– om multipel sclerose og inkontinens

Af Janni Eibye, Kontinenssygeplejerske og sexologisk rådgiver, Sclerosehospitalet i Haslev
Kilde: K-Nyt 3, 2014, s. 10-13

Download hele artiklen

Fakta om MS

• Multipel Sclerose (MS) er en kronisk sygdom, der angriber centralnervesystemet, som består af hjernen og rygmarven
• Ca. 13.500 danskere har sclerose
• Ca. 600 får hvert år stillet diagnosen, og flere kvinder end mænd får sclerose
• Ca. 1.000 mennesker med MS indlægges til et rehabiliteringsforløb af 2 – 4 ugers varighed på de to Sclerosehospitaler i Danmark (Haslev og Ry) årligt. På begge hospitaler er der ansat kontinenssygeplejersker.

Symptomer på multipel sclerose (MS)
Synsforstyrrelser, træthed, føleforstyrrelser, spasticitet og lammelser, vandladnings- og afføringsforstyrrelser, seksuelle forstyrrelser, smerter, usikker balance, nedsat kraft i arme og ben, hukommelses- og koncentrationsproblemer, ændret personlig adfærd.

Forekomsten og betydningen af vandladningsforstyrrelser hos mennesker med MS
80 % af mennesker med MS har vandladningsforstyrrelser på et eller andet tidspunkt i deres sygdomsforløb, og 60 % har det vedvarende. For mange optager deres vandladningsproblemer meget af hverdagens ressourcer, tid, energi, kræfter og ikke mindst tanker og opmærksomhed. At kunne kontrollere sin blære og især at være kontinent er afgørende for livskvalitet, selvbillede og velbefindende. Patienter med sclerose beskriver ofte deres vandladningssymptomer som den værste del af deres sygdom.

Årsagen til vandladningsforstyrrelserne
Ved sclerose bliver nerveforbindelsen mellem hjernen og rygmarven forstyrret. Nogle gange når signalerne fra hjernen til blæren ikke frem. I stedet overtages styringen af centre i rygmarven. Dette kan betyde problemer med at kontrollere blærefunktionen.

Vandladningsforstyrrelserne ved MS
Det, som rigtig mange oplever, er en eller flere af disse faktorer:

• en pludselig bydende vandladningstrang, som ikke lader sig undertrykke og derfor også kan give urininkontinens
• en overaktiv blære som udløser vandladningstrang selv ved små mængder urin i blæren, hvilket giver hyppige vandladninger – så antallet af vandladninger i døgnet er langt flere end vanligt
• en slap blære med dårlig blæretømning og deraf resturin i blæren, hvilket kan give blærebetændelser
• problemer med at starte vandladningen og eventuelt afbrudt vandladning og deraf fornemmelse af ufuldstændig blæretømning, som skyldes dårligt samarbejde mellem blære og lukkemuskel i urinrøret.

Hvordan udreder vi vandladningsforstyrrelserne på sclerosehospitalerne?
Patienten har en samtale med en sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent, hvor der udfyldes et anamneseark.

Det vil sige, at der bliver spurgt ind til flere faktorer – blandt andet:

• hvordan og hvornår opleves problemstillingerne
• hvor længe har det stået på
• er der tidligere blevet foretaget en udredning
• er der inkontinens
• hvordan er mave-tarm-funktionen
• bruges der hjælpemidler og hvordan er adgangsforholdene til toilettet.

Der foretages:

• undersøgelse af urinen for blærebetændelse
• væske-vandladnings-skema over 3 døgn, hvor indtag af væske, urinmængde og tidspunkt, vandladningstrang og inkontinenstilfælde påføres
• blærescanninger for at vurdere mængden af eventuel resturin – min. 2 gange – gerne på forskellige tidspunkter af døgnet
• eventuelt en flow-måling, som er vandladning i en tragt tilsluttet en computer, der kan måle mængden, blærens evne til at trække sig sammen og samarbejdet mellem blæren og lukkemusklen i urinrøret.

Herefter er det de uddannede kontinenssygeplejersker, som vurderer patientens udsagn og resultater af undersøgelserne og som foreslår, hvilke tiltag der er relevante for patienten.

Udredningerne viser:

• ofte et behov for vejledning om væskeindtag og toiletvaner
• 1½ l væske pr. døgn, obs. tidspunkt for seneste indtag
• triple-voiding (vandladning flere gange efter hinanden for at bedre blæretømningen)
• skematiseret vandladning (samle vandladningerne hvis muligt, så der er op til 3-4 timer i mellem eller forebyggende vandladning, inden trangen bliver for voldsom)
• instruktion i bækkenbundstræning.

Den neurogene blære kan udløse forskellige behandlingsmetoder. Det kan være enten medicinsk behandling eller oplæring i at tømme blæren fuldstændigt med et engangs-kateter (kaldet RIK), tømning med hjælp fra personalet flere gange dagligt (kaldet SIK) eller et fast kateter, som skiftes ca. hver 3. måned.

Inkontinens kan opstå på baggrund af kraftig bydende trang (urgeinkontinens) – men også falsk inkontinens, der er den (ofte lange) tidsfaktor fra trangen melder sig, til patienten rent faktisk er på toilettet. Det kan være pga. nedsat mobilitet, adgangsforholdene til toilettet, nedsat håndfunktion fx ved knapper/lynlås, eller hvis patienten er afhængig af at vente på hjælp fra andre.

Når diagnosen er stillet
Kan der være behov for følgende:

• afprøvning af hjælpemidler, fx urinbind/bleer, uridom, kolbe
• kontakt til patientens netværk og/eller kommune med henblik på oplæring og ansøgning af hjælpemidler og hjælp i hjemmet
• henvisning til yderligere udredning eller behandling i urologisk regi – fx til Botox-behandling ved overaktiv blære.

Alle tiltag er efter aftale og i samarbejde med patienten.

Forekomsten og betydningen af afføringsforstyrrelser hos mennesker med MS
Ligesom vandladningsforstyrrelser er afføringsforstyrrelser også almindelige hos mennesker med MS (forekommer hos ca. 65 %).

Afføringsforstyrrelserne påvirker meget af hverdagens ressourcer, tid, energi, kræfter og ikke mindst tanker og opmærksomhed og har betydning for livskvalitet, selvbillede og velbefindende.

Afføringsforstyrrelser ved MS
Der er to hovedgrupper af afføringsforstyrrelser ved MS – forstoppelse og afføringsinkontinens.

Forstoppelse er defineret som to eller færre afføringer per uge og/eller nødvendigheden af brug af afføringsmidler hyppigere end en gang om ugen for at få afføring. Forstoppelse ses hos 36-53 % af patienterne med MS.

Afføringsinkontinens er defineret som ufrivillig afføring. Dette ses en gang om ugen hos cirka 25 % af patienter med MS og mindre end en gang om måneden hos ca. 50 %.

Årsagen til afføringsforstyrrelserne
Faktorer, der kan medvirke til forstoppelse, er kosten, immobilitet, nedsat væskeindtag, medicin, svage mavemuskler, langsom tarmpassage, spasticitet i bækkenbunden og svækket afføringsrefleks.

Faktorer, der kan medvirke til afføringsinkontinens, er som oftest forstoppelse, men også nedsat følesans og refleks i endetarmen, manglende kontrol af endetarmslukkemusklen, medicin og kosten.

Udredning af afføringsforstyrrelserne på sclerosehospitalerne
En samtale med en sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent hvor problemstillingen afdækkes og vurderes

• registrering af patientens afføringsmønster (hyppighed og tidspunkt) og afføringens udseende (mængde, konsistens, farve, lugt) i minimum 1 uge
• observation og beskrivelse af patientens væske- og kostindtagelse, mobilitet og eventuelle mavesmerter
• vurdering af siddestilling.

Efter endt udredning samles resultaterne, og der vurderes hvilken behandling eller tiltag, der skal iværksættes.

Behandlingen kan være:

• vejledning i kost, væske og motion
• vejledning i korrekt siddestilling
• medicinsk behandling påbegyndes og justeres under forløbet for at opnå et regelmæssigt afføringsmønster (tabletter, mikstur, pulver til opløsning i vand eller stikpiller)
• oplæring i miniskyl – skylning af endetarmen med vand (lavement)
• henvisning til udredning på specialafdeling på et sygehus
• behov for kontakt til patientens netværk og/eller kommune med henblik på vejledning og ansøgning af hjælpemidler og hjælp i hjemmet
• eventuel afklaring af tarminfektion (laboratoriedyrkning af afføringsprøve).

Alle tiltag er efter aftale og i samarbejde med patienten.

Både vandladnings- og afføringsforstyrrelser påvirker i høj grad dagligdagen og livskvaliteten hos mennesker med MS, og vores motto er derfor også – Du skal styre problemet og ikke lade problemet styre dig! Derfor er det så vigtigt, at vi på Sclerosehospitalerne er med til at løse de vandladnings – og afføringsforstyrrelser, som vores patienter har, og at vi får en rigtig god mulighed for at opdage og udrede problemstillingerne, fordi vi er tæt på patienterne igennem et længere forløb.

Og netop fordi vi som personale har et speciale med kendskab til sclerosens andre facetter, er vi i nogle tilfælde bedre til at finde den rigtige løsning end egen læge eller sygehus.

Kilder
www.scleroseforeningen.dk
www.sclerosehospitalerne.dk
Dansk Sygepleje Manual for Multipel Sclerose www.msviden.dk

Kilde: Nyhedsbrevet Nyt & Sundt i samarbejde med Netdoktor og speciallæge i urologi Poul Christian Frimodt-Møller.

Redigeret af Aase Randstoft, sekretariatschef, Kontinensforeningen

De fleste af os tisser mange gange om dagen uden at vide ret meget om urinen. Men urinens udseende, lugt og hvor ofte, vi tisser, afslører meget om, hvordan vi har det. En urinprøve kan også afsløre sygdomme.

De færreste er klar over, hvor meget vores urin kan fortælle om, hvad vi i løbet af dagen spiser og drikker. Også indtagelse af lægemidler, der udskilles i urinen, kan afsløre en del om, hvordan vi har det. Farve, lugt, mængde samt hvor ofte man tisser, kan fx afsløre, om der er en infektion. En urinprøve giver også oplysninger om sygdomme i mange forskellige organsystemer. Blod i urinen kan være tegn på forskellige sygdomme i nyrerne, urinlederne eller blæren. Ketonstoffer og sukker i blodet kan skyldes diabetes, og protein i urinen kan afsløre nyresygdom.

Urinproduktionen
Kroppen kan betragtes som en produktionsanstalt for at skaffe energi. For at danne energi forbrænder vi det, vi indtager, og skiller os af med affaldsstofferne. De affaldsstoffer, vi ikke kan ånde eller svede ud, og som kan opløses i vand, går gennem nyrerne som urin. De fedtopløselige affaldsstoffer går gennem galden og føres ud med tarmen. Nyrerne er et filter for blodet, der cirkulerer igennem dem mange gange i døgnet, så affaldsvæsken i stigende grad koncentreres. Hvert minut dannes 130 milliliter filtrat, hvoraf kun 1 milliliter ender som urin. Vi danner således 60 milliliter urin pr. time, som samles op i urinblæren, før kroppen ’fortæller’, at vi skal tisse.

Normal dagurin er klar og lysegul. Morgenurin er mørkegul, da vi normalt ikke udskiller så meget vand om natten, hvorfor urinen derved bliver mere koncentreret.

Ændringer i urinens udseende eller lugt kan være tegn på sygdom. Som regel vil man også have andre symptomer som fx smerter. Urinen siger også noget om, hvad man har spist og drukket. Hvis man spiser rødbeder, er urinen rødlig, og spiser man asparges, kan urinen lugte stærkt. Asparges indeholder nemlig svovlholdige bestanddele, som udskilles i urinen og kan give en lettere ubehagelig lugt, kort efter indtagelsen. En ubehagelig urinlugt kan også skyldes indtagelse af medicin.

En god balance
Om morgenen tisser man 5-6 deciliter, som er den største mængde urin, en normal blære kan indeholde. Man regner med, at vi producerer omkring 1½ liter urin i døgnet, afhængigt af hvor meget vi drikker og sveder. Hvis man går på toilettet 5-6 gange i løbet af dagen, det vil sige hver 3.-4. time og ikke skal op om natten, har man en god balance.

Almindelige problemer
Urinblæren er en elastisk muskel. Hvis man holder sig længe, kan man få problemer med at få tømt blæren helt. Går man for ofte på toilettet, fx fordi man lige vil tisse af for en sikkerheds skyld, ”træner” man sin urinblære op til at kunne rumme for lidt, fordi den krymper, når man tisser for ofte. Kvinder har oftere end mænd en ustabil eller overaktiv blære – nogle gange er det et udtryk for, at urinblæren synker mere ned hos kvinder, når deres bækkenbund bliver slap.

Symptomer for neurologiske lidelser
Hos både mænd og kvinder kan en overaktiv blære være udtryk for en neurologisk lidelse (1), som fx dissemineret sklerose. Den overaktive blære er også meget ofte et delsymptom ved Parkinsonisme. Endvidere er det en hyppig følgetilstand til hjerneblødning eller blodprop i hjernen (apoplexi). Der er mange andre mulige årsager, men man kan ofte ikke påvise den udløsende årsag.

Kvinder
Hos kvinder er urininkontinens et almindeligt problem, ikke kun fordi deres urinrør er meget kort i forhold til mænds, men også fordi fødsler kan gøre bækkenbunden slap. 10-15 % af kvinder i alle aldre har problemer med at holde på urinen, mens det kun gælder 5 % af alle mænd.

Halvdelen af de inkontinente kvinder lider af stressinkontinens, hvor de lækker urin i forbindelse med fysisk aktivitet, som løb, løft, host, nys eller latter. I disse tilfælde kan urinrørets lukkemuskel ikke lukke tilstrækkeligt af for det øgede tryk, der opstår inde i blæren, når de omkringliggende organer trykker på blæren i forbindelse med fysisk aktivitet. Urinen kommer i små skvæt i modsætning til den kraftige vandladningstrang, der er typisk for trang-inkontinens, der ses hos 20 % af de inkontinente kvinder. Her trækker blæremusklen sig pludseligt sammen, og man har svært ved at nå på toilettet. Begge former for inkontinens kan ofte forebygges ved at lave bækkenbundsøvelser, der strammer musklerne, så man kan holde på vandet.

Det er almindeligt, at kvinder får blærebetændelse. Når kvinders østrogenniveau falder ved overgangsalderen, er de mere udsatte for at få blærebetændelse.

Mænd
Hos mænd er det typisk prostata, der giver problemer. Prostata er en lille kirtel, der producerer sædvæske og som der er placeret omkring urinrøret. Når denne kirtel vokser, trykker den på urinrøret, og så får man problemer med at komme af med vandet. Nogle mænd med forstørret prostata får også en overaktiv blære. Flest mænd får problemer fra forstørret prostata, når de er mellem 60 og 70 år, men det starter allerede i 40-årsalderen. Når man kommer højt op i alderen, har 80-90 % en forstørret prostata.

Det kræver altid en undersøgelse hos lægen, hvis der er blod i urinen, hvis der er en vedvarende og påfaldende ildelugt ved urinen, og hvis man har smerter ved vandladning eller har svært ved at holde på vandet.

Hvis en mand i perioden mellem puberteten og 50-års alderen får blærebetændelse, regnes det for unormalt, og kræver lægeundersøgelse. Og mænd med symptomer i form af en slap stråle, og efterfølgende dårlig blæretømning og hyppige tissetrang, bør også hurtigt gå til læge.

Natlig vandladning
Mere end en natlig tur på toilettet kan skyldes, at man fx drikker for meget om aftenen. Derfor skal man indtage mindst mulig væske i timerne før sengetid. Er man tørstig efter aftensmaden, er det bedst at undgå vanddrivende drikke. Kaffe, te, øl, rødvin og sukkerholdige drikke virker typisk vanddrivende, men det er forskelligt fra person til person. Derfor er det en god idé at teste, hvad man skal undgå.

Nykturi (natlig vandladning) kan dog også hænge sammen med diabetes, en overaktiv blære eller en urinvejsinfektion. Urinvejsinfektioner skyldes ofte colibakterier, der kommer fra tarmen. Symptomerne er hyppig vandladning og svier ved vandladningen.

For at forebygge dette skal kvinder tørre sig forfra og bagud ved toiletbesøg, så man ikke fører tarmbakterier til urinvejene. Kvinder får lettere blærebetændelser end mænd. Hvis man har bakterier i urinen, skal der mindre til, før man får en blærebetændelse.

Gode toiletvaner

• tis ikke for ofte. Typisk vil din blære kunne rumme 5-6 deciliter, før du skal tisse, hvis du drikker 1½-2 liter om dagen. Det betyder, at du skal tisse hver 3.-4. time i dagtimerne
• lyt til din krop – gå kun på toilettet, når du skal tisse, og ikke for en sikkerheds skyld på vej ud ad døren. Du kan risikere at få en blære med for lille kapacitet, hvis du tisser for ofte
• giv dig tid under toiletbesøget og lad din blære tømme sig uden at presse
• kvinder og piger skal tørre sig fra skridtet og bagud mod endetarmsåbningen for at undgå at føre bakterier fra tarmen hen til urinvejene
• drik ikke lige før sengetid. Læg mærke til, hvad der virker vanddrivende på dig. Sukkerholdige drikke kan virke vanddrivende, ligesom rødvin, øl, te og kaffe.

(1) K-Nyt 3-2014 havde fokus på temaet ’Neurologiske lidelser og inkontinens’.