Om kroppens væsker – vidste du det?

vaesker

Kilde: Helsemagasinet Sundhed
Redigeret af sekretariatschef Aase Randstoft, Kontinensforeningen
September 2013

Urin
Urin dannes i den proces, som opstår, når blod filtreres på sin vej gennem nyrerne. I alt filtrerer vi gennemsnitligt 180 liter væske pr. døgn. 98 % af væsken bliver absorberet af blodet, mens de resterende 2 % udskilles som urin. Der dannes mellem 1 og 2 liter urin, som er affaldsstoffer fra blandt andet forbrændingsprocesser i kroppen. Mængden kan variere i forhold til sygdom, fysisk aktivitet og væskeindtag.

Sved
Vi sveder hver dag med vores 2-4 millioner svedkirtler for at køle kroppen af. Men mængden afhænger af flere ting – fx klimaet i det land hvor vi er, hvor stort vores aktivitetsniveau er, samt hvordan vores krop er indrettet. På 1 døgn sveder og udånder vi normalt 1 liter, men det tal kan stige med flere liter i forbindelse med feber, stærk varme eller hård træning. Elitesportsmennesker kan svede op til 2 liter i timen ved udøvelse af ekstremsport.

Afføring
Vi udskiller mellem 150 og 250 gram afføring pr. døgn. Mængden kan variere i forhold til, hvor meget væske der er i afføringen – om man har hård afføring, lind afføring eller tynde diarréer. Det er individuelt hvor mange gange i døgnet, man skal af med afføringen – det afhænger af de den måde kroppen signalerer afføringstrang på.

Rigtige mænd spiser broccoli

broccoliman2

Kilde: MetroXpres indland 30.1.2008 – udsnit af artikel af Nana Askov

Forskning har nu bevist, at forskellige kålsorter (de korsblomstrede grøntsager) virker kræftforebyggende på blandt andet prostatakirtlen.

’Flere undersøgelser har vist, at personer, der spiser meget broccoli og kål, mindsker deres risiko for at udvikle kræft i prostata, lunger, tarme og bryst. Det tyder på, at selv relativt små mængder har en effekt,’ siger Barbara Ann Halkier, lektor, dr. scient. på Det Biovidenskabelige Fakultet (red. tidligere Landbohøjskolen) til Kræftens Bekæmpelse.

Hvis man skal forebygge kræft med fx fødevarer, så er broccoli et effektivt og velsmagende middel.

Et af de stoffer, der bliver frigivet, når man spiser broccoli, er sulforaphan. Dette stof øger kroppens evne til at skille sig af med kræftfremkaldende stoffer. Det kan derfor stærkt anbefales at spise broccoli og andre korsblomstrede grøntsager mindst en gang ugentligt (ligesom fisk).

Hvis man ikke ligefrem elsker kål (broccoli), kan man fra USA købe teposer med broccoliekstrakt. I England har man dyrket og forædlet en superbroccoli, som indeholder ekstra meget af det sunde stof. Her i Danmark findes broccoli endnu ikke som kosttilskud, men ifølge Barbara Ann Halkier forskes der for tiden på dette felt – fx er man i gang med at lave en super-rucola.

Broccolisalat

  • 4-6 personer
  • 300 g ristet bacon i strimler
  • 2 store broccolibuketter
  • 1½ dl rosiner
  • 1½ dl solsikkekerner
  • 1 stort rødløg

Marinade

  • 1 dl Miracle Whip
  • ½ dl sukker (kan mindskes)
  • 4 spsk. rødvinseddike
  • Lidt salt.

Vask og del broccolien i små buketter (stokkene skal ikke bruges). Giv broccolibuketterne et meget hurtigt opkog i vand eller mikroovn (de må ikke blive bløde). Bland dem med fint hakket rødløg, rosiner og solsikkekerner. Pisk ingredienser til marinaden sammen og hæld den over. Stil det hele koldt i mindst 3 timer. Bland den sprødristede bacon i salaten eller server den som tilbehør.

Broccoli med ost i microovn

  • 1 stor broccolibuket
  • 10 g smør
  • Salt
  • Krydderurter (friske eller tørrede)
  • 5-8 skiver god smelteost.

Vask og del broccolien i buketter (tag de største stilke fra). Fordel broccolien i et fad (tåler microovn) Drys med salt og krydderurter og fordel små klatter smør over. Det hele sættes i microovnen i ca. 6 minutter. Tages herefter ud og dækkes over med osteskiverne – sættes tilbage i microovnen i 3-5 minutter (indtil osten er smeltet).

Variation: Der kan lægges små cherrytomater sammen med broccolien.

Sådan fungerer din blære

18457509-25700875-thumbnail

Af Jens Juul Holst, Professor, Biomedical Sciences, Endocrinology Research Section, Panum Instituttet i København og Jørgen Tranum-Jensen, Professor ved Institut for Cellulær og Molekylær Medicin, Københavns Universitet
Kilde: K-Nyt 4, 2014, s. 27

Download hele artiklen

Blæren er et hulorgan, hvori urinen, tilført fra nyrerne gennem urinlederne, akkumuleres og udtømmes gennem urinrøret. Den tomme blære er hos den voksne beliggende i bækkenhulen, lige bag skambenet. Hos kvinden støder blæren bagtil op til livmoderen og den øverste del af skedens forvæg, hvormed den er sammenvokset. Hos manden ligger sædblærerne og endetarmen i kontakt med blærens bagside. Nedefra og til siderne støttes blæren af bækkengulvsmusklen. Under blærens fyldning (maksimum kapacitet er normalt 400-500 ml hos voksne) ekspanderer blæren op i bughulen. Hos børn er pladsforholdene i bækkenet så snævre, at blæren ligger permanent i bughulen.

Blærens væg
Blærens væg indeholder glat muskulatur, som under blærens fyldning afslappes, således at trykstigningen er beskeden. Blærens aflukning mod urinrøret er overvejende passiv, knyttet til elastiske bindevævsfibre omkring urinrørets begyndelse. Ved vandladning, miktion, øges blæretrykket (evt. ved brug af bugpressen), og forbindelsen til urinrøret udvides aktivt af blærens muskulatur. Vandladningstrang indfinder sig allerede ved 150-200 ml fyldning, udløst af impulser fra strækfølsomme nervetråde, som fra blærevæggen løber til vandladningscentret i den nederste del af rygmarven, sacralmarven, hvorfra der reflektorisk kan udløses aktivitet i nervetråde fra det parasympatiske nervesystem, som fremkalder sammentrækning af blærens glatte muskulatur. Denne refleks er hos den voksne under permanent hæmning fra hjernen og frigøres som en viljebestemt handling. Hos spædbørn og hos voksne med rygmarvslæsioner, der afbryder sacralmarvens forbindelse til hjernen, er refleksen uden hæmning, og blæren tømmer sig automatisk, når en bestemt grad af fyldning nås, såkaldt automatblære.

Blærens inderside
Blærens inderside er beklædt med et højt specialiseret epithel, urothel, hvis areal kan mangedobles uden at springe læk, og som er uigennemtrængeligt for vand, hvilket muliggør, at blæreurinens osmotiske tryk kan afvige betydeligt fra blodets uden at fremkalde osmotiske vandbevægelser over blærevæggen. På denne måde kan affaldsstoffer opkoncentreres i urinen, hvilket sikrer et minimalt vandtab. Visse ørkendyr kan klare et osmotisk tryk i urinen, der er næsten fire gange større end menneskets maksimale tryk.

Kilde: Den store Danske – Gyldendals åbne encyklopædi

, , , ,

Seksualitet og inkontinens – jagten på de lykkebringende hormoner

Af Karen Thorup Buch
Urologisk sygeplejerske & master i sexologi

Seksualitet og inkontinens er et meget tabubelagt emne, trods vi i vores samfund mener, vi ikke har tabuer omkring vores seksualitet. Man skal pludselig sige ord, man aldrig tidligere har brugt. Man skal fortælle noget om sig selv og sine følelser, noget som kan være meget svært for mange.

Jeg har været sygeplejerske i mange år og har mødt rigtig mange patienter med inkontinensproblemer, og det er meget sjældent, at patienterne nævner problemer med sexlivet. Mange, der har problemer med inkontinens, føler dog det påvirker deres sexliv rigtig meget – dette gælder både kvinder og mænd.

Svære følelser og manglende kommunikation

Gængs for mange er, at man isolerer sig socialt, fysisk og psykisk, hvilket kan påvirke det intime liv. Hvis man ofte/let får blærebetændelse, har man også fået at vide, man skal være omhyggelig med hygiejnen og vaske sig efter samleje.

Det kan give dårlig samvittighed over ikke at kunne slå til som f.eks. kvinde, en sorg over at miste noget væsentligt i tilværelsen – og ens selvopfattelse kan også ændre sig. Det kan være svært at kommunikere dette videre i parforholdet, og det kan medføre, at man trækker sig fra hinanden.

Som partner kan man føle skyld og skam over, at man stadig har sine seksuelle behov intakte og gerne vil være sammen. Ved manglende kommunikation kan det gå ud over intimiteten og give store udfordringer i parforholdet.

Hvis inkontinens opleves som sygdom, der medvirker til, at man ikke har lyst/overskud til et aktivt sexliv, kan det give frustrationer, der kan medvirke til misforståelser og følelsen af skyld. Dette kan give en dårlig kommunikation imellem parret, som medfører parforholdsproblemer.

Hvis man har problemer i parforholdet, holder man ofte op med at røre og kramme/kysse hinanden, der gør, at man ikke får dannet de hormoner, der skal til i kroppen, for at kunne agere i livets op og nedture. På denne måde kan problemet vokse.

”Min mand tror nok, jeg ikke vil ham mere. Men åh!… Hvor er det svært at få snakket om!”

Men det er netop det, der er så vigtigt!

Hvorfor er intimitet så vigtigt?

Hud mod hud kontakt frigiver endorfiner, som er en type af hormoner, der dannes i hjernen og bland andet nedregulere følelsen af smerte og kan give en følelse af eufori. Endorfiner er forbundet med at reducere smerte og stress, og øge følelsen af lykke.

Ved kram, kys og sex udskilles også et andet hormon – oxytocin – det kaldes populært for ”kærlighedshormonet”. Oxytocin giver en følelse af lykke og velvære, og derfor menes det at have betydning for, når mennesker knytter tætte bånd til hinanden.

Få en henvisning til sexolog, hvis du har brug for hjælp

Som patient har man mulighed for at få en henvisning til en sexolog, som kan varetage den terapeutiske behandling og kan foreslå f.eks. cremer, smertelindring og alternativer til samleje.

 

Artiklen er fra K-NYT december 2024. 

Tid til influenzacheck

flu

Ifølge Sundhedsstyrelsen anbefales det at lade sig vaccinere mod influenza – og er gratis for førtidspensionister – samt kvinder og mænd, der er fyldt 65 år – og som har:

  • nedsat immunforsvar
  • kronisk hjerte-kar-sygdom
  • alvorlig luftvejssygdom
  • sukkersyge med komplikationer.

Tilbuddet gælder fra 1. oktober til 31. december.

Tal med din læge om din egen situation – eller kig på Sundhedsstyrelsen eller stopinfluenza.

Hvis du ikke opfylder ovenstående kriterier – og ønsker en influenzavaccination eller andre forebyggende vaccinationer – er der flere muligheder. Kontakt din læge eller klinikker rundt om i landet. Spørg efter, hvad vaccinationen koster. Priserne kan variere.

Toiletter og det offentlige rum

Googletoilet

Af Læge Margrethe Foss Hansen, Forskningsinitiativet for Kvalitet i Sundhedsvæsenet
November 2013

Hvis der mangler toiletter i det offentlige rum, forværres hygiejnen – for ikke at tale om lugten af tis, og det der er værre. Man kan jo fx selv gætte sig til, hvorfor Magstræde i København i sin tid havde det lidet flatterende navn ’Pisserenden’!

Hvad tænker byplanlæggerne og arkitekterne mon på? Hvem finder fx på at bygge metrostationer uden toiletter?

Det ville være utænkeligt – for ikke at sige ulovligt – at åbne en restaurant, en café, et teater, en biograf eller et museum, der ikke kunne tilbyde sine kunder, besøgende og ansatte et toilet.

Men i det offentlige og skattebetalte rum er det åbenbart OK. Er der så endelig et tilgængeligt toilet, skal man i disse dankort-tider sågar have en 2-krone (på Københavns Hovedbanegård endog 5 kr.) parat for overhovedet at komme ind. Et tilgængeligt toilet åbent for alle, der bevæger sig uden for privat ejendom, er vel en menneskeret? Men hvem sidder egentlig med det endelige ansvar for antallet af toiletter? Er det kommunens bygningsrådgivning, eller er det kommunalpolitikerne?

Hvad enten man er inkontinent, kontinent, er barn eller voksen – så har vi alle i løbet af dagen brug for et toilet, også når vi bevæger os uden for hjemmet.

, , , , ,

Urininkontinens og arbejdsrelateret livskvalitet

Af Lærke Cecilie Jensen, 5. maj 2023 (Artikel til medlemsbrevet juni 2023)

I 2019 fik Kontinensforeningen satspuljemidler fra Sundhedsministeriet til at lave en spørgeskemaundersøgelse omkring, hvordan urininkontinens påvirker arbejdslivet. I den forbindelse blev jeg ansat som lægefaglig projektleder til at udarbejde og gennemføre undersøgelsen. Desværre betød Corona, at vi blev noget forsinkede i vores arbejde, men nu er vi blevet færdige.

Påvirker urininkontinens sygefravær og pensionsplaner? Medfører det begrænsninger i udførelsen af daglige arbejdsopgaver? Er urininkontinens skyld i udfordringer eller bekymringer i arbejdslivet?

Det har vi undersøgt i løbet af 2020 og 2021 ved hjælp af en national spørgeskemaundersøgelse. Et valideret spørgeskema blev sendt ud til kommunalt ansatte spredt rundt i Danmark. Vi har analyseret 3.181 besvarelser og ud af disse oplevede hele 26,4% urininkontinens.

Ud fra undersøgelsen kan vi konkludere at:

  • Urininkontinens påvirker den arbejdsrelaterede livskvalitet i form af daglige bekymringer om uheld, lugt og toiletadgang.
  • Urininkontinens giver anledning til reduceret væskeindtag og forstyrret nattesøvn.
  • Urininkontinens kan udgøre en begrænsning i udførelsen af særligt fysisk krævende arbejdsopgaver.
  • Urininkontinens kan hos en lille andel medføre ekstra sygedage og ændrede pensionsplaner.
  • Urininkontinens kan give anledning til bekymringer og at sociale aktiviteter/kursusdage på arbejdspladsen undgås, hvis det involverer fysisk aktivitet og/eller manglende adgang til toiletter.
  • Urininkontinens er fortsat en tabuiseret lidelse, der giver anledning til skam og isolering.
  • Der er fortsat megen uvidenhed om urininkontinens og de behandlingsmuligheder, der eksisterer.

Vores undersøgelse understreger således, at urininkontinens er en meget hyppig lidelse – også blandt mennesker i den arbejdsdygtige alder – og at urininkontinens kan have stor indflydelse på arbejdslivet.

Vi har, på baggrund af undersøgelsen, formuleret følgende fire forslag til overordnede indsatsområder til sundhedsmyndighederne:

1) Forebyggende indsats med information om drikke- og toiletvaner, væskeindtag og bækkenbundstræning.

2) Tidlig opsporing med særligt fokus på den yngre generation, så forebyggelse kan sættes ind så tidligt som muligt.

3) Informations- og oplysningsarbejde i det offentlige rum for at bryde tabuet.

4) Sikring af let adgang til toiletter på arbejdspladser og i det offentlige rum, da det er er vigtigt for alle borgere og har stor betydning for urininkontinente borgeres livskvalitet.

 

Du kan læse hele rapporten her: 

Rapport Urininkontinens og arbejdsrelateret livskvalitet

Vand – af det gode og det onde

watersvirp700px

Af Henrik Birn, Overlæge, dr.med., Nyremedicinsk afdeling C, Aarhus Universitetshospital
Kilde: K-Nyt 4, 2014, s. 18-20

Download hele artiklen

Vand er grundliggende for alt liv. Mennesket består af 50-70 % vand, og uden vand ville vi dø i løbet af få dage. Forstyrrelser i kroppens vandbalance er et problem ved mange sygdomme og kan være livstruende, hvis ikke balancen genoprettes. Under normale omstændigheder er kroppens vandbalance meget stramt reguleret, således at vi undgår for lidt eller for meget vand. Selv små ændringer i vandbalancen medfører ændringer i blodets indhold af salte, hvilket kroppen registrerer og justerer ved at tilbageholde eller udskille vand. Vi får langt det meste af vores vand ved optagelse fra mave-tarmkanalen, i form af det vi drikker, men også i et vist omfang fra føden, idet der ved kroppens forbrænding dannes en lille mængde vand. Vi taber lidt vand gennem afføringen, når vi trækker vejret, og når vi sveder. Under normale omstændigheder taber vi samlet 7 til 8 dl vand på denne måde, men tabet øges naturligvis, hvis vi har diarré eller sveder meget.

Nyrerne spiller en helt central rolle for vandbalancen
Hovedparten af vandet udskilles normalt som urin, og kun gennem nyrerne kan vi regulere udskillelsen af vand for at sikre vandbalancen. Hypothalamus, en lille kirtel i hjernen, registrerer blodets indhold af salte, og hvis saltkoncentrationen bliver for høj, frigøres et hormon, der får nyren til at tilbageholde vand for at genoprette vandbalancen. Mangler vi vand, stimuleres også tørstfornemmelsen, hvilket får os til at drikke mere. Omvendt medfører indtagelse af væske hurtigt, at hormonfrigørelsen blokeres og nyrerne udskiller mere vand. Hos unge, raske mennesker kan vandudskillelsen med urinen således variere fra ca. ½ liter op til 20 liter i døgnet i ekstreme tilfælde. Nogle sygdomme kan give forstyrrelser i denne regulering og dermed i vandbalancen.

Hvor meget væske skal jeg drikke?
Normalt kan kroppen indstille sig på, at vi indtager meget forskellige mængder væske. Vi dog har et minimums væsketab på omkring 1,3 liter per dag, som skal dækkes. Ved sygdom kan dette tab øges, fordi vi mister mere vand, fx på grund af feber eller diarré, eller fordi vi ikke i samme grad er i stand til at koncentrere vores urin og derfor tisser mere end minimum ½ liter pr. dag. I de fleste tilfælde vil et væskeindtag på 1,5 til 2 liter være rigeligt til at dække behovet, også for ældre mennesker. Der er ikke bevis for, at nyrerne har gavn af at blive ”skyllet igennem” med ekstra væske, men ved sygdom kan behovet for væske være større, fx. ved feber eller diarré.

Det er ikke altid en fordel at drikke meget. Nogle mennesker, især ældre mennesker og mennesker, der tager særlige typer medicin, fx. mod depression, har svært ved at fortynde urinen og dermed udskille et overskud af vand. I en sådan situation kan for meget vand medføre, at koncentrationen af salte i blodet bliver for lav med svimmelhed og forvirring til følge. Patienter med nedsat nyre-, lever- eller hjertepumpefunktion risikerer at ophobe vand i kroppen, hvis de drikker for meget. Ophobning af vand i forbindelse med disse sygdomme viser sig ofte som hævede ankler eller ben, åndenød og/eller væske i bughulen.

Hvad skal jeg drikke?
Alle drikkevarer indeholder vand, men ofte også en række andre ting, som kan have betydning for, hvad der er godt at drikke. Sukker er en væsentlig del af læskedrikke og sodavand, og det er derfor ikke hensigtsmæssigt at slukke tørsten i sodavand. Alkohol hæmmer frigivelsen af det hormon, som fortæller nyrerne, at de skal tilbageholde vand. Selv om alkoholholdige drikke også indeholder vand, får de os til at tisse mere, og vi risikerer derfor dehydrering. Kaffe og te indeholder koffein, som kan øge nyrens tab af salt og vand. Imidlertid er der ikke bevis for at moderate mængder kaffe eller te medfører dehydrering og indtagelse af såvel kaffe som te bidrager til vores væskebalance. Den bedste medicin mod dehydrering er imidlertid vand – helt uden ”tilsætningsstoffer”. Samtidigt er det billigt, og heldigvis lever vi i et land, hvor vand direkte fra vandhanen er både sikkert og velsmagende.

Jeg får vanddrivende medicin – hvor meget vand skal jeg så drikke?
Vanddrivende medicin øger udskillesen af salt – og dermed vand i nyrerne. Der kan være mange grunde til at tage vanddrivende medicin, fx forhøjet blodtryk, nyre- eller hjertesygdom. Normalt vil der indstille sig en ny balance mellem det vand vi indtager, og det vi udskiller – også når vi tager vandrivende medicin. De fleste mennesker skal drikke normalt, også selvom de får vandrivende medicin, men man bør være særligt opmærksom på ikke at indtage for meget salt med kosten. For meget salt kan føre til højt blodtryk og væskeophobning, som netop er det, vi søger at behandle med vandrivende medicin. I ganske særlige tilfælde kan det være nødvendigt at begrænse væskeindtagelsen. I andre tilfælde kan det være nødvendigt at holde pause med vandrivende medicin, fx hvis vi har feber eller et maveonde og diarré. Tal med din læge om begge dele.

Jeg tisser hele tiden – drikker jeg for meget?
Når vi indtager meget væske, tisser vi også mere, fordi nyrerne udskiller den ekstra væske. Er det svært at holde på vandet, kan det derfor være en fordel at undgå for meget væske før situationer, hvor vi ikke har mulighed for, eller helst vil undgå, at gå på toilettet, fx lige inden sengetid. Oftest er det dog ikke væskeindtaget, som medfører hyppig vandladning, men problemer med urinvejene fx infektion eller problemer med kontrol af blæren, musklerne omkring denne eller blærehalskirtlen. Det er derfor vigtigt at få undersøgt disse funktioner hos lægen i stedet for blot at reducere væskeindtagelsen.

Vand er livsvigvigt, men også en kilde til problemer og bekymring. Det vigtigste er ikke at drikke mest muligt, men at drikke så det dækker vores behov. Vores behov er forskellige og varierer med tiden, og det er derfor ikke muligt at sige præcist, hvor meget vi skal drikke hver dag. Du skal lytte til din krop, mærke din tørst og drikke regelmæssigt i stedet for at indtage al væsken på én gang. De fleste af os tåler variationer i væskeindtagelse, men har du hjertesygdom, nyresygdom eller andre særlige problemer, kan der være grund til at tale med din læge for råd og vejledning.

Om vand

  • Vand er livsvigtig
  • Hovedparten af vores krop består af vand
  • Behovet for væske varierer
  • De fleste kan nøjes med 1,5 til 2 liter væske om dagen
  • Drik vand – undgå sukker og alkohol
  • Vær opmærksom på situationer, hvor du har brug for ekstra væske, fx ved diarré, feber – eller når det er varmt
  • Har du sygdom, der giver problemer med væskebalancen, så tal med din læge om, hvor meget du må og skal drikke.

    • Om forfatteren

    Henrik Birn, dr.med.
    Overlæge ved nyremedicinsk afdeling C, Aarhus Universitetshospital.
    Professor MSO (Med Særlige Opgaver) ved Aarhus Universitet.
    1993 Uddannet læge ved Aarhus Universitet.
    1999 Ph.d. og dr.med. i 2006.
    2009 Speciallæge i intern medicin, nefrologi.
    Efteruddannelsesforløb ved Aarhus og Aalborg Universitetshospitaler samt the Westmead-Gosford Renal Training Network i Sydney, Australien.
    Herudover udgivet ca. 60 publikationer i videnskabelige tidsskrifter foruden lærebogskapitler og vejledninger. Bedømmer af artikler, Ph.d.-studerende samt ansøgninger om forskningsstøtte. Undervisning af medicin- studerende og læger. Vejleder for Ph.d.- og forskningsårsstuderende. Forskning fokuseret på at afklare de celle- og molekylærbiologiske mekanismer bag transport i nyrens proximale tubulus og deres rolle ved nyresygdomme. Desuden forskning i akut og kronisk nyresvigt samt nyretransplantation.
    Henrik Birn er medlem af bestyrelsen og flere udvalg under Dansk Nefrologisk Selskab og har modtager flere priser.