Der mangler offentlige toiletter

Interview med Tine Müller

TineMuller

Af Kristian Bang Larsen, Redaktionen.dk
Foto: Thomas Sjørup, Redaktionen.dk
Maj 2014

Kvinden bag ‘FindToilet’-app’en, Tine Müller, har lidt af inkontinens i 10 år, og har flere gange måttet lade vandet i det offentlige rum. Der er alt for få offentlige toiletter, fortæller hun.

’Jeg var i Hellerup engang, og på stationen var der ikke længere noget toilet. Jeg havde en aftale på Strandvejen, så der rendte jeg med benene klemt sammen, for at holde urinen tilbage. Til sidst måtte jeg gå ind i en indkørsel til en villa og tisse med bukserne nede om anklerne,’ fortæller 65-årige Tine Müller. Hun er kvinden bag app’en FindToilet, som viser vej til nærmeste offentlige toilet.

Tine Müller har lidt af urge- og stressinkontinens i 10 år, og har ofte været nødt til at tisse i parker, haver eller sågar på togperroner. Hun mener, at manglen på offentlige toiletter er en katastrofe for mennesker som hende.

Toiletterne spares væk
’Man skulle oprette nogle flere toiletter, og lade dem være bemandede, så de blev holdt rene og sikre. Der burde også opstilles flere toiletter på stationerne – og gerne på perronerne eller allerhelst i togene,’ siger Tine Müller, der i dag kan holde tissetrangen nogenlunde i ro med blæredæmpende medicin – heldigvis, for hun oplever, at der bliver færre og færre offentlige toiletter. Både kommuner og DSB sparer toiletterne væk, og på cafeer og restaurationer må toiletterne kun bruges af kunder.

’Efter de lukkede toiletterne på Nørreport Station, har jeg nogle gange snydt mig ind på Baresso, der er den nærmeste café, og spurgt nogle af gæsterne, hvad koden var til toilettet,’ siger Tine Müller.

Men det er ikke kun manglen på toiletter, der frustrerer hende. Det er heller ikke let at finde et toilet, hvis man ikke i forvejen er stedkendt.

’DSB har ikke engang en liste eller et kort over, på hvilke stationer der findes toiletter,” beretter Tine Müller, der har lavet ‘FindToilet’-app’en for at gøre det lettere for andre i samme situation at finde de offentlige toiletter. Men det løser ikke hovedproblemet.

’Det er jo ikke nok at vide, hvor toilettet er, når tissetrangen opstår, hvis der er en kilometer derhen til. Der skal bare oprettes nogle flere toiletter,” konstaterer hun.

Find ‘FindToilet’-app’en her.

, , , , , ,

FINDES DER SÆRLIGE TAXASELSKABER FOR INKONTINENTE?

Af Louise Gammelholm, sekretariatsleder hos Kontinensforeningen

For mange mennesker er sommeren en dejlig tid, men for nogle mennesker er ferietid og udflugter lig med frustration.

Kontinensforeningens sekretariat modtager henvendelser af en hver art, og man ved aldrig, hvad spørgsmålet går på, når man tager telefonen: “Min kone har haft en blodprop i hjernen og er nu blevet inkontinent…”, “min dreng på 12 år laver i bukserne, hvad skal jeg gøre?”, “vi er en gruppe borgere i Hundested, som vil høre, om vi kan få nogen ud og holde foredrag om inkontinens?” , “findes der en pjece på arabisk”, “findes der særlige taxaselskaber, der henvender sig til inkontinente?” …

En type henvendelser er dog svære. Det er dem, hvor der er en frustration og vrede i stemmen, allerede inden samtalen er startet. Når en ældre mand ringer ind og spørger, om der findes særlige taxaselskaber for inkontinente, så lyder det måske komisk, men årsagen er reel og trist.

Sagen drejer sig egentlig om, at han gerne vil på bustur med nogle andre, lokale seniorer. Men han er nervøs for, at han får et uheld på turen, og hvad gør man så, hvis man er sammen med en masse venner og bekendte i en fælles bus ude i noget natur et sted, og pludselig har brug for et brusebad og skiftetøj?

Med til historien hører, at han er udredt og har fået bevilliget hjælpemidler via kommunen. Problemet er træls og selvom han spørger til et forstående taxaselskab, så er dette næppe reelt en løsning for ham.

Meld dig ind i Kontinensforeningen og bliv en del af fællesskabet her.

Inkontinens koster livskvalitet

Ofte ringer mennesker ind, fordi de er frustrerede over, at de endnu en gang ikke tør deltage i familiens juleaften eller anden sammenkomst, fordi de er bange for at have et ”uheld” i løbet af aftenen. Eller de tør ikke tage på ferier eller udflugter med venner og bekendte af frygt for at have et ”uheld”. De føler, at de igen skal planlægge en anderledes ferie eller udflugt, end den de ønsker sig.

Essensen af disse svære samtaler er den samme: Tabet af livskvalitet og den naturlige frustration og vrede, der følger med. Inkontinens er et forfærdelig åg at bære for dem, der er virkelig ramt, og hvor behandling endnu ikke har løst problemet. Det kan ødelægge så meget på så mange planer og er voldsomt tabuiseret.

Når man snakker med de mennesker, der ringer til Kontinensforeningens telefonrådgivning, forstår man, hvorfor det er så vigtigt, at vi står sammen og arbejder for at få aftabuiseret inkontinens.

Er du også udfordret af inkontinens?

Kontinensforeningen arbejder konsekvent med at aftabuisere lidelsen. Samtidig prøver vi at hjælpe det enkelte menneske ved at tilbyde mulighed for et fællesskab med andre i samme situation. Bl.a. har vi en samtale/støttegruppe, der mødes hver måned, samt vores dejlige sommer-retreat på Fyn.

Meld dig ind i Kontinensforeningen og bliv en del af fællesskabet her.

Hvad kan din urin vise?

Urinens lugt og farve samt antallet af vandladninger afslører kroppens ve og vel

urinsample

Kilde: sygeforsikring.dk,
Redigeret af sekretariatschef Aase Randstoft, KOntinensforeningen
September 2013

Affaldsstoffer bliver til urin
Urin er de vandopløselige affaldsstoffer, som kroppen producerer, på baggrund af det vi spiser og drikker, og som samtidig ikke svedes ud. Affaldsstofferne filtreres gennem nyrerne, som er det filter for blodet, der cirkulerer igennem mange gange i løbet af et døgn. Mængden af urin vokser i takt med, at blodet pumpes gennem kroppen.

Vi danner ca. 60 milliliter urin pr. time, som samles op i urinblæren, før kroppen giver tegn til, at vi skal skille os af med urinen via en vandladning.

Urinens farve er en indikator
Morgenurin – dvs. den urin, som kroppen danner i løbet af natten – er koncentreret og derfor normalt af en kraftigere gul farve end den urin, som vi udskiller om dagen, som er klar og lysegul.

Man skal være opmærksom på ændringer i urinens lugt og farve, da dette kan være symptomer på sygdom. Det kan også skyldes, indtagelse af medicin eller forskellige former for væske og mad. Fx giver rødbeder en meget rødlig urin, og asparges kan give en ubehagelig lugt.

Urinens lugt og smag
Hvis man indtager 1½ – 2 liter væske om dagen, rummer en normal voksenblære ca. 5-6 deciliter. Det betyder, at man skal lade vandet ca. hver 4. time i dagtimerne.

I tidligere tider – før laboratorieteknikken tog over – brugte lægerne lugtesansen og smagte også på urinen, når de skulle vurdere, om en patient fx kunne have sukkersyge eller ’sukkersot’, som benævnelsen var i 1800-tallet.

Hvorfor skal man tisse, når man fryser?

tissefryse

Kilde: Weekendavisen, Videnskabet v/Statens Naturhistoriske Museum professor@snm.ku.dk
Januar 2014

Når man fryser og skal tisse, har det noget med blodtrykket at gøre. Når kroppen fryser, lukkes der ned for blodtilførslen i arme og ben og blodårerne trækker sig sammen. Blodet ledes i stedet ind i kroppen og samles om de indre organer, så man taber mindre varme til omgivelserne. Den øgede mængde blod i kroppens kerne betyder, at blodkarrene her spiles ud. Det får nogle særlige sanseceller til at sende signaler til hjernen, som opfatter, at blodtrykket er steget. Og for at blodtrykket ikke skal blive for højt og skade kroppens organer, laves en del af blodet om til urin.

Urin dannes i nyrerne og indeholder vand fra blodet samt stoffer som fx salte, som filtreres fra blodet. Normalt er der en fin balance mellem ens væskeindtag man får gennem kosten og den væske man drikker – og den mængde urin man udskiller. Men når man fryser, øges urinmængden så meget, at der udskilles mere væske, end det man indtager. Da vandet i urinen stammer fra blodet, falder mængden af blod, og det betyder, at der er mindre blod at pumpe rundt i blodkarrene, og derfor falder blodtrykket igen til et normalt niveau. Den øgede urinudskillelse i den afkølede krop kaldes for ’kuldediurese’.

Fænomenet er blevet studeret af mange forskere. En gruppe japanske læger målet således udskillelsen af urin hos deltagerne i den 29. Japanske Antarktiske Ekspedition 1987-89. De målte også urinens indhold af salte samt mængden af forskellige hormoner og proteiner i blodet. De viste blandt andet, at deltagerne udskilte 50 % mere urin i købet af de første 30 minutter, når de opholdt sig udendørs ved ca. minus 2 grader. Samtidig udskilte de mere natrium og kalium i urinen.

Blodprøverne viste desuden, at mængden af det antidiuretiske hormon faldt. Antidiuretisk betyder ’hæmmer urindannelse’. Det vil sige, at hvis hormonniveauet er højt, hæmmes urindannelsen. Er indholdet omvendt lavt, som hos de japanske ekspeditionsdeltagere, øges urindannelsen. Man kender effekten fra alkohol, som hæmmer det antidiuretiske hormon og dermed øger trangen til at tisse.

Den øgede udskillelse af urin kan blive et alvorligt problem for personer, der er blevet underafkølet, hvis de fx har ligget bevidstløse i sneen eller er faldet gennem isen og ligger i iskoldt vand. Man taler om underafkøling, når kroppens temperatur falder til under 32 grader – tilstanden kan forekomme i forskellige sværhedsgrader. Her kan tabet af urin føre til alvorligt væsketab og ubalance i visse stoffer i blodet, hvilket igen kan føre til fx nedsat nyrefunktion.

I den mere makabre ende kan det nævnes, at man har målt indholdet af urin i blæren hos personer, der er døde af underafkøling, og sammenlignet med personer, der er døde af andre årsager. Det viste sig, at de underafkølede lig i gennemsnit havde dobbelt så meget urin i blæren.

Ingefær er til at drikke

ginger

Lidt information om ingefær samt opskriften på en nem opkvikker – varm som kold
I Kina kan man få ingefær i snart sagt alle former, for der er en lang tradition for at bruge ingefær imod sygdomme. Forkølelse, kvalme, gigt, smerter og maveproblemer som kolik, dysenteri og diarré er på listen over problemer som ingefærknolden kan hjælpe til med at overvinde, men listen er meget, meget lang…

Traditionel kinesiske medicin og nyere forskning er enige om mange af ingefæren effekter på kroppen. Vores kost her i Vesten beskyldes af kinesiske læger for at være alt for slim-dannende, og her kan ingefærroden hjælpe. Desuden er den overraskende effektiv til at nedsætte indeholdet af kolesterol i blodet! Man skal dog være opmærksom på at ingefær også kan være blodfortyndende, og det er jo ikke i alle tilfælde en godt ting, fx hvis man skal opereres – så det er altid en god ting at fortælle lægen, at man indtager ingefær.

I det hele taget skulle ingefær betyde bedre fødeoptagelse, – og så har man lavet undersøgelser med at bruge ingefær i gigt behandling, og her ser planten også ud til at hjælpe, bl.a. på smerterne.

Væk med forkølelsen med ingefær
Rigtig effektiv skulle ingefær være imod kvalme, og det er også hvad planten sædvanligvis bliver brugt imod herhjemme.

Traditionelt i Kina har planten været brugt meget imod forkølelse og influenza. Så næste gang du bliver forkølet kan du prøve en kop varm ingefærte.

Gør-det-selv-opskrift – billigt, enkelt og god morgenkvikker
Brug en ildfast kande og genbrug ingefær og citronskiverne et par gange. Opbevar kanden koldt – saften smager også rigtig godt iskold med tilsat friskpresset appelsinsaft. Børn foretrækker mange gange drikken med en lille skefuld honning – det kan tage den specielle ingefærsmag.

En aftenhygger
Skræl en frisk ingefærknold, snit den i skiver evt. sammen med en skive usprøjtet citron. (Citronskiven forhindrer ingefærskiverne i at blive brune). Hæld derefter kogende vand over og lad det hele trække ca. 5 minutter.

Flere tips om ingefær
Hvis du vil prøve at bruge mere ingefær – for smagen og de gode sidegevinster, så skal der herfra lyde en varm anbefaling af syltet ingefær på vaniljeis.

Hvis du vil være sikker på, at dit marinerede kød er mørt – så er tilsætning af ingefær en vinder, også smagsmæssigt.

Ingefær holder sig bedst, hvis det opbevares køligt.

, , , , , , , ,

INGES HISTORIE: SÅDAN LEVER JEG MED INKONTINENS

Af Inge Jessen, medlem af Kontinensforeningen

En banal operation, som desværre kom til at påvirke nervestyringen af urinvejene, gjorde mig inkontinent i en alder af 25. I lang tid var det til at håndtere med bækkenbundsøvelser.

Senere, efter en fjernelse af livmoderen, der havde haft en støttende funktion, måtte jeg indse, at det ikke var nok.

Så måtte jeg i gang med apotekerens hylder, “Vesicare” hed datidens vidunderpille, som i mange år kunne holde mig tør, hvis jeg samtidigt styrede mit væskeindtag. Men så kom overgangsalderen!

Slimhinderne blev til pergamentpapir, uden evne til at holde tæt. Nu var gode råd dyre, ingen vej uden om kirurgien – den første operation mod inkontinens blev eneste løsning, der måske kunne udskyde den værst tænkelige af alle løsninger: Bleerne!

Meld dig ind i Kontinensforeningen og bliv en del af fællesskabet her.

Det lykkedes, og da der igen efter næsten ti år viste sig tegn på utæthed, måtte jeg under kniven igen, ny metode… desværre ikke helt vellykket.

Men nu var Contrelle kommet på banen, Whauw, det var bare helt fantastisk. Dyr løsning, men på recept og forsikret i “Danmark” så gik det endda. Så længe jeg selv kunne betale, så jeg ingen grund til at belemre min kommune. Den barriere kunne jeg nemlig ikke overvinde: At skulle fortælle om mit problem til en sagsbehandler i kommunen!

Lever med ble idag

Desværre ophørte de paradisiske tilstande, da jeg fik Stroke og ikke mere var i stand til at benytte Contrelle, der skal jo fingerfærdighed til. Hvad kunne nu hjælpe mig mod Niagaras filial, som havde taget plads i min blære?

Sidste fase var nået, bleerne tårnede sig truende op i horisonten, og så måtte jeg nødvendigvis ud af skabet og hen til kommunens sagkyndige på blebukser.

De sidste ni år har jeg levet sammen med et stadigt stigende antal buksebleer med stadigt voksende suge-evne. Sikke da et ord, suge-evne.

Det kræver logistiske evner at foretage “ekspeditioner” uden for hjemmet. Forefindes der et passende toilet? Gerne handicapmodellen. Hvor mange buksebleer skal pakkes ned? Husk lige også at tage skiftetøj med for alle tilfældes skyld! Glem ikke plastikposerne! Sikke et bøvl.

Måske sker det for tit, at jeg vælger at blive hjemme. I denne coronatid er det jo en dyd. Men én ting har jeg lært: At tale om tingene, at bearbejde tabu’erne og at støtte andre, som befinder sig i samme situation, ja det giver energi til at komme ind i kampen og flytter hegnspæle.

Meld dig ind i Kontinensforeningen og bliv en del af fællesskabet her.

Når man hører Inges historie, forstår man, hvorfor det er så vigtigt, at vi står sammen og arbejder for at få aftabuiseret inkontinens.

Er du også udfordret af inkontinens?

Kontinensforeningen arbejder konsekvent med at aftabuisere lidelsen. Samtidig prøver vi at hjælpe det enkelte menneske ved at tilbyde mulighed for et fællesskab og med andre i samme situation. Bl.a. har vi en samtale/støttegruppe, der mødes hver måned, samt vores dejlige sommer-retreat på Fyn.

Meld dig ind i Kontinensforeningen og bliv en del af fællesskabet her.

Løbetræning-efter-fødslen
, , ,

Løbetræning efter fødslen

Løbetræning-efter-fødslen

Løbetræning efter en fødsel er et ønske hos mange kvinder.

En ny engelsk guide til sundhedspersoner giver råd og anbefalinger til kvinderne i forløbet efter en  fødsel.

Det anbefales at løbetræning først opstartes 3-6 mdr. efter fødslen. Det er en forudsætning at bækkenbunden har en styrke på mindst 3 på Oxfordskala. Samt at der ikke ses nedsynkning  af genital hiatus + perinal body ved valsalvas på 7 cm eller mere.

Det anbefales, at alle kvinder som gerne vil i gang med løbetræning, får en vurdering af bækkenbunden hos en urogyn fysioterapeut omkring 6-uger efter fødslen. 

Anbefalingerne forebygger inkontinens, nedsynkninger og underlivssmerter på sigt.

Læs artiklen her

, , , , , ,

Mave-tarmproblemer kræver helhedsorienteret behandling

Mave-tarmproblemer – et overset og tabubelagt problem, der kræver helhedsorienteret behandling

 

Af klinisk diætist og cand.scient.san Mia Lerche Schomacker
Privatpraktiserende diætist med mere end 10 års erfaring i behandling af mave-tarmproblemer.
Certificeret i low FODMAP diæten ved Monash University, Australien og Kings College, London.

Rigtig mange mennesker lever til dagligt med store gener og ubehagelige symptomer fra deres mave-tarmsystem. For nogle er generne så invaliderende, at de påvirker evnen til at arbejde og deltage i sociale sammenhænge. Mave-tarmproblemer udgør desuden en meget stor samfundsøkonomisk byrde grundet de mange undersøgelser og gentagne henvendelser til sundhedsvæsenet.

Til trods for problemets omfang er mave-tarmproblemer stadig et meget tabubelagt og overset emne. Mange personer med mave-tarmproblemer fortæller om utilstrækkelig vejledning i, hvordan de kan afhjælpe deres problemer. Dette er selvfølgelig ærgerligt, da en helhedsorienteret tilgang til behandlingen, kan hjælpe de fleste – ofte med ganske få tiltag.

Mave-tarmproblemer – hvad indebærer det og hvor udbredt er det?
Mave-tarmproblemer er en meget bred betegnelse for en række forskellige symptomer, som man kan opleve fra sit mave-tarmsystem. Symptomerne kan være i form af diarré, forstoppelse, vekslende afføringsmønster, afføringsinkontinens, oppustethed, luftgener og mavesmerter. Der ses ofte også opadgående symptomer i form af kvalme, halsbrand, tidlig mæthedsfornemmelse, opstød og bøvser.

I forskningen kan vi se, at mave-tarmproblemer er en yderst hyppig årsag til henvendelser hos både praktiserende læger, speciallægeklinikker og det offentlige sundhedsvæsen. Tal fra forskningen viser, at mave-tarmproblemer i høj grad påvirker livskvaliteten i en negativ retning, og at problemerne udgør en stor samfundsøkonomisk byrde.

Mave-tarmproblemer kan have en lang række forskellige årsager, herunder diverse forskellige sygdomme i mave-tarmsystemet. De kan også være en mere indirekte konsekvens af operationer, medicinindtag eller afsluttede sygdomsforløb, der har påvirket tarmens funktion. En meget stor andel bliver diagnosticeret med en såkaldt funktionel tarmlidelse. Af disse lidelser er irritabel tyktarm den hyppigst stillede diagnose. Patienter med irritabel tyktarm udgør helt op til 30 % af patienterne i speciallægeklinkker.

Hvordan kan en helhedsorienteret behandling gennem kost, livsstil og medicin lindre mave-tarmproblemer?

Behandlingen af mave-tarmproblemer vil naturligvis afhænge af årsagen til symptomerne. Hvis problemer skyldes en sygdom i tarmen, skal denne selvfølgelig først og fremmest behandles, for eksempel via medicin.
Derudover er det vigtigt at huske på, at mange mave-tarmproblemer, herunder funktionelle mave-tarmlidelser, ikke kan kureres. Behandlingen går derfor ud på at lindre symptomerne så godt så muligt.

Optimal behandling kræver, at man kigger helhedsorienteret på symptomer, kost, livsstil, indtag af medicin og så videre. Behandlingen bør altid tages udgangspunkt i de symptomer, der opleves. Et helt lavpraktisk eksempel er, at det er ulogisk at afprøve et afføringsmiddel som behandling af mave-tarmproblemer, hvis man ikke har forstoppelse. Ikke desto mindre vil man ret ofte kunne opleve, at man i sundhedsvæsenet bliver givet en række meget overordnede anbefalinger, som man ”må eksperimentere med på egen hånd”.

I min klinik ser jeg dagligt, hvordan ændringer i kost og livsstil samt tilpasninger af medicin og naturlægemidler, kan have en afgørende forskel for symptomerne. Ændringer i kost og livsstil kan for eksempel omhandle korrekt siddestilling på toilettet, gode toiletvaner, regelmæssige måltider, tilpas mængde kostfibre og tilpas mængde væske. Ændringerne kan også omhandle undgåelse af bestemte fødevarer, for eksempel fødevarer, der kan forværre diarré og dannelse af gas i tarmsystemet. Mange mennesker med symptomer på irritabel tyktarm kan for eksempel have gavn af at afprøve low FODMAP diæten – en diæt, hvor man begrænser sit indtag af bestemte ufordøjelige kulhydrater i kosten, som især påvirker afføringens konsistens og dannelsen af gas i tarmsystemet.

Mange har på egen hånd afprøvet diverse naturlægemidler, kosttilskud og håndkøbspræparater. Men ikke alle er klar over, at nogle kosttilskud kan virke forstoppende, mens andre kan give en tyndere afføring og danne mere gas i tarmsystemet. Håndkøbspræparater, for eksempel afføringsmidler, kan være en helt afgørende og nødvendig hjælp for mange, men ofte bliver man utilstrækkeligt vejledt i dosis og kombination af præparater, som kan gøre, at effekten udebliver eller i værste fald giver forværrede symptomer.

Endeligt er det min erfaring, at to faktorer er helt afgørende for lindringen af mave-tarmproblemer. Den første faktor er, at en grundlæggende forståelse for tarmsystemets funktion og hvad, der har indflydelse på den, er helt afgørende. Man får ganske enkelt langt nemmere ved at navigere i behandlingen, hvis man får en større forståelse for sammenhængen mellem symptomer og behandling. Den anden faktor er, at det som oftest er den rette kombination af tiltag, der ender med at give den største lindring samlet set.

Forhåbentligt kan denne artikel være med til at skabe et håb om lindring hos dig, der endnu ikke har funden den.

Denne artikel er skrevet til K-NYT februar 2024

Myten om, hvor meget man skal drikke

drinkwater1_3

Af Professor Søren Nielsen, Chef for Vand og Salt Centret, Aarhus Universitet
Kilde: Professor Søren Nielsen har venligst givet Kontinensforeningen tilladelse til at gengive denne artikel fra 2005

Det er en myte, at vi skal drikke mindst 2 liter vand om dagen. Danskerne drikker vand som aldrig før, men det er en myte, at vi skal have mindst to liter vand om dagen. Tværtimod kan nyrernes evne til at regulere væskebalancen forrykkes, hvis vi drikker for meget.

Danskerne er kommet på flasken. Vandflasken!
Flasken – med kilde- eller danskvand – er blevet en del af det moderne menneskes image på linje med mobiltelefonen og kreditkortet. Hvem kunne vel forestille sig at gå en stille søndagstur i Dyrehaven uden at have en flaske vand indenfor en arms rækkevidde?? Man skulle jo nødig risikere at få væskemangel!

Men en stor del af de store mængder vand, vi hælder indenbords i løbet af en dag, har ingen betydning for væskebalancen og havner direkte i toilettet, fortæller professor Søren Nielsen, som er chef for Vand og Salt Centret på Aarhus Universitet.

Han vil gerne punktere myten om, at alle voksne skal drikke mindst to liter vand om dagen. Det er der nemlig intet videnskabeligt belæg for, fortæller han til lægemagasinet Helse. Hvordan myten om de to liter vand er opstået, kan Søren Nielsen ikke forklare. Den stammer muligvis fra en artikel i et amerikansk tidsskrift, hvorfra budskabet har bredt sig. Men en gennemgang af samtlige videnskabelige artikler om menneskets væskebalance på verdensplan kan ikke dokumentere påstanden.

Forskning på Vand og Salt Centret viser tværtimod, at man kan belaste væskebalancen ve dat drikke for meget. Og dermed øges risikoen for dehydrering i ekstreme situationer.

”Nyrerne tilbageholder kun den væske, som kroppen skal bruge for at opretholde sin væskebalance. Dvs. det retter forholdet mellem salt og vand i blodet. Forholdet er konstant, og al overskydende væske udskilles,” fortæller professor Søren Nielsen.

Ødelægger nyrefunktionen
Et net af vandkanaler i cellemembranen sørger for at transportere vand og salt ind og ud af kroppens celler. ”Men hvis man drikker for meget gennem længere tid, risikerer man at ”slukke” for disse vandkanaler, så nyrernes evne til at regulere væskebalancen nedsættes. Dermed risikerer man lettere at blive dehydreret, hvis man dyrker hård motion eller udsættes for et varmt klima”, siger Søren Nielsen.

Han tilføjer, at man selvfølgelig skal drikke ekstra væske, hvis man er i ekstreme situationer, hvor man sveder meget eller f. eks. har diarré. Men under normale forhold skal man følge sin tørst og kun drikke, når man er tørstig. Søren Nielsen siger, det er blevet en livsstil at drikke kildevand af små smarte plastflasker.

For 10-15 år siden var der ingen, der drak kildevand. Men takket være smart markedsføring kan man i dag ikke bevæge sig udenfor sin gadedør uden at have en vandflaske med sig, – siger professoren, der aldrig selv kunne finde på at slukke tørsten i vand på flaske. ”Kildevand kan indeholde langt flere bakterier end postevand,” siger Søren Nielsen.

Og hvis man er ældre…
Enkelte ældre har nedsat tørstfornemmelse og skal drikke mere, end de har lyst til. Det samme kan gælde personer på vanddrivende medicin samt ved blærebetændelse.

For meget væske om aftenen kan specielt hos ældre eller mennesker med kronisk hjertesygdom medføre øget natlig tissetrang med dårlig nattesøvn til følge. Og mere alvorligt: Hoftebensbrud, fordi de ældre faldet på vej til toilettet.

Om inkontinens og svømning

swimming

Der kan være forskellige årsager til, at en person er inkontinent, men én ting er sikker: Det er både upraktisk og besværligt og ofte også noget, man ikke taler med andre om og forsøger at skjule.

Som svømmeinstruktør inden for handicapidrætten kommer man tæt på mange mennesker, der dagligt har praktiske problemer – især i mødet med omverdenen.

“Problemer med inkontinens møder vi specielt i arbejdet med personer med svære fysiske og/eller psykiske handicap. Vi hører stort set aldrig fra dem, hvor inkontinens er et ‘skjult’ handicap. Enten kommer de slet ikke i svømmehallerne, eller også fortæller de ikke om problemet”.

Svømmeforbundet HASAM (Halliwick SAMarbejdet i Danmark) får med mellemrum henvendelser fra bl.a. terapeuter på hjælpemiddelcentraler og specialinstitutioner, hvortil institutioner og klienter henvender sig for at få råd og vejledning.

Enten fordi folk tror, at man ikke kan/må gå i svømmehal, hvis man lider af inkontinens. Eller fordi nogle har oplevet at blive afvist i svømmehaller, fordi ‘man’ siger, at personer, der tisser eller ‘det der er værre’, skal bære specielle badebukser.

Hvem ‘man’ er, er der sjældent nogen, der præcist ved!
Der findes masser af myter og fordomme og meget få facts om emnet. Men HASAM har forsøgt at forholde sig til problematikken, så flest mulige – uanset handicap – kan få mulighed for at træne og motionere i svømmehallen.

Der kan jo være flere årsager til, at en person er inkontinent, men én ting er sikker: Det er både upraktisk og besværligt og ofte også noget, man ikke taler med andre om og forsøger at skjule.

Når man taler om inkontinens, bør man dele det op og tale om henholdsvis urininkontinens og afføringsinkontinens, da der er stor forskel på de praktiske konsekvenser – ikke mindst i vand.

Urinkontinens
Urin, der ikke er inficeret, er temmelig uskadeligt for hygiejnen i bassinet. Og de fleste af os ved godt, at der tisses meget i bassiner af babyer, små og store børn, konkurrencesvømmere og såmænd også almindelige motionssvømmere.

Det er meget mere skadeligt for bassinhygiejnen, at folk sjusker med afvaskning, afskylning af sæberester og ikke fjerner makeup, inden de går i vandet, og at de beholder smykker på i vandet (det er uhyrligt, hvad der kan sidde af skidt i smykker!)
Har man derimod inficeret urin/urinvejsinfektion eller lignende, skal man selvfølgelig tage de samme forholdsregler, som hvis man har fodvorter eller en bullen finger: Så går man ikke i vandet af hensyn til de andre svømmere.

Men hvis man lider af urininkontinens, vil man måske have behov for – for sin egen skyld – at forsøge at afhjælpe generne. I HASAM kender vi til forskellige muligheder, men har ikke kendskab til praktiske erfaringer i forbindelse med brug i vand.

I nogle svømmehaller forlanger ‘man’, at personer med urininkontinens bruger særlige bukser = ‘aquabuks’, som forskellige firmaer tilbyder at fremstille specielt efter personlige mål. De er af et gummimateriale, går fra taljen til midt på lårene, og kan på ingen måde skjules af almindeligt badetøj.