Alt for mange står op om natten

nightbed

Af Mette Hornum Bing, Læge, Laila Ravnkilde Marlet, Fysioterapeut og Torsten Sørensen, Overlæge
Kilde: KontinensNyt 1, 2009 s. 16-18

Download hele artiklen

Nattetisseri er unødvendigt 1 gang, 2 gange, ja hos nogen op til 7 gange. Hver nat. Hver anden dansker på 50 år og opefter står op om natten for at for at lade vandet. Det forstyrrer nattesøvnen, går ud over livskvaliteten og forøger risikoen for faldskader. Men natlig vandladning kan der overraskende nemt gøres noget ved. Det var budskabet på årets temadage for kontinensinstruktører i Roskilde og Silkeborg, hvor Mette Hornum Bing, Laila Ravnkilde Marlet og Torsten Sørensen var på talerstolen.

”Jeg prøver at knibe, og så kan jeg blive liggende 1 til 2 timer længere, før jeg skal op og tisse. På den måde mindsker jeg antallet af gange, jeg skal op om natten. Nu er det kun én gang”, siger Sigrid på 74, der glæder sig over bedre søvn og dermed langt større overskud om dagen.

”Skal man tisse, en halv time efter man har lagt sig, ja så er det noget pjat – så er det vanen, den er galt med. Og den kan man faktisk sagtens ændre.”, siger overlæge Torsten Sørensen

Sigrid og tusindvis af andre danske mænd og kvinder vandrer hver nat frem og tilbage mellem sengen og toilettet. Men fra naturens side er det slet ikke meningen, at vi at skal lade vandet midt om natten. Vi skal sove igennem, og faktisk er der en direkte sammenhæng mellem manglende livskvalitet og natlig vandladning, påpeger gynækolog og overlæge ved Kolding Sygehus Torsten Sørensen.

”Man føler typisk tissetrang ved 500 ml. Men ekspedienten der holder sig meget længe, kan komme op på at rumme en liter, og det er alt for meget og er desuden rigtig skidt for blærens funktionsevne”, siger Torsten Sørensen.

Jo flere gange man skal op om natten for at lade vandet, jo mere går det ud over såvel helbred som livskvalitet. Humøret, kræfterne og koncentrationen forringes, og man bliver irritabel og får sværere ved at overkomme daglige gøremål, supplerer læge og ph.d. Mette Hornum Bing. Også risikoen for hjertesygdomme og dødelighed forøges, hvis man ikke får sin nattesøvn, påpeger de. Undersøgelser foretaget af Torsten Sørensen og Mette Hornum Bing viser, at langt flere end hidtil antaget kæmper med natlig vandladning – i fagsprog kaldet nykturi.

Men undersøgelserne viser også, at det er nemt at afhjælpe problemet hos langt de fleste.

Konsekvenser af natlig vandladning

  • Forringet livskvalitet
  • Dårligere helbred
  • Uoplagthed om dagen
  • Koncentrationsproblemer
  • Dårligt humør
  • Risiko for faldskader
  • Forhøjet blodtryk
  • Hjerte-kar-sygdomme.

Årsager og udredning
Kroppen er normalt så snedigt indrettet, at den producerer mindre urin om natten, forklarer Torsten Sørensen. Hypofysen i hjernen udskiller et hormon, vasopressin, der sænker nyrernes aktivitet om natten, men mange nattetissere producerer ikke nok af hormonet. Og det kan altså forårsage de mange toiletbesøg om natten.

Men et stort antal nykturi-tilfælde skyldes simpelthen ’bare’ dårlige vaner. For meget kaffe for sent på aftenen kan sagtens være synderen. Det kan også skyldes overaktiv blære, dvs. at blæren melder sig fuld uden at være det. Men helt andre årsager kan også spille ind.

Ved udredningen er der en lang række forhold, som er vigtige at holde øje med, siger fysioterapeut Laila Ravnkilde Marlet, der i sit masterstudie har set nærmere på årsager til, samt indvirkninger og løsninger på nykturi.

Først og fremmest er det væsentligt at få udfyldt væske- og vandladningsskemaer, så man kan få kortlagt adfærd, mængder og intervaller. Dernæst er det vigtigt at se på hormonbestemte aldersforandringer, medicinforbrug, generel fysisk og psykisk tilstand, irriteret blære, forstørret prostata hos mænd, dårlige vaner, som fx at man tisser for en sikkerheds skyld, nu man alligevel er vågen, eller at man ikke får tømt blæren helt inden natten.

Også blærebetændelse, natlig polyuri, natlige vejrtrækningsproblemer og obstruktiv søvnapnø bør der i nogle tilfælde undersøges for nævner de tre specialister.

Knib og sov videre
En stærk bækkenbund er imidlertid afgørende næsten uanset hvad. Bækkenbunden understøtter blæren og dermed også blærefunktionen, som igen påvirker de signaler, der sendes til hjernen. Derfor er bækkenbundstræning og knibeøvelser en væsentlig måde at træne blæren til at holde igen med signalerne om natten.

Hvis man kan knibe sammen og lægge sig om på den anden side og sove videre i stedet for at gå ud og tisse, kan man dermed til en vis grad lære at undertrykke refleksen og få sin nattesøvn, siger Torsten Sørensen.

Mange faldskader på turen til toilettet
Laila Ravnkilde Marlet påpeger desuden, at der er en hidtil overset sammenhæng mellem nykturi og faldskader. Når man halvsovende famler sig vej til toilettet, sker der ofte faldulykker, ikke mindst hos ældre mennesker.

Man snubler i tæppet eller over dørtrinet, og nogle lader være med at tænde lys, fordi de ikke vil vågne for meget. Andre kan ikke lige finde deres briller og falder eller støder derfor ind i ting undervejs, siger Laila Ravnkilde Marlet, der har skrevet en masterafhandling om emnet.

Så nykturi fører mange andre skavanker med sig, der alt i alt er både livskvalitetsberøvende og samfundsøkonomisk uholdbart.

Gode råd

  • Undgå at drikke de sidste 2-3 timer af dagen
  • Fortag knibeøvelser, når vandladningstrangen melder sig
  • Sørg for at tømme blæren helt, inden du skal sove
  • Få undersøgt hvad der er årsagen til de natlige toiletbesøg.

Natlig vandladning hos voksne
– hvad er normalt?

  • 1 1⁄2 liter væske om dagen er et normalt væskeindtag (inkl. kaffe, te mv.)
  • Væskeindtag og vandladning svarer nogenlunde til hinanden
  • Vi tisser normalt 6-7 gange i døgnet
  • Om dagen tisser vi hver 3.-4. time
  • Vandladningen om morgenen er på op til 5-6 dl.
  • Vandladningen om dagen er på 2-3 dl.
  • Den natlige urinproduktion er normalt 35% af den samlede døgnproduktion.

Årsager til nattetisseri
Man drikker for meget om aftenen – og kaffe, te og alkohol er desuden vanddrivende. Nogle har en overaktiv blære, hvor blæren for tidligt melder at den er fyldt.

Mangel på vasopressin, som er det hormon, der hæmmer nyrernes aktivitet om natten.

Dårlige vaner med at tisse for ofte. 6-7 gange i døgnet er det normale. Der skal om dagen helst gå 3-4 timer mellem hvert toiletbesøg, dog afhængigt af, hvor meget man drikker.

Hos mænd er en forstørret prostata med til at øge antallet af toiletbesøg, idet prostataen trykker på blæren, så der er mindre plads til urinen.

Udredningens mange vinkler
En række vinkler kan være med til at kortlægge og dermed afhjælpe nykturi-tilfælde:

  • Registrering af søvnrytme og søvnlængde
  • Kortlægning af årsager til, at personen vågner om natten
  • Væske-vandladnings-skemaer
  • Natlig polyuri (øget urinproduktion om natten)
  • Kombination af polyuri og overaktiv blære
  • Forekomst og analyse af eventuelle smerter
  • Fysisk samt psykisk tilstand
  • Undersøgelse for overaktiv blære
  • Undersøgelse for nedsat blærekapacitet
  • Observation af obstruktiv søvnapnø
  • Kortlægning af medicinforbrug og -indtag
  • Eventuelle inkontinens diagnoser
  • Blærebetændelse
  • Væskeindtag og vaner i timerne inden natte søvnen
  • Bækkenbundsstyrke.

Kilde: SCA. Tekst redigeret af redaktionssekretær Aase Randstoft, Kontinensforeningen.

De, der skal tisse om natten, har det svært

toiletfaded

Af Torsten Sørensen, Overlæge, Kolding Sygehus
Kilde: KontinensNyt 1, 2006, s. 15-17

Download hele artiklen

Mennesket har et fundamentalt behov for søvn. Det er simpelthen væsentlig for ens velbefindende og funktion om dagen (1). Hvis søvnen afbrydes en eller flere gange, fordi man skal op om natten for at tisse, går det i høj grad ud over livskvaliteten. Man bliver i dårligt humør, uoplagt og begår måske fejl på sit arbejde. Dertil kommer risikoen for at falde over borde, dørtrin og sengetæpper om natten, fordi man halvsovende vakler ud til toilettet. Derfor koster natlig vandladning formentlig samfundet og erhvervslivet mange penge, fordi medarbejderne har sovet dårligt om natten, eller de ældre medborgere kommer til skade på vej til toilettet (2). Dertil kommer, at mangel på ubrudt søvn kan medføre adskillige medicinske, neurologiske og psykiske lidelser (1). Og da nattetisseri er en af de hyppigste årsager til, at man vågner om natten, (3) er der også store gevinster at hente, hvis tilstanden helbredes eller bedres.

Hvis man vågner om natten, fordi man skal tisse, har man pr. definition natlig vandladning (nykturi). Tidligere mente man, at en enkelt natlig vandladning var normalt, men nu har man internationalt vedtaget, at antallet af natlige vandladninger er uden betydning for definitionen. Til gengæld er natlig vandladning så hyppigt, at man næppe kan tale om en sygdom, men mere om et folkesundhedsproblem.

Som det bl.a. fremgår af en opgørelse fra Gynækologisk afdeling på Kolding sygehus (Fig. 1), stiger hyppigheden af natlige vandladninger med alderen. Derfor har det været en naturlig tanke, at nykturi er en normal del af, at man bliver ældre. Og det er formegentlig en af grundene til, at natlig vandladning har været et stærkt undervurderet problem.

Heldigvis er der ved at komme øget fokus på tilstanden. Og det er godt, for som det fremgår af Fig. 2 får man dårligere og dårligere livskvalitet desto flere gange, man skal op om natten for at tisse.

Årsager
Der er mange årsager til nykturi. En simpel grund er, at man drikker alt for meget om aftenen, inden man skal i seng. Hvis man har det problem, kan det måske hjælpe, hvis man tænker på, at det, man drikker efter klokken atten, skal man af med om natten.

Har man dårligt hjerte, kan det medføre, at man ophober væske (ødemer) i kroppen. Denne væske udskilles gennem nyrerne, når man lægger sig for at sove. Blæren fyldes, og man vågner, fordi man skal tisse.

Hvis man har en såkaldt overaktiv blære, betyder det, at blæren ikke kan rumme så meget urin, som hos raske personer. Der skal derfor ikke så meget urin i blæren, før det udløser en vandladningstrang – også om natten.

Normalt har naturen sørget for, at man ikke danner så meget urin, når man sover, som når man er vågen.

Mængden af urin, der dannes om natten, er mindre end den, man danner om dagen. Dette er meget hensigtsmæssigt! Men hos nogle mennesker fungerer denne mekanisme ikke rigtig. Man kan sige, at der er gået “kuk i programmeringen”. Når det sker, fremkommer en tilstand, som kaldes natlig polyuri – man danner for meget urin om natten. Hvor meget urin, der skal dannes, før man taler om natlig polyuri, afhænger af alderen. Unge mennesker har tilstanden, hvis den natlige urinmængde udgør mer end ca. 20% af hele døgnets urinmængde, mens det hos ældre er mere end ca. 30%.

Normalt reguleres døgnets urinproduktion af det såkaldte antidiuretiske hormon, vasopressin. Jo mere vasopressin, der er til stede, desto mindre urin danner man. Årsagen til, at den natlige urinproduktion er relativ stor hos nogle mennesker, skyldes netop, at de har en nedsat produktion af vasopressin; produktionen af hormonet falder med alderen. Og det er årsagen til, at ældre mennesker producerer forholdsvis mere urin om natten end om dagen.

Undersøgelse
Når lægen skal undersøge, hvilke årsager der er til natlig vandladning, begynder man ofte med at optage en grundig sygehistorie. Den alene giver et godt fingerpeg om, hvad årsagen til problemerne kan være. Des-uden vil lægen bede patienten om at føre et såkaldt væske-vandladnings-skema, dvs. en vandladningsdagbog, hvori man noterer, hvor meget man indtager af væske og hvor meget, man tisser ud. Samtidig skal man notere, hvornår man gør det. De to ting – sygehistorien og vandladningsdagbogen – vil i langt de fleste tilfælde kunne afsløre årsagen til tilstanden. Og dermed også hvilken behandling, der er nødvendig.

Ofte kan man selv undersøge, hvad der er årsagen til den natlige vandladning. Man måler simpelthen, hvor meget man drikker i løbet af et døgn, og hvornår man gør det. Samtidig noterer man, hvornår og hvor meget man tisser.

Mange har – i hvert fald tidligere – haft den opfattelse, at det er godt at drikke. Og at drikke meget, er meget godt. Men sådan er det ikke! Der er intet videnskabeligt belæg for, at det er godt at drikke meget. Heller ikke for, at man skal drikke mindst to liter væske i døgnet (4). Derimod er det klart, at hvis man indtager meget væske, skal man også af med meget urin. Og hvis man drikker meget om aftenen, skal man sædvanligvis også op for at tisse om natten.

Størrelsen af væskeindtaget er af mindre betydning. Det vigtigste er urinproduktionen. Den skal ligge omring en liter i døgnet. Hvis den gør det, er der nok urin til, at man kan komme af med de affaldsstoffer, man nu engang skal af med gennem vandet. Og så skal man normalt ikke op om natten, fordi man indtager for meget væske.

Behandling
Behandlingen af natlig vandladning afhænger naturligvis af årsagen til tilstanden. Hvis det viser sig, at man har et stort væskeindtag om aftenen i form af kaffe eller te, vil det være naturligt at nedsætte det. Hvis årsagen til den natlige vandladning skyldes udskillelse af ødemer (væske i kroppen), kan man forebygge udskillelsen af væsken ved at lægge sig sidst på dagen. Eller man kan indtage lidt vanddrivende medicin sidst på eftermiddagen, så væsken er udskilt, inden man skal i seng.

Hvis årsagen er natlig polyuri, fordi der er mangel på vasopressin, kan tilstanden bedres ved at tilføre hormonet. I Danmark er det markedsført under betegnelsen Minirin. Det er et velkendt præparat, som i mange år har været anvendt i behandlingen af børn, der tisser i sengen om natten, når de sover. Men hvis man er ældre end 65 år, skal man være forsigtig med at indtage stoffet. Det kan nemlig medføre en nedsættelse af saltindholdet i blodet.

Og det er ikke helt ufarligt
Ofte kan nykturi bedres med små midler. Og hvis det lykkes med relevant behandling at nedbringe antallet af natlige vandladninger, øger man patienternes livskvalitet væsentligt. Derfor er det en god idé at kontakte sin læge, hvis det er et problem, at man skal op om natten for at tisse.

Referencer
(1) Jennum P. Sleep and nocturia. BJU International 2002; 90 (Suppl. 3):21-24.
(2) Kobelt G, Borgström F, Matthiasson A. Productivity, vitality and utility in af group of healthy professionally active individuals with nocturia. BJU International 2003; 91(3):190-195.
(3) Bing MH. Personlig meddelelse. 2003.
(4) Valtin H. “Drink at least eight glasses of water a day.” Really? Is there scientific evidence for “8×8”? Am J Physiol Regul Integr Comp Physiol 2002; 283(5):993-1004.

Natlig vandladning hos voksne

natligforside

Af Lars Alling Møller, Præsident, Kontinensforeningen
Kilde: KontinensNyt 3, 2007, s. 25

Download hele artiklen

Det er specielt ældre mennesker, der er generet af natlige vandladninger
Hyppig natlig vandladning er et stort og ofte overset problem. Dette til trods for, at der findes effektive og enkle metoder til behandling af problemet. Derfor har Kontinensforeningen udarbejdet denne ny pjece.

Vi er glade for, at fagpersoner med stor indsigt i natlig vandladning, har deltaget i dette arbejde. Bestyrelsesmedlem, fysioterapeut Laila Ravnkilde Marlet fik idéen til denne pjece, og har stået for den redaktionelle udførelse af pjecen. Laila har gjort et stort arbejde for at samle de enkelte afsnit, så vi nu kan tilbyde endnu en informerende og målrettet pjece, der henvender sig til personer, der er generet af natlig vandladning – samt til deres pårørende. Pjecen kan dog også med fordel læses af professionelle behandlere, som har behov for en hurtig indføring i emnet.

Til dagligt har Laila i sin egenskab af fysioterapeut kontakt med personer med blandt andet problemet natlig vandladning – og har således praktisk kendskab til, hvordan tilstanden afhjælpes. Laila er desuden uddannet Master i Rehabilitering med speciale i vandladningsproblemer.

En anden fagperson, der som forfatter har medvirket til pjecens indhold, er læge Mette Bing. Mette er godt på vej i sin uddannelse til gynækolog og har skrevet en videnskabelig afhandling om natlig vandladning.

Den tredje forfatter er Torsten Sørensen, der i mange år har arbejdet som overlæge på gynækologisk afdeling, Kolding Sygehus. Igennem sit arbejdet har han stor indsigt i udredning og behandling af kvinder med hyppig natlig vandladning.

Resultatet af samarbejdet er blevet en overskuelig og for de fleste let tilgængelig indsigt i udredning og behandling af hyppig natlig vandladning

Som det fremgår af pjecens forskellige afsnit, er det specielt ældre mennesker, der er generet af natlige vandladninger. Læseren får blandt andet ideer til, hvordan man selv på en praktisk måde kan afhjælpe nogle af symptomerne. Opstår et behov for lægelig eller anden behandling, fortæller pjecen også om behandlingsmuligheder.