Både mænd og kvinder skal træne bækkenbundsmusklerne

Af Lotte Paarup, forfatter, Den intelligente krop
Kilde: KontinensNyt 2, 2008, s. 12-15

Download hele artiklen

Bækkenbunden kom til verden dengang mennesket fik to ben at gå på. Menneskets udvikling fortæller historien om bækkenbundens tilstedeværelse. Tyngdekraftens indvirkning på os mennesker, betyder at bækkenbunden spiller en vigtig rolle i forhold til at holde styr på bløddelene i kropsstammen.

Bækkenbunden er blevet gemt væk i idræts- og fitnessverdenens fokusering på den smukke krop og de store præstationer. Dette på trods af, at den danske pioner indenfor den sunde træning, Helle Gotved, for mange år siden skrev bøger om bækkenbunden. Det er altså ikke af mangel på viden om bækkenbunden, men snarere et spørgsmål om negligering. Takket være den voksende popularitet indenfor træningsformer som Pilates og funktionel træning med fx store bolde, har bækkenbunden fået større opmærksomhed. Dette i takt med, at flere og flere oplever problemer med inkontinens. Man mener, at op imod 450.000 danskere lider af inkontinens (heraf ca. 50.000 børn, ca. 150.000 mænd, resten kvinder). Når mennesket bevæger sig mindre, bliver også bækkenbunden svag, præcis som alle andre muskler i kroppen.

Det er en kendt antagelse, at medmindre du har født, er der ingen grund til at koncentrere sig om bækkenbunden. Dette er dog en stor fejltagelse, da denne muskelgruppe er af stor betydning for både kvinder og ikke mindst mænd i alle aldre. Både mænd og kvinder har en bækkenbund, som skal fungere optimalt, for at undgå inkontinens og andre fysiske skavanker.

Udover urininkontinens, kan en svag bækkenbund også resultere i nedsunken livmoder hos kvinder, impotens hos mænd, lændesmerter, smerter i bækkenet, top mave og meget andet.

Den usynlige muskelgruppe
Bækkenbunden består af en gruppe ‘usynlige’ muskler. Det vil sige, du kan ikke sådan umiddelbart se og føle på disse muskler. Men de fungerer præcis ligesom alle andre muskler i kroppen.

Bækkenbunden er en tragtformet muskelplade på kun ca. 1 cm tykkelse bestående af tre lag. Set nedefra ligner bækkenbunden et ‘U’ – inde i U´et ligger urinrør, endetarm og skede (hos mænd urinrør og endetarm). Det er den muskelgruppe, som lukker kroppen nedadtil – populært sagt bundproppen i kropsstammen. Det drejer sig om en muskulatur, som er meget udholdende – den kan altså spænde over længere tid. Bækkenbunden er en del af kroppens såkaldte holdningsmuskler.

Faktisk er bækkenbunden den eneste muskelgruppe, der er større hos kvinden end hos manden. Bæk-kenbunden er dog mest udsat for belastninger hos kvinden, da bækkenet er bredere, er gennemhullet tre steder, udsat for ekstremt tryk under graviditet og hormonelle forandringer. Derfor ses de største problemer oftest hos kvinder.

Bækkenbundens funktion
Bækkenbundens funktion består primært i at støtte underlivsorganerne, blære, livmoder og tarm. Desuden sammensnører den åbningerne i urinrør, skede og endetarm, hvilket er bækkenbundens vigtigste funktion i forhold til at undgå inkontinens. Inkontinens er manglende evne til at kontrollere afladning af tarm og blære. Bækkenbunden er altså hovedansvarlig for, at du kan holde på vandet og afføringen. Bækkenbunden lukker bækkenet nedadtil og fungerer populært sagt som en bundprop for kropsstammen (ryg, bækken og dertil hørende muskler, organer mv.).

Bækkenbundens opgave er at spænde, når trykket i maven stiger. Bugtrykket øges i forskellig grad ved alle dagens aktiviteter. Jo voldsommere en bevægelse, desto større spænding og desto mere skal bækkenbunden arbejde for at lukke af nedadtil. Bækkenbunden sørger altså for, at bl.a. livmoder og organer ikke presses nedad, når bugtrykket stiger.
Du kan også se bækkenbunden som en trampolin, som tager imod de mange stød, der skabes via tyngdekraften og kroppens bevægelser. Trampolinen sender blødt og sikkert bløddelene tilbage på sin plads igen.

Bækkenbundens funktion – kort fortalt

• At løfte og støtte underlivsorganerne: Blære, urinrør og livmoder
• At modstå alle trykpåvirkninger i mave og bækken – fungere som en bundprop
• At lukke op og i på de rigtige tidspunkter i forhold til at komme af med urin, afføring og luft
• >t samarbejde med resten af muskulaturen omkring rygsøjlen for at skabe optimal stabilitet i ryggen.

Nervesystemet kan ikke følge med
En normal og automatisk funktion af bækkenbunden betyder altid en spænding af musklerne, inden mavemusklerne spændes. Hvis bækkenbunden spændes for sent, er det svært at bruge den optimalt, så længe bugpresset er der. Bugpresset skubber bløddelene nedad og udvider bækkenbunden, hvorfor bækkenbunden er meget svær at spænde, når bugtrykket allerede er til stede. Denne udvidelse af bækkenbunden ved bugpresse skaber en svagere og svagere bækkenbundsmuskulatur, hvilket resulterer i dårlig funktion af denne.

Hos overraskende mange eliteidrætsfolk viser det sig, at inkontinens er et stort problem. Et studie har vist, at cirka hver anden eliteidrætskvinde har oplevet urininkontinens i forbindelse med sport eller hverdagsaktiviteter. Her drejer det sig formodentlig om en dårlig funktion af bækkenbundet set i forhold til en meget stærk bugvæg. Denne ubalance er meget uhensigtsmæssig, da koordinationen imellem bækkenbunden og bugmuskulaturen er utilstrækkelig. Det vil sige, problemet eksisterer ikke kun hos utrænede og kvinder der har født, men i lige så høj grad for de toptrænede.

I virkeligheden skal bækkenbunden spænde automatisk og helt af sig selv, når der er brug for det. Det er der specielt, når du fx dyrker motion, hoster, nyser, griner, løfter, bærer, hopper, løber og ved alle andre aktiviteter, der øger belastningen i bækkenet og kræver øget bugtryk. Alle bevægelser kræver spænding af mavens muskler og dermed øget bugtryk. Graden af bugtryk er afhængig af aktivitetens intensitet. Man ved, at kontinente personer automatisk spænder bækkenbunden før og under en belastning – i modsætning til de inkontinente, der ikke gør det, eller gør det for sent. Er du fuldt kontinent, foregår spændingen helt automatisk via nervesystemet – du skal altså ikke tænke over det.

Det anbefales dog altid bevidst at spænde lidt ekstra i bækkenbund og mavemuskler, når du skal udføre en specielt hård aktivitet fx et tungt løft. Hvis du har en svag bækkenbund, skal du bevidst tænke på at spænde op i løbet af dagens aktiviteter – indtil du bliver trænet og stærk nok til, at nervesystemet kan klare det helt af sig selv.

En støtte for ryggen
Bækkenbunden arbejder i såkaldt synergi med de dybeste mavemuskler, de dybeste rygmuskler og åndedrætsmusklen. Disse muskler danner tilsammen en form for et korset og en støtte til ryggen. For at denne støtte kan fungere optimalt, skal alle muskler fungere og samarbejde. Man mener, at der en direkte synergi imellem bækkenbunden og den dybeste mavemuskel (transversus abdominus). Det betyder, at når bækkenbunden spænder, gør den dybe mavemuskel også. I praksis er det dog fortsat vigtigt at fokusere på begge muskelgrupper, som selvstændigt fungerende.

En velfungerende bækkenbund har altså også betydning for ryggens sundhed, da den er en vigtig del af støtten til ryggen under alle aktiviteter. Jo bedre din bækkenbund fungerer, desto bedre fungerer din muskulatur omkring rygsøjlen og omvendt (under normale forhold).

En god hjælp til den flade mave
Det påstås, at man får en bedre holdning og fladere mave med en velfungerende bækkenbund. I praksis ser det også ud til at være sandt. Bækkenbunden er i hvert fald et vigtigt element i kampen om den flade mave. Som beskrevet arbejder bækkenbunden tæt sammen med den dybeste af mavemusklerne, som netop spiller en ekstremt vigtig rolle i forhold til den smalle talje. Alt for mange overser betydningen af en veltrænet bækkenbund i forhold til et flot ydre.

Stor effekt i sengen
Seksuelt giver en velfungerende bækkenbund fine færdigheder. Kvinder oplever typisk en forbedring af deres sexliv. Det viser sig også at være en kæmpe fordel for mændene, som bedre kan styre sædafgang under samleje. Desuden stimulerer en veltrænet bækkenbund mænds rejsningsproblemer positivt.

Mænd har også en bækkenbund
I betragtning af at ca. 150.000 mænd lider af inkontinens, må det siges, at snakken om bækkenbunden også vedrører mændene. Som hos kvinderne er problemet stigende med alderen. Et mandebækken har kun to huller og er som udgangspunkt stærkere end hos kvinden. Denne anatomiske forskel samt det faktum at mænd ikke gennemgår en fødsel rent fysisk, er sandsynligvis hovedårsagen til den større hyppighed af inkontinens hos kvinder i forhold til mænd.

Spænd bækkenbunden
Når bækkenbunden spændes, trækker musklerne sig sammen som alle andre muskler i kroppen. Musklerne snører altså sammen omkring alle åbningerne: endetarm, urinrør og skede hos kvinder – endetarm og urinrør hos mænd. Bækkenbunden skal være fleksibel og både kunne spænde og slappe af.

I gamle dage sagde man, at bækkenbunden skulle løftes for at spænde. I praksis er det dog kun et meget lille løft, der sker af musklerne. Du skal snarere bruge et billede af en skydedør, der lukkes. Eller du kan bruge billedet af at lukke munden eller lave kyssemund. Det er samme spænding, som når du skal holde på en prut eller en tissetår. Fokuser på at spænde omkring endetarmen, da det pga. størst muskelfylde er lettest at få fornemmelsen her.

Når du spænder bækkenbundens muskler foregår et knæk på tarm, skede og urinrør, og dermed lukkes åbningerne. Vær opmærksom på, at spændingen af bækkenbunden ikke foregår ved at spænde i balderne, inderlårene eller mavemusklerne. Når bækkenbunden alene spændes, kan det ikke ses eller mærkes andre steder. I hverdagen spænder resten af kroppens muskler naturligvis sammen med bækkenbunden i forhold til de krav, som bevægelserne stiller til musklerne i resten af kroppen.

Spændingen af bækkenbundens muskler kan ikke ses på samme måde, som når mange andre muskler i kroppen spændes. Der findes guidelines til, hvordan du selv kan mærke, om du spænder korrekt. Søg råd og vejledning hos din professionelle behandler, som også kan hjælpe dig med at mærke og teste den korrekte spænding. Specialuddannede behandlere kan mærke musklerne i skeden eller endetarmsåbningen. Der findes desuden specielle måleapparater. Ellers kan den professionelle typisk mærke spændingen ved at registrere en bevægelse af halebenet, som bevæger sig, når bækkenbunden spændes.

Træning virker
Det viser sig heldigvis, at træning af bækkenbunden virker. Disse muskler er præcis lige så modtagelige for træning som resten af kroppens muskler. Og som andre muskler kræver bækkenbunden også intens opmærksomhed over en periode, før effekten kan ses. Resultaterne kommer altså kun ved en målrettet indsats. Ca. 3 ud af 4 personer har effekt af træningen. Årsagerne til at nogle personer ikke får nogen effekt er mange – fx manglende instruktion, manglende kropsbevidsthed, manglende nerveforsyning efter operation eller lammelser.

Bækkenbunden omtales oftest som en gruppe muskler, der skal trænes for sig. Det er også nødvendigt, når der slet ikke er “liv” i musklerne. Men bækkenbunden skal også trænes integreret i andre fysiske øvelser og aktiviteter for at opnå funktionel og optimal funktion af bækkenbundens muskler. Det er ikke nok at kunne spænde bækkenbunden ved viljens kraft, når du fx ligger på gulvet. Bækkenbundens muskler skal også støtte dig, når du bevæger dig rundt – og helst ubevidst. I en optræningsperiode er det nødvendigt hele tiden bevidst at have bækkenbunden med dig. På længere sigt tager nervesystemet over, og automatikken fungerer. Bækkenbunden skal både være stærk som en bodybuilder og udholdende som en maratonløber – altså spænde over både kortere og længere tid og i forskellig grad.

Det anbefales at søge råd og vejledning hos en professionel behandler for at få korrekt og individuel vejledning i bækkenbundstræning – hvordan, hvor meget og hvor længe du skal træne.

Af Laila Ravnkilde Marlet, Fysioterapeut og Master i Rehabilitering
Revideret af redaktionssekretær Aase Randstoft, Kontinensforeningen
Kilde: KontinensNyt 1, 2009, s. 11-14

Download hele artiklen

Bækkenbundstræning kan være med til at mindske eller fjerne vandladningsproblemer hos 60-70% af de, der har problemer med inkontinens. Det viser flere uafhængige undersøgelser.

En undersøgelse foretaget af forfatteren i Odense Kommune i 2004 viser, at livskvaliteten hos de medvirkende blev øget markant med bækkenbundstræning. I undersøgelsen indgik 22 kvinder over 65 år.

Spørgeskema om livskvalitet
For at kunne sammenligne resultaterne, udfyldte kvinderne det samme spørgeskema om livskvalitet, før de startede bækkenbundstræningen og igen den dag, træningen sluttede igen. I spørgeskemaet indgik The Incontinence Impact Questionnaire (IIQ-7), The Urinary Distress Questionnaire (UDI-6) og en Visuel Analog Skala (VAS-skala) om, hvor meget kvinderne alt i alt var generet af inkontinens. Disse spørgeskemaer er udviklet til at måle livskvalitet hos kvinder med inkontinens.

Kvinderne deltog også i et fokusgruppeinterview ved den sidste træningsseance. Interviewet handlede om den effekt, som kvinderne havde oplevet ved at deltage i bækkenbundstræningen, og om hvordan deres dagligdag og livskvalitet var blevet påvirket efter træningen.

Både spørgeskemaerne og interviewene viste, at kvindernes livskvalitet var blevet væsentlig forbedret, efter at de havde deltaget i bækkenbundstræning.

Mere frie
Kvinderne følte sig mere frie til at kunne færdes uden hele tiden at skulle tænke på toiletter og næste toiletbesøg. Flere oplevede det også som en lettelse, at de ikke behøvede at bruge trusseindlæg og bind længere. Nu var de fri for altid at have ekstra bind og bleer med i tasken, når de skulle udenfor hjemmet.

Kvinderne syntes, at de var blevet bedre til at håndtere deres inkontinensproblemer. Det skyldtes både, at de havde trænet bækkenbundsmusklerne, og at de havde ændret uheldige drikke- og vandladningsvaner.

Mindre forbrug
I spørgeskemaerne indgik også spørgsmål til, hvor mange bleer og andre inkontinenshjælpemidler, kvinderne brugte.

Resultaterne viste, at omkostningerne til bleer og bind efter bækkenbundstræningen var blevet nedsat med 29,6% for de kvinder, som havde bevilling til inkontinenshjælpemidlerne fra Odense Kommune. De brugte enten færre bleer pr. dag, en mindre størrelse ble eller begge dele samtidig. De kvinder, som selv betalte for inkontinenshjælpemidlerne, havde reduceret deres omkostninger med 46,9%. Nogle af disse kvinder var helt holdt op med at bruge hjælpemidler.

Mere energi
Et andet vigtigt resultat af undersøgelsen fra Odense var, at flere af kvinderne efter bækkenbundstræningen havde fået så godt styr på vandladningen, at de ikke skulle op på toilettet om natten så ofte som tidligere. Nogle af kvinderne kunne nu sove en hel nat igennem, uden at skulle op. Dette betød, at kvinderne havde mere energi og større overskud om dagen.

Kvinderne gav desuden udtryk for, hvor vigtigt det havde været at tale med de andre på holdet om de vandladningsproblemer, som for manges vedkommende havde været hemmeligholdt i årevis. Dette havde samtidig en positiv indvirkning på træningen.

Forebyggelse af fald
Adskillige undersøgelser viser, at der er en sammenhæng mellem vandladningsproblemer hos ældre og faldulykker. Internationale studier viser, at en tredjedel af ældre over 65 år falder mindst én gang om året, og at andelen stiger til 50 % hos ældre over 80 år. Kvinder falder hyppigere end mænd. Vi kender ikke det nøjagtige tal for, hvor mange af faldulykkerne som direkte har sammenhæng med vandladningsproblemer. Der kan selvfølgelig være andre årsager.

Faldulykkerne sker blandt andet, når de ældre mærker kraftig vandladningstrang og skynder sig ud på toilettet, inden det går galt. Måske snubler de over tæppet eller over dørtrinet. Fald medfører ofte brud på håndleddet, hoften eller ryggen. Det har vist sig, at en stor del af faldulykkerne sker i forbindelse med, at de ældre skal op på toilettet om natten.

Undersøgelsen fra Odense Kommune tyder endvidere på, at man ved at tilbyde bækkenbundstræning kan være med til at mindske antallet af natlige toiletbesøg. Håbet er, at det kan være med til at forebygge faldulykker hos ældre.

Bækkenbundstræning – hvordan?
En del af udredningen
Det anbefales, at bækkenbundstræning indgår som en naturlig del af enhver udredning af problemer med inkontinens. En fysioterapeut med speciel viden om inkontinens og bækkenbundstræning vil kunne hjælpe med at vurdere, om bækkenbundstræning kan være med til at afhjælpe eller mindske problemerne, og vil kunne teste knibefunktionen i bækkenbunden. Ud fra resultaterne af undersøgelsen vil fysioterapeuten kunne instruere i, hvordan man skal træne. Bækkenbundstræning har ingen bivirkninger og kan gøres derhjemme. Kontinensforeningen kan hjælpe med at finde frem til en fysioterapeut i den del af landet, hvor personen bor.

Sådan fungerer bækkenbunden
Bækkenbundsmusklerne er den samling små muskler, som tilsammen lukker kroppen nedadtil i bunden af bækkenet. Musklerne støtter blæren, livmoderen og tarmen og er ansvarlige for, at vi kan kontrollere vandladning, afføring og luft fra tarmen. Under en orgasme trækker bækkenbunden sig rytmisk sammen. Bækkenbunden skal desuden kunne slappe af og til-lade passage af urin, tarmluft og afføring og skal kunne give efter i forbindelse med samleje og fødsler.

Mænd og kvinder har de samme muskler i bækkenbundsmuskler, men de fungerer lidt forskelligt for de to køn. Hos mændene har bækkenbundsmusklerne betydning for efterdryp, rejsning og udløsning.

For begge køn gælder det, at bækkenbundsmusklerne kan trænes op. Det gælder om at knibe i de rigtige muskler og om at træne målrettet. Mange er tilbøjelige til at spænde i mave- og ballemusklerne i stedet for bækkenbunden og kommer til at presse nedad i stedet for at suge op i bækkenbunden.

Det er ofte et slid at træne bækkenbunden op, så hvis du er i tvivl, om du kniber rigtigt i bækkenbunden, så kan du søge hjælp hos en fysioterapeut for at blive testet og instrueret. Hvis du ikke kniber i de rigtige muskler, kan din indsats med træningen nemlig være spildt ulejlighed eller – i værste fald – være med til at forværre dine inkontinenssymptomer.

Sådan tester du knibet i bækkenbunden
Bækkenbundsknibet testes ved at forsøge at knibe urinstrålen over, mens du lader vandet. Det er brugen af bækkenbundsmusklerne, der gør, at du kan knibe strålen over eller formindske strålens kraft. Det er en test, som kun bør foretages en gang imellem og ikke bør bruges som træning, da det er vigtigt, at du sørger for at tømme blæren helt, efter at testen er udført.

Et knæk og et løft – bækkenbunden har to funktioner
Når du kniber i bækkenbunden, skal det føles, som om du kniber sammen for at holde på en prut! Knibet starter ved endetarmen og spreder sig til urinrøret – for kvindernes vedkommende også til skeden. Forestil dig, at du – når du kniber – ”knækker” endetarmen og urinrøret på samme måde, som når man knækker en haveslange for at stoppe vandet. Samtidig løfter du bunden i bækkenet op i din krop, se figuren.

Andre måder at teste bækkenbunden på
Læg dig på ryggen med bøjede og let adskilte ben. Brug et spejl for at se, om du kniber i bækkenbunden. Endetarmsåbningen skal snøre sig sammen og skal suges lidt op i din krop. Du kan også mærke med fingrene på mellemkødet eller endetarmsåbningen. Eller du kan stikke én fingerspids 2-3 cm op i endetarmen og mærke knibet som en sammensnøring rundt om fingeren og et sug eller løft opad i kroppen.

Forskelle på bækkenbundstesten hos kvinder og mænd
Kvinder kan teste bækkenbunden ved at stikke pege- og langfinger 2 cm op i skeden og så lave et knib. Du skal kunne mærke et knib og et løft omkring din finger. Start med at mærke ved skeden og derefter evt. ved endetarmen, som beskrevet ovenfor – ikke den anden rækkefølge, pga. bakterier.

Det er let for mænd at teste bækkenbunden, da penis vipper lidt opad mod maven, når de kniber. Hvis du stiller dig foran et spejl, kan du se, at det sker.

Der skal ”knofedt” til
Det er vigtigt at gå seriøst til bækkenbundstræningen, hvis den skal have effekt. I starten skal der trænes 2-3 gange om dagen. Målet er, at spændingen af bækkenbunden mere skal blive en betinget refleks. Det betyder, at man automatisk spænder bækkenbunden, fx når man nyser, løfter, eller når der opstår vandladningstrang, og man ikke lige er i nærheden af et toilet. Din bækkenbund er stærk, når du uden besvær kan holde et kraftigt knib i 8-10 sekunder og gentage knibet 20-30 gange efter hinanden. Desuden skal du kunne holde et langt og mindre knib i 30 sekunder uden at slippe spændingen. Men det vigtigste er, at du kan holde tæt, også når bækkenbunden belastes i det daglige.

Bækkenbundstræning ved forskellige typer inkontinens
Kraftigt knib ved stressinkontinens
Stressinkontinens viser sig ved, at man har svært holde tæt, når man hoster, nyser, griner, danser eller på anden måde øger trykket i bughulen. Hovedårsagen hertil er, at bækkenbunden er for svag til at modstå trykket oppe fra. Resultatet er som regel små lækager af urin, så man bliver lidt våd i bukserne.

Ved at træne et kraftigt knib og et knib, hvor man hurtigt spænder i bækkenbundsmusklerne, kan man være med til at forebygge stressinkontinens. Man kan også aktivt knibe i bækkenbundsmusklerne i situationer, hvor man plejer at få lækager, fx når man løfter noget tungt, rejser sig fra en stol, eller lige inden man griner, nyser eller pudser næse.

Langt knib ved tranginkontinens
Tranginkontinens viser sig ved, at man mærker en pludselig og bydende trang til at skulle på toilettet. Mange oplever fx, at trangen opstår, når de nærmer sig hoveddøren efter at have været ude. Inden man når ind til toilettet, når det at gå galt. Og ofte er der her tale om en stor utæthed, så ikke kun underbukserne bliver våde. Trangen til at skulle lade vandet opstår som regel med faste intervaller både om dagen og om natten.

Knib i bækkenbundsmusklerne kan være med til at fjerne eller mindske trangen til at skulle lade vandet, så man kan udsætte tidspunktet for toiletbesøget, til det er mere belejligt. Man kan ved at spænde i bækkenbunden hæmme impulserne til blæren, så den slapper af og ikke tømmer sig. Man bruger også bækkenbundstræning i forbindelse med blæretræning, hvor man forsøger at træne blæren i at kunne indeholde lidt mere urin, inden den skal tømmes.

Ved tranginkontinens er det som regel bedst at træne et langt knib som varer mellem 30 sekunder og ét minut.

2-3 kraftige knib ved efterdryp hos mænd
Efterdryp viser sig hos mænd ofte som små urinlækager kort tid efter, at man er færdig med at lade vandet. En hurtig bevægelse eller dét, at man skifter stilling eller fx rejser sig fra en stol, gør, at man bliver våd. Som regel skyldes problemet, at der har samlet sig en lille ”sø” af urin lige nedenfor blæren, en sø som ikke blev tømt ud ved vandladningen. Mændene kan med fordel lave 2-3 kraftige knib i bækkenbundsmusklerne, når de er helt færdige med vandladningen. Det betyder, at de får tømt den sidste tår ud, så der ikke står urin tilbage i urinrøret efter vandladningen.

Mange mænd har også glæde af at presse den lille urinsø ud ved at presse og stryge med fingrene bag pungen frem mod penis.

Mændene kan også blive bedre til at holde rejsning af penis ved træning af bækkenbunden. Dette kan være til glæde både for mændene selv og for deres seksualpartner.

Om forfatteren
Laila Ravnkilde Marlet, Fysioterapeut og Master i Rehabilitering, har skrevet masterafhandlingen ”Bækkenbundstræning i et sundhedsøkonomisk perspektiv – livskvalitet og økonomi”.

Du kan læse hele masterafhandlingen og undersøgelsen fra Odense Kommune på hjemmesiden www.stopinkontinens.dk.
Laila Ravnkilde Marlet kan kontaktes på e-mail info@stopinkontinens.dk

Interview med Kontinensforeningens Protektor

Af Anne Mette Futtrup, Redaktionen.dk
Kilde: KontinensNyt 3, 2008, s. 10-12

Download hele artiklen

“Jeg har regnet ud, at hvis jeg kan behandle kvinder for smerter i underlivet før de får kikkertundersøgelser, vil det spare samfundet 3 millioner kroner om året.”

I 29 år har fysioterapeut Birthe Bonde behandlet kvinder for smerter i underlivet og for inkontinens. Drivkraften er de glade kvinder – og mænd, der har gavn af behandlingerne. Men det har været en kamp op ad bakke at få anerkendt behandlingerne og blive en del af det etablerede sundhedsvæsen. Og der er lang vej endnu, før kvinders bækkenbund får den opmærksomhed, som den har fortjent, konstaterer Birthe Bonde.

En dag først i 1980’erne kom en mand til gynækologisk afdeling på Hvidovre Hospital med en kæmpemæssig buket blomster. Den overrakte han glædestrålende til Birthe Bonde, der dengang var nyuddannet fysioterapeut.

“Han var så glad, for efter at hans kone havde været i behandling hos mig, kunne hun igen have sex med ham. Det havde ellers ikke været muligt i fem år,” fortæller Birthe om baggrunden for tusind-tak-for-hjælpen-buketten.

I en nøddeskal er den oplevelse årsagen til, at 55-årige Birthe Bonde i dag – 29 år senere – stadig bruger hele sit professionelle liv – og en stor del af sin fritid – på kvinders bækkenbund og områderne omkring.

“Drivkraften i mit virke er at gøre kvindeliv bedre. Derfor har jeg specialiseret mig i fysioterapi under navlen,” fortæller fysioterapeuten og indehaver af GynObs Klinikken på Østerbro i København.

Ligegyldig muskel
Da Birthe Bonde læste på Fysioterapeutskolen sidst i 70’erne, lå det ellers ikke i kortene, at det var den vej, hun skulle gå. For den del af kvinders liv var ikke noget man beskæftigede sig med.

“Læreren gennemgik kroppens anatomi, men bækkenbunden sprang han over. Det var bare en lille og ubetydelig muskel, forklarede han. Er det ikke utroligt? En muskel, som har så stor betydning for kvinders liv og livskvalitet, bekymrede man sig slet ikke om,” undrer Birthe Bonde sig stadig over.

Hun skrev speciale om fødselsforberedelse på Hvidovre Hospital og fik selv sit første barn otte dage efter, at hun havde afleveret specialet i 1980. Efterfølgende fortsatte hun på Hvidovre, hvor hun blandt andet oprettede hold for kvinder, der skulle træne bækkenbund. Dengang var bækkenbundstræning og massage af musklerne i underlivet slet ikke noget, man talte om i Danmark. Men Birthe havde hørt om, at hendes kolleger i udlandet, blandt andet i USA, havde fokus på ‘den ubetydelige muskel’.

Det ville hun også prøve med de kvinder, der kom til afdelingen med ondt i underlivet.

“Underlivet er foret både udvendigt og indvendigt med muskler. Nogle af kvinderne var så forkrampede i de muskler og havde så stjerneondt, at de ikke kunne gå oprejst. De kunne ikke gå i seng med deres mænd – de var virkelig ulykkelige. Nu var de blevet undersøgt af lægerne og havde fået at vide, at der ikke var noget galt. Men hvad skulle de så gøre? Så jeg gav dem fysioterapi. Masserede deres muskler omkring underlivet eller gav dem øvelser, som de skulle lave for at løsne op. Og det hjalp,” fortæller hun.

Store tal
Birthe Bonde selv var ikke overrasket over behandlingernes positive effekt. Men der måtte mere end hendes kvinde-logik og patienternes tilfredshed til at overbevise det etablerede system. Så afdelingen på Hvidovre Hospital lavede en undersøgelse med en lang række af de kvinder, der kom med ondt i underlivet. Alle blev behandlet med fysioterapi og blev instrueret i øvelser. 82 % af kvinderne fik det godt.

“82 procent! Hold da kæft for et resultat! Senere viste undersøgelser, at 70 procent af inkontinente kvinder kan blive tætte af at træne deres bækkenbund. Det er meget store tal,” slår fysioterapeuten fast.

Den lille muskel var nu bevisligt ikke så ubetydelig endda.

Først tavshed – så travlhed
Birthe Bonde skrev en artikel til sit fagblad om den nye viden, som hun mente kunne hjælpe i tusindvis af kvinder. Fysioterapi og øvelser kunne for mange kvinder stå i stedet for operative indgreb, som var dyre for samfundet og alligevel kun sjældent hjalp kvinderne, forklarer hun.

“Jeg forestillede mig nok, at kolleger ville ringe og høre mere. Eller at journalister ville skrive om disse flotte resultater. Men dengang var der vist ingen journalister, der læste fysioterapeuternes fagblad, så der skete absolut intet,” husker Birthe. Så hun tog selv kontakt til aviser og blade for at få fokus på emnet. Det har hun gjort siden, når noget nyt trængte til at komme frem i lyset. For lige siden dengang har kvinders underliv fyldt Birthe Bondes dages op. Først gennem 11 år på Hvidovre Hospital. Hun blev herefter optaget på Lægeforeningens Forskningskurser, tog en fælles nordisk uddannelse som uroterapeut i Göteborg og blev specialist i de øvre og nedre urinveje på terapeutplan. Hun åbnede egen klinik, hun blev formand for fysioterapeuternes GynObs-faggruppe og var en 5-årig periode medlem af Kontinensforeningens bestyrelse. Så uddannede hun sig til sexolog og har nu par i terapi. Og i år blev hun så af bestyrelsen udnævnt til protektor for Kontinensforeningen. “Det næste, jeg gerne vil, er at studere de hudsygdomme, som kvinder har i underlivet, så jeg kan gøre noget ved dem, når jeg nu alligevel er i gang med at behandle,” siger hun.

Agurk-harmonisering
Gennem alle årene har gode resultater og tilfredse patienter holdt hende til ilden. Opgaver, som fulgte med, fx at holde foredrag, vænnede hun sig til efterhånden.

“Da jeg var helt ny i faget og i gang med de allerførste undersøgelser på Hvidovre Hospital, bad overlægen mig holde foredrag på en lægekongres om vores resultater fra afdelingen. Jeg var så nervøs. Jeg kunne ikke sove og havde tynd mave 14 dage forinden. Da jeg om morgenen på selve dagen for mit foredrag på kongressen skulle parkere uden for hospitalet. kunne jeg ikke ramme p-pladsen og drønede lige ind i en folkevogn, der var parkeret i båsen ved siden af,” fortæller hun med et stort smil.

Siden har hun holdt utallige foredrag for at udbrede sine erfaringer. Men stadig undrer hun sig over, at der er så lidt fokus på kvinders underliv i almindelighed og bækkenbund i særdeleshed.

“Når man får en ny hofte, bliver man automatisk tilbudt genoptræning bagefter. Men når man skænker samfundet et barn, må man selv tage sig af at få trænet sin bækkenbund op igen. Det kan simpelthen ikke være rigtigt,” siger hun og forklarer, at mange andre lande har helt andre og langt bedre styr på de kvindelige borgeres livskvalitet.

“Jeg holder jævnligt foredrag i udlandet og oplever, hvordan man gør andre steder. I stor set hver eneste flække i Holland er der for eksempel en fysioterapi-klinik med ekspertise i kvinders underliv.

Hvordan kan det være, at EU harmoniserer agurkers form med den tanke, at det skal gøre livet lettere og bedre – men bækkenbundstræning efter fødsler kan man ikke finde ud af at harmonisere??”

Blå Bog om Birthe Bonde
Fysioterapeut, uroterapeut, sexualvejleder og specialist i muskoloskeletal fysioterapi samt indehaver af GynObs Klinikken, Østerbro, København.
Gift med Sune, vicedirektør i Økonomistyrelsen.
To egne børn og tre bonusbørn.
Bor i andelsbolig på Østerbro, København, flere af børnene bor i samme ejendom.

Odense Kommune har succes med bækkenbundstræning for mænd

Af Laila Ravkilde Marlet, Kontinensfysioterapeut, Master i Rehabilitering, Bestyrelsesmedlem, Kontinensforeningen
Kilde: KontinensNyt 1, 2007, s. 20-22

Download hele artiklen

Mange mænd har problemer med vandladning og inkontinens. Derfor tilbyder Odense Kommunes Aktivitets- og Træningsafdeling ikke kun bækkenbundstræning til kvinder, men også til mænd. Undersøgelser viser, at træningstilbuddet hjælper flere af de mandlige deltagere.

Vandladnings- og inkontinensproblemer kan have store konsekvenser for mænds livskvalitet. De oplever især problemer med, at de drypper i bukserne efter at de har været på toilettet, eller at de ofte har så kraftig en trang til at skulle på toilettet, at de ikke kan holde vandladningen tilbage. Mænd med inkontinens skal typisk på toilettet med få timers interval om dagen, og om natten bliver søvnen måske forstyrret 3-4 gange af toiletbesøg. Vandladning og toiletbesøg kommer derfor nemt til at styre deres liv og udfoldelsesmuligheder. Oven i det har en del mænd efter 40-årsalderen også problemer med at gennemføre samleje og med at kunne få rejsning af penis. En del af problemerne kan skyldes forstørret prostata eller operationer af prostatakirtlen og svag bækkenbund.

Undersøgelse og spørgeskema
Inden mændene begynder på Odense Kommunes tilbud om bækkenbundstræning bliver de undersøgt både af en fysioterapeut med speciel viden om inkontinens og af egen læge. De skal også udfylde et skema med spørgsmål om, i hvor høj grad de er generet af inkontinens i dagligdagen. For at se, om træningen har haft en effekt udfylder det samme slags spørgeskema, når træningen stopper og igen tre måneder efter, at holdet er slut. Mændene udfylder desuden et væske-vandladnings-skema (VVS) over 2-3 dage, hvilket giver konkrete tal på deres vandladningsproblemer: Fysioterapeuterne bruger oplysningerne i skemaet til at planlægge bækkenbundstræningen og tallene er med til at gøre mændene bevidste om, hvor de skal sætte ind.

Praktiske øvelser og teori
Selve bækkenbundstræningen indeholder en praktisk og en teoretisk del. Den praktiske del består af venepumpeøvelser, kropsbevidsthedsøvelser og knibeøvelser i forskellige stillinger, for eksempel liggende, stående og gående eller knibeøvelser i de situationer, hvor det er sværest at holde tæt. Det kan måske være, når man rejser sig fra en stol eller har tungt arbejde. Den teoretiske del er undervisning i bækkenets og underlivets anatomi, og hvordan bækkenbundsmusklerne virker. Desuden undervises mændene i emner, som kan have betydning for problemerne: eksempelvis medicin, drikke- og vandladningsvaner, blæretræning, kost og fordøjelse.

Fysioterapeuterne tilbyder desuden mændene en undersøgelse af knibefunktionen i bækkenbundsmusklen. Denne undersøgelse gør, at både manden og fysioterapeuten får konstateret, om manden kan knibe rigtigt, og ud fra resultaterne af undersøgelsen kan fysioterapeuten vejlede den enkelte mand i, hvordan han skal træne. Mændene oplæres også i, hvordan de selv kan teste bækkenbundsmusklerne og følge med i, om der sker fremskridt. De får udleveret en træningsdagbog, hvor de kan skrive op, hvor meget de træner hjemme og på den måde kan de selv holde øje med deres træningsindsats. En sygeplejerske informerer mændene om medicin, og om hvornår man er berettiget til at få bevilget bleer og andre inkontinenshjælpemidler fra kommunen.

Gode resultater
Bækkenbundstræningen stiler imod, at den enkelte mand skal nå de mål, som han selv har for sin træning. Undersøgelsesskemaerne viser, at de fleste af mændene enten mindsker eller helt fjerner deres vandladningsproblemer efter, at de har deltaget i bækkenbundstræningen. Livskvaliteten øges, idet mændene bliver bedre til at kontrollere deres vandlanding, og de nu kan færdes mere frit uden hele tiden at skulle tænke på næste toiletbesøg og på, hvor det nærmeste toilet er. Flere sover bedre om natten, fordi de nu skal færre gange op på toilettet; dette uden at de har været nødt til at tage ekstra medicin. Mændene udtrykker desuden stor tilfredshed med at få information om deres krop, om årsager til, hvorfor vandladningsproblemerne opstår og med, at de får konkrete ideer til, hvad de selv kan gøre for at mindske problemerne.

Mange af mændene har ikke talt med andre om deres vandladningsproblemer og synes, det er en stor lettelse at kunne tale med andre mænd i samme situation og få gode ideer til, hvordan de kommer videre. De mænd som ikke mærker nogen effekt af bækkenbundstræningen, prøver fysioterapeuterne at hjælpe dem videre i behandlingssystemet.

Ønskes yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte Laila Ravnkilde Marlet på telefon 65 51 63 50 eller kontinensfysioterapeut Merete Bagger på telefon  65 51 63 35.

Seks fakta om inkontinens

1. Inkontinens er stadig et tabu
Mænd er generelt forlegne over at tale om vandladnings- eller inkontinensproblemer, holder problemerne for sig selv Mange mænd tror fejlagtigt, at inkontinens er  noget der følger med, når man bliver ældre, noget man må lære at leve med Men det passer ikke, der er meget at gøre!

2. Forskningsresultater om effekt af bækkenbundstræning til mænd
Den engelske fysioterapeut Grace Dorey har forsket i bækkenbundstræning til mænd. 3 måneders bækkenbundstræning havde følgende effekt:

• 75% blev helbredt for deres efterdrypsinkontinens
• 40% fik normal rejsning af penis
• 35% fik forbedret rejsning af penis
• 25,5% havde ingen effekt af bækkenbundstræningen
• Efter prostataoperation bliver mændene hurtigere tætte end, hvis de ikke får bækkenbundstræning.

Kilde: Grace Dorey 2005 og Kontinensforeningens hæfte “Mænd og bækkenbundstræning”.

3. Typiske symptomer hos mænd, der har vandladnings- og inkontinensproblemer:

• Kraftig vandladningstrang, som kan være vanskelig at kontrollere
• Ufrivillig vandlanding
• Efterdryp i bukserne efter vandladning
• Hyppige vandladninger
• Vandladning om natten
• Besvær med at få vandladningen i gang
• Urinstrålen er slap
• Blæren bliver ikke tømt helt ved vandladning
• Problemer med at få rejsning af penis
• Problemer med at kunne gennemføre samleje.

4. Hvor udbredt er vandladningsproblemer hos mænd?

• 100.000 – 150.000 danske mænd over 40 år lider af ufrivillig vandladning
• Min. 50 % af mænd over 40 år har et eller flere af symptomerne nævnt ovenfor
• Ca. 20-30 % af mænd over 80 år har problemer med ufrivillig vandladning
• Problemerne er tiltagende med stigende alder.

Kilde: Debra E. Irwing, Ian Milsom, Steinar Hunskaar m.fl. (2006) og Kontinensforeningens hæfte “Mænd og inkontinens”.

5. Oplysninger om Odense Kommunes bækkenbundstræningshold

• Træningen foregår oftest på hold
• Mændene kan få individuel rådgivning og instruktion v. fysioterapeut
• 29 mænd har deltaget i holdtræning
• Gennemsnitsalderen har været 77 år – yngste 58 og ældste 88 år
• Bækkenbundstræningen varetages af specialuddannede fysioterapeuter
• Træning foregår 2 timer pr. uge i 10 uger på et af kommunens træningscentre
• Der deltager 7-9 mænd pr. hold
• Mændene skal visiteres til tilbuddet
• Deltagerne betaler hver 50,- kr. for materialer og pjecer, som udleveres.

Du kan finde pjecer om Odense Kommunes bækkenbundstræning til henholdsvis mænd og kvinder på Odense Kommunale Ældreplejes hjemmeside www.odense.dk/OKAE. Kig under menupunktet Aktivitet & Træning.

6. Sådan kan du som mand teste dine bækkenbundsmuskler
Når du spænder i bækkenbundsmusklerne, skal det føles som du holder på en prut!  Du skal desuden mærke, at du kniber sammen om endetarmsåbningen og løfter mellemkødet mellem pungen og endetarmen op i kroppen. Du kan teste knibet ved at sætte et par fingre ved endetarmen eller mellemkødet og mærke, at bunden løfter sig. Hvis du stiller dig foran et spejl, kan du se, at penis vipper opad mod maven, når du kniber. Det de sker, når man kniber i bækkenbundsmusklerne er at man “knækker” både endetarmen og urinrøret, på samme måde, som når man knækker en haveslange for at stoppe vandet.

Forudsætningen for, at man kan træne sin bækkenbund, er, at man udfører knibet rigtigt og ikke spænder i balle- og mavemusklerne samtidig!