Tips til klasselæreren før lejrturen

teacher

Af Aase Randstoft, Sekretariatschef, Kontinensforeningen
Kilde: KontinensNyt 2, 2010, s. 26

Download hele artiklen

Der er i gennemsnit 2 børn i hver af de små klasser, der har problemer med urin- eller afføringsinkontinens.

Min søster har været lærer i mange år – og har som sådan også tacklet inkontinente børn og hjulpet forældrene med informationer. Forleden fortalte hun mig, at en af hendes kollegaer havde en genial løsning på at få børnene til at tale om deres inkontinens:

1. klasse skulle på lejrtur – alle ungerne glædede sig, og forældrene havde fået brev med nøje beskrivelser af tid, sted, tøjvalg, madplan etc. I brevet var der også en rubrik, hvor forældrene kunne skrive, om barnet fejlede noget, skulle have specielt opsyn, medicin eller kost.

Et par af børnene led af astma og allergi – og her var der nøje beskrevet, hvordan medicinen skulle tages, og hvad de skulle undgå at spise – ellers intet.

Men min søsters kollega er en klog lærer – så i klassens time tog hun alle forældretilmeldingerne op af tasken og satte sig på kateteret. Så fortalte hun børnene om alle de sjove og hyggelige ting, de skulle foretage sig, når de kom til hytten. ’Men’, sagde hun, – ’der er altså lige én ting, som jeg vil fortælle jer’. Alle børnene lyttede spændte.

Og så kom det: ’I må altså ikke hverken blive forskrækkede eller kede af det, hvis jeg kommer til at tisse lidt i soveposen’ – ’for det er altså sådan noget, jeg gør engang imellem’. (Det gjorde hun nu ikke mere – men hun havde faktisk lidt af natlig inkontinens, da hun var barn – så hun kendte godt problemet med overnatninger fra sin egen skoletid).

Straks sprang en af de små drenge op og tog hende i hånden for at trøste hende med ordene: ’Det skal du slet ikke være ked af – det gør jeg også’. ’Du skal bare have en ekstra ble med og et tisselagen, der suger godt – så er det ikke noget at tale om’. Og så kom der en lille pige og yderligere en dreng hen til hende, og begge bekræftede deres kammerats ord, for de havde nemlig også problemer og tissede om natten.

Ingen af de 3 børns forældre havde anført på meddelelsesskemaet, at deres børn havde problemer med natlig inkontinens – eller om de var i behandling, brugte ble eller skulle have hjælp med tisselagen i soveposen! Hvorfor mon? Forældrene kan jo ikke have været totalt uvidende om, at deres børn tissede i sengen om natten.

Efterfølgende ringede læreren hjem til de 3 familier – og nødtvungent fortalte de så, hvordan de hjemme tacklede deres børns natlige inkontinens.

Det var måske værd at tænke over, når man fra skolens side udformer breve og skemaer hjem til forældrene – også at sætte inkontinens på under rubrikken ’særlige hensyn – medicin, allergi, hjælpemidler’? Det vil helt sikkert være en medvirkende faktor til at åbne for problematikken – og få en god snak om, hvordan og hos hvem barnet kan blive behandlet. I sidste ende er det ikke skolens ansvar – men forældrenes, at deres barn bliver behandlet – og husk, at næste gang jeres børn skal på overnatning med skolen eller SFO’en – eller hos kammeraterne, kan det være en rigtig god hjælp for både barnet og omgivelserne, at få informationer om, at der måske lige skal gives en hjælpende hånd om aftenen. Det kan sagtens gøres på en diskret måde, hvis det er det, barnet ønsker.

Forældre ignorerer natlig sengevædning hos børn

ignore

Kilde: K-Nyt 2, 2010, s. 22-23

Download hele artiklen

En dansk undersøgelse viser at mange forældre til børn med natlig sengevædning ikke er klar over, at tilstanden ofte skyldes fysiske årsager og undlader derfor at opsøge en læge.

Overlæge Søren Rittig fra Børneafdelingen på Århus Universitetshospital, Skejby, opfordrer forældre til at opsøge læge, hvis ens barn stadig har natlig sengevædning ved skolestart, for tilstanden kan vare flere år og blive en kronisk sygdom, hvis der ikke bliver gjort noget ved den.

Forældre til børn, der tisser i sengen under søvn, er tilbøjelig til at slå problemet hen.

Det viser en undersøgelse fra 2009. Undersøgelsen konkluderer også, at hver anden forældre til 5-årige og ældre børn med natlig inkontinens ikke har opsøgt læge. Forældrene vurderer, at det ikke er nødvendigt med lægehjælp eller håber simpelthen, at barnet vokser fra sit nattetisseri.

’Vi ved, at antallet af børn, der oplever natlig sengevædning, falder fra 30-35% i 5-årsalderen til 6-10% ved skolestart i de mindre klasser. Hvis børn stadig tisser i sengen om natten, når de begynder i skole, er natlig inkontinens ikke længere en tilstand, der altid går over af sig selv. Internationale studier har vist, at denne tilstand kan vare i flere år og dermed er en kronisk sygdom, hvis der ikke bliver gjort noget ved den’, siger overlæge Søren Rittig fra Børneafdelingen på Århus Universitetshospital, Skejby. Søren Rittig er en af landets førende eksperter i ufrivillig vandladning og opfordrer forældre til at komme en tur forbi lægen, hvis barnet stadig tisser i sengen om natten, når det har nået seksårsalderen.

Natlig sengevædning skyldes fysiske årsager
Undersøgelsen fra 2009 viser, at mange forældre til børn med natlig sengevædning ikke kender til de fysiske årsager, der ofte ligger bag tilstanden. Det overrasker Søren Rittig.

’Vi læger har i mange år fokuseret på at informere forældre om, at natlig sengevædning ofte skyldes en fysisk årsag, fx for høj urinproduktion eller for lille blære. Undersøgelsen viser desværre, at vores arbejde ikke har båret tilstrækkelig frugt, for der er stadig alt for mange forældre, der er uvidende om de fysiske årsager, siger han.

Et skamfuldt problem
Størstedelen af forældre til børn med natlig inkontinens vurderer ifølge undersøgelsen, at deres barns sociale liv og selvværd ikke er påvirket af tilstanden. I sit arbejde oplever Søren Rittig tit, at forældre til børn med natlig sengevædning ikke anser det for at være problematisk for barnet.

’Børnenes selvværd bliver påvirket, når de tisser i sengen om natten, og det kan få konsekvenser for barnets sociale liv. Ofte er forældre meget optimistiske på deres børns vegne, men der er en uoverensstemmelse mellem forældrenes opfattelse af problemet og børnenes egen, reelle oplevelse. Forældre mener ikke, det er så slemt, mens som læger oplever vi, at børnene lider under det. Det er derfor vigtigt, at forældrene opsøger lægen, som kan finde årsagen, diagnosen, og igangsætte den rette behandling’, siger Søren Rittig.

Resultater fra undersøgelsen
Natlig sengevædning hos børn 5+ år:

  • 42% mener, at den natlige sengevædning skyldes en fysisk årsag fx for høj urinproduktion eller for lille blære, 32% mener, det skyldes for meget væske inden sengetid, 5% mener det skyldes problemer i børnehaven eller skolen, og 14% kender ikke årsagen til den natlige sengevædning
  • 46% har ikke talt med lægen om barnets natlige sengevædning. Heraf mener 59%, at det er noget, som barnet vokser fra, og 46% mener, at det ikke er nødvendigt med lægehjælp
  • 46% mener, at deres barn har det dårligt med at tisse i sengen om natten, 48% oplever, at deres barn har det hverken godt eller dårligt, og 6% mener, at deres barn har det godt med den natlige sengevædning
  • 53% mener, at deres barn har det godt med at sove hos venner, 14% mener, at deres barn har det hverken godt eller dårligt med at sove hos venner, 20% mener, at deres barn har det dårligt med at sove hos venner
  • 78% mener, at deres barn har det godt med at sove hos familie, 13% mener, at deres barn har det hverken godt eller dårligt med at sove hos familie, 7% mener, at deres barn har det dårligt med at sove hos familie
  • 47% mener, at deres barn har det godt med at skulle på koloni/lejrskole, 15% mener, at deres barn har det hverken godt eller dårligt med at skulle på koloni/lejrskole, 20% mener, at deres barn har det dårligt med at skulle på koloni/lejrskole
  • 95% taler med barnet om natlig sengevædning.

Fakta om natlig sengevædning

  • 6-10% af børn i 7-årsalderen har natlig sengevædning, viser internationale studier
  • Natlig sengevædning er en tilstand, der hos nogle ikke går over af sig selv
  • Ofte er der en fysisk årsag til natlig sengevædning fx for høj urinproduktion, hvor barnet endnu ikke producerer tilstrækkeligt af hormonet vasopressin, som regulerer urinmængden om natten
  • Natlig sengevædning bør behandles fx med et lægemiddel der mindsker urinproduktionen om natten eller et ringeapparat
  • Flere drenge end piger har natlig sengevædning
  • Børn med natlig sengevædning tisser oftest helt normalt i løbet af dagen.

Gode råd om natlig sengevædning hos børn

  • Vær indstillet på, at det tager tid at hjælpe dit barn
  • Hav tålmodighed!
  • Bliv ikke sur over uheld. Det kan føre til følelsesmæssige problemer hos barnet, hvis du bebrejder, kritiserer eller straffer det for at tisse i sengen
  • Lad ikke barnet drikke lige inden sengetid
  • Væk barnet, så det kan tisse, når det har sovet nogle timer
  • Kontakt lægen for at finde årsagen.

Kilde: Analyseinstituttet YouGov Zapera for Ferring Lægemidler. Pressemeddelelse om undersøgelsen blev bragt den 12. august 2009.

Undersøgelsens grundlag: 1.207 forældre til børn på over 5 år har deltaget i undersøgelsen, heraf var 417 forældre til børn med natlig inkontinens.

Artiklen er redigeret af K-Nyts redaktion.

Natlig inkontinens (latin: enuresis nocturna)

Af Bente Thordsen, Kontinenssygeplejerske
Kilde: KontinensNyt 2, 2009, s. 4-7

uddragicon50px

Dette er et uddrag af artiklen ‘Overgang fra den trygge børnehave til skole og fritidsordningen.’

Download hele artiklen

Natlig inkontinens (latin: enuresis nocturna)
Hvis det er natproblemer, det drejer sig om, skal man også her ind og lave et drikke/tisse skema over 3 sammenhængende døgn, samt en blevejningtest.

Hvis det drejer sig om en blære med lille rummelighed, vil et ringeapparat eller et ringelagen være et rigtig godt valg, idet barnet også her skal lære at reagere på vandladningstrangen om natten, og få stoppet vandladningen, så det kan nå at komme på toilettet og tisse færdig.

Hos nogle børn ser man at urinproduktionen om natten, er halvdelen, eller endda mere en halvdelen af den samlede døgnproduktion af urin. Her vil det hjælpe at give medicin som smeltetablet. Normalt ordineres i starten laveste dosis – men hvis der kun er lidt effekt, kan man i samråd med lægen forhøje dosis. Medicinen ordineres normalt til 3 måneder efterfulgt af 1 uges pause. Medicinen skal tages dagligt og som ordineret af lægen (ikke kun fx i weekender, hvor barnet sover ude). Hvis der efter pause igen kommer inkontinens, starter man igen med 3 måneders medicinsk behandling efterfulgt af 1 uges pause.

Barnet må kun drikke højst ½ glas vand efter at have fået smeltetabletten.

Med til udredningen af inkontinens hos børn hører selvfølgelig en grundig lægelig undersøgelse, med ultralydsscanning af nyrer og urinveje samt scanning af blæren efter vandladning, så man er helt sikker på, at barnet tømmer blæren helt.

Artiklen, der tidligere er bragt i ’Sundhedsplejersken’, er efter aftale med Bente Thordsen redigeret af sekretariatschef Aase Randstoft, Kontinensforeningen.

Sengevædning sætter familielivet på prøve

boyonbed

Artiklen er udfærdiget af reklamebureauet Dreyer & Kvetny og venligst stillet til rådighed for Kontinensforeningen.
Redigeret af sekretariatschef Aase Randstoft, Kontinensforeningen
Kilde: KontinensNyt 2, 2009, s. 25-26

Download hele artiklen

Flere end 50.000 danske børn i alderen 4-15 år tisser i sengen

De fleste vokser fra problemet. Men før det sker, er lidelsen en stor belastning for mange familier. Forældrene ransager sig selv, mens børnene kæmper med selvværdet. Men en åben snak om problemet, professionel støtte og brug af hjælpemidler kan være med til at afværge de største kriser.

10% af alle børn i 6-års alderen – altså ved skolestart – tisser i sengen
Børnene er kede af det – og mange forældre har det skidt med en lurende tvivl om, hvorvidt de har gjort noget forkert i opdragelsen af barnet. Sengevædning er en kronisk tilstand hos de 50.000 børn – og det kan godt hjulpet af uvidenhed sætte sammenholdet i familien på prøve.

Sengevædning er ikke en lidelse, der er alvorlig på samme måde som fx kræft eller AIDS. Men den forringer både børns og voksnes livskvalitet i dagligdagen betydeligt. Det slider på familien at skulle op hver nat og skifte sengetøj, og det kan ende med at give både børn og forældre stor skyldfølelse, hvis der i kampens hede i afmagt falder hårde ord.

Stadig et stort tabu
Ud over de praktiske udfordringer, der er forbundet med sengevædning, tærer det også på mange familier, at det i dagens Danmark stadig er en meget tabubelagt lidelse.

’Børns udviklingstrin er beskrevet i detaljer i dag, og det er nøje formuleret, hvad et ”normalt” barn skal kunne inden for bestemte aldersgrænser. Og i den sammenhæng er kropskontrol altid blevet betragtet som et helt basalt element i barnets udvikling. Derfor er det at tisse i sengen omgæret af så meget flovhed for større børn, fordi det opfattes som normalt, at børn smider bleen, når de fylder tre år’, siger kontinenssygeplejerske Ulla Kabbelgaard fra Børneinkontinensklinikken på Næstved Sygehus.

Kontinensforeningen bliver dagligt kontaktet af forældre, der ransager sig selv og prøver at finde frem til, hvad de har gjort forkert, eller om de kan gøre noget anderledes. Det kan være en stor psykisk belastning for børnefamilier at skulle ”evaluere” sig selv på den måde. En del forældre føler sig ’ramt’ af, at der ofte bliver blandet en psykolog ind i sagen. De føler sig kontrolleret og set skævt til.

Naturlig forklaring
Tidligere troede man, at natlig inkontinens hos børn skyldtes psykiske problemer og mistrivsel hos barnet, men nyere tids forskning har heldigvis påvist noget andet.

’Børn tisser i sengen pga. en forhøjet natlig urinproduktion eller en blære, der ikke kan følge med kroppens vokseværk. Vi betegner det som en kronisk tilstand, idet den typisk varer til barnet kommer i puberteten’ – siger overlæge Søren Rittig, Skejby Sygehus, der har forsket i over 25 år i børneinkontinens. I hans arbejde hører han ofte børnenes version af problemerne omkring sengevædning.

’Når børn selv fortæller og ser tilbage på deres tid som sengevæder, så nævner de, at et af de største problemer var, at ingen ville snakke med dem om det. Og selvom forældrene forsøgte at være forstående og imødekommende, så kunne moderens ansigtsudtryk være nok, når hun kom ind på værelset og så våde lagner igen og kunne lugte resultatet. Det var en straf i sig selv for børnene, der skammede sig over, hvad de havde gjort’ fortæller Søren Rittig.

Snak om problemerne
Søren Rittig mener derfor, at det er vigtigt at få forklaret barnet, at det ikke kan gøre for de natlige uheld. ’Det er helt afgørende, at alle forstår, at der er en fysisk forklaring på problemet i langt de fleste tilfælde. Og selvom jeg ved, det kan være svært for mange, vil jeg helt klart foreslå at forældre skal fortælle åbent om det – og også opfordre fx klasselæreren til at diskutere det i klassen, så barnet ikke føler sig anderledes og isoleret. Vores erfaring viser heldigvis, at en meget stor del af børnene kan behandles med succes – enten med et ringeapparat eller medicin. Men fra børnene kommer i kontakt med behandlingssystemet, kan der dog gå lang tid, før behandlingen virker ordentligt og effektivt. I den tid er det altafgørende med gode hjælpemidler.

Søg hjælp
Nogle af de mange forældre, der henvender sig til Kontinensforeningen, oplever og fortæller, at der er alt for lidt hjælp og information at hente hos deres læge.

’Mange forældre får beskeden om, at det nok går over af sig selv – at barnet nok skal vokse fra det. Men mange af børnene kan risikere at være nattevædere i op til ti år. Og det er helt urimeligt at skulle trækkes med et så ubehageligt problem i så lang tid, når der rent faktisk kan behandles for det. Som forældre skal man ikke lade sig nøje med et henholdende svar, men insistere på at få hjælp og rådgivning, og få stillet den korrekte diagnose og anvist behandlingsmuligheder som ringeapparat, medicin og hjælpemidler.

Informationsbogen ‘Børn og inkontinens’, temabladet februar 2008 med fokus på Børn, Unge og Inkontinens og andre gode og oplysende informationsmaterialer fås ved henvendelse til Kontinensforeningen.

Sengevædning behøver ikke gå ud over søvnen

boyteddy

Artiklen er udfærdiget af reklamebureauet Dreyer & Kvetny og venligst stillet til rådighed for Kontinensforeningen.
Redigeret af sekretariatschef Aase Randstoft, Kontinensforeningen.
Kilde: KontinensNyt 2, 2008, s. 26

Download hele artiklen

Flere end 50.000 danske børn i alderen 4-15 år tisser i sengen. Det kan være en stor belastning for mange familier. Hjælpemidler sammen med korrekt behandling er derfor en nødvendighed for at lette hverdagen for både barnet og forældrene.

Omkring 10% af alle børn, der starter i 1. klasse tisser i sengen. Det svarer til, at der sidder 1-2 barn i hver 1. klasse. Måske skyldes deres morgentræthed, at de har fået en skæv start på dagen efter skæld ud over nattens uheld. Imens sidder deres forældre på arbejdet med dårlig samvittighed og underskud på søvnkontoen. Sengevædning er en kronisk tilstand hos mere end 50.000 børn her i Danmark. I Kontinensforeningen mærker vi gennem mange daglige kontakter, familiers store frustrationer og bekymringer.

Sengevædning forringer både børns og voksnes livskvalitet betydeligt. Børn, der tisser i sengen om natten, risikerer at blive mobbet, og mange føler sig udenfor og anderledes. Forældrene bliver også stressede over at få afbrudt deres søvn op til flere gange for at skifte sengetøj. Og det er desuden en økonomisk belastning at have vaskemaskinen kørende ustandseligt samt at skulle udskifte madras og sengetøj meget ofte.

Mistrivsel er ikke årsagen
Tidligere troede man, at de natlige uheld i børneværelset skyldtes psykiske problemer og mistrivsel hos barnet, men nyere tids forskning har vist noget helt andet.

Årsagen til, at børn tisser i sengen, er enten en forhøjet natlig urinproduktion eller en blære, der ikke kan følge med kroppens vokseværk. Vores erfaring viser heldigvis, at en meget stor del af disse børn kan behandles med succes. Men fra børnene kommer i kontakt med behandlingssystemet, kan der dog gå lang tid, før behandlingen virker ordentligt og effektivt. I den tid er det altafgørende med gode hjælpemidler, så barnet kan leve et normalt liv. I gamle dage fik børnene store klodsede ‘plejehjemsbleer’ på, og det dur bare ikke. Heldigvis er der dog også blevet produktudviklet på området siden’, siger Søren Rittig, der er overlæge på Skejby Sygehus og har forsket mere end 25 år i børns inkontinens.

En vandtæt løsning
I dag findes der natbleer på markedet, som er specielt designet til større børn, der tisser i sengen. Specialsygeplejerske Ulla Kabbelgaard arbejder på Børneinkontinensklinikken på Næstved Sygehus og fortæller, hvor stor en forskel bleerne kan gøre:

‘Bleerne er en kæmpe hjælp, for børnene vågner ikke, når de tisser i dem, og det betyder meget, at både forældre og børn får deres nattesøvn. Forskellen mellem natbleer til større børn og almindelige bleer er, at de nye natbleer er tynde og diskrete for barnet at bære, og de har en stor sugeevne, der passer bedre til store børn. De helt nye på markedet er derudover tilpasset drenge og piger så sugeevnen er helt optimal i forhold til barnets køn, og de kan købes i de fleste supermarkeder og på apoteket’ – fortæller Ulla Kabbelgaard.

Yderligere information
Kontakt Kontinensforeningen på tlf. 33 32 52 74 – eller skrive en mail med oplysninger om barnets alder og problem på info@kontinens.org

I bogen ‘Børn og inkontinens’ er også opgivet hotlines til behandlingssteder, hvortil man kan ringe.

Selv det umulige kan lykkedes

Interview: En nu tør familie fra Fyn fortæller deres historie

footballkid

Kilde: KontinensNyt 2, 2008, s. 27

Download hele artiklen

Jeg skriver denne historie for at give håb til andre bekymrede familier.

Jeg er mor til en meget velfungerende dreng på 8 år. På nær når det handler om at have styr på sin vandladning om natten.

Bekymringerne startede så småt da hans 2 år yngre bror blev tør om natten. Lægen foreslog medicin til øgning af ADH (Antidiurese-hormon), da han mente, at det kunne afhjælpe problemet. Medicinen havde imidlertid sparsom effekt på den natlige vandladning, og vi stoppede efter ca. 3 måneder. Tiden gik og sengen holdt tør, men kun ved hjælp af ble. Da vores søn var ca. 7 år, var det ikke længere muligt at finde en ble, der passede til hans behov. Vi forsøgte mange – fik prøvepakker fra diverse blefirmaer i Danmark. Den ble, der holdt bedst, var en (small voksen) ble med tapelukning. På det tidspunkt var problemet for vores søn blevet stort – og det bekymrede ham. Når han fx skulle puttes af bedsteforældre (som han ser tit), var han bange for, at de ikke kunne sætte bleen korrekt, og at sengen derfor ville sejle midt på natten.

Vi begyndte på en intensiv registrering af et væske-vandladnings-skema døgnet rundt, ved hjælp af decilitermål, vejning af ble mv. Denne opgørelse, mente vi, kunne føre os til professionel hjælp på et børneambulatorium. Men her ville man først behandle vores dreng, når ringeapparat var afprøvet. Og vi fik herefter kontakt til den kommunale sundhedsplejerske med speciale i inkontinens!!!

Vi startede fra den ene dag til den anden med et (gammelt) apparat, der desværre viste sig ikke at virke – det ringede og blev hurtigt aktiveret ved sved og varme, hvorfor vi holdt op. Der skulle gå over et halvt år, før familien og ikke mindst vores dreng var motiveret igen og havde troen på, at forsøge igen.

Denne gang snakkede vi længe med vores dreng om, hvad det handlede om – og jeg søgte selv information og skriftlige materiale om emnet blandt andet hos Kontinensforeningen og et firma, der forhandler ringeapparater. Vi købte selv et apparat, som virkede. De første 14 dage ringede apparatet 2 gange hver nat. Herefter begyndte vores søn selv at stå op. Han havde apparatet på i alt i 7 uger. Vi havde ugentligt telefonisk kontakt til ringeapparatfirmaet, hvor vi fik mange gode råd og en utrolig støtte, om at det nok skulle blive med godt resultat. Og det blev med godt resultat. Det er nu 7 uger siden vi lagde apparatet i skuffen. Vores søn er en lykkelig dreng, der med stor forventning glæder sig til sin første fodboldtur med overnatning om 3 uger. Han har stadig en lille blære og er næsten oppe hver nat og tisse en enkelt gang. Men hvad betyder det – nu er han som resten af flokken, og vi forældre er en bekymring mindre.

Redaktionen er bekendt med familiens navn og adresse.

Når lejrturen er et mareridt

campsite

Redigeret af sekretariatschef Aase Randstoft, Kontinensforeningen
Kilde: KontinensNyt 1, 2008, s. 21-22

Download hele artiklen

For børn, der lider af sengevædning eller anden form for inkontinens, kan en lejrtur med skolen være et sandt mareridt. Nysgerrige og snagende kammerater og risikoen for våde bukser og soveposer får mange børn til at blive hjemme. Men det er der ingen grund til, for de pinlige episoder kan undgås.

Vi husker det alle tydeligt. Lejrturen med klassen til Dybbøl Mølle eller Bornholm var årets højdepunkt i skoletiden og en begivenhed, man glædede sig til flere måneder i forvejen. Men sådan var det ikke for alle. En undersøgelse (fra 2006) har vist, at 14% af alle børn mellem 4 og 15 år, der lider af sengevædning, ikke tager med på lejrskole. 26% har heller ikke lyst til at overnatte hos deres kammerater.

Sengevædning og anden form for inkontinens (urin- og afføringsinkontinens) forringer børnenes livskvalitet betydeligt. Børnene risikerer at blive mobbet, og mange føler sig udenfor og anderledes. De er bange for at havne i pinlige situationer, og at kammeraterne opdager, at de fx tisser i sengen. Derfor vil de ikke overnatte hos andre eller med på lejrtur. Det er synd og kan føre til social isolering og lavt selvværd hos mange børn.

Natlig inkontinens – en udbredt tilstand
Ca. 10 % af alle børn, der starter i skole, tisser i sengen. Tidligere troede man, at de natlige uheld skyldtes psykiske problemer og mistrivsel hos barnet, men et dansk forskningsresultat fra januar 2007 fra Center for Børneinkontinens på Skejby Sygehus har heldigvis påvist, at natlig inkontinens er en fysisk ubalance i kroppen. KontinensNyt nr. 1, 2007, bragte i den anledning en artikel, der beskrev forskningsprojektets offentliggørelse.

Årsagerne til, at børn tisser i sengen, kan enten være en forhøjet natlig urinproduktion (barnet mangler det hormon der under søvn ‘fortæller’ kroppen, at den ikke skal producere urin som i vågen tilstand) – eller en ‘lille’ blære.

Overlæge Søren Rittig fra Skejby Sygehus fortæller, at erfaringen viser, at en meget stor del af børnene kan behandles. Men fra barnet kommer i kontakt med behandlingssystemet, kan der grundet ventelister og udredning i nogle tilfælde godt gå lang tid, før behandlingen virker. I den tid er det vigtigt med gode hjælpemidler, så barnet kan leve et normalt liv og fx også tage med på lejrtur. En natble kan eksempelvis sikre, at soveposer, lagner etc. forbliver tørt, og barnet ikke vågner midt om natten i en penibel situation. Nogen tror i den forbindelse, at bleerne gør, at det varer længere tid, før barnet kan holde sig tørt om natten. Men det har intet på sig, siger Søren Rittig, der har speciale i bl.a. børns inkontinens.

Tips og tricks
I de senere år er der kommet nye natbleer på markedet specielt til større børn, der tisser i sengen. De nyudviklede natbleer er tynde, diskrete og med stor sugeevne – og kan bæres enten under det almindelige undertøj eller under natbukserne. På landets børneinkontinensklinikker kan familier hente hjælp og rådgivning til, dels hvilken behandling, der vil kunne hjælpe barnet til at blive tør, og dels hvordan de skal tackle hverdagen.

Sygeplejerske Ulla Kabbelgaard, der arbejder på Børneinkontinensafdelingen på Næstved Sygehus, fortæller, hvordan man kan forberede en succesfuld lejrtur for det blufærdige barn, der ikke ønsker at blande kammeraterne ind i problemerne.

‘Forældrene kan fx lægge bleen i en pose, der ikke knitrer, og så ned i enden af soveposen, inden barnet skal på overnatning. På den måde kan barnet ordne det hele diskret nede i soveposen. Men så er det igen spørgsmålet, hvordan barnet kommer af med posen med den våde ble. Hvis det er en enkelt overnatning, så kan man bare lade den ligge. Men det er efter vores mening helt på sin plads at få hjælp fra voksne – fx kan forældrene bede klasselæreren diskret fjerne bleposen hver dag fra soveposen, ‘ fortæller Ulla Kabbelgaard.

Snak om problemerne
Det er vigtigt at være åben og forklare barnet, at det ikke kan gøre for de natlige uheld, da der i stort set alle tilfælde er en fysisk årsag til problemet.

Få klasselæreren, SFO-personalet og skolens sundhedsplejerske til at arrangere, at der ved et klassemøde eller et årlige fælles forældremøde, udover luseinformation og andre praktiske ting – også informeres om inkontinens.

Mange sundhedsplejersker og pædagoger har allerede rekvireret Kontinensforeningens bog Børn og Inkontinens – og vi ved, at den og foreningens øvrige informationsmaterialer bruges flittigt i forbindelse med fx forældresamtaler.

Informationsbogen ‘Børn og inkontinens’ kan købes i Kontinensforeningens webshop.

Artiklen er udfærdiget af Dreyer & Kvetny og venligst stillet til rådighed for Kontinensforeningen.

Man kommer igennem det

Interview med en 23-årig, der led af inkontinens som barn

merrygoround

Af sygeplejerske Ulla Rode, Informationschef, SCA Hygiene Products A/S
Kilde: KontinensNyt 1, 2008, s. 7

Download hele artiklen

Hvornår begyndte og stoppede din børneinkontinens?
Jeg mener, jeg begyndte at tisse i sengen omkring skolestart, og stoppede igen da jeg var 10 år.

Havde du også daginkontinens?
Jeg kan huske, at jeg tissede i bukserne en enkelt gang i børnehaveklassen.

Var du nogensinde ked af det eller flov?
Nej. Det var mere irriterende at vågne op og være våd og blive forstyrret i sin søvn. Dengang det skete i børnehaveklassen, var jeg dog flov. Jeg følte, jeg var for gammel, så jeg sagde ikke noget til nogen, og stillede mig med ryggen mod væggen og ventede på, at det skulle tørre.

Hvordan reagerede dine forældre på din inkontinens?
De var aldrig sure over det. De sagde, at det kunne jeg ikke gøre for.

Har du nogle råd til børn, der har børneinkontinens og deres forældre?
Jeg ville ønske, at de voksne havde trukket mig lidt til side, og havde fortalt, at det var normalt, og at der var andre, der gjorde det. Det ville også have været rart, hvis mine forældre havde fortalt pædagogerne, at jeg tissede om natten, så de var forberedte på, at det måske også kunne ske om dagen.

Jeg ville også gerne have haft rent tøj med i skolen, så jeg selv bare kunne skifte, uden at skulle sige det til nogen. Næsesprayen (Minirin), syntes jeg, var god. (Red.: Minirin næsespray er udgået af produktion – er i dag erstattet af Minirin smeltetabletter).

Jeg vil fraråde børn, at fortælle det til for mange andre børn – kun til dem man er helt tryg ved. Men det er vigtigt, at de voksne omkring én, ved det. Især de voksne man er tryg ved. Det er vigtigt, at man ikke oplever det som et tabu. Jeg var fx meget glad for at opleve, at min lillebror også havde det – så føltes det mere normalt.

Vidste dine venner noget?
Min bedste veninde vidste det, men jeg havde ikke selv fortalt hende det. Min mor havde vist talt med hendes mor, der havde fortalt hende det. Jeg var ikke flov overfor hende, for vi var så tætte.

Var det et problem for dig, når du skulle overnatte ude?
Når jeg skulle sove ved min veninde eller på en lejrtur, brugte jeg altid en næsespray (Minirin). Men det var ikke altid, den virkede, og så kom jeg til at tisse i sengen, og jeg turde ikke sige det til nogen. Jeg synes også, det var pinligt at bruge sprayen. Jeg følte, at de andre kiggede sådan på mig.

Oplevede du børneinkontinensen som et stort, mellem eller lille problem i din barndom?
Derhjemme som et mellem problem. Når det skete ude, føltes det stort!

Tror du børn ville blive kede af at blive vækket om natten for at komme på toilettet?
Nej. Det gjorde mine forældre med min lillebror, for han vågnede slet ikke! Men han tissede alligevel i sengen, så det hjalp ikke rigtigt.

Hvilke hjælpemidler brugte I?
Jeg sov med et specielt lagen. Det var ok. Mine forældre skiftede det, når jeg havde tisset. Og så medicinen, når jeg skulle sove ude. Jeg brugte slet ikke ble. Så ville jeg føle mig som en baby!

Lidt om årsagerne til natproblemer

Af Ulla Kabbelgaard, Klinisk Sygeplejespecialist, Region Syd Næstved Sygehus – Børneinkontinensklinikken og Inkontinensklinikken i Næstved
Kilde: KontinensNyt 1, 2008, s. 11-12

uddragicon50px

Dette er et uddrag af artiklen ‘Daginkontinens hos børn.’

Download hele artiklen

Lidt om årsagerne til natproblemer
Når blærens rummelighed er for lille, kan den ikke indeholde den mængde urin, der produceres om natten.

Hvis barnet har en lille blære, der tømmer sig fint, kan barnet have problemer med at tisse i bukserne om dagen. Den lille blære kan også give natproblemer, hvis barnet ikke vågner ved vandladningstrang og når at gå på toilettet.

At give Minirin (medicin) hjælper heller ikke den lille blære. Den er stadigvæk for lille til at rumme det, der produceres, selvom man nedsætter urinproduktionen om natten. Hvis der skal være effekt af Minirin-behandlingen, kræver det, at barnets blære har en normal rummelighed.

Så til den lille blære vil ringeapparat/ringelagen være et fint valg. Så lærer barnet at registrere vandladningstrangen om natten. Dagproblemerne bør løses først.

Jeg gider ikke ha’, at andre ved det

Interview med Søren, 7 ½ år

7yearold

Af sygeplejerske Ulla Rode, Informationschef, SCA Hygiene Products A/S
Kilde: KontinensNyt 1, 2008 s. 23

Download hele artiklen

Som forældre er det godt at vide, hvad der rører sig i et barn, der lider af natlig inkontinens. Interviewet her kan være en god forberedelse til, hvad man også kan fortælle sin læge, når barnet skal udredes for natlig inkontinens og i behandling.

Kan du huske, hvornår du begyndte at tisse i sengen om natten?
Siden jeg blev født!

Er det kun om natten eller kan du også risikere at tisse i bukserne om dagen?
Det er kun om natten.

Er du ked af det nu, eller har du tidligere været ked af, at du tisser om natten?
Nej.

Tror du din mor og far er kede af det, bekymrede, flove, frustrerede?
Nej.

Er du nogensinde blevet skældt ud af dine forældre eller andre, fordi du havde tisset i sengen eller bukserne?
Nej.

Har du gode råd til mødre og fædre? Hvad kan de bedst gøre for deres barn?
De skal rede sengen, når den er våd.

Hvordan forklarer du det til dine kammerater?
Jeg siger det ikke til nogen. Men en af mine klassekammerater har fortalt mig, at han tisser og bruger ble om natten.

Er du nogensinde blevet drillet med det?
Nej.

Er det et problem for dig, når du skal på lejrtur eller overnatte hos en kammerat?
Ja, jeg gider ikke have, at andre får at vide, at jeg bruger ble. Jeg vil ikke sove sammen med mine kammerater.

Er du nogensinde kommet til at tisse i bukserne i skolen eller på andre tidspunkter, hvor du var sammen med andre?
Nej.

Har du gode råd eller fif til andre børn, der har det samme problem?
Ja, ved overnatning i SFO’en tog jeg bleen på ude på toilettet. Om morgenen puttede jeg bleen i en pose nede i soveposen – så ingen opdagede min ble.

Er det for dig et stort, et mellem, eller et lille problem?
Mellem.

Tror du, at børn bliver kede af at skulle vækkes for at tisse midt om natten?
Nej.

Bliver du behandlet med piller eller ringeapparat?
Nej.

Bruger du ble, specielt lagen eller sengetøj?
Natbleer og vådlagen.

Syntes du, det er flovt eller træls at gå med ble?
Nej.

Oplever du din natble som noget, der har noget med babyer at gøre?
Nej.

Hvis du skulle finde noget på internettet om, at du tisser om natten, hvilket ord skal du så bruge som ‘søgeord’?
Min mor siger ‘urininkontinens’.

Fotoet af Søren er et modelfoto.