Afføringsinkontinens

På denne side kan du læse om inkontinens for tarmluft og afføring.

Hvad er normalt i forhold til afføring? Det er individuelt, om man har afføring 2 gange om dagen eller hver anden dag. Man bør komme af med afføring mindst 2 gange om ugen. Vigtigst er det at have regelmæssig afføring. Afføringen skal gerne være formet. De forskellige typer afføring og behandlingsmetoder kan aflæses på en VAS Regula afføringsskala.

Nogle gange snakker man om analinkontinens og andre gange afføringsinkontinens, hvis man har problemer i forhold til afføring. Analinkontinens betyder, at du kan ikke kan holde på luft eller afføring. Afføringsinkontinens betyder, at du ikke kan holde på afføring.

Mulige årsager til afføringsinkontinens

‘Bremsespor’ i underbukserne kan skyldes, at tarmen ikke tømmes helt ved toiletbesøg, eller at der siver lidt afføring fra tarmen, fordi lukkemusklerne omkring endetarmsåbningen er svage.

Bydende afføringstrang/urgency for afføring, betyder, at du ikke når toilettet i tide. Tynd afføring kan være årsagen til urgency, da tynd afføring er svært at holde på. Det kan også skyldes svage lukkemuskler eller en nedsat følesans, så afføringen først mærkes, når den er på vej ud.

Kvinder, der har født, kan have skader på deres bækkenbundsmuskler herunder endetarmens lukkemuskler. Disse skader gør, at det kan være svært at holde på luft eller afføring. Senfølger efter fødsler kan komme efter overgangsalderen og give problemer med ufrivillig afgang af luft og afføring. Er der tale om decideret afføringsinkontinens, bør man henvises til undersøgelse og behandling på specialafdeling.

Visse neurologiske sygdomme samt ulykker, der påvirker ryggen, kan medføre afføringsinkontinens.

Er afføringen hård og klumpet, kan det være tegn på forstoppelse. Vær opmærksom på, at visse former for smertestillende medicin kan giveforstoppelse (læs indlægssedlen). Forstoppelse kan også give vandladningsproblemer.

Diarré kan man få i forbindelse med indtagelse af føde, som kroppen ikke kan tåle (dårligt kød, bakteriefyldt mad m.v.) eller ved visse sygdomme.

Der er muligvis flere yngre kvinder, som oplever analinkontinens, end yngre mænd, men med alderen udlignes dette tal, så der er lige mange mænd og kvinder med analinkontinens hos voksne over 50 år.

Ved længerevarende gener skal man altid søge læge.

Behandlingsmuligheder

Hvornår skal man søge læge? Det tilrådes at søge læge, hvis man har blod eller slim i afføringen, eller man har et utilsigtet vægttab eller føler sig dårligt tilpas.

Det er desuden en god ide at bede om vejledning, hvis man har gener i form af ufrivillig luftafgang fra tarmen, man har meget uregelmæssig afføring eller tarmfunktion veksler mellem forstoppelse og diarré.

Det kan anbefales at skrive en dagbog over kost- og drikkevaner, medicin samt tidspunktet for, hvornår generne startede. Det er vigtigt, at lægen får nøje forklaring på afføringsændringerne.

Lægen udreder og foretager de nødvendige undersøgelser, der fører frem til en mulig diagnose. Udredning kan bestå af samtale samt udfyldelse af diverse skemaer. Der kan eventuelt blive brug for at få taget en afføringsprøve eller at få foretaget en kikkertundersøgelse af tarmen.

Når diagnosen er stillet, kan din læge henvise til enten en diætist/kostvejleder, fysioterapeut eller til en specialafdeling på sygehuset.

Bliv klogere på afføringsinkontinens

Hør Kontinensforeningens podcast om afføringsinkontinens her.

Læs Kontinensforeningens pjece om afføringsinkontinens her. 

Se Kontinensforeningens oplysningsfilm om udredning og behandling her.