Prolaps/ nedsynkning af underlivet
Nedsynkning af underlivet, også kaldet underlivsprolaps, er en tilstand, hvor blæren, livmoderen, tyndtarmen eller endetarmen kan bule ned i eller ud af skeden som et slags brok. Hos kvinder, der tidligere har fået fjernet livmoderen, kan toppen af skeden synke ned mod eller ud gennem skedeåbningen.
Hver femte kvinde i Danmark vil udvikle nedsynkning af underlivet. Nedsynkning af underlivet kan være forbundet med nedsat livskvalitet og seksuelle problemer. Tilstanden er dog ufarlig og skal kun behandles, hvis den giver symptomer. Der findes i dag gode behandlingsmuligheder. Søg derfor altid læge, hvis du er bekymret for, om du kunne have nedsynkning.
Der findes forskellige former for nedsynkning (prolapstyper), som inddeles i
- Cystocele (prolaps af blæren): Nedsynkning af forreste skedevæg
- Decensus uteri (prolaps af livmoderen): Nedsynkning af livmoderen
- Collumelongation: Nedsynkning af livmoderhalsen på grund af hypertrofi (forstørret) af livmoderhalsen
- Vaginaltopsdecensus: Nedsynkning af vaginaltoppen efter fjernelse af livmoderen
- Rektocele (prolaps af endetarmen): Nedsynkning af bageste skedevæg
- Enterocele (prolaps af tyndtarm): Nedsynkning af det dybeste punkt i bughulen med tyndtarm.
Man kan have flere typer prolaps på samme tid. Diagnosen stilles, når der både er symptomer eller gener på nedsynkning, og lægen kan bekræfte nedsynkningen ved en gynækologisk undersøgelse.
Typiske symptomer på prolaps er fornemmelse af bule i skeden eller uden for skedeåbningen eller tyngdefornemmelse i underlivet. Det kan mærkes, når man løfter noget tungt, ved host eller fysisk aktivitet. Andre gange er fornemmelsen til stede hele tiden. Nogle kvinder kan opleve besvær med at tømme blæren ordentligt eller have urininkontinens. Prolaps kan også maskere urininkontinens. Hvis man har prolaps af bagerste skedevæg, kan man problemer med afføringen og besvær med at tømme tarmen. Prolaps kan også give gener ved samliv.
Årsager til prolaps
Blæren, livmoderen og tarmen bliver normalt holdt på plads i kroppen af forskellig slags bindevæv, bindevævsskeder og bækkenbundsmuskler. Hvis disse strukturer bliver svækket, kan blæren, livmoderen og tarmen synke ned i eller ud gennem skeden og give prolaps.
Der er flere risikofaktorer for prolaps:
- Vaginal fødsel. Den første vaginale fødsel fordobler formentlig risikoen for prolaps
- Overvægt. BMI over 30 mere end fordobler risikoen for prolaps
- Komplicerede fødsler, hvor man har anvendt sugekop eller tang
- Forstoppelse
- Bindevævslidelser (Ehlers-Danlos og Marfans syndrom)
- Tidligere operationer i bækkenet, herunder fjernelse af livmoderen
- Stigende alder (aldersbetinget svækkelse af væv i bækkenbunden)
- Overgangsalder på grund af manglende østrogen
Udredning og undersøgelser
Mange kvinder med prolaps har ingen symptomer. Andre har gener, som ikke nødvendigvis skyldes prolaps, og nogle kvinder med symptomer, der ligner prolaps, har ikke prolaps. Formålet med udredningen er at afklare, om generne skyldes prolaps – og om der findes prolaps, der forklarer symptomerne.
En gynækologisk undersøgelse udføres med henblik på:
- Vurdering af prolaps, herunder prolapstype og prolapsgrad
- Knibefunktion
- Vurdering af slimhinderne i skeden
Andre undersøgelser: Vaginal ultralydsundersøgelse kan anvendes til at udelukke andre problemer i bækkenet.
Behandlingsmuligheder
Bækkenbundsøvelser: Bækkenbundstræning kan ikke fjerne prolaps, men kan muligvis reducere prolapssymptomer, herunder tyngdefornemmelse og urininkontinens. Derfor anbefales bækkenbundstræning som regel ofte.
Rygestop: Kronisk hoste på grund af rygning kan forværre prolapssymptomer og derfor tilrådes rygestop
God mavetarmfunktion: Ved tendens til forstoppelse anbefales behandling med fiberrig kost og loppefrøskaller. Afføringsmidler kan også anvendes.
Vægttab: Ved overvægt tilstræbes vægttab med henblik på at reducere presset på bækkenbunden og dermed generne samt risikoen for forværring af prolaps.
Medicinsk behandling: Lokal hormonbehandling med østrogen for at styrke slimhinden i skeden anbefales til kvinder i overgangsalderen.
Støttepessar (vaginalring): Støttepessarer (vaginalringe) kan lægges op i skeden for at forhindre nedsynkning. Disse findes i forskellige former og størrelser afhængig af prolapstype. Vaginalringe kan anvendes fast, i forbindelse fysisk aktivitet eller f.eks. i ventetiden op til en operation. Ved ringbehandling af kvinder i overgangsalderen suppleres ofte med vaginal østrogenbehandling for at styrke slimhinden i skeden og reducere risiko for trykgener fra ringen.
Kirurgisk behandling: Kirurgisk behandling tilbydes kvinder som har symptomgivende prolaps og problemer med vandladning og/eller afføring. Hos yngre kvinder, der oplever prolaps efter en fødsel, anbefales det at vente mindst et år, før man overvejer behandling. Derudover tilrådes det at udskyde operation, indtil kvinden er færdig med at få børn, da en ny graviditet og fødsel øger risikoen for at få prolaps igen.
Kirurgisk behandling udføres af urogynækologer – gynækologer med særlig ekspertise i bækkenbundslidelser. Der findes forskellige kirurgiske behandlinger afhængigt af prolapstypen og prolapsgraden. De hyppigste operationer bliver foretaget ved at forstærke skedevæggen, så blære og tarm holdes på plads. Hvis livmoderhalsen er for lang, kan denne afkortes ved at fjerne det nederste stykke af livmoderhalsen. I nogle sjældne tilfælde tilbydes fjernelse af hele livmoderen, hvis den er sunket meget ned. I andre tilfælde kan skeden blive syet sammen.
Bliv klogere på prolaps
Nedsynkning og fremfald af de kvindelige kønsdele – Patienthåndbogen.
Klinik For Kvindekroppen har øvelsesvideoer til bl.a. tyngdegener.
Skrevet af læge Meryam El Issaoui til Kontinensforeningen 2025
