Toiletter og det offentlige rum

Googletoilet

Af Læge Margrethe Foss Hansen, Forskningsinitiativet for Kvalitet i Sundhedsvæsenet
November 2013

Hvis der mangler toiletter i det offentlige rum, forværres hygiejnen – for ikke at tale om lugten af tis, og det der er værre. Man kan jo fx selv gætte sig til, hvorfor Magstræde i København i sin tid havde det lidet flatterende navn ’Pisserenden’!

Hvad tænker byplanlæggerne og arkitekterne mon på? Hvem finder fx på at bygge metrostationer uden toiletter?

Det ville være utænkeligt – for ikke at sige ulovligt – at åbne en restaurant, en café, et teater, en biograf eller et museum, der ikke kunne tilbyde sine kunder, besøgende og ansatte et toilet.

Men i det offentlige og skattebetalte rum er det åbenbart OK. Er der så endelig et tilgængeligt toilet, skal man i disse dankort-tider sågar have en 2-krone (på Københavns Hovedbanegård endog 5 kr.) parat for overhovedet at komme ind. Et tilgængeligt toilet åbent for alle, der bevæger sig uden for privat ejendom, er vel en menneskeret? Men hvem sidder egentlig med det endelige ansvar for antallet af toiletter? Er det kommunens bygningsrådgivning, eller er det kommunalpolitikerne?

Hvad enten man er inkontinent, kontinent, er barn eller voksen – så har vi alle i løbet af dagen brug for et toilet, også når vi bevæger os uden for hjemmet.