catheter

Af et medlem hos Kontinensforeningen
September 2013

Kære Producenter – her er lidt at tage fat på!
Jeg har igennem 8-10 år været kateterbruger, idet jeg er helt afhængig af dette hjælpemiddel for at kunne tømme min blære. Derfor har jeg også gennem årene prøvet et utal af forskellige katetre.

Jeg har brugt Speedy-Cat compakt i mange år, og i lige så mange år har jeg lidt af blærebetændelser – ca. 8 om året – som er blevet behandlet med antihistamin. Jeg er nu resistent overfor penicillin.

Da væsken i Speedy-Cat compakt svier enormt, har jeg måttet skylle katetrene under den kolde hane før brug. Da jeg godt kan lide at rejse, er jeg ærgerlig over ikke at kunne bruge de små handy Speedy-cat, der fylder meget lidt.

Jeg er nu gået over til kateteret Lofric Sense, som er sterilt pakket. Dem tåler jeg fint og har langt færre blærebetændelser og tager nu ingen antihistamin mere.

Jeg er i tvivl om det postevand, der anbefales til at bløde de tørre kateteret op (for dem har jeg også prøve), i virkeligheden skal være sterilt vand. Hvis dette er tilfældet, burde det stå som anbefaling på pakningerne.

Jeg har faktisk forsøgt at få de forskellige firmaer i tale om mine problemer, men jeg oplever, at de personer, jeg har talt med, har haft mere travlt med at forsvare deres produkt end at gå ind i en konstruktiv dialog med mig som bruger.

Af Gerd Johnsen, specialsygeplejerske SD

For mange betyder en ændring af opholdssted, kost og spisetider og den daglige rytme, at tarmsystemet ikke rigtig fungerer, som det plejer – og ikke mindst kan vi blive udsat for toiletforhold, der ikke altid er lige indbydende! Dertil er der også en psykisk faktor, som kan give anspændthed i kroppen og ændre tarmfunktionen. Denne artikel fortæller om, hvordan du kan imødegå en god tarmfunktion under ferien eller andre vigtige sociale sammenkomster – altså behandling af afføringsproblemet her og nu med afføringsmidler og stoppemidler.

Forstoppelse: Kan opstå på grund af ændringer i de daglige rytmer. Symptomerne kan være manglende afføring og følelsen af ikke at være tømt, oppustet mave med øget luft, kvalme, mavekneb, nedsat energi og trivsel. Hav 2 typer afføringsmiddel med dig: Et der virker på tarmindholdet, f.eks. 2 tabletter Magnesia som tages kl. 22. Dette kan også tages forebyggende, hvis du ved, at du får forstoppelse på ferie. Husk i den forbindelse at drikke minimum 1,2 liter væske i døgnet. Det andet afføringsmiddel, der virker på tarmbevægelsen, er f.eks. Actilax / Laxoberal dråber eller Dulcolax / Toilax tabletter. Se dosis på pakningen. Disse afføringsmidler er gode til hurtigt tarmtømning. De afføringsmidler, som både virker på tarmindholdet og på tarmbevægelsen, virker efter cirka 10 timer efter indtagelse. Så ønskes afføringen om morgenen tages midlerne ved sovetid.

Manglende afføringstrang: Kan være forstoppelse højere oppe i tarmen, men ofte er det en psykisk blokering for fremmede toiletter. Mange har det sådan med fremmede toiletter: 8 dage på Mallorca, dejlig ferie– men jeg kommer også hjem med 2 kg afføring i tarmen! I dette tilfælde kan man øge trykket i tyktarmen med de førnævnte afføringsmidler, men afføringstidspunktet kan blive uforudsigeligt, hvilket ikke er rart på ferien. Det lettest er at have et lille klyx med, f.eks. Glyoktyl, Toilax eller stikpiller, f.eks. Dulcolax, til at starte afføringstrangen. Endetarmsafføringsmidler virker 5-20 minutter efter de er givet i endetarmen. Husk også at sætte dig i den korrekte siddestilling for afføring.

Den akutte turistdiarré: Er forårsaget af maveinfektion eller madforgiftning. Symptomerne er her voldsomme, ustyrlige diarréer, mavesmerter, stikkende afføring og ufrivillig afføring. I dette tilfælde anvendes et stoppemiddel, som nedsætter tarmens bevægelse, f.eks. tablet Imodium / Imolope. Loppefrøskaller, f.eks. Husk eller Sylliflor, kan fortykke tarmindholdet. Dosis se på pakningerne. I voldsomme tilfælde er det godt at tage begge midler.

Den hyperaktive tarm med diarre til følge: Pludselig rumler maven og man får akut afføringstrang med 15 sekunder til at nå toilettet, og så vælter det tynde afføring ud. Er du ikke i nærheden af et toilet, får du ufrivillig afføring i bukserne. I denne situation anvendes et stoppemiddel, som hæmmer tarmbevægelsen, f.eks. tablet Imodium / Imolope. Dosis er ikke som beskrevet på pakningen. Det kan være fra 1 til 4 tabletter i døgnet til at holde tarmen i ave. Det er en god ide at have afprøvet inden ferien, hvor mange tabletter der skal til for at holde tarmbevægelsen i ave.

Ufrivillig afføring: Der er mange årsager til ufrivillig afføring. Den hyppigste er diarre, grødet afføring eller forstoppelse. Når du skal på ferien, så gælder det om, at du styrer din tarmfunktion og derved opnår frihed til at nyde ferien. Du kan vælge stop/start metoden, som gå ud på at nedsætte tarmbevægelsen, så der ikke kommer afføring og så sætte tarmbevægelsen i gang hver anden eller tredje dag. Du sætter tarmen i ”stå” med f.eks. tablet Imodium / Imolope, så du bliver uafhængig af et toilet, når det er nødvendigt. Så vælger du hjemmedage til tarmtømning på f.eks. hotellet, hvor du hver anden eller tredje dag holder pause med stoppemidlet og tager afføringsmiddel i rigelig mængde, f.eks. tabletter Dulcolax / Toilax eller Dråber Actilax/ Laxoberal om aften kl. 22 og drikker rigeligt, således at du tømmer tarmen næsten morgen. Herefter tager du stoppemidler igen, så du er sikre på at holde tarmen i ave. En anden måde at holde tarmen i ave er, at du regulerer tarmfunktionen ud fra konsistensen på din afføring jf. ovennævnte.

 

(Bragt i medlemsbrevet juni 2020)

bledemonstration

Af tekstforfatter Jesper Bo Bojesen for Abena A/S
Revideret af redaktionssekretær Aase Randstoft, Kontinensforeningen
Kilde: KontinensNyt 1, 2009, s. 7-8

Download hele artiklen

Problemerne med afføringsinkontinens er kraftigt undervurderede, og der er behov for effektive løsninger
Mere end halvandet års arbejde har det taget at teste og udvikle et nyt hjælpemiddel til afføringsinkontinente patienter. Udvikling og test af produktet har involveret brugere og plejepersonale over det meste af landet, og det nye produkt er nu klar til at blive introduceret.

Undersøgelser viser, at op imod 50 % af brugerne på en række danske plejehjem har behov for inkontinensprodukter, der er specielt rettet mod afføringsinkontinens. ’Man har i mange tilfælde været nødsaget til at anvende bleprodukter, der er beregnet til urininkontinens, men denne type produkter yder imidlertid ikke den nødvendige beskyttelse mod lækage, når det gælder afføring’ udtaler produktchef Lars Neertoft.

Der er i øjeblikket øget fokus på ernæring, og det betyder, at sondeernæring nu bruges i stigende omfang, ikke alene på sygehusene, men også på plejehjem og i hjemmesygeplejen. Det er med til at tydeliggøre behovet for gennemtænkte løsninger til afhjælpning af afføringsinkontinens.

En bunden opgave
Der stilles særlige krav til et produkt, der skal afhjælpe problemer med afføringsinkontinens. Bleen skal både kunne optage og fastholde varierende mængder, der i mange tilfælde bliver tilført under stort tryk. Derfor er det nye produkt kendetegnet af store, langsgående barrierer med indbyggede elastikker, der kan fastholde afføringen i rummelige lommer på begge sider af bleen.

Mange ideer
Projektet med det ny produkt begyndte helt forfra, og der kom derfor mange utraditionelle ideer på bordet, da udviklingen blev sat i gang for halvandet år siden. Udgangspunktet var at skabe et produkt, der kan yde en effektiv lækagebeskyttelse, og som kan nemt kan anvendes i det daglige uden for store omkostninger.

Kravene til det nye produkt
Indledningsvist blev der opstillet en række krav, som det nye specialprodukt skulle opfylde, for at kunne fungere som en universel løsning ved afføringsinkontinens. Kriterierne er, at brugen af det nye produkt skal understøtte den enkelte persons værdighed, og bleen skal være komfortabel og sikker. Det blev besluttet ikke at tilføre lugtdæmpende stoffer, da der ikke findes stoffer, der virkelig effektivt fjerner lugt af afføring. Den bedste metode til at undgå lugtgener er at skifte bleen, så snart der er behov for det. Dette vil samtidig sikre brugeren mod hudproblemer. Den nye ble skal også være let at håndtere for plejepersonale og kræve mindst mulig arbejdsindsats, både i forbindelse med skift, løft og overvågning.

Bleer til afføringsinkontinens skal skiftes ofte. Det blev derfor et yderligere krav, at det ny produkt skulle kunne fremstilles til en fornuftig stykpris. Det nye produkt er udviklet til moderat til svær afføringsinkontinens, og bleen er derfor forsynet med en relativt stor overflade og en ny form for barrieresystem. Dette betyder, at risikoen for læk uden for bleen begrænses mest muligt.

Omfattende testprogram
Da bleens udformning var fastlagt, blev der fremstillet et stort antal prøver, som blev testet på en intensivafdeling, fordi patienterne her overvåges konstant. Testen skulle blandt andet afklare, om bleen kunne anvendes ved store mængder afføring. Det skulle vise sig, om de indbyggede barrierer og opsamlingslommer virkede efter hensigten, og om de også fungerede ved meget tunge brugere, der måske kunne presse bleen sammen, når de var sengeliggende.

Testbleen fungerede næsten upåklageligt, og at man undgik større udsivninger, som tidligere havde været et problem på afdelingen. Sygeplejerskernes erfaringer blev rapporteret systematisk til et spørgeskema, og der blev efterfølgende gennemført en grundig interviewrunde blandt personalet.

Det færdige produkt
Der blev herefter fremstillet et større antal af de nye bleer til en mere omfattende test. Kontinenssygeplejersker samarbejdede med lokale kontaktpersoner om testen, der blev gennemført på en større og mere sammensat gruppe af patienter. Der var tale om en gruppe på ca. 50 brugere, fordelt mellem fysisk aktive, siddende og sengeliggende. Testen var meget vellykket, og den resulterede efterfølgende blot i nogle få, mindre ændringer og justeringer.

I øjeblikket gennemføres en afsluttende test i 10 lande verden over, og i Danmark bliver bleen introduceret i første kvartal af 2009.

Et udbredt problem
Det statistiske materiale i Danmark omkring afføringsinkontinens er mangelfuldt, men tal fra Storbritannien indikerer, at omkring 4% af befolkningen lider af manglende kontrol over tømning af tarmen. Overført til danske forhold betyder det, at omkring 200.000 danskere lider af problemet. Omkring 10% af kvinder oplever problemer i forbindelse med graviditet og fødsel.

Årsagerne til afføringsinkontinens kan være mange og sammensatte, som fx kostsammensætning, manglende motion, forstoppelse, neurologiske sygdomme, cancer eller følger efter kirurgiske indgreb (stråleskader). Endelig kan problemet også skyldes svækkelse af nerver og muskulatur som følge af alderdom. For de afføringsinkontinente patienter er problemet især lugt og hudreaktioner.

Af Inge Jessen, medlem af Kontinensforeningen

En banal operation, som desværre kom til at påvirke nervestyringen af urinvejene, gjorde mig inkontinent i en alder af 25. I lang tid var det til at håndtere med bækkenbundsøvelser.

Senere, efter en fjernelse af livmoderen, der havde haft en støttende funktion, måtte jeg indse, at det ikke var nok.

Så måtte jeg i gang med apotekerens hylder, “Vesicare” hed datidens vidunderpille, som i mange år kunne holde mig tør, hvis jeg samtidigt styrede mit væskeindtag. Men så kom overgangsalderen!

Slimhinderne blev til pergamentpapir, uden evne til at holde tæt. Nu var gode råd dyre, ingen vej uden om kirurgien – den første operation mod inkontinens blev eneste løsning, der måske kunne udskyde den værst tænkelige af alle løsninger: Bleerne!

Meld dig ind i Kontinensforeningen og bliv en del af fællesskabet her.

Det lykkedes, og da der igen efter næsten ti år viste sig tegn på utæthed, måtte jeg under kniven igen, ny metode… desværre ikke helt vellykket.

Men nu var Contrelle kommet på banen, Whauw, det var bare helt fantastisk. Dyr løsning, men på recept og forsikret i “Danmark” så gik det endda. Så længe jeg selv kunne betale, så jeg ingen grund til at belemre min kommune. Den barriere kunne jeg nemlig ikke overvinde: At skulle fortælle om mit problem til en sagsbehandler i kommunen!

Lever med ble idag

Desværre ophørte de paradisiske tilstande, da jeg fik Stroke og ikke mere var i stand til at benytte Contrelle, der skal jo fingerfærdighed til. Hvad kunne nu hjælpe mig mod Niagaras filial, som havde taget plads i min blære?

Sidste fase var nået, bleerne tårnede sig truende op i horisonten, og så måtte jeg nødvendigvis ud af skabet og hen til kommunens sagkyndige på blebukser.

De sidste ni år har jeg levet sammen med et stadigt stigende antal buksebleer med stadigt voksende suge-evne. Sikke da et ord, suge-evne.

Det kræver logistiske evner at foretage “ekspeditioner” uden for hjemmet. Forefindes der et passende toilet? Gerne handicapmodellen. Hvor mange buksebleer skal pakkes ned? Husk lige også at tage skiftetøj med for alle tilfældes skyld! Glem ikke plastikposerne! Sikke et bøvl.

Måske sker det for tit, at jeg vælger at blive hjemme. I denne coronatid er det jo en dyd. Men én ting har jeg lært: At tale om tingene, at bearbejde tabu’erne og at støtte andre, som befinder sig i samme situation, ja det giver energi til at komme ind i kampen og flytter hegnspæle.

Meld dig ind i Kontinensforeningen og bliv en del af fællesskabet her.

Når man hører Inges historie, forstår man, hvorfor det er så vigtigt, at vi står sammen og arbejder for at få aftabuiseret inkontinens.

Er du også udfordret af inkontinens?

Kontinensforeningen arbejder konsekvent med at aftabuisere lidelsen. Samtidig prøver vi at hjælpe det enkelte menneske ved at tilbyde mulighed for et fællesskab og med andre i samme situation. Bl.a. har vi en samtale/støttegruppe, der mødes hver måned, samt vores dejlige sommer-retreat på Fyn.

Meld dig ind i Kontinensforeningen og bliv en del af fællesskabet her.

Af Louise Gammelholm, sekretariatsleder hos Kontinensforeningen

For nogle bliver inkontinens desværre en langvarig/ kronisk udfordring, og det kan blive dyrt, hvis man selv kaster sig ud i at købe hjælpemidler, f.eks. bleer og engangsunderbukser. Derfor er det vigtigt, at du er bevidst om dine rettigheder i forhold til at få hjælpemidler fra din kommune.

På Kontinensforeningens rådgivningstelefon støder jeg nogle gange på mennesker, der har kastet sig ud i at finde og indkøbe hjælpemidler, uden planer om at søge læge og blive udredt. Gå altid til din læge og sørg for at blive undersøgt. Måske du kan slippe af med din inkontinens, og det er jo absolut at foretrække.

I denne artikel interviewer jeg erfaren kontinenssygeplejerske og bestyrelsesmedlem Karen Weinreich Christensen. Til daglig arbejder hun i Aalborg Kommune, hvor hun rådgiver og bevilliger hjælpemidler til voksne mennesker med inkontinens efter servicelovens §112.

Hvornår kan jeg få hjælpemidler fra kommunen?
Karen Weinreich Christensen: ”Hvis du, trods udredning og behandlingsforsøg, ikke er sluppet af med din inkontinens, og der er tale om en varig funktionsnedsættelse, så er næste skridt at få ansøgt din kommune om hjælpemidler. Kommunen skal, ifølge servicelovens § 112, yde støtte til hjælpemidler til borgere med en varig nedsat funktionsevne.

I nogle tilfælde er det sygehuset, der laver ansøgningen. Andre gange er det den praktiserende læge. Borgeren kan også henvende sig direkte.

Når det drejer som om hjælpemidler i forhold til inkontinens, så er det i mange kommuner kontinenssygeplejersken, der skal lave bevillingen. Hvis ikke sygehuset eller din praktiserende læge har sendt en ansøgning til kommunen, anbefaler jeg derfor, at du tager kontakt til din kommune og beder om at komme i kontakt med kontinenssygeplejersken. Så kan hun hjælpe dig videre.”

Hvad kan jeg gøre, hvis jeg ikke er tilfreds med kommunens bevilling?
Karen Weinreich Christensen: ”Start med at tage en god snak med kontinenssygeplejersken. Måske kan I finde ud af en god løsning i fællesskab. Du kan også lave en formel klage over kommunens beslutning, så vil din sag blive genvurderet. Det skal man ikke være bange for at gøre. Hvis du er i tvivl om, hvordan du klager, så spørg din kommune.” 

Hvad gør jeg, hvis kommunen ikke kan tilbyde de hjælpemidler, jeg har brug for?
Hvis kommunen ikke kan tilbyde de produkter, du har brug for, f.eks. en bestemt ble, så har du mulighed for at benytte dig af retten til ”frit valg”. Her skal du bl.a. være opmærksom på, at du skal betale en eventuel prisdifference og selv får noget ”administrativt” arbejde. Læs mere om denne mulighed/ rettighed her (se kapitel 6).

Kan jeg få hjælpemidler i udredningsperioden?
For nogle kan udredningsperioden på sygehuset være lang. I den periode har man også brug for f.eks. bleer. Som udgangspunkt skal sygehuset stille de hjælpemidler til rådighed, man som patient har brug for, mens man venter på eller er under sygehusbehandling. Men dette er et fortolkningsspørgsmål, og derfor oplever Kontinensforeningen, at der desværre er store forskelle på tværs af landet, i forhold til hvilken hjælp man som inkontinent får i denne periode. Men spørg altid på det sygehus, hvor du er under udredning, om de kan hjælpe med hjælpemidler i denne periode.

Vil du vide mere, eller har du spørgsmål til dine rettigheder?
Kontinensforeningen inviterer medlemmer til gratis online webinar/ spørgetime om bevilling af hjælpemidler. Her kan du høre mere og stille spørgsmål til Karen Weinreich Christensen. Det sker tirsdag den 18. januar kl. 16.30 til 17.30. Læs mere og tilmeld dig her.

Du kan også læse mere og finde links til lovgivningen på Kontinensforeningens hjemmeside her.

Interview med Bente, som har været plaget af mange vandladninger og smerter i urinrør og blære. Bente havde ikke blærebetændelse, men interstitiel cystit og deltager nu i et behandlingsforsøg.

modelbente

Af Randi Krogsgaard, journalist og forfatter
Kilde: KontinensNyt 1, 2006, s. 7-8

Download hele artiklen

Bente er 65 år og deltager i et forsøg. Forsøget skal afklare, om en særlig pacemaker kan dæmpe trangen til at lade vandet. Hun fik indopereret pacemakeren i lysken i foråret 2004. Via følere på bækkenmusklerne dæmper pacemakeren de impulser til blæren, der giver trang til at lade vandet.

Knæk på urinrøret
Efter første graviditet fik Bente stærke smerter i underlivet. Fjorten måneder senere ankom barn nummer 2. Bente var da 26 år. Seks år senere flyttede familien i hus. I forbindelse med anlæg af en ny have “fik jeg urininkontinens,” fortæller hun. “Jeg fik lavet et ‘knæk’ på urinrøret. Det hjalp, men jeg er fortsat nødt til at bruge trusseindlæg,” siger Bente.

Stærke muskelsmerter
Trods operationen i 1971 forsvandt Bentes problemer ikke helt. Hun gennemlevede 4 år med voldsomme menstruationsblødninger. Knap 50 år gammel fik hun fjernet livmoder og æggestokke. Efter operationen var hun plaget af hyppig blærebetændelse. Det var i hvert fald hvad Bente troede. “Jeg skulle tisse konstant. Jeg havde smerter i urinrøret, i blæren og i musklerne i underlivet. Det gjorde ondt, og jeg kunne ikke være nogen steder”. Hun opsøgte læge, som konstaterede, at blærebetændelse var det ikke.

Vævsprøve gav diagnosen
I 1999 henvendte Bente sig til en gynækolog. En kikkertundersøgelse af blæren viste i første omgang normale forhold. Efter yderligere 2 år fik hun foretaget en ny kikkertundersøgelse og fik denne gang taget en vævsprøve af blæreslimhinden. På baggrund af vævsprøven stillede man diagnosen interstitiel cystit. “Man kender ikke årsagen,“ oplyser Bente, “men blæreslimhinden bliver irriteret og kan nærmest forsvinde. Blæremusklen og det omliggende bindevæv er også forandret.”

Blæreskylninger
Bente er multiallergiker. “Pga. allergi får jeg forskelligt medicin, bl.a. noget astmamedicin. Medicinen forstærker slimhinderne,” siger hun. Man kan undertiden behandle interstitiel cystit med blæreskylninger. Bente har imidlertid ikke ønsket denne behandling, først og fremmest fordi hun er nervøs for, om det vil ødelægge det ‘knæk’, hun i 1971 fik lavet på urinrøret.

Presset er væk
“Pacemakeren betyder, at presset på blæren er væk, og jeg kan nu bedre holde mig. Tidligere gik jeg på toilettet 15 gange om dagen,” fortæller Bente. Bente skal pga. pacemakeren undgå magnetfelter. Hun går derfor altid med et kort, så hun fx i lufthavnen kan gå uden om metaldetektoren.

Frustrerende
Trods behandlingen er Bente`s tilværelsen ikke helt problemløs. “Der er mange ting, der er frustrerende,” fortæller hun. “Pacemakeren bevirker, at jeg er en evighed om at tømme blæren. Det er stressende, når andre venter uden for toiletdøren. Men hvis jeg ikke tømmer blæren, tisser jeg i bukserne.” Smerterne i underlivet betyder, at Bente har svært ved at klare berøringer. Hun har derfor også svært ved at vedligeholde et sexliv. Hun går ikke i vandet og undgår om sommeren at gå med bare ben. “Så får jeg øjeblikkelig blærebetændelse. Og det kan tage mig op til 8 uger at få en blærebetændelse væk igen,” fortæller hun.

Åh nej, hvad gør jeg
“Jeg sad for nylig i en bus i København og tænkte ‘åh nej’, hvad gør jeg nu?”. Bente kører som regel i bil. Så kan turen tilrettelægges efter, hvor der er toiletter på ruten. “Hvis tisse-trangen kommer over mig, kan jeg bare ikke gøre noget”.

Større portioner
“Jeg ved godt, at der er en psykisk overbygning på inkontinens. Men jeg er ved at gå i spåner, når der langt til toilettet,” siger Bente. Pacemakeren har absolut hjulpet. “Jeg lader vandet i større portioner – og det fungerer bedre,” siger hun. Hun får stadig i perioder ubehagelige smerter – men færre end tidligere.

Af Annette Hjuler, Kontinenssygeplejerske
Klinik for bækkenbundslidelser, Aarhus Universitetshospital

Diveen er en vaginaltampon der er lavet af plastmateriale. Diveen placeres i skeden vha. indføringshylster eller med en finger. Den samme tampon kan anvendes i to dage=to gange à 14 timer. Diveen er udviklet specielt til kvinder med stressinkontinens. Vaginaltamponen er udformet til at støtte skedevæggen omkring blærehalsen. Ved øget intraabdominalt tryk (hoste, nys, anstrengelse) vil den fleksible ring støtte urinrøret og derved mindske lækage. Diveen findes i to størrelser small og medium.

I Klinik for bækkenbundslidelser havde vi haft nogle få kvinder der havde afprøvet Diveen med vekslende effekt. For at få mere kendskab til om Diveen kunne være en mulig løsning for vore patienter med inkontinens, besluttede vi at undersøge effekten mere systematisk.

Inklusionskriterierne var at patienterne skulle være >20 gram inkontinent/døgn. De skulle koorporere til at indsætte Diveen og skulle kunne forstå og tale dansk. Eksklusionskriterier var genital prolaps, urgeinkontinens og urinvejsinfektion

Med studiet ville vi undersøge om:

  • Der er gener/ubehag i forbindelse med placering og fjernelse af Diveen
  • Der er gener ved at have Diveen placeret i skeden under daglig livsførelse og i forbindelse med fysisk aktivitet/sport
  • Urinlækagen reduceres hos den enkelte patient, og er der forskel på small og medium
  • Om Diveen en tilfredsstillende løsning for patienten

METODE:  Alle patienterne i pilotstudiet er set i inkontinensambulatoriet af urologisk overlæge og kontinenssygeplejerske. Basal udredning er foretaget: grundig anamnese, specielt vedrørende vandladnings-og afføringsfunktion, gennemgang af væske/vandladningsskema incl. bindvejning. Flow og resturinmåling samt urinstix for at udelukke urinvejsinfektion. Alle har fået lavet gynækologisk undersøgelse.

Effekten af Diveen vaginaltampon måles ved bindvejningstest i 4 dage uden Diveen, 4 dage med Diveen small og 4 dage med Diveen medium. Håndtering af Diveen og hvordan den føles at have placeret i skeden, vurderes vha. spørgeskema. 12 kvinder i alderen 39-62 år deltog i studiet

 

Spørgsmål/svar:

Hvordan placerede du Diveen i skeden

Med fingrene: 6

Med indføringshylster. 7

Havde du brug for glidemiddel: 3

Kommentar: En beskriver at snoren sidder fast i indføringshylsteret. Flere af kvinderne kunne indføre Diveen både med indføringshylser og med finger

 

Hvordan fungerede det at fjerne Diveen fra skeden.

Kommentar: En enkelt beskriver ubehag ved fjernelse

 

Hvordan var din oplevelse af at have Diveen i skeden

Mærkes kun kort efter den var placeret: 9 kvinder

Kunne mærkes hele tiden: 3 kvinder

Kommentar: En beskriver konstant ubehag, en beskriver kortvarigt ubehag der svandt spontant, en beskriver at det føles som en klump i skeden, denne fornemmelse svinder efter et stykke tid. En føler den glider ud og må skubbes op igen, gælder for både small og medium. Alle kvinderne forsøgte med både str. small og medium. En valgte kun at anvende Diveen i forbindelse med sport. 12 kvinder har anvendt Diveen i 2-14 timer daglig, uden at opleve ubehag

 

Hvordan er din oplevelse af Diveen i forbindelse med fysisk aktivitet/sport: 4 kvinder har anvendt Diveen under fysisk aktivitet

Kommentar: En oplevede at Diveen gled ud i forbindelse med sport 2 af 8 gange og lækagen blev ikke målt mindre med Diveen. En har anvendt Diveen ved ridning, her oplevede kvinden at Diveen gled ned, dog blev lækagen mindsket nogle få gram. To har anvendt Diveen i forbindelse med gang/løb og lækagen her blev mindsket 1/3

De fire kvinder der anvendte Diveen i forbindelse med sport havde denne i skeden i hhv: 4-3-2-2 timer

 

Følte du tryghed i forbindelse med anvendelse af Diveen:

Alle 12 kvinder der anvendte Diveen i dagligdagen følte sig trygge ved anvendelsen

 

Er dit inkontinensproblem løst tilfredsstillende:

Kommentar: Tre svarer klart ja. Tre svarer delvist og seks svarer nej

 

Ønsker du at fortsætte med Diveen:

Kommentar: De tre der føler sig hjulpet vil gerne fortsætte. En af kvinderne der føler sig delvist hjulpet ønsker at fortsætte og to af dem der ikke føler sig hjulpet, vil gerne afprøve Diveen i længere tid

 

Hvilken størrelse anvender du:

Kommentar: Alle havde bedst effekt af størrelse medium og følte den hjalp bedst, hvilket bindvejning også viser

 

Vil du på baggrund af dine oplevelser anbefale Diveen til andre:

Kommentar: 6 vil anbefale Diveen til andre og 6 vil ikke anbefale Diveen

 

Har Diveen forbedret din livskvalitet i forhold til urinlækageproblematikken:

Kommentar: 5 svarer ja, en svarer delvist og 6 svarer nej.

 

Alle kvinderne målte lækage 4 dage uden Diveen, 4 dage med Diveen small og 4 dage med Diveen medium. Lækagen blev målt ved bindvejning. Følgende skema viser lækage i gram hos den enkelte patient, lækagen ved brug af Diveen small og Diveen medium. Rød farve indikerer øget lækage, hvor grøn farve indikerer reduceret lækage.

 

 

KONKLUSION

Ingen korrelation mellem grad af lækage og brug af Small; brug af Medium korrelerer med gennemsnitligt ~23% mindre lækage. Altså er der, sammenlignet med ikke at bruge Diveen, ingen sammenhæng mellem brug af str. Small og mindre lækage. Derimod er der i gennemsnit 23% mindre lækage ved brug af medium.

Diveen er let at anvende og har få gener. 6 patienter er tilfredse og vil anbefale Diveen til andre.

 

 

girlonbeach

Af Jean Vennestrøm, Ph.d.
Kilde: KontinensNyt 2, 2009, s. 18-19

Download hele artiklen

Brugen af hjælpemidler kan være grænseoverskridende for mange kvinder
Åh nej, nu sad jeg lige, og havde det så sjovt – og så kan jeg pludselig mærke en fugtig plamage i mine trusser, ikke nu igen!

Hvorfor kommer det bare altid, når jeg mindst venter det?
Ja, sådan er der rigtig mange unge kvinder, der føler, når de sidder i et hyggeligt selskab og griner. De har lidelsen, som på fagsprog betegnes som stress-inkontinens eller anstrengelses-inkontinens. Denne inkontinensform kommer, når blæren er tilstrækkelig fyldt, og man så fx hoster, nyser, griner eller hopper. I disse situationer sker der et ekstra pres på bækkenbunden. Ved dette pres løber der lidt urin ned i urinrøret, og hvis bækkenmuskulaturen så ikke kan klemme ordentligt af for urinrøret vil ‘uheldet’ være ude.

Faglig beskrivelse
Der er altså tale om, at bækkenbundens muskulatur ikke er tilstrækkelig stærk til at lukke af for blærens udmunding. Kort beskrevet er det primært én muskelgruppe (levator ani), som ved sammentrækning lukker for udmundingen af livmoderhalsen, urinrøret og endetarmen. Dette ved at presse ‘organerne’ frem mod kønsbenet og derved bøje rørene af, præcis som en vandslange, der hurtig skal stoppes med et knæk på slangen.

Levator ani ligger som et ottetal om åbningen ved endetarmen og skeden. Hvis denne muskelgruppe ikke er blevet trænet jævnligt igennem livet, vil den på et tidspunkt blive slap. Der er stor forskel på, hvornår musklen ikke længere kan udøve en optimal funktion. Tillige er der andre faktorer som overdreven væskeindtagelse, overvægt og tunge løft, som har indflydelse på, hvor meget pres musklen skal kunne klare.

Opfattes kroppen fra brystet til kønsorganet som en tønde, kan det være lidt nemmere at forestille sig vigtigheden af denne muskel. Forstil dig, at tønden indeholder en mængde vand, og at der foroven kan fyldes mere i, men ikke komme noget ud. Ved et pres oven på tønden (fx ved hop, nys eller host) eller i siderne (ved træning eller løft) vil trykket forstærkes nedefter. Hvis bunden i tønden ikke er tilstrækkelig stærk, vil det medføre, at vandet siver ud. Det er derfor vigtigt, at bunden er så stærk, at den kan holde til trykket. Tillige skal det være en aktiv handling at tømme ‘tønden’ for vand/urin.

Tabu – hvorfor?
Det underlige er så derfor ikke, hvordan det rent fysiologisk hænger sammen, men mere at det stadig er et tabu i dagens Danmark ikke at kunne holde på vandet. Specielt fordi de indberettede tal viser at ca. 4%, 11%, og 23% af de hhv. 20-29-årige, de 30-39-årige og 40-59-årige kvinder har stress-inkontinens. Når dette er sagt, så er der endnu ikke taget højde for de andre typer af inkontinens. Således oplever en stor del af os kvinder på et tidspunkt i livet at være inkontinente i svære eller lettere grad. Spørger du rundt i din omgangskreds, vil du finde, at der ikke er nogen af dine venner, som har inkontinens, og de fleste mænd ved dårlig nok hvad det er. For kvindernes vedkommende vil det ofte være, at de synes det er en lidelse/situation, der er forbundet med alderdommen. Så unge kvinder står meget alene, når det gælder inkontinens. Jeg ser ofte i min klinik fortvivlede kvinder, som spørger, om jeg dog kan hjælpe dem, og om de nogensinde får deres føling tilbage i sexlivet. Svaret er meget enkelt? Ja. De fleste kan hjælpes ved ganske almindelig vejledning af bækkenbundstræning. Der er dog nogen, som har nedsat føling med muskelvævet og for disse kvinder, kan situationen være mere vanskelig.

Når jeg guider kvinder i bækkenbundstræning, vælger jeg ofte at træne hele ’korsettet’ (mave, ryg og bækken). Grunden hertil er, at en dybdegående kropsforståelse giver en optimal træning for ’korsettet’, og derved kan problemer som fx lændesmerter også reduceres. Det er dog stadig vigtigt, at sikre at knibefunktionen er på plads, inden mavens muskulatur inddrages, da det ellers kan gøre træningen mere kompliceret.

Løsning
Har du meget vanskeligt ved at lave en sammentrækning ved hjælp af mundtlig instruktion, kan forskellige hjælpemidler benyttes. Det kan fx dreje sig om træning ved hjælp af et perineometer (se figur 1), som er et apparat, der måler hvor kraftigt du trykker med levator ani musklen og skedens muskulatur. Hvis dette ikke er løsningen, findes der også vibratorer, som kan benyttes både indvendigt i skeden eller uden på bækkenet, samt vaginalvægte, der føres op i skeden. Brugen af hjælpemidler kan være meget grænseoverskridende for mange kvinder. Tillige virker det måske også underligt at bruge udstyr til at træne med. Men prøv at se lidt anderledes på det. I et træningscenter bruges vægte og vægtenes størrelse som et mål for udviklingen – og i idrætsverdenen tages alle resultater på tid. Så hvorfor ikke også gøre dette i en træning af bækkenet.

Råd
Således er mulighederne altså uendelige, og der er bestemt ingen grund til først at søge hjælp flere år efter, at du er blevet inkontinent. Som med al anden træning gælder det, at jo tidligere du får startet, jo mindre skal der rettes op på – og jo lettere har du ved at forbedre og øge din styrke. Så mit råd er: Opfat bækkenmuskulaturen som en hvilken som helst anden muskel og kom i gang med at få den trænet.

Om forfatteren

JeanVennerstrm

Jean Vennestrøm, Ph.d.
Kvindelivet
Tlf. 21 28 05 51

info@kvindelivet.dk
www.kvindelivet.dk