Man kommer igennem det
Interview med en 23-årig, der led af inkontinens som barn
Af sygeplejerske Ulla Rode, Informationschef, SCA Hygiene Products A/S
Kilde: KontinensNyt 1, 2008, s. 7
Hvornår begyndte og stoppede din børneinkontinens?
Jeg mener, jeg begyndte at tisse i sengen omkring skolestart, og stoppede igen da jeg var 10 år.
Havde du også daginkontinens?
Jeg kan huske, at jeg tissede i bukserne en enkelt gang i børnehaveklassen.
Var du nogensinde ked af det eller flov?
Nej. Det var mere irriterende at vågne op og være våd og blive forstyrret i sin søvn. Dengang det skete i børnehaveklassen, var jeg dog flov. Jeg følte, jeg var for gammel, så jeg sagde ikke noget til nogen, og stillede mig med ryggen mod væggen og ventede på, at det skulle tørre.
Hvordan reagerede dine forældre på din inkontinens?
De var aldrig sure over det. De sagde, at det kunne jeg ikke gøre for.
Har du nogle råd til børn, der har børneinkontinens og deres forældre?
Jeg ville ønske, at de voksne havde trukket mig lidt til side, og havde fortalt, at det var normalt, og at der var andre, der gjorde det. Det ville også have været rart, hvis mine forældre havde fortalt pædagogerne, at jeg tissede om natten, så de var forberedte på, at det måske også kunne ske om dagen.
Jeg ville også gerne have haft rent tøj med i skolen, så jeg selv bare kunne skifte, uden at skulle sige det til nogen. Næsesprayen (Minirin), syntes jeg, var god. (Red.: Minirin næsespray er udgået af produktion – er i dag erstattet af Minirin smeltetabletter).
Jeg vil fraråde børn, at fortælle det til for mange andre børn – kun til dem man er helt tryg ved. Men det er vigtigt, at de voksne omkring én, ved det. Især de voksne man er tryg ved. Det er vigtigt, at man ikke oplever det som et tabu. Jeg var fx meget glad for at opleve, at min lillebror også havde det – så føltes det mere normalt.
Vidste dine venner noget?
Min bedste veninde vidste det, men jeg havde ikke selv fortalt hende det. Min mor havde vist talt med hendes mor, der havde fortalt hende det. Jeg var ikke flov overfor hende, for vi var så tætte.
Var det et problem for dig, når du skulle overnatte ude?
Når jeg skulle sove ved min veninde eller på en lejrtur, brugte jeg altid en næsespray (Minirin). Men det var ikke altid, den virkede, og så kom jeg til at tisse i sengen, og jeg turde ikke sige det til nogen. Jeg synes også, det var pinligt at bruge sprayen. Jeg følte, at de andre kiggede sådan på mig.
Oplevede du børneinkontinensen som et stort, mellem eller lille problem i din barndom?
Derhjemme som et mellem problem. Når det skete ude, føltes det stort!
Tror du børn ville blive kede af at blive vækket om natten for at komme på toilettet?
Nej. Det gjorde mine forældre med min lillebror, for han vågnede slet ikke! Men han tissede alligevel i sengen, så det hjalp ikke rigtigt.
Hvilke hjælpemidler brugte I?
Jeg sov med et specielt lagen. Det var ok. Mine forældre skiftede det, når jeg havde tisset. Og så medicinen, når jeg skulle sove ude. Jeg brugte slet ikke ble. Så ville jeg føle mig som en baby!
