Stressinkontinens hos mænd

Hos manden består de nedre urinveje af urinblæren og urinrøret. Urinrøret passerer gennem prostata (blærehalskirtlen) bækkenbunden, hvor lukkemusklen sidder samt penis.

Urinblærens opgave er at opbevare urinen mellem vandladningerne, trække sig sammen ved vandladning og i den forbindelse udtømme urinen ved vandladningen. Problemer med inkontinens kan være forårsaget af problemer med at lukke urinrøret ordentligt af (lukkemusklen) eller styre blæren, eller en kombination af begge dele.

Årsager til stressinkontinens hos mænd

En årsag til urininkontinens kan være manglende kontrol over urinblærens funktion, således at blæremusklen trækker sig sammen, når vi ikke ønsker det. Når dette sker øges trykket i blæren således at det overstiger modstanden i lukkemusklen og urintab sker. Dette kaldes en overaktiv blære.

Manglende kontrol over urinblærefunktionen er relativt hyppigt forekommende og ses hos cirka 16% af begge køn, hyppigheden stiger med alderen, særligt hos mænd.

Normalt løber urinen ikke ud i urinrøret, medmindre vi forsøger at lade vandet, dette skyldes blærehalsen. Hos manden støttes blærehalsen af prostatakirtlen, hvorfor det vanligvis er sjældent at manden bliver utæt svarende til blærehalsen.

Ved prostataoperationer skades blærehalsen, dette ses både ved behandling for godartet forstørrelse – hvor der kan være tale om en såkaldt prostataskrælning, og ved operativ behandling for prostatakræft – hvor prostatakirtlen helt fjernes. Når blærehalsen ødelægges, må lukkemusklen tage over, hvilket den også oftest gør. Men i nogle tilfælde er lukkemusklen svag eller er skadet ved det operative indgreb. Det medfører urininkontinens, såkaldt stressinkontinens.

Udredning af urininkontinens

Oplever du ufrivilligt urintab i en så stor grad, at det generer dig i det daglige eller påvirker dit sociale liv, bør du søge læge.

Udredning ved lægen vil i første omgang bestå af forskellige spørgeskemaer omkring din vandladning, samt et væske-vandladningsskema, hvor du skal notere dit væskeindtag i løbet af 3 døgn, samt din vandladning i samme 3 døgn. Anvender du indlæg, vil en blevejningstest også indgå i undersøgelserne. Derudover vil du blive undersøgt af lægen.

Lægen vil med stor sandsynlighed henvise dig til en urinvejskirurgisk afdeling med henblik på yderligere undersøgelser. På hospitalet vil de foretage flere undersøgelser, herunder en kikkertundersøgelse af blæren samt en blærefunktionsundersøgelse. Dette er for at blive klogere på årsagen til dit problem.

Behandling af stressinkontinens

Bækkenbundstræning er relevant for begge køn og bør praktiseres jævnligt. For mænd gælder, at effekten er bedst, hvis der startes allerede inden operationen, som oftest er årsagen til inkontinensen.

Der findes i princippet 4 forskellige kirurgiske behandlingsmuligheder til mænd med stressinkontinens:

1. Bulking: Der indsprøjtes et præparat under slimhinden på niveau med eller lige over lukkemusklen, for at forbedre lukkeevnen. Indgrebet er stort set komplikationsfrit og foregår i en let bedøvelse. Dog har studier kun påvist skuffende resultater med ganske kort virkningsvarighed. Behandlingen tilbydes derfor ikke i Danmark i offentligt regi.

2. ProAct balloner: To balloner placeret  på hver side af urinrøret enten over eller under bækkenbunden. Ballonerne har begge en lille studs, som placeres i pungen tæt under huden, via den kan der påfyldes væske. Ballonerne placeres i fuld bedøvelse. Under operationen påfyldes hver ballon 1 mL væske. Der er sjældent effekt med det samme, da 1 mL sjældent er nok. Efter 4 uger begyndes påfyldning af ballonerne. Der påfyldes 1 mL ad gangen med 1 uges mellemrum, indtil tætheden er tilfredsstillende, eller til der er 8 mL væske i hver ballon. Mellem 60-80 % opnår et tilfredsstillende resultat med denne behandling. Behandlingen er ikke mulig, hvis man har fået strålebehandling mod området, hvor ballonerne ligger, da det øger risikoen for komplikationer. Indgrebet udføres i Danmark på Herlev/Gentofte Hospital.

3. Slyngeoperation: Der findes flere typer af slynger til mænd, i Danmark tilbydes dog kun Argus slynge. Princippet med en slynge er, at anbringe en pude under den bagerste del af urinrøret, der udøver et tryk og et løft af urinrøret, når man hoster eller løfter, presses urinrøret nedad, her udøver slyngen et modpres, således at man vil blive mere tæt. Slyngen er lavet af silikone. Slyngen placeres ved en operation, hvor urinrøret fritlægges via en incision i mellemkødet. Slyngen kan efterfølgende strammes i lokalbedøvelse, hvis ikke effekten er tilstrækkelig efter 1. indgreb. En slyngeoperation er et noget større indgreb end ballonoperation, og de fleste vil opleve en del smerter i op til 3 måneder efter operationen. Operationen udføres i Danmark på Herlev/Gentofte hospital samt Skejby Universitetshospital.

4. Kunstig lukkemuskel: Den kunstige lukkemuskel er et silikoneimplantat. Den er via kinkfrie silikonelanger forbundet til de 2 andre dele, en kontrolenhed, der lægges ned i pungen, samt en trykregulerende ballon, som placeres under bugmuskulaturen. Systemet er væskefyldt, og der er et hviletryk der bidrager til at modvirke urintab, men samtidigt ikke er højere, end at blodforsyningen til urinrøret er bevaret. Systemet betjenes ved at trykke på kontrolenheden i pungen, herved tømmes manchetten for væske og trykket omkring urinrøret mindskes, så man kan lade vandet. Der er indbygget en såkaldt kortslutningskanal i kontrolenheden, så at væsken passivt efterfølgende siver tilbage i manchetten, så man bliver tæt igen efter cirka 3 minutter. Systemet er desuden forsynet med en deaktiveringsknap, således at det kan låses med ingen væske i manchetten. Den kunstige lukkemuskel sættes ind i fuld bedøvelse. Operationen udføres i Danmark på Herlev/Gentofte hospital samt Skejby Universitetshospital.

Bliv klogere på urininkontinens

Blive klogere på de forskellige former for urininkontinens:

Hør Kontinensforeningens podcastserie her. 

Læs vores pjecer her. 

Skrevet af læge Rie Seifert til Kontinensforeningen 2025