Interview med Tine Müller

TineMuller

Af Kristian Bang Larsen, Redaktionen.dk
Foto: Thomas Sjørup, Redaktionen.dk
Maj 2014

Kvinden bag ‘FindToilet’-app’en, Tine Müller, har lidt af inkontinens i 10 år, og har flere gange måttet lade vandet i det offentlige rum. Der er alt for få offentlige toiletter, fortæller hun.

’Jeg var i Hellerup engang, og på stationen var der ikke længere noget toilet. Jeg havde en aftale på Strandvejen, så der rendte jeg med benene klemt sammen, for at holde urinen tilbage. Til sidst måtte jeg gå ind i en indkørsel til en villa og tisse med bukserne nede om anklerne,’ fortæller 65-årige Tine Müller. Hun er kvinden bag app’en FindToilet, som viser vej til nærmeste offentlige toilet.

Tine Müller har lidt af urge- og stressinkontinens i 10 år, og har ofte været nødt til at tisse i parker, haver eller sågar på togperroner. Hun mener, at manglen på offentlige toiletter er en katastrofe for mennesker som hende.

Toiletterne spares væk
’Man skulle oprette nogle flere toiletter, og lade dem være bemandede, så de blev holdt rene og sikre. Der burde også opstilles flere toiletter på stationerne – og gerne på perronerne eller allerhelst i togene,’ siger Tine Müller, der i dag kan holde tissetrangen nogenlunde i ro med blæredæmpende medicin – heldigvis, for hun oplever, at der bliver færre og færre offentlige toiletter. Både kommuner og DSB sparer toiletterne væk, og på cafeer og restaurationer må toiletterne kun bruges af kunder.

’Efter de lukkede toiletterne på Nørreport Station, har jeg nogle gange snydt mig ind på Baresso, der er den nærmeste café, og spurgt nogle af gæsterne, hvad koden var til toilettet,’ siger Tine Müller.

Men det er ikke kun manglen på toiletter, der frustrerer hende. Det er heller ikke let at finde et toilet, hvis man ikke i forvejen er stedkendt.

’DSB har ikke engang en liste eller et kort over, på hvilke stationer der findes toiletter,” beretter Tine Müller, der har lavet ‘FindToilet’-app’en for at gøre det lettere for andre i samme situation at finde de offentlige toiletter. Men det løser ikke hovedproblemet.

’Det er jo ikke nok at vide, hvor toilettet er, når tissetrangen opstår, hvis der er en kilometer derhen til. Der skal bare oprettes nogle flere toiletter,” konstaterer hun.

Find ‘FindToilet’-app’en her.

Urinens lugt og farve samt antallet af vandladninger afslører kroppens ve og vel

urinsample

Kilde: sygeforsikring.dk,
Redigeret af sekretariatschef Aase Randstoft, KOntinensforeningen
September 2013

Affaldsstoffer bliver til urin
Urin er de vandopløselige affaldsstoffer, som kroppen producerer, på baggrund af det vi spiser og drikker, og som samtidig ikke svedes ud. Affaldsstofferne filtreres gennem nyrerne, som er det filter for blodet, der cirkulerer igennem mange gange i løbet af et døgn. Mængden af urin vokser i takt med, at blodet pumpes gennem kroppen.

Vi danner ca. 60 milliliter urin pr. time, som samles op i urinblæren, før kroppen giver tegn til, at vi skal skille os af med urinen via en vandladning.

Urinens farve er en indikator
Morgenurin – dvs. den urin, som kroppen danner i løbet af natten – er koncentreret og derfor normalt af en kraftigere gul farve end den urin, som vi udskiller om dagen, som er klar og lysegul.

Man skal være opmærksom på ændringer i urinens lugt og farve, da dette kan være symptomer på sygdom. Det kan også skyldes, indtagelse af medicin eller forskellige former for væske og mad. Fx giver rødbeder en meget rødlig urin, og asparges kan give en ubehagelig lugt.

Urinens lugt og smag
Hvis man indtager 1½ – 2 liter væske om dagen, rummer en normal voksenblære ca. 5-6 deciliter. Det betyder, at man skal lade vandet ca. hver 4. time i dagtimerne.

I tidligere tider – før laboratorieteknikken tog over – brugte lægerne lugtesansen og smagte også på urinen, når de skulle vurdere, om en patient fx kunne have sukkersyge eller ’sukkersot’, som benævnelsen var i 1800-tallet.

tissefryse

Kilde: Weekendavisen, Videnskabet v/Statens Naturhistoriske Museum professor@snm.ku.dk
Januar 2014

Når man fryser og skal tisse, har det noget med blodtrykket at gøre. Når kroppen fryser, lukkes der ned for blodtilførslen i arme og ben og blodårerne trækker sig sammen. Blodet ledes i stedet ind i kroppen og samles om de indre organer, så man taber mindre varme til omgivelserne. Den øgede mængde blod i kroppens kerne betyder, at blodkarrene her spiles ud. Det får nogle særlige sanseceller til at sende signaler til hjernen, som opfatter, at blodtrykket er steget. Og for at blodtrykket ikke skal blive for højt og skade kroppens organer, laves en del af blodet om til urin.

Urin dannes i nyrerne og indeholder vand fra blodet samt stoffer som fx salte, som filtreres fra blodet. Normalt er der en fin balance mellem ens væskeindtag man får gennem kosten og den væske man drikker – og den mængde urin man udskiller. Men når man fryser, øges urinmængden så meget, at der udskilles mere væske, end det man indtager. Da vandet i urinen stammer fra blodet, falder mængden af blod, og det betyder, at der er mindre blod at pumpe rundt i blodkarrene, og derfor falder blodtrykket igen til et normalt niveau. Den øgede urinudskillelse i den afkølede krop kaldes for ’kuldediurese’.

Fænomenet er blevet studeret af mange forskere. En gruppe japanske læger målet således udskillelsen af urin hos deltagerne i den 29. Japanske Antarktiske Ekspedition 1987-89. De målte også urinens indhold af salte samt mængden af forskellige hormoner og proteiner i blodet. De viste blandt andet, at deltagerne udskilte 50 % mere urin i købet af de første 30 minutter, når de opholdt sig udendørs ved ca. minus 2 grader. Samtidig udskilte de mere natrium og kalium i urinen.

Blodprøverne viste desuden, at mængden af det antidiuretiske hormon faldt. Antidiuretisk betyder ’hæmmer urindannelse’. Det vil sige, at hvis hormonniveauet er højt, hæmmes urindannelsen. Er indholdet omvendt lavt, som hos de japanske ekspeditionsdeltagere, øges urindannelsen. Man kender effekten fra alkohol, som hæmmer det antidiuretiske hormon og dermed øger trangen til at tisse.

Den øgede udskillelse af urin kan blive et alvorligt problem for personer, der er blevet underafkølet, hvis de fx har ligget bevidstløse i sneen eller er faldet gennem isen og ligger i iskoldt vand. Man taler om underafkøling, når kroppens temperatur falder til under 32 grader – tilstanden kan forekomme i forskellige sværhedsgrader. Her kan tabet af urin føre til alvorligt væsketab og ubalance i visse stoffer i blodet, hvilket igen kan føre til fx nedsat nyrefunktion.

I den mere makabre ende kan det nævnes, at man har målt indholdet af urin i blæren hos personer, der er døde af underafkøling, og sammenlignet med personer, der er døde af andre årsager. Det viste sig, at de underafkølede lig i gennemsnit havde dobbelt så meget urin i blæren.

ginger

Lidt information om ingefær samt opskriften på en nem opkvikker – varm som kold
I Kina kan man få ingefær i snart sagt alle former, for der er en lang tradition for at bruge ingefær imod sygdomme. Forkølelse, kvalme, gigt, smerter og maveproblemer som kolik, dysenteri og diarré er på listen over problemer som ingefærknolden kan hjælpe til med at overvinde, men listen er meget, meget lang…

Traditionel kinesiske medicin og nyere forskning er enige om mange af ingefæren effekter på kroppen. Vores kost her i Vesten beskyldes af kinesiske læger for at være alt for slim-dannende, og her kan ingefærroden hjælpe. Desuden er den overraskende effektiv til at nedsætte indeholdet af kolesterol i blodet! Man skal dog være opmærksom på at ingefær også kan være blodfortyndende, og det er jo ikke i alle tilfælde en godt ting, fx hvis man skal opereres – så det er altid en god ting at fortælle lægen, at man indtager ingefær.

I det hele taget skulle ingefær betyde bedre fødeoptagelse, – og så har man lavet undersøgelser med at bruge ingefær i gigt behandling, og her ser planten også ud til at hjælpe, bl.a. på smerterne.

Væk med forkølelsen med ingefær
Rigtig effektiv skulle ingefær være imod kvalme, og det er også hvad planten sædvanligvis bliver brugt imod herhjemme.

Traditionelt i Kina har planten været brugt meget imod forkølelse og influenza. Så næste gang du bliver forkølet kan du prøve en kop varm ingefærte.

Gør-det-selv-opskrift – billigt, enkelt og god morgenkvikker
Brug en ildfast kande og genbrug ingefær og citronskiverne et par gange. Opbevar kanden koldt – saften smager også rigtig godt iskold med tilsat friskpresset appelsinsaft. Børn foretrækker mange gange drikken med en lille skefuld honning – det kan tage den specielle ingefærsmag.

En aftenhygger
Skræl en frisk ingefærknold, snit den i skiver evt. sammen med en skive usprøjtet citron. (Citronskiven forhindrer ingefærskiverne i at blive brune). Hæld derefter kogende vand over og lad det hele trække ca. 5 minutter.

Flere tips om ingefær
Hvis du vil prøve at bruge mere ingefær – for smagen og de gode sidegevinster, så skal der herfra lyde en varm anbefaling af syltet ingefær på vaniljeis.

Hvis du vil være sikker på, at dit marinerede kød er mørt – så er tilsætning af ingefær en vinder, også smagsmæssigt.

Ingefær holder sig bedst, hvis det opbevares køligt.

Løbetræning-efter-fødslen

Løbetræning-efter-fødslen

Løbetræning efter en fødsel er et ønske hos mange kvinder.

En ny engelsk guide til sundhedspersoner giver råd og anbefalinger til kvinderne i forløbet efter en  fødsel.

Det anbefales at løbetræning først opstartes 3-6 mdr. efter fødslen. Det er en forudsætning at bækkenbunden har en styrke på mindst 3 på Oxfordskala. Samt at der ikke ses nedsynkning  af genital hiatus + perinal body ved valsalvas på 7 cm eller mere.

Det anbefales, at alle kvinder som gerne vil i gang med løbetræning, får en vurdering af bækkenbunden hos en urogyn fysioterapeut omkring 6-uger efter fødslen. 

Anbefalingerne forebygger inkontinens, nedsynkninger og underlivssmerter på sigt.

Læs artiklen her

drinkwater1_3

Af Professor Søren Nielsen, Chef for Vand og Salt Centret, Aarhus Universitet
Kilde: Professor Søren Nielsen har venligst givet Kontinensforeningen tilladelse til at gengive denne artikel fra 2005

Det er en myte, at vi skal drikke mindst 2 liter vand om dagen. Danskerne drikker vand som aldrig før, men det er en myte, at vi skal have mindst to liter vand om dagen. Tværtimod kan nyrernes evne til at regulere væskebalancen forrykkes, hvis vi drikker for meget.

Danskerne er kommet på flasken. Vandflasken!
Flasken – med kilde- eller danskvand – er blevet en del af det moderne menneskes image på linje med mobiltelefonen og kreditkortet. Hvem kunne vel forestille sig at gå en stille søndagstur i Dyrehaven uden at have en flaske vand indenfor en arms rækkevidde?? Man skulle jo nødig risikere at få væskemangel!

Men en stor del af de store mængder vand, vi hælder indenbords i løbet af en dag, har ingen betydning for væskebalancen og havner direkte i toilettet, fortæller professor Søren Nielsen, som er chef for Vand og Salt Centret på Aarhus Universitet.

Han vil gerne punktere myten om, at alle voksne skal drikke mindst to liter vand om dagen. Det er der nemlig intet videnskabeligt belæg for, fortæller han til lægemagasinet Helse. Hvordan myten om de to liter vand er opstået, kan Søren Nielsen ikke forklare. Den stammer muligvis fra en artikel i et amerikansk tidsskrift, hvorfra budskabet har bredt sig. Men en gennemgang af samtlige videnskabelige artikler om menneskets væskebalance på verdensplan kan ikke dokumentere påstanden.

Forskning på Vand og Salt Centret viser tværtimod, at man kan belaste væskebalancen ve dat drikke for meget. Og dermed øges risikoen for dehydrering i ekstreme situationer.

”Nyrerne tilbageholder kun den væske, som kroppen skal bruge for at opretholde sin væskebalance. Dvs. det retter forholdet mellem salt og vand i blodet. Forholdet er konstant, og al overskydende væske udskilles,” fortæller professor Søren Nielsen.

Ødelægger nyrefunktionen
Et net af vandkanaler i cellemembranen sørger for at transportere vand og salt ind og ud af kroppens celler. ”Men hvis man drikker for meget gennem længere tid, risikerer man at ”slukke” for disse vandkanaler, så nyrernes evne til at regulere væskebalancen nedsættes. Dermed risikerer man lettere at blive dehydreret, hvis man dyrker hård motion eller udsættes for et varmt klima”, siger Søren Nielsen.

Han tilføjer, at man selvfølgelig skal drikke ekstra væske, hvis man er i ekstreme situationer, hvor man sveder meget eller f. eks. har diarré. Men under normale forhold skal man følge sin tørst og kun drikke, når man er tørstig. Søren Nielsen siger, det er blevet en livsstil at drikke kildevand af små smarte plastflasker.

For 10-15 år siden var der ingen, der drak kildevand. Men takket være smart markedsføring kan man i dag ikke bevæge sig udenfor sin gadedør uden at have en vandflaske med sig, – siger professoren, der aldrig selv kunne finde på at slukke tørsten i vand på flaske. ”Kildevand kan indeholde langt flere bakterier end postevand,” siger Søren Nielsen.

Og hvis man er ældre…
Enkelte ældre har nedsat tørstfornemmelse og skal drikke mere, end de har lyst til. Det samme kan gælde personer på vanddrivende medicin samt ved blærebetændelse.

For meget væske om aftenen kan specielt hos ældre eller mennesker med kronisk hjertesygdom medføre øget natlig tissetrang med dårlig nattesøvn til følge. Og mere alvorligt: Hoftebensbrud, fordi de ældre faldet på vej til toilettet.

swimming

Der kan være forskellige årsager til, at en person er inkontinent, men én ting er sikker: Det er både upraktisk og besværligt og ofte også noget, man ikke taler med andre om og forsøger at skjule.

Som svømmeinstruktør inden for handicapidrætten kommer man tæt på mange mennesker, der dagligt har praktiske problemer – især i mødet med omverdenen.

“Problemer med inkontinens møder vi specielt i arbejdet med personer med svære fysiske og/eller psykiske handicap. Vi hører stort set aldrig fra dem, hvor inkontinens er et ‘skjult’ handicap. Enten kommer de slet ikke i svømmehallerne, eller også fortæller de ikke om problemet”.

Svømmeforbundet HASAM (Halliwick SAMarbejdet i Danmark) får med mellemrum henvendelser fra bl.a. terapeuter på hjælpemiddelcentraler og specialinstitutioner, hvortil institutioner og klienter henvender sig for at få råd og vejledning.

Enten fordi folk tror, at man ikke kan/må gå i svømmehal, hvis man lider af inkontinens. Eller fordi nogle har oplevet at blive afvist i svømmehaller, fordi ‘man’ siger, at personer, der tisser eller ‘det der er værre’, skal bære specielle badebukser.

Hvem ‘man’ er, er der sjældent nogen, der præcist ved!
Der findes masser af myter og fordomme og meget få facts om emnet. Men HASAM har forsøgt at forholde sig til problematikken, så flest mulige – uanset handicap – kan få mulighed for at træne og motionere i svømmehallen.

Der kan jo være flere årsager til, at en person er inkontinent, men én ting er sikker: Det er både upraktisk og besværligt og ofte også noget, man ikke taler med andre om og forsøger at skjule.

Når man taler om inkontinens, bør man dele det op og tale om henholdsvis urininkontinens og afføringsinkontinens, da der er stor forskel på de praktiske konsekvenser – ikke mindst i vand.

Urinkontinens
Urin, der ikke er inficeret, er temmelig uskadeligt for hygiejnen i bassinet. Og de fleste af os ved godt, at der tisses meget i bassiner af babyer, små og store børn, konkurrencesvømmere og såmænd også almindelige motionssvømmere.

Det er meget mere skadeligt for bassinhygiejnen, at folk sjusker med afvaskning, afskylning af sæberester og ikke fjerner makeup, inden de går i vandet, og at de beholder smykker på i vandet (det er uhyrligt, hvad der kan sidde af skidt i smykker!)
Har man derimod inficeret urin/urinvejsinfektion eller lignende, skal man selvfølgelig tage de samme forholdsregler, som hvis man har fodvorter eller en bullen finger: Så går man ikke i vandet af hensyn til de andre svømmere.

Men hvis man lider af urininkontinens, vil man måske have behov for – for sin egen skyld – at forsøge at afhjælpe generne. I HASAM kender vi til forskellige muligheder, men har ikke kendskab til praktiske erfaringer i forbindelse med brug i vand.

I nogle svømmehaller forlanger ‘man’, at personer med urininkontinens bruger særlige bukser = ‘aquabuks’, som forskellige firmaer tilbyder at fremstille specielt efter personlige mål. De er af et gummimateriale, går fra taljen til midt på lårene, og kan på ingen måde skjules af almindeligt badetøj.

vaesker

Kilde: Helsemagasinet Sundhed
Redigeret af sekretariatschef Aase Randstoft, Kontinensforeningen
September 2013

Urin
Urin dannes i den proces, som opstår, når blod filtreres på sin vej gennem nyrerne. I alt filtrerer vi gennemsnitligt 180 liter væske pr. døgn. 98 % af væsken bliver absorberet af blodet, mens de resterende 2 % udskilles som urin. Der dannes mellem 1 og 2 liter urin, som er affaldsstoffer fra blandt andet forbrændingsprocesser i kroppen. Mængden kan variere i forhold til sygdom, fysisk aktivitet og væskeindtag.

Sved
Vi sveder hver dag med vores 2-4 millioner svedkirtler for at køle kroppen af. Men mængden afhænger af flere ting – fx klimaet i det land hvor vi er, hvor stort vores aktivitetsniveau er, samt hvordan vores krop er indrettet. På 1 døgn sveder og udånder vi normalt 1 liter, men det tal kan stige med flere liter i forbindelse med feber, stærk varme eller hård træning. Elitesportsmennesker kan svede op til 2 liter i timen ved udøvelse af ekstremsport.

Afføring
Vi udskiller mellem 150 og 250 gram afføring pr. døgn. Mængden kan variere i forhold til, hvor meget væske der er i afføringen – om man har hård afføring, lind afføring eller tynde diarréer. Det er individuelt hvor mange gange i døgnet, man skal af med afføringen – det afhænger af de den måde kroppen signalerer afføringstrang på.

broccoliman2

Kilde: MetroXpres indland 30.1.2008 – udsnit af artikel af Nana Askov

Forskning har nu bevist, at forskellige kålsorter (de korsblomstrede grøntsager) virker kræftforebyggende på blandt andet prostatakirtlen.

’Flere undersøgelser har vist, at personer, der spiser meget broccoli og kål, mindsker deres risiko for at udvikle kræft i prostata, lunger, tarme og bryst. Det tyder på, at selv relativt små mængder har en effekt,’ siger Barbara Ann Halkier, lektor, dr. scient. på Det Biovidenskabelige Fakultet (red. tidligere Landbohøjskolen) til Kræftens Bekæmpelse.

Hvis man skal forebygge kræft med fx fødevarer, så er broccoli et effektivt og velsmagende middel.

Et af de stoffer, der bliver frigivet, når man spiser broccoli, er sulforaphan. Dette stof øger kroppens evne til at skille sig af med kræftfremkaldende stoffer. Det kan derfor stærkt anbefales at spise broccoli og andre korsblomstrede grøntsager mindst en gang ugentligt (ligesom fisk).

Hvis man ikke ligefrem elsker kål (broccoli), kan man fra USA købe teposer med broccoliekstrakt. I England har man dyrket og forædlet en superbroccoli, som indeholder ekstra meget af det sunde stof. Her i Danmark findes broccoli endnu ikke som kosttilskud, men ifølge Barbara Ann Halkier forskes der for tiden på dette felt – fx er man i gang med at lave en super-rucola.

Broccolisalat

  • 4-6 personer
  • 300 g ristet bacon i strimler
  • 2 store broccolibuketter
  • 1½ dl rosiner
  • 1½ dl solsikkekerner
  • 1 stort rødløg

Marinade

  • 1 dl Miracle Whip
  • ½ dl sukker (kan mindskes)
  • 4 spsk. rødvinseddike
  • Lidt salt.

Vask og del broccolien i små buketter (stokkene skal ikke bruges). Giv broccolibuketterne et meget hurtigt opkog i vand eller mikroovn (de må ikke blive bløde). Bland dem med fint hakket rødløg, rosiner og solsikkekerner. Pisk ingredienser til marinaden sammen og hæld den over. Stil det hele koldt i mindst 3 timer. Bland den sprødristede bacon i salaten eller server den som tilbehør.

Broccoli med ost i microovn

  • 1 stor broccolibuket
  • 10 g smør
  • Salt
  • Krydderurter (friske eller tørrede)
  • 5-8 skiver god smelteost.

Vask og del broccolien i buketter (tag de største stilke fra). Fordel broccolien i et fad (tåler microovn) Drys med salt og krydderurter og fordel små klatter smør over. Det hele sættes i microovnen i ca. 6 minutter. Tages herefter ud og dækkes over med osteskiverne – sættes tilbage i microovnen i 3-5 minutter (indtil osten er smeltet).

Variation: Der kan lægges små cherrytomater sammen med broccolien.

18457509-25700875-thumbnail

Af Jens Juul Holst, Professor, Biomedical Sciences, Endocrinology Research Section, Panum Instituttet i København og Jørgen Tranum-Jensen, Professor ved Institut for Cellulær og Molekylær Medicin, Københavns Universitet
Kilde: K-Nyt 4, 2014, s. 27

Download hele artiklen

Blæren er et hulorgan, hvori urinen, tilført fra nyrerne gennem urinlederne, akkumuleres og udtømmes gennem urinrøret. Den tomme blære er hos den voksne beliggende i bækkenhulen, lige bag skambenet. Hos kvinden støder blæren bagtil op til livmoderen og den øverste del af skedens forvæg, hvormed den er sammenvokset. Hos manden ligger sædblærerne og endetarmen i kontakt med blærens bagside. Nedefra og til siderne støttes blæren af bækkengulvsmusklen. Under blærens fyldning (maksimum kapacitet er normalt 400-500 ml hos voksne) ekspanderer blæren op i bughulen. Hos børn er pladsforholdene i bækkenet så snævre, at blæren ligger permanent i bughulen.

Blærens væg
Blærens væg indeholder glat muskulatur, som under blærens fyldning afslappes, således at trykstigningen er beskeden. Blærens aflukning mod urinrøret er overvejende passiv, knyttet til elastiske bindevævsfibre omkring urinrørets begyndelse. Ved vandladning, miktion, øges blæretrykket (evt. ved brug af bugpressen), og forbindelsen til urinrøret udvides aktivt af blærens muskulatur. Vandladningstrang indfinder sig allerede ved 150-200 ml fyldning, udløst af impulser fra strækfølsomme nervetråde, som fra blærevæggen løber til vandladningscentret i den nederste del af rygmarven, sacralmarven, hvorfra der reflektorisk kan udløses aktivitet i nervetråde fra det parasympatiske nervesystem, som fremkalder sammentrækning af blærens glatte muskulatur. Denne refleks er hos den voksne under permanent hæmning fra hjernen og frigøres som en viljebestemt handling. Hos spædbørn og hos voksne med rygmarvslæsioner, der afbryder sacralmarvens forbindelse til hjernen, er refleksen uden hæmning, og blæren tømmer sig automatisk, når en bestemt grad af fyldning nås, såkaldt automatblære.

Blærens inderside
Blærens inderside er beklædt med et højt specialiseret epithel, urothel, hvis areal kan mangedobles uden at springe læk, og som er uigennemtrængeligt for vand, hvilket muliggør, at blæreurinens osmotiske tryk kan afvige betydeligt fra blodets uden at fremkalde osmotiske vandbevægelser over blærevæggen. På denne måde kan affaldsstoffer opkoncentreres i urinen, hvilket sikrer et minimalt vandtab. Visse ørkendyr kan klare et osmotisk tryk i urinen, der er næsten fire gange større end menneskets maksimale tryk.

Kilde: Den store Danske – Gyldendals åbne encyklopædi