynkning af underlivet være skyld i urin- og afføringsinkontinens. Livskvaliteten bliver påvirket af disse problemer på mange forskellige måder, og man kan søge hjælp hos egen læge eller hos kontinenssygeplejersken. På kvindens vej gennem sundhedsvæsenet kan hendes viden om sig selv, livet med sin inkontinens og ønsker for behandlingsforløbet have afgørende betydning for det rigtige valg af behandling.

I dag kræver både patienter, politikere og de sundhedsprofessionelle, at sundhedsvæsenet bevæger sig mod en mere patientcenteret pleje‐ og behandling, og at patienterne mere systematisk bliver inddraget i eget behandlingsforløb og valg af behandling.

Begrebet fælles beslutningstagning er en systematisk proces for samarbejdet mellem patienten og den sundhedsprofessionelle. Internationalt kan man finde begrebet som shared decision making. Fælles beslutningstagning hjælper patienter og sundhedsprofessionelle i de mange sundhedsvalg, hvor der findes flere muligheder. I en systematisk dialog deler den sundhedsprofessionelle sin sundhedsfaglige viden med patienten, men ikke mindst deler også patienten sin viden om sit liv med sygdommen og hvad hun finder vigtigt med den sundhedsprofessionelle. På den måde skal de to parter sammen finde frem til, hvilke sundhedsvalg eller hvilken behandling, der vil være bedst for den enkelte patient.

Sundhedsstyrelsen, Region Syddanmark, Sygehus Sønderjylland og Knud & Edith Eriksens Mindefond har finansieret et større projekt, som i foråret blev forsvaret ved Syddansk Universitet. Projektet har over en 3 årig periode udviklet og testet et online værktøj til den fælles beslutningstagning mellem kvinder med nedsynkningssymptomer og de sundhedsprofessionelle. Projektet er udsprunget fra afdelingen for Kvindesygdomme ved Sygehus Sønderjylland, og undervejs har gynækologiske afdelinger på Kolding Sygehus, Odense Universitetshospital, Herlev Hospital og Aalborg Universitetshospital deltaget.

Patienter, læger, sygeplejersker, fysioterapeuter, ledere og ekspertgrupper har gennem workshops, interviewstudier, fokusgrupper og spørgeskemaundersøgelser udviklet en funktion i en eksisterende regional app (’Mit Sygehus’ app’en i Region Syddanmark). Funktionen skal understøtte fælles beslutningstagning, og består af et spørgeskema, som patienterne skal besvare hjemmefra før deres første møde med den gynækologiske klinik og sygehuset. Spørgeskemaet handler om den enkelte kvindes ønsker og problemer. Svarene bliver via app’en koblet sammen med de sundhedsprofessionelles viden om de forskellige mulige behandlingstilbud og deres indvirkning på symptomer fra nedsynkningen såsom inkontinens, tyngdefornemmelse og indvirkningen på seksuallivet.  Den enkelte kvindes individuelle profil fremkommer, når hendes problemer og ønsker bliver sat i relation til de gængse behandlinger og visualiseret i hendes elektroniske patientjournal på sygehuset. På den måde kan profilen danne udgangspunkt for samtale mellem parterne.

Evalueringen af det samlede projekt viste, at både patienter og sundhedsprofessionelle er positive overfor fælles beslutningstagning som et begreb. En stor del af de patienter, der anvendte app’en og så profilen ved konsultationen, syntes at den hjalp dem.

For de sundhedsprofessionelle var det stadig uvant at arbejde med en sådan profil undervejs i konsultationen. Og det var også tydeligt, at den valgte patientgruppe af kvinder, som har en gennemsnitsalder ofte over 65 år, havde udfordringer med at finde og besvare spørgeskemaet hjemmefra inden konsultationen. Der skal fortsat udvikles på brugen af funktionen.

For mere information om fælles beslutningstagning og projektet:

  • www.vibis.dk: Hjemmesiden for Danske Patienter – > brugerinddragelse –> inddragelse i eget forløb – > fælles beslutningstagning
  • Developing and testing an online tool for patients with pelvic organ prolapse to support shared decision making – Phd Afhandling 2019, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet.
  • Deltag i Kontinensforeningens webinar den 9. februar 2021.

Hvor sjov var jeg at danse med?

Interview med Lise Bendixen, der blev hjulpet af en TVT-operation

liseb

Af Randi Krogsgaard, cand.psych. og journalist
Kilde: KontinensNyt 3, 2006, s. 4-6

Download hele artiklen

Lise Bendixen er meget opmærksom på, om hun er attraktiv og pæn. Og hun føler, at hendes selvbillede krakkelerede, da hun blev inkontinent

“Det er gået op for mig, hvor tåbeligt det er, at man ikke taler om inkontinens.”

Ordene er Lise Bendixens. Den friske, søde kvinde på 39 år beskriver en situation, hvor hun oplevede tabuet på egen krop.

Jeg havde fået foretaget en TVT-operation for stress-inkontinens, og efter min rekreationsperiode løb jeg med en gruppe fra Sparta. En af de erfarne kvindelige løbere spurgte, hvorfor jeg havde været væk. Jeg fortalte hende åbent om min operation, fortæller Lise. Min løbepartner reagerede med at fortælle, at hun ingen problemer har med inkontinens under løb, for hun lader bare være med at drikke før løbet!!

Da Lise senere overhørte, at kvinden hviskende fortalte en anden løber om Lises operation, fyldtes hun med undren over, at denne information skulle formidles videre som en form for sladder. Blandt andet på grund af netop denne oplevelse, fortæller Lise gerne om sine inkontinens-problemer, der startede for tre år siden, og som betød, at hun følte sit selvværd krakelere.

Plaskvåde strømper
Lise ser godt ud, og hun elsker at danse og røre sig. – Jeg kan lide at se lækker ud og gøre noget ud af mig selv, fx når jeg skal til fest. Men hvor sjov er jeg at danse med, hvis jeg tisser i bukserne imens, siger Lise og fortæller om julefrokosten, hvor hun som sædvanlig var meget aktiv på dansegulvet. Ved et toiletbesøg opdagede hun, at hendes strømper var plaskvåde. Hvad er der sket her, tænkte hun, for hun havde ikke mærket, at urinen løb, mens hun dansede. – Jeg slog det hen og forklarede mig selv, at det bare var et uheld, fortæller hun. Men til en stor familiefest sommeren efter, gik det igen galt. Lise havde købt en fin, ny kjole, og hun dansede meget hele aftenen. Næste morgen opdagede hun en kæmpe plamage bagpå kjolen. – Jeg havde åbenbart igen tisset i bukserne, konstaterer hun.

Det løb bare
Egentlig startede problemerne for tre år siden, da Lise begyndte at løbetræne. Hun kunne ikke holde sig tør, mens hun løb, og hun kunne slet ikke mærke, at hun tissede under løbet.

– Det løb bare, fortæller hun, – og når jeg var færdig med løbeturen, kunne jeg konstatere, at mine bukser var våde. Jeg havde samme problem, når jeg hoppede i trambolin med mine børn. Hun begyndte herefter at løbe med bind på, og hun søgte rådgivning hos en fysioterapeut med speciale i inkontinens. Da Lise fortalte fysioterapeuten om plamagen på den fine festkjole, fik hun det råd at bruge en stor tampon i forbindelse med fysisk aktivitet. Den kan ‘knække’ urinrøret, og derved holde urinen inde i blæren, fortalte fysioterapeuten.

Så fint ud
– Det var vigtigt for mig at vide, at jeg ikke fejlede noget fysisk, som kunne være årsag til mit problem. Fysioterapeuten instruerede mig i knibeøvelser, men lige meget hjalp det. Jeg synes også, det var irriterende at bruge en almindelig stor tampon, så jeg købte en Contrelle-tampon (specialtampon), som jeg kunne have i under løb, og den hjalp, fortæller Lise, der også fik foretaget, en gynækologisk undersøgelse. – Jeg fik at vide, at ‘alt så fint ud’, men samtidig var beskeden, at ‘vi jo ikke alle kan være ‘bodybuildere for neden’.

Dumme oplevelser
Som tiden gik, blev situationen værre og værre. Lise kunne efterhånden ikke bevæge sig ud af huset uden først at have tisset af. – Hvis ikke jeg gør det, løber vandet bare pludselig ned ad benene. Jeg har haft mange dumme oplevelser, beretter hun, – jeg kan fx stå i en kø i Netto, og pludselig opdager jeg, at mine cowboybukser bliver våde, eller det samme sker, når jeg ikke kan finde nøglen til hoveddøren. Men i den situation er det jo alligevel ofte mørkt, så ingen kan se, at jeg har våde bukser – og de kan jo bare vaskes.

Ved et nyt besøg hos gynækologen fik hun forklaret, at hun har en fødselsskade efter sin sidste fødsel for 5 år siden. Skaden består i, at ‘nervebanerne ikke har fundet sammen’ efter fødslen.

Må planlægge
– Jeg ved, at jeg har fået en dårlig vane med at drikke alt for meget og derfor fylder jeg min blære unødigt – så det forsøger jeg nu at begrænse. Jeg kunne bare ikke forstå, at inkontinensen alligevel blev værre og værre, siger Lise, der hele tiden måtte planlægge sine toiletbesøg. Hun kunne fx ikke nå hjem fra arbejde, uden at tisse i bukserne, hvis ikke hun havde tisset af først. Og hun bor kun ca. en kilometer fra sin arbejdsplads.

Min mor skal ikke spekulere
Lise har vedtaget at være åben, men indtil videre er der ikke mange, der kender til hendes inkontinens. Selv den nære familie ved ikke alt. Hendes to børn på 6 og 10 år ved godt, at ‘mor tisser i bukserne’, for hun måtte bl.a. forklare, hvorfor hun ikke kunne løbetræne til familiemarathon. Og kun en enkelt kollega har fået at vide, at Lise har lidt problemer med at kunne holde på vandet, men egentlig er det værst at skulle indvi sin chef i problemstillingen, forklarer Lise. Hendes mor ved heller ikke noget, selv om også hun har svært ved at holde på vandet. – Vi er meget tæt, men hun skal ikke have det at spekulere over, synes Lise.

Selvværdet daler
Lise har et par gange oplevet at være inkontinent for afføring i forbindelse med menstruation. Det er sket, mens hun løb. Lises fysioterapeut har fortalt, at det ikke er unaturligt, at det forekommer og har givet hende nogle tips til, hvordan hun kan undgå det. Og det har hjulpet. – Det er et stort problem for min selvværdsfølelse, at jeg ikke kan holde på vandet, men specielt problemet med afføringen er rigtig svært, siger Lise, der prøver at organisere sig, så hun ikke bliver alt for ydmyget.

– Når jeg fx står i Netto og mærker, at bukserne bliver våde, er jeg egentlig ligeglad, men på vej hjem, er jeg grædefærdig, beskriver hun. – Det er frygteligt at stå i kø og tisse i bukserne. Det jeg tænker på er, om andre kan se, at mine cowboybukser er våde. Lise synes, det er pinligt, hvis andre fx tænker ‘nå hun har nok ikke lavet sine knibeøvelser’, for Lise er en pligtopfyldende person.

Hjernen ‘driller’
Lise fik ved årsskiftet foretaget en såkaldt TVT-operation. Den består af et lille indgreb, hvor man lægger en slynge omkring blærehalsen, så blærehalsen ‘knækker’. Det forhindrer stress-inkontinens (at man tisser i bukserne ved anstrengelse).

TVT-operationen hjalp på problemet med at holde sig tør på løbeturene. Men Lise kan stadig ikke holde sig, når hun er på indkøb. – Jeg har drøftet dette med fysioterapeuten, som har forklaret, at det er min hjerne, der spiller mig et puds. Jeg kan ikke registrere, når blæren er fyldt. Jeg har faktisk opdaget, hvor meget det mentale betyder, og det hjælper mig meget at vide, at ’kommunikationen’ mellem hjerne og blære kan være et problem, siger Lise, der øver sig i at holde sig og selv bestemme, hvornår hun skal på toilettet.

Grænseoverskridende oplevelse
Den proces, Lise har været igennem, har givet hende ord på problemerne, og det er dejligt og en lettelse. Hun er også tilfreds med, at hun blev opereret, selv om hun følte, at TVT-operationen for hende var en meget grænseoverskridende oplevelse. Først var der blæreundersøgelsen, der skulle foretages inden operationen. Her fik hun pumpet vand ind i blæren og skulle herefter hoste og hoppe, så man kunne måle, hvor meget urin, der røg ud igen. Og selve operationen, var ikke spor rar, beskriver Lise. – Personligt følte jeg mig magtesløs, fx da jeg ikke selv kunne bestemme hvor ‘hænderne’ skulle være. For personalet var det derimod en ren rutineopgave.

Berlin halvmarathon 2006
TVT-operationen foregik ambulant og tog en halv time. – Jeg var frisk og klar bagefter og havde ingen smerter. Jeg skulle blot have checket, om jeg kunne tømme blæren ordentligt, inden jeg gik hjem, fortæller Lise, der siden fortsat har holdt sig i gang.

Efter 3 uger gik hun som enhver anden. Lise begyndte at dyrke motion efter 4 uger og løber nu igen på fuld styrke. – Jeg kommer ‘tør’ hjem – hver gang, slutter Lise, der her i foråret har løbet Berlin halvmarathon helt uden problemer.

Hvordan har et inkontinent barn det i skolen?

schoolgirl

Af Aase Randstoft Sekretariatschef, Kontinensforeningen
Kilde: KontinensNyt 2, 2010, s. 28-29

Download hele artiklen

Ifølge World Health Organization – WHO – er definitionen på mental sundhed: En tilstand af trivsel, hvor individet kan udfolde sine evner, kan håndtere dagligdags udfordringer og stress, på frugtbar vis kan arbejde produktivt samt er i stand til at yde et bidrag til fællesskabet.

Dette gælder alle mennesker – og i særdeleshed også vores børn. Har de ikke overskuddet – altså mentalt overskud – så får mange børn ikke en god og glad skoletid.

Og hvordan kan man have overskud, hvis man hele tiden skal være bange for at tisse eller lave i bukserne – være angst for at lugte eller have våde bukser. Det er umuligt at forlange – og spekulationerne om, hvorfor netop ‘jeg’ ikke kan holde mig, kan fylde så meget, at der simpelt hen ikke er koncentration nok til også at modtage undervisning.

De voksne skal tag ansvaret
Derfor er det så vigtigt, at de voksne omkring barnet – forældrene, lærerne, pædagogerne og sundhedsplejersken – tager ansvaret og sørger for, at barnet bliver henvist til udredning og behandling hos en læge og kontinenssygeplejerske, der har specialet.

Et barn har ikke mulighed for selv at klare situationerne med våde bukser, skiftetøj, vask og rent tøj selv – det er de voksnes ansvar.

Tænk bare, hvor hurtige vi er til at ringe til lægen, hvis barnet har en smule feber, hoster og nyser – hvis vi bare var lige så hurtige med at søge relevant hjælp, når barnet ikke har kontrol over sin blære eller tarm – så var alle 50.000 inkontinente børn godt hjulpet.

Straf og irettesættelser
Desværre ser virkeligheden for disse børn helt anderledes ud. Alt for mange børn misforstås og skældes ud. Små børn straffes med fx at skulle vaske sig selv og deres tøj. Det ville man aldrig forlange, hvis de havde kastet op efter et maveonde!! Den besked, som vi i Kontinensforeningen tit hører, at forældrene har fået, lyder oftest ’vent og se tiden an – det vokser dit barn fra’!

Hjælpemidler til daginkontinente børn
Både barnet og de voksne i barnets hverdag skal motiveres til at intervaltræne blæren, hvis det anbefales som del af behandlingen.

  • Før og imens behandling står på, kan barnet have glæde af en god bukseble
  • Skal barnet behandles med blæretræning, kan det være en god idé at anskaffe et intervalur
  • I dagtiden aftales det med børnehave, SFO og klasselæreren i skolen, at barnet frit skal kunne gå på toilettet, imens behandling pågår.

Ure til brug ved behandling af overaktiv blære og daginkontinens
www.bedwettingstore.com

Smarte ure med flere indstillingsmuligheder
Bipur kan købes hos Hjælpemiddelcentralen for blinde og svagtseende
Vibratoruret (rysteur) kan købes hos Scantone A/S
Visse sportsure har indstillige alarmer – spørg i en urforretning eller søg på nettet.
De fleste mobiltelefoner kan også indstilles til at vibrere eller bippe med timers intervaller.

Hvordan sikrer man en god tarmfunktion

– specielt til rejser, i ferien eller andre vigtige sociale sammenkomster

tarmfigur-1

Af Gerd Johnsen, specialsygeplejerske SD
Kilde: K-Nyt 3, 2011, s. 14-15

Download hele artiklen

Husapoteket til rejser, ferien og fester for den træge og den tynde ’mave’

Egentlig er ferien ikke altid af det gode for tarmfunktionen. For mange mennesker betyder ændring af opholdssteder og i dagliglivets rytmer, at tarmsystemet ikke rigtig fungerer, som det plejer. Tarmsystemet kan være totalt afhængig af den vanlige, daglige rytme for at fungere tilfredsstillende. På ferien få vi andre måltids- og soverytmer, ændrer kost og motionsvaner og ikke mindst ‘møder’ vi fremmede toiletter. Dertil er der også en psykisk faktor med forventningen om en god ferie. Det kan for nogle mennesker give lidt stress og anspændthed i kroppen, som heller ikke gavner tarmfunktionen – især også hvis man tidligere har oplevet afføringsproblemer. Så blot tanken – om man kan kommer af med afføringen under ferie – er ofte nok til at blokere. Det er bare ærgerligt, at et afføringsproblem under ferien kan nedsætte glæden og den gode oplevelse på forhånd.

Denne artikel informerer om, hvordan vi kan imødegå en god tarmfunktion under ferien og andre vigtige sociale sammenkomster eller situationer – altså behandling af afføringsproblemet her og nu med afføringsmidler og stoppemidler.

Afføringsproblemer fordeler sig på tre hovedgrupper:

  • Forstoppelse
  • Manglende afføringstrang og igen forstoppelse
  • Diarré med ufrivillig afføring.

Forstoppelse
Kan opstå på grund af en af de overstående ændringer i de daglige rytmer. Symptomerne kan være manglende afføring, oppustet mave med en masse luft, mavekneb, generel utilpashed, hovedpine, kvalme og madlede. Uanset årsag bør du have 2 typer afføringsmiddel med. Et der virker på tarmindholdet, fx 2 stk. Magnesia tabletter, som du også kan tage forebyggende, hvis du på forhånd ved, at du får forstoppelse på ferie. Husk i den forbindelse at drikke minimum 1½ liter væske i døgnet.

Det andet afføringsmiddel, der virker på tarmbevægelsen er fx Actilax-dråber eller Dulcolax-tabletter. Se dosis på pakningen. Disse afføringsmidler er gode til hurtigt tarmtømning. De afføringsmidler, som både virker på tarmindholdet og på tarmbevægelsen, virker efter cirka 10 timer efter indtagelse. Så ønskes afføringen om morgenen tages midlerne ved sovetid.

Manglende afføringstrang
Årsagen kan være forstoppelse højere oppe i tarmen, men ofte er det en psykisk blokering for fremmede toiletter. Mange har det sådan med fremmede toiletter: 8 dage i syden med dejligt solskin – men resultatet er, at jeg kommer hjem med 2 kg afføring i tarmen! Symptomet giver sig selv – ingen afføringstrang og dermed ingen afføring. I dette tilfælde kan man øge trykket i tyktarmen med de førnævnte afføringsmidler, men afføringstidspunktet kan blive uforudsigeligt, hvilket normalt ikke er særlig hensigtsmæssigt på ferien. Det lettest er at have et lille klyx med – fx Glykotyl, Toilax eller stikpiller som Dulcolax, Perilax til at starte afføringstrangen og dermed udskillelse processen for afføringen. Endetarmsafføringsmidler virker 5 -20 minutter efter de er givet i endetarmen. Husk også at sætte dig i den korrekte siddestilling for udskillelse af afføring.

Diarré kan opdeles i 2 kategorier
1. Den akutte turistdiarré forårsaget af maveinfektion eller madforgiftning. Symptomerne er her voldsomme, ustyrlige diarréer, mavesmerter, stikkende afføring og ufrivillig afføring. I dette tilfælde er der to diarrémidler, som kan hjælpe. Det ene er for at fjerne årsagen – aktivt kul, Norit, som opsuger og omslutter urenhederne i mave-/tarmkanalen og fører dem ud med afføringen. Det andet er et stoppemiddel, som nedsætter tarmbevægelsen fx Loperamid, Imodium, som nedsætter hastigheden af tarmpassagetiden. Dosis se på pakningerne. I voldsomme tilfælde er det godt at tage begge midler.

2. Den anden kategori af diarré er den hyperaktive tarm. Symptomerne er, at pludselig ‘rumler maven’, og kort tid efter får man akut afføringstrang med 15 sekunder til at nå toiletter, og så vælte det tynde afføring ud. Er man ikke i nærheden af et toilet, får man ufrivillig afføring i bukserne. Ofte kan dette ske under sportsudøvelse eller andre kraftpræstationer. Det kan ødelægge ferien totalt. I denne situation anvendes et stoppemiddel, som hæmmer tarmbevægelsen fx Loperamid, Imodium. Dosis er ikke som beskrevet på pakningen. Det kan være fra 1 til 4 tabletter i døgnet, som er rigeligt til at holde tarmen i ave.

Selvfølgelig kan der også skrives en masse om kostråd med mere. Fx at man skal passe på med alkohol, spise fedtfattigt og sundt osv. – men ofte er det jo ikke sådan, at ferien er. Ferien skulle vi gerne kunne holde uden alt for mange restriktioner og nyde livet.

tarmfigur-5

Den rette siddestilling
Med den rette siddestilling bliver arbejdet nemmere – og husk at presse med mellemgulvet og ikke med halsen: sid midt på toilettet. Det er vigtigt, at du kan bøje frem i hofteleddet – ellers kan musklen, der hæfter på halebenet, lukke for tarmen. Er toilettet for højt (eller dine ben for korte), er det en god ide at sætte fødderne op på en skamme/svaj i ryggen for at skubbe halebenet tilbage. Læn dig frem for at rette tarmen ud, tag en dyb indånding og udstød afføringen.

Hvordan vi normalt kontrollerer blæren

De vigtigste centre for styring af blærefunktionen sidder i hjernestammen

02A15ART

Af Søren Brostrøm, overlæge, ph.d., gynækologisk afdeling, Herlev Hospital
Kilde: KontinensNyt 1, 2010 s. 7

Download hele artiklen

Når man lader vandet, åbnes blærehalsen, og urinrøret og blæremusklen trækker sig sammen. Mellem vandladningerne holder man på vandet ved at øge trykket i urinrøret og afslappe blæremusklen.

I blære og blærehals findes ’glatte muskelceller’, som er udenfor viljens kontrol. Omkring urinrøret – nemlig i lukkemusklen og i bækkenbunden – findes tværstribede muskelceller. Disse muskler har vi selv kontrol over. Blære og urinrør er desuden velforsynede med sansenerver, som informerer hjerne og rygmarv om bl.a. blærens fyldningsgrad.

Blærefunktionen kontrolleres af centralnervesystemet (hjerne og rygmarv) i et samspil mellem forskellige nervebaner og reflekser. Hos det nyfødte barn er blæren alene kontrolleret af reflekser: blæren tømmes når den er fyldt! Fra 2-års alderen overtager centre i hjernen mere og mere af styringen, således at man frem mod voksenlivet får større og større kontrol over vandladningen. Selv voksne har dog en række reflekser, som er uden for viljens kontrol. Vi har fx en refleks, der sørger for, at vi ubevidst kniber sammen om urinrøret ved host eller nys.

De vigtigste centre for styring af blærefunktionen sidder i hjernestammen. Udover blærefunktionen styrer hjernestammen andre ubevidste, livsvigtige funktioner som bevidsthed, vejtrækning, blodtryk og smerte. I hjernestammen har man fundet to små områder, der fungerer som en slags kommandocentraler for henholdsvis vandladning og kontinens (evnen til at holde på vandet). Disse ’ubevidste’ centre modtager signaler fra sansenerver i blære og urinrør, og står i forbindelse med overordnede ’bevidste’ hjernecentre. Denne opbygning af nervebanerne gør det fx muligt at knibe på kommando.

Fordi kontrollen af blærefunktionen er så sammensat, og involverer så mange forskellige nervebaner og centre, er det også et skrøbeligt system. Selv den mindste nerveskade et eller andet sted i systemet kan forstyrre den fine balance af reflekser og signaler. Forstyrrelser af blærefunktionen er derfor et hyppigt problem hos patienter med sygdomme i hjernen og nervesystemet, og ses hyppigt ved så forskellige sygdomme som apopleksi (slagtilfælde), Parkinsons sygdom, dissemineret sklerose, rygmarvsskade og diskusprolaps.

Ofte har patienter med forstyrret blærefunktion ikke en kendt lidelse i centralnervesystemet. Det gælder for de fleste patienter med overaktiv blære. Formentlig er der i nogle tilfælde tale om en beskeden nerveskade eller nervesvækkelse, som vi ikke kan erkende, med de undersøgelsesmetoder vi har i dag. Hos mange ældre mennesker med overaktiv blære, kan der være tale om almindelig ældning og slitage af refleksbanerne: ligesom vi bliver dårligere til at huske, høre og holde balancen, når vi bliver ældre, så bliver vi også dårligere til at styre vores blære.

Hvorfor gode toiletforhold betyder så meget for børn

skateboardboy

Mange af de børn, vi ser i Børneinkontinensklinikken, klager over toiletforholdene på deres skole, fritidshjem eller børnehave

Af Ulla Kabbelgaard, Klinisk Sygeplejespecialist, Kontinenssygeplejerske, SD, Leder af Børneinkontinensklinikken Storstrømmen Sygehus Næstved
Kilde: KontinensNyt 1, 2006, s. 18-21

Download hele artiklen

For langt de fleste er det helt naturligt og ganske uproblematisk at lade vandet og have afføring. Når trangen melder sig finder, man et toilet og får det klaret. Hvis der vel og mærket er et rent og ordentligt toilet med håndvask, sæbe og håndklæde, der kan benyttes. Hvis døren kan låses og låses op igen. Hvis lyset kan tændes. OG endelig – hvis man så kan gå få lov at gå, når trangen melder sig. Ja, alt dette burde jo være indlysende. Men sådan forholder det sig desværre ikke altid.

Mange af de børn, vi ser i Børneinkontinens-Klinikken på Storstrømmens Sygehus Næstved, klager over toiletforholdene på deres skole, fritidshjem eller børnehave. Forholdene kan være så dårlige, at barnet ikke vil benytte toiletterne. Det kan bevirke at barnet kommer til at lide af urin eller afføringsinkontinens. Disse forhold gør det svært, når vi som sundhedspersonale skal sætte en behandling i gang.

Flere end 50.000 børn i Danmark lider af en eller anden form for inkontinens. Enten i form af vandladningsproblemer og/eller afføringsproblemer.

I Børneinkontinens-Klinikken taler vi med rigtig mange børn, hvor også toilet forholdene spiller en stor rolle for børnenes sundhedstilstand og trivsel.

I 2005 havde vi ca. 1.000 konsultationer for børn med urin- og/eller afføringsinkontinens.

I en artikel til fagbladet ‘Sygeplejersken’ opgjorde vi i Børneinkontinens-Klinikken, hvilke problemer børnene henvendte sig med. Det blev i den forbindelse synligt, at mange børn og deres forældre havde problemer med dårlige toiletforhold.

Urininkontinens opstå af flere forskellige årsager. Det samme kan afføringsinkontinens. For at forstå betydningen af ordentlige toiletforhold, er det nødvendigt at nævne, hvordan urinblæren arbejder og beskrive de overordnede inkontinenstyper, deres årsag og behandling.

Hvordan arbejder urinblæren?
Vandladningen er en kompliceret proces. Blæren er et ballonlignende organ, der ligger i den nederste del af maven helt nede ved skambenet.

Blæren har to funktioner:

  • at opbevarer urin
  • at tømme urinen ud.

Disse funktioner kræver samarbejde mellem nerver, muskler, rygmarv og hjerne.

Blæren er sammensat af to muskler:

  • Detrusor – en muskelsæk der opbevarer urinen og presser blæren tom for urin
  • En lukkemuskel, der ligger rundt om urinrøret og hjælpes af bækkenbunden til at holde tæt, indtil det passer os at lade vandet.

Når en babys blære er fyldt til en vis mængde, trækker den sig automatisk sammen og tømmer sig. Når man bliver ældre modnes nervesystemet. Hjernen begynder at modtage signaler fra blæren og tilbagesende signaler til blæren for at forhindre den i at tømme sig automatisk. Barnet bestemmer nu selv, når det er tid til vandladning, og er selv i stand til at vente, til der er et toilet i nærheden.

Sker der fejl i disse fine vandladningsmekanismer, bliver man inkontinent. Man kan være arveligt disponeret for inkontinens. Barnets inkontinensform er afhængig af, hvor i vandladningsmekanismen fejlen opstår.

Der er flere typer af inkontinens – og de mest almindelige nævnes her. Også afføringsinkontinens vil blive omtalt.

Natlig inkontinens
For at kunne sove natten igennem uden, at skulle lade vandet, udskiller mennesket et hormon i hypofysen – det Anti Diuretiske Hormon (ADH). Dette stof udskilles, når vi lægger os for at sove. Det betyder, at overskydende væske tilbageholdes i kroppen, til vi står op næste morgen. ADH-produktionen ophører, når vi står op efter søvnen, og væsken udskilles som urin. Hvis blærens rummelighed og blærefunktionen er normal, kan man således ligge tør hele natten.

Nogle børn udskiller ikke tilstrækkeligt ADH og udskiller derfor meget urin om natten. Hvis de ikke vågner ved vandladningstrang, tisser de i sengen. Denne gruppe børn kan hjælpes med et tilskud af stoffet desmopressin (tabletter eller spary (Minirin)). Børnene kan så ligge tørre om natten til hypofysens ADH-produktionen bliver tilstrækkelig.

Et ringeapparat/ringelagen kan også anvendes. Når barnet vækkes, når de tisser i sengen, trænes hjernens evne til at styre blærens signaler, mens barnet sover.

Vækkemetoden kan anvendes, hvis årsagen til den natlige vandladning er en for lille rummelighed af blæren. Rummer blæren for lidt i forhold til barnets alder, vil lagerpladsen for urinen være for lille i forhold til den mængde urin, der nødvendigvis skal udskilles. Vågner barnet ikke ved vandladningstrang, tisser de i sengen.

Denne gruppe børn kan ikke hjælpes med desmopressin (tabletter eller spary (Minirin)), da det er blærens lagerplads, der er for lille og ikke nødvendigvis en lav ADH-produktion.

Her kan ringeapparat/ringelagen og/eller træning af blærens rummelighed benyttes.

Endelig er der nogen børn, der drikker meget uhensigtsmæssigt før sengetid. Her kan en ændring af drikkevaner afhjælpe problemet.

I ganske få tilfælde kan natlig inkontinens ses hos børn, der snorker meget, og har det der kaldes søvnapnoe.

Børneinkontinens-Klinikkens undersøgelse af de ca. 1.000 børn viste, at 62% af børnene havde natlig inkontinens.

Daginkontinens
En del børn lider også af inkontinens om dagen. Årsagen til dette problem kan skyldes flere ting:

  • Dårlige toiletforhold, så børnene holder sig i stedet for at gå på toilettet
  • En lille overaktiv blære, hvor barnet ikke når at efterkomme vandladningstrangen, før urinen begynder at løbe
  • Manglende opmærksomhed på blæresignalerne fra barnets side
  • Dårlig blærefunktion med ubalance i samarbejde mellem lukkemuskel og blæremuskel, hvilket medfører en uhensigtsmæssig vandladningsproces
  • Blærebetændelse
  • Medfødte misdannelser i urinvejene
  • En sjælden gang skyldes det psykiske eller sociale faktorer hos barnet.

Det er vigtigt, at barnet undersøges grundigt, så årsagen til problemet findes, og den rigtige behandling kan vælges. Daginkontinens er meget belastende for barnet. Det er en socialt belastende situation at befinde sig i. Ofte kan det medføre lavt selvværd og sociale indskrænkninger og negative reaktioner fra omgivelserne.

17,4% at børnene fra 2005-undersøgelsen havde daginkontinens.

Dag- og natinkontinens
En del børn har begge inkontinensformer. Her er det vigtigt, at behandle dagproblemerne først, da denne inkontinensform er den mest belastende – og kan skyldes anden sygdom, der også kræver behandling.

Blærebetændelse
Gennem barndommen er der 2% risiko for at få blærebetændelse for drenge – og 8% for piger. Det kan være svært for forældre at opdage, at barnet har blærebetændelse. Det kan være svært for barnet at forklare og gøre rede for de symptomer, de mærker i forbindelse med at have en blærebetændelse.

Blærebetændelse kan opstå af flere grunde. Normalt er der ikke bakterier i urinen, men hvis urinen opholder sig i blæren i længere tid ad gangen, kan de bakterier, som vi alle har på huden og omkring endetarmen, “vandre” op i blæren og give betændelse. Bakterierne kan også “vandre” op i nyrerne og give betændelse her.

Børn der jævnligt undlader at gå på toilette, når de har tissetrang, har øget risiko for at få blærebetændelse. Regelmæssig vandladning hjælper med til at skylle bakterier væk fra urinvejene. Hvis barnet ikke har adgang til et ordentligt toilet, kan det betyde, at barnet forsøger at holde sig. Hermed øges n risikoen for blærebetændelse og for at tisse i bukserne.

En anden årsag kan være ukorrekt hygiejne i forbindelse med toiletbesøg. Derfor er det vigtigt at lærer sit barn netop denne proces.

Endelig kan der være misdannelser i urinvejene, hvilket kan øge risikoen for betændelse. Derfor skal et barn med tilbagevendende blærebetændelse altid lægeundersøges.

4,5% af børnene fra Børneinkontinens-Klinikkens 2005-undersøgelse havde tilbagevendende blærebetændelses.

Afføringsinkontinens
Ligesom vandladningsfunktionen kan også tarmfunktionen gå i uorden.

Ca.1 – 2% af børn under 10 år har problemer med afføringsinkontinens. Det ses 3 gange så hyppigt hos drenge som hos piger.

Afføringsinkontinens er et meget stort problem for barnet, der ofte føler lavt selvværd og manglende forståelse fra sine omgivelser. Bebrejdelser og måske endda staf er ikke en usædvanlig oplevelse for nogen børn.

Hos langt de fleste børn med afføringsinkontinens er der ikke sygdom, der ligger til grund for problemet. Barnet bør dog undersøges, så sygdom kan udelukkes, så relevant og hurtig behandling kan sættes i gang.

Der kan komme uorden i afføringsmekanismerne af flere grunde, her skal blot kort nævnes nogle:

  • Dårlige spise- og/eller drikkevaner
  • Dårlige toiletvaner, hvor afføringstrangen gang på gang undertrykkes. Det medfører, at barnet bliver forstoppet og har svært ved at komme af med afføringen.

Når barnet bliver forstoppet eller undlader at gå på toilettet, når trangen melder sig, hober afføringen sig op lige inden for endetarmsmusklen. Normalt skal der kun være afføring her, lige før man går på toilettet. Lukkemusklen ved endetarmen er kun en ganske lille muskel. Det betyder, at når afføringen står lige indenfor, kan musklen ikke holde tæt når barnet er i fysisk aktiv som ved f.eks. løb, leg, latter og lignende. Musklen er nødt til at “slappe af” ind imellem, og så kommer der afføring af variabel mængde i barnets underbukser.

At barnet får disse uhensigtsmæssige afføringsvaner, kan skyldes flere ting som fx:

  • Nedsat væskeindtag
  • Dårlige madvaner/spisevaner i forbindelse med fx sygdom
  • Angst for toilettet efter toilettræning
  • Angst for at benytte fremmede toiletter som fx i skolen
  • Dårlige toilet forhold mm.

Mange forældre bliver forståeligt nok fortvivlede over, at deres barn har afføringsinkontinens. Det er derfor vigtigt, at vide at børnene sjældent selv vælger at have afføring i bukserne – og at barnet trænger til hjælp og støtte til at komme ud af den dårlig cirkel, de befinder sig i.

14,5% at børnene i Børneinkontinens-Klinikkens undersøgelse henvendte sig med afføringsinkontinensproblemer.

Toiletforhold
Det må være indlysende for de fleste, at noget så banalt som ordentlige toiletforhold spiller en afgørende rolle for både børn og voksne. Det er vigtigt at kunne efterkomme kroppens naturlige signaler i forbindelse med vandladnings- og afføringstrang. Det er derfor oplagt, at vi alle har fokus på vores børns toiletforhold i den hverdag, som de skal fungerer i. Det er den mest fundamentale forudsætning for at få tingene til at lykkes.

Rigtig mange børn giver helt spontant udtryk for, at de har dårlige toiletforhold på deres arbejdsplads, nemlig børnehaver, skoler og pasningsordninger.

Voksne har på deres arbejdspladser en arbejdsmiljølov, der sætter minimums krav for bl.a. toiletforhold. Samme regelsæt findes desværre ikke for vores børns arbejdsplads.

Der er ingen tvivl om, at mange børn ville undgå inkontinensproblemer, hvis adgangen til ordnede toiletforhold var tilstede. Mange af de børn, der af anden årsag har inkontinensproblemer, ville få lettere ved at gennemføre de iværksatte behandlinger, hvis forholdene på de toiletter, de dagligt skal benytte, var i orden.

Endelig må siges, at gode toiletforhold kun skabes og bevares ved en fællesindsats fra både børn og voksne.

Folkesundhed og indsatsområder
Det anbefales, at der sættes fokus på børneinkontinensområdet. God trivsel for vores børn, er i alles interesse. Manglende kontrol over kropsfunktioner skaber utryghed, dårligt selvværd, indlæringsproblemer og risiko for indskrænkning i sociale relationer.

Mange livsstilssygdomme starter i børneårene. Nogle inkontinenstyper kunne være i blandt disse.

Det er naturligvis ikke udelukkende dårlige toiletforhold i skolen, der kan føre til vandladningsproblemer, men det er dog en naturlig forudsætning, at disse forhold er i orden, hvis barnet skal passe ordentligt på kropsfunktionerne. Mangel på ordentlige toiletfaciliteter kan give dårlige toiletvaner, som senere i livet kan give vandladningsproblemer.

Mange voksne med vandladningsproblemer giver udtryk for, at problemet startede allerede i barndommen. Vi ved, at vandladningsproblemer i voksenalderen kan have store personlige omkostninger med forringet livskvalitet, social isolation, urinvejsinfektioner, hjælpemiddel-behov osv.

Forhold, der også får konsekvenser for sundhedsvæsenet, idet der vil komme øgede udgifter til undersøgelser og behandling.

Endelig vil der kunne ses en øgning af de kommunale udgifter til hjælpemidler og behandling, når problemerne har varet så længe, at de må betragtes som kroniske.

Vi har ca. 400.000 inkontinens borgere i Danmark. Det tal kunne måske reduceres, hvis indsatsen styrkes og startes allerede hos vores børn.

Referencer
Sygeplejersken nr.11/2005
Sygeplejersken nr.13/2005
National Kidney and Urologic Information Clearing House NIH Publication No. 04-4095 April 2004
National Kidney and Urologic Information Clearing House NIH Publication No. 06-4246 December 2005

Hvorfor skal man tisse, når man fryser?

tissefryse

Kilde: Weekendavisen, Videnskabet v/Statens Naturhistoriske Museum professor@snm.ku.dk
Januar 2014

Når man fryser og skal tisse, har det noget med blodtrykket at gøre. Når kroppen fryser, lukkes der ned for blodtilførslen i arme og ben og blodårerne trækker sig sammen. Blodet ledes i stedet ind i kroppen og samles om de indre organer, så man taber mindre varme til omgivelserne. Den øgede mængde blod i kroppens kerne betyder, at blodkarrene her spiles ud. Det får nogle særlige sanseceller til at sende signaler til hjernen, som opfatter, at blodtrykket er steget. Og for at blodtrykket ikke skal blive for højt og skade kroppens organer, laves en del af blodet om til urin.

Urin dannes i nyrerne og indeholder vand fra blodet samt stoffer som fx salte, som filtreres fra blodet. Normalt er der en fin balance mellem ens væskeindtag man får gennem kosten og den væske man drikker – og den mængde urin man udskiller. Men når man fryser, øges urinmængden så meget, at der udskilles mere væske, end det man indtager. Da vandet i urinen stammer fra blodet, falder mængden af blod, og det betyder, at der er mindre blod at pumpe rundt i blodkarrene, og derfor falder blodtrykket igen til et normalt niveau. Den øgede urinudskillelse i den afkølede krop kaldes for ’kuldediurese’.

Fænomenet er blevet studeret af mange forskere. En gruppe japanske læger målet således udskillelsen af urin hos deltagerne i den 29. Japanske Antarktiske Ekspedition 1987-89. De målte også urinens indhold af salte samt mængden af forskellige hormoner og proteiner i blodet. De viste blandt andet, at deltagerne udskilte 50 % mere urin i købet af de første 30 minutter, når de opholdt sig udendørs ved ca. minus 2 grader. Samtidig udskilte de mere natrium og kalium i urinen.

Blodprøverne viste desuden, at mængden af det antidiuretiske hormon faldt. Antidiuretisk betyder ’hæmmer urindannelse’. Det vil sige, at hvis hormonniveauet er højt, hæmmes urindannelsen. Er indholdet omvendt lavt, som hos de japanske ekspeditionsdeltagere, øges urindannelsen. Man kender effekten fra alkohol, som hæmmer det antidiuretiske hormon og dermed øger trangen til at tisse.

Den øgede udskillelse af urin kan blive et alvorligt problem for personer, der er blevet underafkølet, hvis de fx har ligget bevidstløse i sneen eller er faldet gennem isen og ligger i iskoldt vand. Man taler om underafkøling, når kroppens temperatur falder til under 32 grader – tilstanden kan forekomme i forskellige sværhedsgrader. Her kan tabet af urin føre til alvorligt væsketab og ubalance i visse stoffer i blodet, hvilket igen kan føre til fx nedsat nyrefunktion.

I den mere makabre ende kan det nævnes, at man har målt indholdet af urin i blæren hos personer, der er døde af underafkøling, og sammenlignet med personer, der er døde af andre årsager. Det viste sig, at de underafkølede lig i gennemsnit havde dobbelt så meget urin i blæren.

Ingefær er til at drikke

ginger

Lidt information om ingefær samt opskriften på en nem opkvikker – varm som kold
I Kina kan man få ingefær i snart sagt alle former, for der er en lang tradition for at bruge ingefær imod sygdomme. Forkølelse, kvalme, gigt, smerter og maveproblemer som kolik, dysenteri og diarré er på listen over problemer som ingefærknolden kan hjælpe til med at overvinde, men listen er meget, meget lang…

Traditionel kinesiske medicin og nyere forskning er enige om mange af ingefæren effekter på kroppen. Vores kost her i Vesten beskyldes af kinesiske læger for at være alt for slim-dannende, og her kan ingefærroden hjælpe. Desuden er den overraskende effektiv til at nedsætte indeholdet af kolesterol i blodet! Man skal dog være opmærksom på at ingefær også kan være blodfortyndende, og det er jo ikke i alle tilfælde en godt ting, fx hvis man skal opereres – så det er altid en god ting at fortælle lægen, at man indtager ingefær.

I det hele taget skulle ingefær betyde bedre fødeoptagelse, – og så har man lavet undersøgelser med at bruge ingefær i gigt behandling, og her ser planten også ud til at hjælpe, bl.a. på smerterne.

Væk med forkølelsen med ingefær
Rigtig effektiv skulle ingefær være imod kvalme, og det er også hvad planten sædvanligvis bliver brugt imod herhjemme.

Traditionelt i Kina har planten været brugt meget imod forkølelse og influenza. Så næste gang du bliver forkølet kan du prøve en kop varm ingefærte.

Gør-det-selv-opskrift – billigt, enkelt og god morgenkvikker
Brug en ildfast kande og genbrug ingefær og citronskiverne et par gange. Opbevar kanden koldt – saften smager også rigtig godt iskold med tilsat friskpresset appelsinsaft. Børn foretrækker mange gange drikken med en lille skefuld honning – det kan tage den specielle ingefærsmag.

En aftenhygger
Skræl en frisk ingefærknold, snit den i skiver evt. sammen med en skive usprøjtet citron. (Citronskiven forhindrer ingefærskiverne i at blive brune). Hæld derefter kogende vand over og lad det hele trække ca. 5 minutter.

Flere tips om ingefær
Hvis du vil prøve at bruge mere ingefær – for smagen og de gode sidegevinster, så skal der herfra lyde en varm anbefaling af syltet ingefær på vaniljeis.

Hvis du vil være sikker på, at dit marinerede kød er mørt – så er tilsætning af ingefær en vinder, også smagsmæssigt.

Ingefær holder sig bedst, hvis det opbevares køligt.

, , , , , , , ,

INGES HISTORIE: SÅDAN LEVER JEG MED INKONTINENS

Af Inge Jessen, medlem af Kontinensforeningen

En banal operation, som desværre kom til at påvirke nervestyringen af urinvejene, gjorde mig inkontinent i en alder af 25. I lang tid var det til at håndtere med bækkenbundsøvelser.

Senere, efter en fjernelse af livmoderen, der havde haft en støttende funktion, måtte jeg indse, at det ikke var nok.

Så måtte jeg i gang med apotekerens hylder, “Vesicare” hed datidens vidunderpille, som i mange år kunne holde mig tør, hvis jeg samtidigt styrede mit væskeindtag. Men så kom overgangsalderen!

Slimhinderne blev til pergamentpapir, uden evne til at holde tæt. Nu var gode råd dyre, ingen vej uden om kirurgien – den første operation mod inkontinens blev eneste løsning, der måske kunne udskyde den værst tænkelige af alle løsninger: Bleerne!

Meld dig ind i Kontinensforeningen og bliv en del af fællesskabet her.

Det lykkedes, og da der igen efter næsten ti år viste sig tegn på utæthed, måtte jeg under kniven igen, ny metode… desværre ikke helt vellykket.

Men nu var Contrelle kommet på banen, Whauw, det var bare helt fantastisk. Dyr løsning, men på recept og forsikret i “Danmark” så gik det endda. Så længe jeg selv kunne betale, så jeg ingen grund til at belemre min kommune. Den barriere kunne jeg nemlig ikke overvinde: At skulle fortælle om mit problem til en sagsbehandler i kommunen!

Lever med ble idag

Desværre ophørte de paradisiske tilstande, da jeg fik Stroke og ikke mere var i stand til at benytte Contrelle, der skal jo fingerfærdighed til. Hvad kunne nu hjælpe mig mod Niagaras filial, som havde taget plads i min blære?

Sidste fase var nået, bleerne tårnede sig truende op i horisonten, og så måtte jeg nødvendigvis ud af skabet og hen til kommunens sagkyndige på blebukser.

De sidste ni år har jeg levet sammen med et stadigt stigende antal buksebleer med stadigt voksende suge-evne. Sikke da et ord, suge-evne.

Det kræver logistiske evner at foretage “ekspeditioner” uden for hjemmet. Forefindes der et passende toilet? Gerne handicapmodellen. Hvor mange buksebleer skal pakkes ned? Husk lige også at tage skiftetøj med for alle tilfældes skyld! Glem ikke plastikposerne! Sikke et bøvl.

Måske sker det for tit, at jeg vælger at blive hjemme. I denne coronatid er det jo en dyd. Men én ting har jeg lært: At tale om tingene, at bearbejde tabu’erne og at støtte andre, som befinder sig i samme situation, ja det giver energi til at komme ind i kampen og flytter hegnspæle.

Meld dig ind i Kontinensforeningen og bliv en del af fællesskabet her.

Når man hører Inges historie, forstår man, hvorfor det er så vigtigt, at vi står sammen og arbejder for at få aftabuiseret inkontinens.

Er du også udfordret af inkontinens?

Kontinensforeningen arbejder konsekvent med at aftabuisere lidelsen. Samtidig prøver vi at hjælpe det enkelte menneske ved at tilbyde mulighed for et fællesskab og med andre i samme situation. Bl.a. har vi en samtale/støttegruppe, der mødes hver måned, samt vores dejlige sommer-retreat på Fyn.

Meld dig ind i Kontinensforeningen og bliv en del af fællesskabet her.

Inkontinens – arven fra mor

Urininkontinens forekommer 30% hyppigere hos kvinder, hvis mødre selv havde lidelsen, viser en norsk undersøgelse, der er offentliggjort i British Medical Journal

momdaughter

Kilde: KontinensNyt 2, 2009, s. 17

Download hele artiklen

400.000 danskere – både mænd og kvinder – har ufrivillig vandladning, også kaldet urininkontinens. Nogle ‘drypper’ i bukserne, når de hoster eller dyrker sport [red.: anstrengelsesinkontinens/stressinkontinens]. Andre tisser i bukserne, fordi deres tissetrang kommer så stærkt og pludseligt, at de ikke har en chance for at nå på toilettet [red.: Den overaktive blære/urgeinkontinens].

Hos nogen skyldes lidelsen problemer i blære, urinrør, bækkenbund eller nervesystem, mens den hos andre forårsages af for hyppig væskeindtagelse kombineret med for sjældne toiletbesøg.

Ofte er inkontinens forbundet med flovhed og med drillerier, men nu viser en norsk undersøgelse, der for nylig har været offentliggjort i British Medical Journal, at hver tredje kvinde, hvis mor led af inkontinens, har højere risiko for at få lidelsen end andre.

Undersøgelsen, der er foretaget på universitet i Bergen, viser også, at kvinder, hvis ældre søster er inkontinent, har hele 60% højere risiko for selv at komme til at lide af den ufrivillige vandladning.

Forskere har længe haft mistanke om, at arv spillede en ikke ubetydelig rolle for inkontinens, og nu er det altså fastslået. Så der er altså en stor gruppe kvinder, der har grund til at være ekstra ihærdige med de bækkenbundsøvelser, som ifølge en af Danmarks førende eksperter på området, professor, dr.med., speciallæge i gynækologi og obstetrik Gunnar Lose, Glostrup Hospital, hos mange kan være med til at forhindre lidelsen i at bryde ud.

Gunnar Lose bliver ihærdigt ved med at fastslå, at kvinder – udsatte eller ej – selv kan gøre meget for med knibeøvelser at holde bækkenbunden i orden. Der findes ikke nogen tilsvarende dansk undersøgelse af arveligheden i inkontinens, men for de danske behandlere vil den norske undersøgelse umiddelbart kunne bruges i det daglige arbejde, fordi befolkningsgrupperne i Norden på bl.a. dette punkt ikke afviger så meget fra hinanden.

Når det til trods for, at det er en gammelkendt sygdom, og til trods for lægernes mistanker har taget så mange år at fastslå, at der var elementer af arvelighed i denne lidelse, så skyldes det blandt andet, at inkontinens er meget tabubelagt. Mange kvinder holder det skjult for selv deres mænd, at de må gå med ble. Så der er ingen tvivl om, at inkontinens er generende i dagligdagen. Faktisk er der bred enighed om, at inkontinens ofte har en direkte negativ virkning på livs-kvaliteten.

I ganske sjældne tilfælde kan inkontinensen også skyldes, at der er en falsk forbindelse mellem blæren og skeden, hvilket giver anledning til, at urinen siver konstant.

Uanset problemets årsag er det vigtigt at tilsidesætte flovheden og opsøge læge, så den rette behandling kan komme i gang.

Kilde: www.dr.dk > DR 1 > Aftenshowet > • Artiklen er leveret af Dagens Puls – 24. april 2008, Redigeret af redaktionssekretær Aase Randstoft, Kontinensforeningen.