Trang-inkontinens eller urgency-inkontinens

Læger skelner mellem urge-inkontinens, stressinkontinens, overløbsinkontinens og blandingsinkontinens. Trang-inkontinens eller urge-inkontinens er en pludselig stærk bydende vandladningstrang, som er vanskelig at kontrollere. Som oftest kan man ikke nå toilettet, før vandladningen begynder.

Man har ofte trang-inkontinens samtidig med hyppige vandladninger både dag og nat. I så fald er der tale om overaktiv blæresyndrom.

Årsager til trang-inkontinens

I de fleste tilfælde kan man ikke finde årsagen til tilstanden. Der kan dog være tilstande, der disponerer til trang-inkontinens. Det kan være problemer med mave/tarmfunktionen, overvægt, uhensigtsmæssigt væskeindtag og vandladningsmønstre. For kvinder tilstand efter overgangsalderen, rygning, urinvejsinfektioner, nervesygdomme, som for eksempel sclerose, kræfttilstande i underlivet og diabetes. Hos mænd kan årsagen også være en forstørret blærehalskirtel (prostata). Vanddrivende medicin eller medicin for depression kan også øge risikoen for trang-inkontinens.

Udredning for trang-inkontinens

Kontakt din praktiserende læge, hvis du er udfordret af urininkontinens. Lægens vigtigste redskab til at kunne stille diagnosen er et væske-vandladningsskema. Her registrerer du, hvor meget og hvornår du drikker og tisser i 3 døgn.

Se, hvordan du udfylder et væske-vandladningsskema (VVS) og download det her
Få flere tips til VVS her

Mænd vil også blive bedt om at udfylde et Dan-PSS-skema, som vil hjælpe lægen med at finde ud af, hvad du fejler og hvor meget dine vandladningsproblemer generer dig.

Lægen vil gennemgå væske-vandladningsskemaet sammen med dig og undersøge, om der er andre faktorer, der kan være årsagen til trang-inkontinensen. Samtidig vil der blive foretaget en undersøgelse af dit underliv, og urinen vil blive undersøgt for bakterier. Hvis din egen læge vurderer, at problemet er mere omfattende, vil du blive henvist til specialafdeling på sygehuset, henholdsvis gynækologisk eller urologisk afdeling.

På afdelingen vil der blive foretaget yderligere undersøgelser i form af en vandladningsundersøgelse. Det er en flow-undersøgelse, hvor du skal tisse i et specielt toilet, hvor der bliver målt, hvordan du tisser, hvor lang tid du er om det, om der er kraft på strålen og hvor meget du tisser. Efterfølgende bliver din blære scannet for at se, om du tømmer blæren.

I sjældnere tilfælde vil der også blive foretaget en kikkertundersøgelse af blæren og en urodynamisk undersøgelse af din blæres funktion.

For mænd er det vigtigt, at de får undersøgt prostata. Lægen undersøger prostata med en finger i endetarmen og kan mærke om prostata er normal, forstørret eller om der kan være mistanke om kræft. I så fald skal det selvfølgelig udelukkes som det første.

Behandlingsmuligheder for urgency-inkontinens

Det er normalt at drikke mellem 1½ – 2 liter om dagen og tisse hver 3.-4. time. Det regnes også for normalt at tisse 1-2 gange om natten. Om morgenen kan der typisk stå 5-600 ml i blæren og resten af 2-300 ml. Man kan med fordel forsøge at føre en dagbog over, hvor meget man drikker og hvor meget, man tisser i forhold til, så man selv kan se, hvad problemet kunne være.

Blæretræning: Der findes forskellige råd til at træne blæren selv:
• Tøm blæren fuldstændigt, hver gang du lader vandet. Eventuelt kan du lade vandet over 2-3 gange, indtil blæren er tom.
• Giv dig god tid, og pres ikke urinen ud.
• Når du føler kraftig trang, er det bedre at stå stille frem for at skynde dig på toilettet. Sæt dig eventuelt ned og knib sammen i bækkenbunden for at få blæren til at slappe af. Det kan være en god idé at sætte sig på kanten af en stol eller et bord.
• Forsøg at ignorere tissetrangen ved at beskæftige dig med noget andet. Læs, se TV, tæl baglæns fra 100 eller andet, der får dig på andre tanker.
• Undgå at lade vandet ’for en sikkerheds skyld’, når du skal hjemmefra. Tænk ikke så meget over, hvor det nærmeste toilet er.
• Lyt til kroppens signaler. Sidder tissetrangen i blæren eller urinrøret? Sidder den i urinrøret, er det ofte falsk alarm.
• Begræns brugen af kaffe, te, cola og citrusfrugter. Hos nogle kan disse virke irriterende på blæren og medføre hyppige vandladninger.

Derudover gælder almindelige gode råd om livstilsændringer med fokus på kostændringer, motion og rygeophør.

Bækkenbundstræning: Nogle gange kan øget fokus på bækkenbunden og dens funktion hjælpe på inkontinens. Rundt omkring i landet er der specialuddannede fysioterapeuter, der kan hjælpe dig med at optimere din bækkenbund – Dansk Selskab for Urologisk, Gynækologisk og Obstetrisk Fysioterapi.

Medicinsk behandling: Der findes overordnet set to grupper af medicin, som kan få blæren til at slappe af. De forskellige typer medicin har forskellige typer bivirkninger. Lægen vil sammen med dig finde det bedste præparat. Den ene type medicin tilhører gruppen af antikolinergika (Vesicare, Tolterodin, Detrusitol etc). De væsentligste bivirkninger er: Mundtørhed og forstoppelse. Den anden type medicin er medicin, der påvirker blæremusklen og som får blæren til slappe af (Betmiga). Betmiga har færre bivirkninger.

Det anbefales, at kvinder, der er kommet i overgangsalderen, tager supplerende lokalhormon i form af østrogen, for eksempel Vagifem, der er en stikpille. Der er også mulighed for at få lagt en ring i skeden, som er en Estring. Det gør slimhinden tykkere og mere fugtig, og dæmper således de hyppige vandladninger.

Hos mænd kan man med fordel forsøge med medicin, som påvirker prostata i form af alfablokker (Tamsulosin, Omnistad etc.) eller PDE-5-hæmmer (Cialis eller Tadalafil), som kan bedre vandladningen, hvis urinstrålen også er slap.

Såfremt medicinen ikke virker efter 3-6 måneder, anbefales det, at man forsøger anden behandling.

Botox i blæren: Botox er en type medicin, som virker ved at hæmme blærens muskler i at trække sig sammen. Ved behandlingen opnås en hel eller delvis lammelse af blæremuskulaturen. Virkningen af Botox ophører med tiden. Du skal derfor forvente, at du skal behandles gentagne gange. Botox gives med forskellige tidsintervaller. Nogle patienter får det med 6, 8 eller 12 måneders intervaller. Det er meget individuelt, hvor tit der skal gives behandling. Behandlingen foregår via en kikkert i blæren, hvor der sprøjtes botox i blæreslimhinden med en fin nål. Indgrebet tager cirka 10 minutter og foregår ambulant. Der kan være bivirkninger i form af blødning og blærebetændelse.

Nervemodulation/Strømbehandling: Behandling med nervemodulation for trang-inkontinens er inde i en rivende udvikling. Der findes flere forskellige behandlingsmuligheder. Behandlingerne tilbydes ikke alle steder i landet, så spørg på din lokale gynækologiske eller urologiske afdeling, hvad de kan tilbyde. Fælles for alle nervemodulationsbehandlinger er, at nerven, der forsyner blærens og tarmens funktion påvirkes enten direkte eller indirekte med henblik på, at blærens funktion normaliseres. Der findes følgende behandlinger:

TTNS: TTNS er en hjemmebehandling. Du vil blive oplært i at sætte hudelektroder på de rigtige steder nede ved anklen. Behandlingen er livslang. Der er minimale bivirkninger.

PTNS: PTNS foregår ambulant på sygehuset og udføres af en sygeplejerske. Der indføres en tynd nål lige ved anklen på indersiden af benet. Der påsættes en klæbeelektrode under foden, hvorefter der sættes strøm til de to elektroder. Behandlingen tager ca. 20 minutter i alt 12 gange, én gang i ugen. Herefter vurderes det,  om behandlingen virker. Er det tilfældet, overgår man til vedligeholdelsesbehandling, som gives cirka hver 4.-6. uge livslangt.
Der er minimale bivirkninger i form af irritation i huden og ubehag pga. nålen, som føres ind for at påvirke nerven.

SNM: SNM er en ambulant operation, som foregår på højt specialiserede urologisk afdelinger. Der bliver lagt en elektrode langs med den nerve i korsbenet, der forsyner blæren, tarmens og den seksuelle funktion. Behandlingen afprøves i første omgang i 2-4 uger med en ekstern strømgiver. Såfremt der er god effekt af behandlingen, indopereres en pacemaker. Pacemakeren giver strøm til nerven og dermed sikrer en vedvarende behandling. Når først behandlingen er etableret, vil der ikke være behov for yderligere udover årlige kontroller. Behandlingen er mere potent end TTNS og PTNS og kan tilbydes ved trang-inkontinens, urin- og afføringsinkontinens, overaktiv blære og ved visse former for urinretention. Risici i forbindelse med operation er blødning og betændelse. Bivirkninger kan være smerter omkring pacemakeren. Desuden kan elektroden kan rykke på sig og må omlægges.

Blæreudvidelse/Kunstig blære: I sjældne og komplicerede tilfælde kan man være nødsaget til at ”udbygge blæren” med et stykke tyndtarm, så blæren kan rumme mere urin. Der kan også være tale om at anlægge en kunstig blære, en såkaldt urostomi, hvor urinen ledes ud i en pose via en kanal i siden maven. Der er tale om omfattende operationer, som udelukkende foretages på højtspecialiserede urologiske afdelinger i landet.

Bliv klogere på urininkontinens

Blive klogere på de forskellige former for urininkontinens:

Hør Kontinensforeningens podcastserie her. 

Læs vores pjecer her. 

Skrevet af læge Hanne Kobberø til Kontinensforeningen 2025