Stressinkontinens hos kvinder

Stress inkontinens er defineret som ufrivillig urinlækage ved fysisk anstrengelse, host eller nys eller som observation af ufrivillig urinlækage fra urinrøret i forbindelse med anstrengelse, host eller nys.

Der findes gode behandlingsmuligheder for stressinkontinens. Man bør derfor kontakte sin læge, hvis man har generende ufrivillig vandladning.

Årsager til stressinkontinens

Ufrivillige urinlækager skyldes, at bækkenbunden og lukkemusklen i urinrøret giver efter og man lækker fra få til større mængder urin. Søg læge:

• hvis din inkontinens generer dig
• hvis du mistænker at din overgangsalder er årsagen til din inkontinens
• hvis du har nedsynkning af dine underlivsorganer, det kan også give inkontinens.
• hvis du ikke kan lade vandet.
• hvis du har gentagne urinvejsinfektioner
• hvis du har blod i urinen

Udredning for stressinkontinens

Udredning for inkontinens kan startes allerede hos egen læge, som også kan viderehenvise til gynækolog eller urogynækologisk klinik. Indledningsvist skal man afdække symptomerne for at vurdere inkontinenstypen. Lægen/kontinenssygeplejersken ønsker udover den aktuelle problemstilling med inkontinens typisk at afdække, om der er andre symptomklager relateret til bækkenbunden, herunder nedsynkning af underlivet.

Andre emner som skal afdækkes:

• Overgangsalder, tørre slimhinder
• Tidligere fødsler og fødselsmåde
• Tidligere operationer i underlivet
• Symptom relaterede til mavefunktionen, herunder afføringsvaner, tømningsbesvær og afføringsinkontinens
• Seksualitet
• Ufrivillig vandladning under samleje
• Smerter ved samleje

Derudover er det relevant at gennemgå medicinlisten, da forskellige medikamenter, herunder hormoner, vanddrivende lægemidler, blodtrykssænkende medicin og psykofarmaka kan påvirke blæren.

Det vigtigste udredningsværktøj er et væske- og vandladningsskema. Et væske-/vandladningsskema giver lægen et billede af inkontinenstypen. Typisk fører man to til tre døgns dagbog, hvor man dokumenterer, hvor meget og hvornår man drikker, hvor meget og hvor ofte man lader vandet i løbet af hele døgnet, hvor mange gange man har ufrivillig vandladning samt eventuel brug af bind/bleer.

En gynækologisk undersøgelse udføres med henblik på: Stress test: Man hoster i liggende (gynækologisk leje) og/eller stående stilling med fyldt blære for at vurdere, om der er stressinkontinens. Knibefunktion. Vurdering af slimhinderne i skeden. Vurdering af nedsynkning.

Er man henvist til en specialist, får man typisk vurderet hvordan og hvor godt man kan tømme blæren. En blæreskanning eller blæretømning med engangskateter kan anvendes til at vurdere, hvor meget urin der er tilbage i blæren umiddelbart efter en vandladning

Andre undersøgelser omfatter: Urinundersøgelse (urinstix samt eventuelt dyrkning). 24-timers blevejningstest. Trykundersøgelse af blæren. Vaginal ultralydsundersøgelse. Kikkertundersøgelse i blæren.

Behandlingsmuligheder

Første skridt i behandling er få gode væske- og vandladningsvaner:

• Drik cirka 1½ liter væske i døgnet.
• Lad vandet hver 3.-4. time i de vågne timer for at undgå at overfylde blæren. En normal vandladning er 250 – 400 ml urin.
• Det er normalt at lade vandet én gang om natten.  Hvis man har mere end to vandladninger om natten, kan man forsøge at undgå at indtage væske efter kl. 19.00.  En tommelfingerregel er at ”det som drikkes efter klokken 18 skal ud om natten”.
• Man skal give sig god tid til at lade vandet for at tømme blæren helt. Dette gennemføres bedst ved at side afslappet på toilettet samt undgå at bruge mavemusklerne til at presse vandladningen igennem.  Man kan forsøge at lade vandet af to til tre omgange med et minuts mellemrum.
• Tøm blæren før en fysisk aktivitet eller anstrengelse, som giver urinlækage (sportsgren).

Behandling er urininkontinens indledes fortrinsvist med konservativ behandling (minimal care).

Forstoppelse: Ved tendens til forstoppelse anbefales behandling med fiberrig kost og loppefrøskaller. Afføringsmidler kan også anvendes.

Bækkenbundstræning: Bækkenbundstræning er en vigtig og førstevalgs behandling af stressinkontinens. Behandlingen er uden bivirkninger. Med bækkenbundstræning tilstræber man at styrke bækkenbundsmusklerne og lukkemekanismen. Egen læge eller gynækolog kan vurdere bækkenbundsfunktionen og knibekraft, og kan henvise til superviseret bækkenbundstræning ved en fysioterapeut. Bækkenbundstræning kræver motivation for gode resulter. Man bør udføre bækkenbundstræning regelmæssigt i tre måneder, før man kan evaluere behandlingseffekten. Derudover skal træningen vedligeholdes for at få langvarig effekt.

Du kan starte bækkenbundstræning allerede nu: Knibeøvelser udføres ved at knibe rundt om endetarmsåbningen, som når man holder på tarmluft.  Balderne skal ikke spændes, man skal ikke lette fra underlaget, samle lårene eller bruge mavemusklerne. Man kan starte med at udføre 3 sæt af 10 knib dagligt. Hvert knib holdes i 10 sekunder, efterfulgt af en pause på 5-10 sekunder. Mellem hvert sæt anbefales en pause på cirka 30 sekunder, som kan forlænges. Når knibekontrollen er god, kan intensiteten øges gradvist, og øvelserne kan gøres mere udfordrende, eksempelvis ved at aktivere bækkenbunden i dagligdagssituationer.

Link til bækkenbundstræning til kvinder på lægehåndbogen.
Link til Information om Bækkenbundstræning – Hvidovre Hospital

Vægttab: Ved overvægt tilstræbes vægttab med henblik på at reducere presset på urinrørets lukkemekanisme. Et relativt vægttab på 10% hos selv svært overvægtige vil hos de fleste kvinder reducere graden af stressinkontinens.

Inkontinensring: Inkontinensringe (støttepessarer) og tamponer kan understøtte urinrøret og mere  end halvdelen vil opleve bedring af symptomer. Inkontinensringe kan anvendes fast, i forbindelse fysisk aktivitet eller f.eks. i ventetiden op til en operation. Succesraten er cirka 60%.  Behandlingen varetages af som regel af en gynækolog.  Ved inkontinensringbehandling af kvinder i overgangsalderen suppleres ofte med vaginal østrogenbehandling for at styrke slimhinden i skeden og reducere risiko for trykgener fra ringen.

Elektrostimulation: Elektrostimulation med elektroder i skeden stimulerer musklerne i bækkenbunden og urinrøret. Der findes dog ikke studier, som har vist overbevisende effekt af denne behandling.

Andre hjælpemidler: Inkontinensbind og bleer samt inkontinenstrusser kan anvendes. Nogle af disse hjælpemidler kan blive udleveret af kommunen ved ansøgning.

Kirurgisk behandling: Der findes forskellige kirurgiske behandlingsmuligheder, som er en specialistopgave og enkelte højtspecialiserede.

Slyngeoperation: En slyngeoperation er en effektiv behandling af stressinkontinens. Operationen består i at placere kunststofslynge under urinrøret for at understøtte dennes lukkefunktion. Der findes forskellige slyngeoperationer til behandling af inkontinens hos kvinder, men i Danmark anbefales aktuelt tension-free vaginal tape (TVT). TVT har en høj succesrate og mange patienter er glade for behandlingen efter 1 år.

Hvis man samtidig har symptomer på nedsynkning af blæren, anbefales det generelt at man først får kirurgisk behandling af nedsynkningen før slyngeoperationen. Ligeledes anbefales det, at slyngen først anlægges efter man har gennemført ønskede fødsler.

Bulking (fyldstof i urinrøret): Ved Bulking indsprøjtes et fyldstof under urinrørets slimhinde i små deporter for at øge modstanden mod læk og dermed tætheden af urinrøret. Denne behandling kan bl.a. tilbydes kvinder, hvor det ikke er muligt at foretage en slyngeoperation. Behandling kan gentages.

Blive klogere på urininkontinens

Hør Kontinensforeningens podcastserie her.
Læs vores pjecer her. 

Skrevet af læge Meryam El Issaoui til Kontinensforeningen 2025