Inkontinens under graviditet og efter fødsel

Graviditet og fødsel ændrer kvinders krop, hvor nogle af de mest markante anatomiske forandringer sker i bækkenbunden. I takt med at livmoderen vokser i graviditeten, belastes de anatomiske strukturer i bækkenbunden, hvilket kan give muskelskader, nerveskader og bindevævsskader. Bækkenbundsmusklerne understøtter blæren, skeden, endetarmen og lænden. Nedsat styrke og funktion af bækkenbunden kan medføre dysfunktion, hvilket kan give symptomer som urininkontinens.

Urininkontinens er ufrivillig vandladning og blandt de hyppigst rapporterede symptomklager fra bækkenbunden i forbindelse med graviditet og fødsel. Urininkontinens under graviditet er rapporteret i op til 75 %, hvor stressinkontinens er den mest almindelige type.  Gravide vil også opleve at skulle tømme blæren hyppigere grundet mindre blærekapacitet. Forekomsten af urininkontinens stiger i takt med graviditetens fremskreden. I efterfødselsperioden har cirka en tredjedel af kvinder urininkontinens. Nogle studier har rapporteret en samlet forekomst på mere end 50% i det første år efter fødslen. Symptomerne aftager som regel gradvist i det første år efter fødslen. Stressinkontinens i efterfødselsperioden påvirker foruden kvindernes livskvalitet og mentale helbred også den seksuelle funktion efter fødslen.  Derfor bør der rettes stor opmærksomhed mod behandling og håndtering af denne tilstand.

Årsager

Flere årsager og risikofaktorer er relaterede til stressinkontinens. Den centrale mekanisme er de biomekaniske ændringer i bækkenbundsmuskler forårsaget af graviditeten og fødslen. Vægtøgning i graviditeten medfører øget tryk på bækkenbundsmusklerne, hvilket kan føre til bækkenbundsskader og dermed risiko for stressinkontinens.

Graviditetsspecifikke faktorer spiller en rolle for udvikling af inkontinens. Den voksende livmoder udøver et stigende tryk på blæren og de omkringliggende anatomiske strukturer, hvilket svækker bækkenbundens muskelvæv og nedsætter dets evne til at modstå strækning. Dette medfører en forringelse af lukkemuskelkontrollen. Ændringer i hormonniveauer fra graviditet til efter fødsel kan ligeledes påvirke bækkenbundens elasticitet.

Graviditetsspecifikke risikofaktorer omfatter:

• Vaginal fødsel er den vigtigste risikofaktor for stressinkontinens i efterfødselsperioden.
• Antallet af fødsler (to eller flere tidligere fødsler).
• Fødselsbristninger, herunder klip.
• Vaginal fødsel hvor der er anvendt sugekop eller tang.
• Langvarig fødsel.
• Barnets vægt (> 4 kg).

Alder er en vigtig risikofaktor, da stigende alder i varierende grad medfører afslapning af bækkenbundens muskelvæv, hvilket forværres af graviditet og gør kvinder på 35 år og derover mere tilbøjelige til at udvikle stressinkontinens i efterfødselsperioden.

Andre risikofaktorer: Familiær disposition eller tidligere tilfælde af urininkontinens, rygning og alkohol.

Udredning

Lider du af inkontinens i graviditeten eller har lidt af det tidligere, anbefales det at tale med jordemoderen om emnet. I visse tilfælde kan jordemoderen også henvise til en fødselslæge for udredning og behandling.

Indledningsvist skal man afdække symptomerne for at vurdere inkontinenstypen, samt om der er andre symptomklager relateret til bækkenbunden, herunder nedsynkning af underlivet. Gennemgang af tidligere fødsler og fødselsmåde, mavefunktionen og afføringsvaner er ligeledes vigtige at afdække.

Under graviditeten vil man som regel undlade at iværksætte en omfattende og invasiv udredning, hvis symptomerne er typiske.

Relevante undersøgelser er:

• Væske- og vandladningskema. Et væske-/vandladningsskema giver lægen et billede af inkontinenstypen. Typisk fører man to til tre døgns dagbog, hvor man dokumenterer, hvor meget og hvornår man drikker, hvor meget og hvor ofte man lader vandet i løbet af hele døgnet, hvor mange gange man har ufrivillig vandladning samt eventuel brug af bind/bleer.
• Gynækologisk undersøgelse udføres med henblik på
• Stresstest: Man hoster i liggende (gynækologisk leje) og/eller stående stilling med fyldt blære for at vurdere om der er stressinkontinens.
• Knibefunktion
• Vurdering af slimhinderne i skeden
• Vurdering af nedsynkning
• Urinundersøgelse (urinstix samt eventuelt dyrkning) for at udelukke urinvejsinfektion (blærebetændelse)

Behandlingsmuligheder

Bækkenbundsøvelser: Alle gravide anbefales at træne bækkenbund dagligt. Man kan nemlig forebygge urininkontinens senere i graviditeten ved at lave bækkenbundstræning allerede fra tidlig graviditet. Studier har vist at gravide kvinder uden inkontinens, der udfører bækkenbundstræning under graviditeten, mere end halverer risikoen for at udvikle urininkontinens senere i graviditeten. Bækkenbundstræning under graviditeten reducerer også risikoen for urininkontinens i efterfødselsperioden og op til seks måneder efter fødslen. Begyndes bækkenbundstræning derimod ført efter fødslen viser studier, at effekten er mere usikker. Dog bør bækkenbundstræningen intensiveres. Kort efter fødslen kan det være normalt at opleve inkontinens.  Nogle kvinder kan også opleve blæretømningsbesvær. Det er muligt få superviseret sine bækkenbundsøvelser eller komme i et struktureret bækkenbundstræningsforløb ved f.eks. en specialiseret fysioterapeut.

Gode råd i forbindelse med graviditet og fødsel: 

• Gode væske- og vandladningsvaner: Efter fødslen anbefales det at drikke 2- 2.5 liter væske i døgnet. Nogle kan opleve blæretømningsbesvær kort efter fødslen som ofte skyldes bedøvelse, herunder rygbedøvelse eller bedøvelse i skeden. Symptomerne vil ofte svinde, når bedøvelsens effekt ophører. Det er vigtigt at lade vandet fast hver 3. til 4. time. Man kan genoptræne blæren ved at tisse to eller tre gange med få minutters mellemrum.
• Ved overvægt anbefales vægttab men henblik på at reducere presset på urinrørets lukkemekanisme mindskes.
• Det er også tilrådeligt at regulere mavetarmfunktionen og behandle forstoppelse, for eksempel med magnesia, som kan fås i håndkøb.
• Fysisk aktivitet og motion ud fra jordemoderens anbefalinger i graviditeten er ligeledes tilrådeligt.

Behandling med inkontinensringe: Inkontinensringe (støttepessarer) er designet til at understøtte urinrøret og er effektiv behandling mod stressinkontinens. Ringene findes i forskellige former og størrelser og tilpasses den enkelte kvinde.  Der findes også større tamponer til at indsætte i skeden. Disse kan også anvendes i graviditeten. Behandling med inkontinensringe varetages som regel af en urogynækologisk klinik.

Medicinsk behandling: Medicinsk behandling med lokalhormon i skeden kan i visse tilfælde tilbydes ammende kvinde i efterfødselsperioden.

Kirurgisk behandling af inkontinens: Der findes kirurgiske behandlingsmuligheder for urininkontinens, som varetages af speciallæger i kvinde- og bækkenbundssygdomme (urogynækologer). Henvisning til en urogynækologisk afdeling kan ske via din praktiserende læge eller privatpraktiserende gynækolog.

Nytte links

Link til mobilapp med bl.a. bækkenbundstræning fra Gynzone kan du finde her.

Information om genoptræning af bækkenbunden fra Hvidovre Hospital. 

Klinik For Kvindekroppen har øvelsesvideoer til bl.a. gravide.

Skrevet af læge Meryam El Issaoui til Kontinensforeningen 2025