Kender du det?

• Du ved altid, hvor det nærmeste toilet er
• Du nåede ikke toilettet
• Du føler ofte voldsom tissetrang
• Du kan ikke holde på vandet, når du nyser eller hoster
• Du bliver utæt, når du er fysisk aktiv

Du er ikke alene – ½ mio. danskere har inkontinens.
Det svarer til, at hver 10. dansker har urininkontinens.

3 skridt til at slå en streg over urininkontinens

3 skridt er alt, hvad du behøver for at være tættere på en hverdag uden frygt for uheld.

Udfyld et væske-vandladningsskema

Registrer, hvor meget og hvornår du drikker og tisser i 3 døgn ved at udfylde et væske-vandladningsskema (du kan købe målebæger på apoteket). Skemaet viser, hvordan din blære fungerer, og er lægens vigtigste værktøj til at finde den hjælp, der kan slå en streg over din inkontinens.

Se, hvordan du udfylder et væske-vandladningsskema (VVS) og download det her
Få flere tips til VVS her

Bestil tid hos din læge

Husk at sige, at du medbringer et udfyldt VVS (væske-vandladningsskema)

Aftal med din læge, hvordan DU slår en streg over inkontinens

Væskevandladningsskema og undersøgelser kan vise, hvilken form for inkontinens du har, og dermed hvilken hjælp du skal have. Din læge kan vælge selv at sætte dig i gang med en behandling eller henvise dig til en specialafdeling til andre undersøgelser. Du kan også blive henvist til blære- og bækkenbundstræning.

For at kunne finde den rette hjælp til dig vil lægen udover væskevandladningsskemaet foretage en urinprøve og en gynækologisk undersøgelse (hvis du er kvinde) eller en undersøgelse af prostata (hvis du er mand).

Læs mere om, hvad du kan forvente af lægebesøget
Få overblik over klinikker, der er specialiseret i inkontinens

Hvilken form for urininkontinens har du?

Der findes 2 former for urininkontinens. Du kan også have en blanding af de 2 former.

Stressinkontinens

• Du bliver utæt, når du nyser, griner eller er fysisk aktiv

Stressinkontinens skyldes svaghed i støtten under urinrøret. Ofte kan stressinkontinens trænes væk med bækkenbundstræning. Anden behandling kan være operation og hormonstikpiller til skeden, hvis du er efter overgangsalderen.

Urgency inkontinens (også kaldet trangsinkontinens)

• Du oplever ofte uimodståelig tissetrang
• Du når ikke altid på toilettet i tide
• Du er oppe flere gange om natten for at tisse

Trangsinkontinens skyldes en blære, der trækker sig ufrivilligt sammen. Ofte kan trangsinkontinens forbedres med justering af drikkevaner og blæretræning. Anden behandling kan være blæreafslappende medicin, elektrostimulation og hormonstikpiller til kvinder efter overgangsalderen.

Læs mere om de forskellige former for inkontinens

Hvad skyldes urininkontinens?

Alle kan få inkontinens – unge som gamle, mænd som kvinder, høje som lave. Årsagen til inkontinens kan skyldes flere ting, ikke mindst:

Væskeindtag

• Det, der kommer ind, skal også ud. Når du drikker mange liter vand om dagen, skal du oftere på toilettet.
• Drikker du for lidt, bliver din blære irriteret af den koncentrerede urin, og du får oftere tissetrang. Du øger også risikoen for blærebetændelser.
• Drik ikke mere end 1,5 l væske om dagen inkl. kaffe, suppe og vandholdige frugter (medmindre du dyrker sport).
• Din urin fortæller dig, om du har et sundt væskeindtag: Urinen skal være citrongul. Er den mørkere, drikker du for lidt; er den lysere, drikker du for meget.

Dårlige toiletvaner

• Normalt indeholder blæren 200-400 ml urin og skal tømmes hver 3.-4. time.
• Går du på toilettet oftere, måske ’for en sikkerheds skyld’, vænner du blæren til at blive tømt, selvom den ikke er fyldt. Det får blæren til at blive mindre, og så skal du på toilettet oftere.
• Ignorerer du ofte din tissetrang og går sjældent på toilettet, vokser blæren sig stor og slap, og det bliver sværere at tømme blæren. Din risiko for at få en blærebetændelse øges.

Øget pres på bækkenbundsmuskler og blære

• Fødsel, forstoppelse, hoste, overvægt, operation, strålebehandling, ændring af hormonbalancen og lungesygdomme som KOL med svær hoste kan påvirke blærens funktion.

Anden sygdom

• Nogle sygdomme kan påvirke blærens funktion, bl.a. Diabetes, Parkinsons sygdom, Multipel Sclerose og rygproblemer af forskellig slags.

Medicinske bivirkninger

• Inkontinens kan opstå som en bivirkning til medicin.

Fysisk form

• Hvis du har nedsat gangfunktion/balance eller har svært ved at komme ud af sengen om natten, kan det være svært at nå toilettet i tide. Fjern løse tæpper og sørg for, at der er lys.

Hvad kan du selv gøre ved urininkontinens?

Du kan gøre flere ting for at få dine vandladningsproblemer til at fylde mindre i dit liv. Hvad, der er det bedste for dig at gøre, afhænger af, hvilken form for inkontinens du har. Det kan du finde ud af i samarbejde med din læge.

Se, hvad du bl.a. selv kan gøre ved inkontinens.