Afføringsinkontinens

Inkontinens for tarmluft og afføring

Hvad er normalt
Det er individuelt, om man har afføring 2 gange om dagen eller hver anden dag. Man bør komme af med afføring mindst 2 gange om ugen. Vigtigst er det at have regelmæssig afføring. Afføringen skal gerne være formet.

De forskellige typer afføring og behandlingsmetoder kan aflæses på en VAS Regula afføringsskala.

Forskellen mellem analinkontinens og afføringsinkontinens
Analinkontinens – du kan ikke kan holde på luft eller afføring

Afføringsinkontinens – du kan ikke holde på afføring.

‘Bremsespor’ i underbukserne kan skyldes, at tarmen ikke tømmes helt ved toiletbesøg, eller at der siver lidt afføring fra tarmen, fordi lukkemusklerne omkring endetarmsåbningen er svage.

Bydende afføringstrang/urgency for afføring, betyder, at du ikke når toilettet i tide. Tynd afføring kan være årsagen til urgency, da tynd afføring er svært at holde på. Det kan også skyldes svage lukkemuskler eller en nedsat følesans, så afføringen først mærkes, når den er på vej ud.

Mulige årsager til afføringsinkontinens
Kvinder, der har født, kan have skader på deres bækkenbundsmuskler herunder endetarmens lukkemuskler. Disse skader gør, at det kan være svært at holde på luft eller afføring. Er der tale om decideret afføringsinkontinens, bør man henvises til undersøgelse og behandling på specialafdeling.

Senfølger efter fødsler kan komme efter overgangsalderen og give problemer med ufrivillig afgang af luft og afføring.

Der er muligvis flere yngre kvinder, som oplever analinkontinens, end yngre mænd, men med alderen udlignes dette tal, så der er lige mange mænd og kvinder med analinkontinens hos voksne over 50 år.

Visse neurologiske sygdomme samt ulykker, der påvirker ryggen, kan medføre afføringsinkontinens.

Forstoppelse
Er afføringen hård og klumpet, kan det være tegn på forstoppelse. Vær opmærksom på, at visse former for smertestillende medicin kan giveforstoppelse (læs indlægssedlen).

Forstoppelse kan også give vandladningsproblemer.

Diarré
Diarré kan man få i forbindelse med indtagelse af føde, som kroppen ikke kan tåle (dårligt kød, bakteriefyldt mad m.v.) eller ved visse sygdomme.

Ved længerevarende gener skal man altid søge læge.

Man kan få uddybende informationer fra pjecen Afføringsinkontinens.

Hvornår skal man søge læge?

Det tilrådes at søge læge, hvis

• man har blod eller slim i afføringen
• man har et utilsigtet vægttab eller føler sig dårligt tilpas.

Det er desuden en god ide at bede om vejledning, hvis

• man har gener i form af ufrivillig luftafgang fra tarmen
• man har meget uregelmæssig afføring
• tarmfunktion veksler mellem forstoppelse og diarré.

Det kan anbefales at skrive en dagbog over kost- og drikkevaner, medicin samt tidspunktet for, hvornår generne startede. Det er vigtigt, at lægen får nøje forklaring på afføringsændringerne.

Hvad skal lægen gøre
Lægen skal udrede og foretage de nødvendige undersøgelser, der fører frem til en mulig diagnose. Udredning kan bestå af samtale samt udfyldelse af diverse skemaer. Der kan eventuelt blive brug for at få taget en afføringsprøve eller at få foretaget en kikkertundersøgelse af tarmen.

Når diagnosen er stillet, kan din læge henvise til enten en diætist/kostvejleder, fysioterapeut eller til en specialafdeling.

Hør Kontinensforeningens podcast om afføringsinkontinens her.

Se Kontinensforeningens oplysningsfilm om udredning og behandling her.