Af  Anne-Cathrine Kvist Visborg,
Velfærdsteknologisk- og kvalitetskoordinator,
Brønderslev Kommune

I Brønderslev Kommune er der oprettet en IdéBank, hvor medarbejderne kan indsende gode idéer, hvis de fx står i en situation, som de tænker kan løses med velfærdsteknologi. Og det var netop sådan en idé, der blev indsendt af en SOSU medarbejder, som undrede sig over, at det er så svært at opsamle urin til urinprøver hos ældre borgere, der fx bruger ble. Hendes oplevelse var, at den nuværende praksis var både uværdig, besværlig og ofte også forbundet med dårlige arbejdsstillinger for medarbejderne. Da EU kort efter offentliggjorde puljen ”Active and assisted living”, greb Brønderslev Kommune derfor muligheden for at få udviklet et produkt, som medarbejderne efterspørger i hverdagen.
 
Med stor hjælp fra det lokale EU-kontor lykkedes det Brønderslev Kommune at skabe et konsortium bestående af et Universitet fra Østrig, et tekstilfirma fra Østrig, 12 hollandske plejehjem samt et hollandsk firma, der udvikler produkter til inkontinens. Sammen sendte de en ansøgning ind til EU, hvor formålet er at søge midler til at udvikle et innovativt produkt, der dels er nemt at påsætte borgeren, dels kan opsamle urin, mens borgeren går, står eller ligger. Produktet vil indeholde en sensor, der registrerer, når der er opsamlet den passende mængde urin og derefter give en alarm til medarbejderen. På den måde kan borgeren få ro til at lave urinprøven og medarbejderen kan fortsætte sin køreliste uden forsinkelser og uden bekymringer om at gå fra en borger, der sidder på toilettet.
 
I projektet skal Brønderslev Kommune fungere som slutbruger. Det vil sige, at deres rolle bl.a. bliver at bidrage med viden om praksis, bidrage med både medarbejdere og borgere til selve udviklingen af produktet samt agere teststed, når prototypen er udviklet. Brønderslev Kommune får dermed en stor og afgørende rolle i projektet, såfremt EU godkender ansøgningen.
 
I november godkendte EU ansøgningen og finansierer dermed en stor del af projektet, som starter op i april 2021 og varer resten af året.

bacteriaphone

Kilde: abena.dk
Redigeret af sekretariatschef Aase Randstoft, Kontinensforeningen
September 2013

Der er flere bakterier på din telefon end på dit toiletbræt
En række studier fra USA foretaget af Dr. Charles Gerba, der er mikrobiolog ved University of Arizona, viser at telefonen er den værste synder på kontoret med op til 50 gange så mange bakterier som på et toiletbræt, efterfulgt af selve skrivebordet, tastaturet og musen. Antallet af bakterier på kontoret steg i gennemsnit med op til 31 % i løbet af en arbejdsdag, og mange steder var der tilstrækkeligt med bakterier til at forårsage sygdom. Det kan anbefales at forebygge smitsomme sygdomme ved at desinficere sit kontormiljø og have en god håndhygiejne.

Desinfektionsservietter kan fjerne 99,9 % af bakterierne
I studierne fra University of Arizona brugte den ene halvdel af personalet på de forskellige testkontorer desinfektionsservietter til at rengøre deres skriveborde. Resultatet af undersøgelserne her viste, at bakteriemængden kunne reduceres med op til 99,9 %.

Det kan derfor anbefales, at kontorer bruger desinfektionsservietter til telefoner, mobilen, musen, tastaturet, skrivebordet, kaffemaskiner, dørhåndtag og andet ca. én gang om dagen, fx lige efter frokost. Hvis flere deler telefon eller skrivebord, kan det være en god idé at desinficere oftere.

God håndhygiejne og korrekt vask af hænderne er altid sygdomsforebyggelse for både børn og voksne.

Af Louise Gammelholm, sekretariatsleder hos Kontinensforeningen

For mange mennesker er sommeren en dejlig tid, men for nogle mennesker er ferietid og udflugter lig med frustration.

Kontinensforeningens sekretariat modtager henvendelser af en hver art, og man ved aldrig, hvad spørgsmålet går på, når man tager telefonen: “Min kone har haft en blodprop i hjernen og er nu blevet inkontinent…”, “min dreng på 12 år laver i bukserne, hvad skal jeg gøre?”, “vi er en gruppe borgere i Hundested, som vil høre, om vi kan få nogen ud og holde foredrag om inkontinens?” , “findes der en pjece på arabisk, “findes der særlige taxaselskaber, der henvender sig til inkontinente?”

En type henvendelser er dog svære. Det er dem, hvor der er en frustration og vrede i stemmen, allerede inden samtalen er startet. Når en ældre mand ringer ind og spørger, om der findes særlige taxaselskaber for inkontinente, så lyder det måske komisk, men årsagen er reel og trist.

Sagen drejer sig egentlig om, at han gerne vil på bustur med nogle andre, lokale seniorer. Men han er nervøs for, at han får et uheld på turen, og hvad gør man så, hvis man er sammen med en masse venner og bekendte i en fælles bus ude i noget natur et sted, og pludselig har brug for et brusebad og skiftetøj?

Med til historien hører, at han er udredt og har fået bevilliget hjælpemidler via kommunen. Problemet er træls og selvom han spørger til et forstående taxaselskab, så er dette næppe reelt en løsning for ham.

Meld dig ind i Kontinensforeningen og bliv en del af fællesskabet her.

Inkontinens koster livskvalitet

Ofte ringer mennesker ind, fordi de er frustrerede over, at de endnu en gang ikke tør deltage i familiens juleaften eller anden sammenkomst, fordi de er bange for at have et ”uheld” i løbet af aftenen. Eller de tør ikke tage på ferier eller udflugter med venner og bekendte af frygt for at have et ”uheld”. De føler, at de igen skal planlægge en anderledes ferie eller udflugt, end den de ønsker sig.

Essensen af disse svære samtaler er den samme: Tabet af livskvalitet og den naturlige frustration og vrede, der følger med. Inkontinens er et forfærdelig åg at bære for dem, der er virkelig ramt, og hvor behandling endnu ikke har løst problemet. Det kan ødelægge så meget på så mange planer og er voldsomt tabuiseret.

Når man snakker med de mennesker, der ringer til Kontinensforeningens telefonrådgivning, forstår man, hvorfor det er så vigtigt, at vi står sammen og arbejder for at få aftabuiseret inkontinens.

Er du også udfordret af inkontinens?

Kontinensforeningen arbejder konsekvent med at aftabuisere lidelsen. Samtidig prøver vi at hjælpe det enkelte menneske ved at tilbyde mulighed for et fællesskab med andre i samme situation. Bl.a. har vi en samtale/støttegruppe, der mødes hver måned, samt vores dejlige sommer-retreat på Fyn.

Meld dig ind i Kontinensforeningen og bliv en del af fællesskabet her.

Kontinensforeningens formand Kirsten Kaysen var i april med til at sætte fokus på inkontinens, da hun stillede op til et interview i Ugeskrift for Læger.

Du kan læse artiklen her.

Af Gerd Johnsen, specialsygeplejerske SD

For mange betyder en ændring af opholdssted, kost og spisetider og den daglige rytme, at tarmsystemet ikke rigtig fungerer, som det plejer – og ikke mindst kan vi blive udsat for toiletforhold, der ikke altid er lige indbydende! Dertil er der også en psykisk faktor, som kan give anspændthed i kroppen og ændre tarmfunktionen. Denne artikel fortæller om, hvordan du kan imødegå en god tarmfunktion under ferien eller andre vigtige sociale sammenkomster – altså behandling af afføringsproblemet her og nu med afføringsmidler og stoppemidler.

Forstoppelse: Kan opstå på grund af ændringer i de daglige rytmer. Symptomerne kan være manglende afføring og følelsen af ikke at være tømt, oppustet mave med øget luft, kvalme, mavekneb, nedsat energi og trivsel. Hav 2 typer afføringsmiddel med dig: Et der virker på tarmindholdet, f.eks. 2 tabletter Magnesia som tages kl. 22. Dette kan også tages forebyggende, hvis du ved, at du får forstoppelse på ferie. Husk i den forbindelse at drikke minimum 1,2 liter væske i døgnet. Det andet afføringsmiddel, der virker på tarmbevægelsen, er f.eks. Actilax / Laxoberal dråber eller Dulcolax / Toilax tabletter. Se dosis på pakningen. Disse afføringsmidler er gode til hurtigt tarmtømning. De afføringsmidler, som både virker på tarmindholdet og på tarmbevægelsen, virker efter cirka 10 timer efter indtagelse. Så ønskes afføringen om morgenen tages midlerne ved sovetid.

Manglende afføringstrang: Kan være forstoppelse højere oppe i tarmen, men ofte er det en psykisk blokering for fremmede toiletter. Mange har det sådan med fremmede toiletter: 8 dage på Mallorca, dejlig ferie– men jeg kommer også hjem med 2 kg afføring i tarmen! I dette tilfælde kan man øge trykket i tyktarmen med de førnævnte afføringsmidler, men afføringstidspunktet kan blive uforudsigeligt, hvilket ikke er rart på ferien. Det lettest er at have et lille klyx med, f.eks. Glyoktyl, Toilax eller stikpiller, f.eks. Dulcolax, til at starte afføringstrangen. Endetarmsafføringsmidler virker 5-20 minutter efter de er givet i endetarmen. Husk også at sætte dig i den korrekte siddestilling for afføring.

Den akutte turistdiarré: Er forårsaget af maveinfektion eller madforgiftning. Symptomerne er her voldsomme, ustyrlige diarréer, mavesmerter, stikkende afføring og ufrivillig afføring. I dette tilfælde anvendes et stoppemiddel, som nedsætter tarmens bevægelse, f.eks. tablet Imodium / Imolope. Loppefrøskaller, f.eks. Husk eller Sylliflor, kan fortykke tarmindholdet. Dosis se på pakningerne. I voldsomme tilfælde er det godt at tage begge midler.

Den hyperaktive tarm med diarre til følge: Pludselig rumler maven og man får akut afføringstrang med 15 sekunder til at nå toilettet, og så vælter det tynde afføring ud. Er du ikke i nærheden af et toilet, får du ufrivillig afføring i bukserne. I denne situation anvendes et stoppemiddel, som hæmmer tarmbevægelsen, f.eks. tablet Imodium / Imolope. Dosis er ikke som beskrevet på pakningen. Det kan være fra 1 til 4 tabletter i døgnet til at holde tarmen i ave. Det er en god ide at have afprøvet inden ferien, hvor mange tabletter der skal til for at holde tarmbevægelsen i ave.

Ufrivillig afføring: Der er mange årsager til ufrivillig afføring. Den hyppigste er diarre, grødet afføring eller forstoppelse. Når du skal på ferien, så gælder det om, at du styrer din tarmfunktion og derved opnår frihed til at nyde ferien. Du kan vælge stop/start metoden, som gå ud på at nedsætte tarmbevægelsen, så der ikke kommer afføring og så sætte tarmbevægelsen i gang hver anden eller tredje dag. Du sætter tarmen i ”stå” med f.eks. tablet Imodium / Imolope, så du bliver uafhængig af et toilet, når det er nødvendigt. Så vælger du hjemmedage til tarmtømning på f.eks. hotellet, hvor du hver anden eller tredje dag holder pause med stoppemidlet og tager afføringsmiddel i rigelig mængde, f.eks. tabletter Dulcolax / Toilax eller Dråber Actilax/ Laxoberal om aften kl. 22 og drikker rigeligt, således at du tømmer tarmen næsten morgen. Herefter tager du stoppemidler igen, så du er sikre på at holde tarmen i ave. En anden måde at holde tarmen i ave er, at du regulerer tarmfunktionen ud fra konsistensen på din afføring jf. ovennævnte.

 

(Bragt i medlemsbrevet juni 2020)

Af Mette Hulbæk,
Forskningssygeplejerske og Ph.d., Sygehus Sønderjylland.

Hos kvinder kan en nedsynkning af underlivet være skyld i urin- og afføringsinkontinens. Livskvaliteten bliver påvirket af disse problemer på mange forskellige måder, og man kan søge hjælp hos egen læge eller hos kontinenssygeplejersken. På kvindens vej gennem sundhedsvæsenet kan hendes viden om sig selv, livet med sin inkontinens og ønsker for behandlingsforløbet have afgørende betydning for det rigtige valg af behandling.

I dag kræver både patienter, politikere og de sundhedsprofessionelle, at sundhedsvæsenet bevæger sig mod en mere patientcenteret pleje‐ og behandling, og at patienterne mere systematisk bliver inddraget i eget behandlingsforløb og valg af behandling.

Begrebet fælles beslutningstagning er en systematisk proces for samarbejdet mellem patienten og den sundhedsprofessionelle. Internationalt kan man finde begrebet som shared decision making. Fælles beslutningstagning hjælper patienter og sundhedsprofessionelle i de mange sundhedsvalg, hvor der findes flere muligheder. I en systematisk dialog deler den sundhedsprofessionelle sin sundhedsfaglige viden med patienten, men ikke mindst deler også patienten sin viden om sit liv med sygdommen og hvad hun finder vigtigt med den sundhedsprofessionelle. På den måde skal de to parter sammen finde frem til, hvilke sundhedsvalg eller hvilken behandling, der vil være bedst for den enkelte patient.

Sundhedsstyrelsen, Region Syddanmark, Sygehus Sønderjylland og Knud & Edith Eriksens Mindefond har finansieret et større projekt, som i foråret blev forsvaret ved Syddansk Universitet. Projektet har over en 3 årig periode udviklet og testet et online værktøj til den fælles beslutningstagning mellem kvinder med nedsynkningssymptomer og de sundhedsprofessionelle. Projektet er udsprunget fra afdelingen for Kvindesygdomme ved Sygehus Sønderjylland, og undervejs har gynækologiske afdelinger på Kolding Sygehus, Odense Universitetshospital, Herlev Hospital og Aalborg Universitetshospital deltaget.

Patienter, læger, sygeplejersker, fysioterapeuter, ledere og ekspertgrupper har gennem workshops, interviewstudier, fokusgrupper og spørgeskemaundersøgelser udviklet en funktion i en eksisterende regional app (’Mit Sygehus’ app’en i Region Syddanmark). Funktionen skal understøtte fælles beslutningstagning, og består af et spørgeskema, som patienterne skal besvare hjemmefra før deres første møde med den gynækologiske klinik og sygehuset. Spørgeskemaet handler om den enkelte kvindes ønsker og problemer. Svarene bliver via app’en koblet sammen med de sundhedsprofessionelles viden om de forskellige mulige behandlingstilbud og deres indvirkning på symptomer fra nedsynkningen såsom inkontinens, tyngdefornemmelse og indvirkningen på seksuallivet.  Den enkelte kvindes individuelle profil fremkommer, når hendes problemer og ønsker bliver sat i relation til de gængse behandlinger og visualiseret i hendes elektroniske patientjournal på sygehuset. På den måde kan profilen danne udgangspunkt for samtale mellem parterne.

Evalueringen af det samlede projekt viste, at både patienter og sundhedsprofessionelle er positive overfor fælles beslutningstagning som et begreb. En stor del af de patienter, der anvendte app’en og så profilen ved konsultationen, syntes at den hjalp dem.

For de sundhedsprofessionelle var det stadig uvant at arbejde med en sådan profil undervejs i konsultationen. Og det var også tydeligt, at den valgte patientgruppe af kvinder, som har en gennemsnitsalder ofte over 65 år, havde udfordringer med at finde og besvare spørgeskemaet hjemmefra inden konsultationen. Der skal fortsat udvikles på brugen af funktionen.

For mere information om fælles beslutningstagning og projektet:

  • www.vibis.dk: Hjemmesiden for Danske Patienter – > brugerinddragelse –> inddragelse i eget forløb – > fælles beslutningstagning
  • Developing and testing an online tool for patients with pelvic organ prolapse to support shared decision making – Phd Afhandling 2019, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet.
  • Deltag i Kontinensforeningens webinar den 9. februar 2021.

Af Inge Jessen, medlem af Kontinensforeningen

En banal operation, som desværre kom til at påvirke nervestyringen af urinvejene, gjorde mig inkontinent i en alder af 25. I lang tid var det til at håndtere med bækkenbundsøvelser.

Senere, efter en fjernelse af livmoderen, der havde haft en støttende funktion, måtte jeg indse, at det ikke var nok.

Så måtte jeg i gang med apotekerens hylder, “Vesicare” hed datidens vidunderpille, som i mange år kunne holde mig tør, hvis jeg samtidigt styrede mit væskeindtag. Men så kom overgangsalderen!

Slimhinderne blev til pergamentpapir, uden evne til at holde tæt. Nu var gode råd dyre, ingen vej uden om kirurgien – den første operation mod inkontinens blev eneste løsning, der måske kunne udskyde den værst tænkelige af alle løsninger: Bleerne!

Meld dig ind i Kontinensforeningen og bliv en del af fællesskabet her.

Det lykkedes, og da der igen efter næsten ti år viste sig tegn på utæthed, måtte jeg under kniven igen, ny metode… desværre ikke helt vellykket.

Men nu var Contrelle kommet på banen, Whauw, det var bare helt fantastisk. Dyr løsning, men på recept og forsikret i “Danmark” så gik det endda. Så længe jeg selv kunne betale, så jeg ingen grund til at belemre min kommune. Den barriere kunne jeg nemlig ikke overvinde: At skulle fortælle om mit problem til en sagsbehandler i kommunen!

Lever med ble idag

Desværre ophørte de paradisiske tilstande, da jeg fik Stroke og ikke mere var i stand til at benytte Contrelle, der skal jo fingerfærdighed til. Hvad kunne nu hjælpe mig mod Niagaras filial, som havde taget plads i min blære?

Sidste fase var nået, bleerne tårnede sig truende op i horisonten, og så måtte jeg nødvendigvis ud af skabet og hen til kommunens sagkyndige på blebukser.

De sidste ni år har jeg levet sammen med et stadigt stigende antal buksebleer med stadigt voksende suge-evne. Sikke da et ord, suge-evne.

Det kræver logistiske evner at foretage “ekspeditioner” uden for hjemmet. Forefindes der et passende toilet? Gerne handicapmodellen. Hvor mange buksebleer skal pakkes ned? Husk lige også at tage skiftetøj med for alle tilfældes skyld! Glem ikke plastikposerne! Sikke et bøvl.

Måske sker det for tit, at jeg vælger at blive hjemme. I denne coronatid er det jo en dyd. Men én ting har jeg lært: At tale om tingene, at bearbejde tabu’erne og at støtte andre, som befinder sig i samme situation, ja det giver energi til at komme ind i kampen og flytter hegnspæle.

Meld dig ind i Kontinensforeningen og bliv en del af fællesskabet her.

Når man hører Inges historie, forstår man, hvorfor det er så vigtigt, at vi står sammen og arbejder for at få aftabuiseret inkontinens.

Er du også udfordret af inkontinens?

Kontinensforeningen arbejder konsekvent med at aftabuisere lidelsen. Samtidig prøver vi at hjælpe det enkelte menneske ved at tilbyde mulighed for et fællesskab og med andre i samme situation. Bl.a. har vi en samtale/støttegruppe, der mødes hver måned, samt vores dejlige sommer-retreat på Fyn.

Meld dig ind i Kontinensforeningen og bliv en del af fællesskabet her.

Af Cecilie C. Caspersen, antropolog og projektleder, Københavns Kommune

Københavns Kommune har i samarbejde med Gastroenheden på Hvidovre hospital opnået gode resultater med en ny uddannelse, der hjælper kvinder, der lider af analinkontinens – en tabuiseret og ensom lidelse, som 200.000 danskere kæmper med.

Analinkontinens indebærer problemer med at holde på luft og/eller afføring, og rammer danskere i alle aldre. Kun 1 ud af 3 opsøger hjælp for lidelsen, da den for mange opleves så skamfuld, at de går med den i ensomhed.

Kvinderne får viden og konkrete øvelser
Fra januar til juni 2020, har 42 kvinder i alderen 31-83 år gennemført uddannelsen, der består af tre undervisningsgange á to timers varighed, fordelt over en måned.

Uddannelsen er en kombination af viden om tarmen og bækkenbundens anatomi, og fysiologi, fysiske øvelser samt hjælpemidler, som deltagerne kan tage med sig hjem.

På uddannelsen finder kvinderne ud af hvilke redskaber, der virker for dem. Det vil ofte være en kombination af den konkrete viden om tarm og bækkenbund, og hjælpemidler. Kvinderne er blandt andet blevet introduceret til fibertilskud, “mini-skyl”, analprop og bækkenbunds-træningsøvelser.

Uddannelsen gør en stor forskel
Siden januar 2020, har der været nye hold hver måned, og underviserne oplever, at tidligere deltagere “henviser” nye deltagere til uddannelsen, da uddannelsen har gjort en forskel for dem.

”Jeg føler mig bedre klædt på til at gå ud i livet” siger en kvinde i slutningen af 60’erne efter endt uddannelse og fortsætter;  ”Jeg har jo ikke haft uheld, efter jeg har været hos jer. Det føler jeg som en mega sejr, som er fantastisk for mig. Jeg behøver ikke at være nervøs, hvis jeg er ude et sted, der sker ikke noget. Jeg får ikke den der luft i maven og der er mere styr på min afføring”.

Generelt har kvinderne, der har deltaget i København kommunes pilotprojekt, oplevet en markant forbedret hverdag, nedsat deres inkontinens, samt brudt et tabu de har båret på i årevis.

Begrænsningerne bliver mindre
Udover at være en tabuiseret og en ensom problemstilling, er analinkontinens også meget hæmmende for den enkelte person.  Efter uddannelsen har flere af kvinderne derfor fået mod på at opsøge situationer, de før har undgået eller frygtet.

F.eks. har en kvinde på 67 år, efter deltagelse på uddannelsen, været til tandlæge for første gang i 4 år. Hun har indtil nu ikke ville gå til tandlægen af frygt for ikke at kunne holde sig eller have mulighed for at kunne rejse sig fra tandlægestolen og nå toilettet i tide. Men på uddannelsen har hun fået de nødvendige redskaber, så hun i ro kan gå til tandlægen.

I en evaluering af uddannelsen svarer 72,5% af de 42 adspurgte kvinder, at de oplever en sammenhæng i forløbet og mærker en forskel ved endt uddannelsesforløb. Alle 42 kvinder har målbart fået reduceret deres analinkontinens og oplever overordnet en mere mental og fysisk handlefrihed.

Derudover svarer 90% af kvinderne at noget af det vigtigste ved uddannelsen har været at møde andre i samme situation som dem selv, og dermed få en oplevelse af, at de ikke står alene med sine symptomer og problemstillinger i hverdagen.

Analinkontinens – et overset problem
Analinkontinens rammer mænd og kvinder i alle aldre, men er tiltagende med årene. Ligeledes er kvinder yderligere disponeret for lidelsen på grund af senfølger af belastning på bækkenbunden fra graviditet og fødselsskader.

Analinkontinens er et stærkt tabuiseret emne, og kan derfor være meget ensomt at leve med. Evalueringen af uddannelsen i Københavns kommunes viser, at nogle af kvinderne har kæmpet med lidelsen i over 20 år. Selvom den begrænser alle aspekter af hverdagen – fra sociale sammenkomster, til rejser og biografture – viser flere undersøgelser, at det kun er under 1/3 af de ramte, der opsøger sundhedsfaglig hjælp.

Dette hænger også sammen med, at sundhedspersonale heller ikke spørger ind til udfordringer med at holde på luft og/eller afføring blandt borgere og patienter. Det betyder, at analinkontinens oftest (for)bliver et overset problem. Med et tværsektorielt samarbejde har det således været et ønske, at bringe viden om mulighederne for at at vejlede og hjælpe borgerne med analinkontinens ud i borgernes nærmiljø, så disse muligheder ikke er fastlåst til en højt specialiseret hospitalsenhed.

Få evalueringsrapporten/ mere viden om uddannelsen på www.kk.dk/analinkontinens eller kontakt kontinensteamet, Amager på 29 77 09 46 eller analinkontinensAMA@kk.dk

Mave-tarmproblemer – et overset og tabubelagt problem, der kræver helhedsorienteret behandling

 

Af klinisk diætist og cand.scient.san Mia Lerche Schomacker
Privatpraktiserende diætist med mere end 10 års erfaring i behandling af mave-tarmproblemer.
Certificeret i low FODMAP diæten ved Monash University, Australien og Kings College, London.

Rigtig mange mennesker lever til dagligt med store gener og ubehagelige symptomer fra deres mave-tarmsystem. For nogle er generne så invaliderende, at de påvirker evnen til at arbejde og deltage i sociale sammenhænge. Mave-tarmproblemer udgør desuden en meget stor samfundsøkonomisk byrde grundet de mange undersøgelser og gentagne henvendelser til sundhedsvæsenet.

Til trods for problemets omfang er mave-tarmproblemer stadig et meget tabubelagt og overset emne. Mange personer med mave-tarmproblemer fortæller om utilstrækkelig vejledning i, hvordan de kan afhjælpe deres problemer. Dette er selvfølgelig ærgerligt, da en helhedsorienteret tilgang til behandlingen, kan hjælpe de fleste – ofte med ganske få tiltag.

Mave-tarmproblemer – hvad indebærer det og hvor udbredt er det?
Mave-tarmproblemer er en meget bred betegnelse for en række forskellige symptomer, som man kan opleve fra sit mave-tarmsystem. Symptomerne kan være i form af diarré, forstoppelse, vekslende afføringsmønster, afføringsinkontinens, oppustethed, luftgener og mavesmerter. Der ses ofte også opadgående symptomer i form af kvalme, halsbrand, tidlig mæthedsfornemmelse, opstød og bøvser.

I forskningen kan vi se, at mave-tarmproblemer er en yderst hyppig årsag til henvendelser hos både praktiserende læger, speciallægeklinikker og det offentlige sundhedsvæsen. Tal fra forskningen viser, at mave-tarmproblemer i høj grad påvirker livskvaliteten i en negativ retning, og at problemerne udgør en stor samfundsøkonomisk byrde.

Mave-tarmproblemer kan have en lang række forskellige årsager, herunder diverse forskellige sygdomme i mave-tarmsystemet. De kan også være en mere indirekte konsekvens af operationer, medicinindtag eller afsluttede sygdomsforløb, der har påvirket tarmens funktion. En meget stor andel bliver diagnosticeret med en såkaldt funktionel tarmlidelse. Af disse lidelser er irritabel tyktarm den hyppigst stillede diagnose. Patienter med irritabel tyktarm udgør helt op til 30 % af patienterne i speciallægeklinkker.

Hvordan kan en helhedsorienteret behandling gennem kost, livsstil og medicin lindre mave-tarmproblemer?

Behandlingen af mave-tarmproblemer vil naturligvis afhænge af årsagen til symptomerne. Hvis problemer skyldes en sygdom i tarmen, skal denne selvfølgelig først og fremmest behandles, for eksempel via medicin.
Derudover er det vigtigt at huske på, at mange mave-tarmproblemer, herunder funktionelle mave-tarmlidelser, ikke kan kureres. Behandlingen går derfor ud på at lindre symptomerne så godt så muligt.

Optimal behandling kræver, at man kigger helhedsorienteret på symptomer, kost, livsstil, indtag af medicin og så videre. Behandlingen bør altid tages udgangspunkt i de symptomer, der opleves. Et helt lavpraktisk eksempel er, at det er ulogisk at afprøve et afføringsmiddel som behandling af mave-tarmproblemer, hvis man ikke har forstoppelse. Ikke desto mindre vil man ret ofte kunne opleve, at man i sundhedsvæsenet bliver givet en række meget overordnede anbefalinger, som man ”må eksperimentere med på egen hånd”.

I min klinik ser jeg dagligt, hvordan ændringer i kost og livsstil samt tilpasninger af medicin og naturlægemidler, kan have en afgørende forskel for symptomerne. Ændringer i kost og livsstil kan for eksempel omhandle korrekt siddestilling på toilettet, gode toiletvaner, regelmæssige måltider, tilpas mængde kostfibre og tilpas mængde væske. Ændringerne kan også omhandle undgåelse af bestemte fødevarer, for eksempel fødevarer, der kan forværre diarré og dannelse af gas i tarmsystemet. Mange mennesker med symptomer på irritabel tyktarm kan for eksempel have gavn af at afprøve low FODMAP diæten – en diæt, hvor man begrænser sit indtag af bestemte ufordøjelige kulhydrater i kosten, som især påvirker afføringens konsistens og dannelsen af gas i tarmsystemet.

Mange har på egen hånd afprøvet diverse naturlægemidler, kosttilskud og håndkøbspræparater. Men ikke alle er klar over, at nogle kosttilskud kan virke forstoppende, mens andre kan give en tyndere afføring og danne mere gas i tarmsystemet. Håndkøbspræparater, for eksempel afføringsmidler, kan være en helt afgørende og nødvendig hjælp for mange, men ofte bliver man utilstrækkeligt vejledt i dosis og kombination af præparater, som kan gøre, at effekten udebliver eller i værste fald giver forværrede symptomer.

Endeligt er det min erfaring, at to faktorer er helt afgørende for lindringen af mave-tarmproblemer. Den første faktor er, at en grundlæggende forståelse for tarmsystemets funktion og hvad, der har indflydelse på den, er helt afgørende. Man får ganske enkelt langt nemmere ved at navigere i behandlingen, hvis man får en større forståelse for sammenhængen mellem symptomer og behandling. Den anden faktor er, at det som oftest er den rette kombination af tiltag, der ender med at give den største lindring samlet set.

Forhåbentligt kan denne artikel være med til at skabe et håb om lindring hos dig, der endnu ikke har funden den.

Denne artikel er skrevet til K-NYT februar 2024

Interview med Hanne, som var 56 år, da hun fra den ene dag til den anden blev inkontinent for – urin og afføring

hannemodel

Af Randi Krogsgaard, cand.psych. og journalist
Kilde: KontinensNyt 2, 2006, s. 4-5

Download hele artiklen

– Jeg husker tydeligt den dag i 1993, da jeg blev inkontinent. Jeg faldt over en ledning. Ved faldet fik jeg ondt i ryggen, og jeg gik tidligt i seng, for at ‘komme mig’. Da jeg vågnede næste morgen, var hele sengen våd.

Katastrofalt og invaliderende
Hanne er i dag 69 år. Hun sidder i sin hyggelige solbeskinnede stue og tænker tilbage. I dag er hun enke, hendes mand døde i 2004, og hun lever på 14. år et liv, hvor hun skal indkalkulere sin inkontinens i alt, hvad hun foretager sig. Og Hanne er meget diskret. Hun klarer de praktiske problemer omkring bleer, vasketøj, uheld og tøjskift, så ingen bemærker noget. Det er både godt og skidt, for der er heller ingen, der ved, hvor stor en belastning, det er at leve på den måde.

– Folk tror bare, at inkontinens handler om, at man drypper, som en vandhane med en defekt pakning. Men når man har det som jeg, hvor der ikke er nogen som helst forbindelse mellem hjernen og henholdsvis blære og tarmfunktion, er det katastrofalt og invaliderende, fortæller Hanne, der har måttet affinde sig med at gå med ble altid.

Intet at gøre
Da Hanne faldt over ledningen i 1993, rev hun en nerve over. Det betød, at hun fik ‘ridebuksesyndrom’ . Hun blev følelsesløs i underlivet og på indersiden af lårene. Hun blev derved inkontinent for både urin og afføring. – Jeg har siden da prøvet alt for at bedre på situationen, men der er ikke noget at gøre, siger Hanne. Den manglende kontrol af kropsfunktionerne besværliggør dagligdagen i form af praktiske problemer og den konstante bekymring for at lække. Det fører til social isolation og stort besvær, blot Hanne skal i byen for at handle. – Hvis jeg skal ud af huset, må jeg tømme mig inden, så jeg ikke risikerer at få afføring. Hvis jeg sørger for at blive tømt ordentligt, har jeg et par timer, fortæller Hanne, der også altid sidder på et skånedækken for ikke at ødelægge møblerne.

Vaskemaskineruten i Norge
Nu skulle man tro, at Hannes liv blev totalt omlagt efter ulykken i 1993. Gennem hele livet har hun rejst meget – i sit første ægteskab, alene og i sit andet ægteskab. Og den fornøjelse ville hun ikke være foruden. Da ulykken skete, var Hanne i sit andet ægteskab. Hun havde en forstående mand og et dejligt sexliv, som de var enige om, at de ikke ville undvære, selv om det krævede særlige forberedelser. Desuden ønskede de fortsat at rejse med deres uundværlige campingvogn, som gennem årene nåede at køre 40.000 km i Europa og i Norden. Begejstringen for denne ferieform var større end betænkelighederne ved at rejse som inkontinent, selv om mængden af vasketøj, når man er i den situation, kan være problematisk. Men da Hanne mener, at problemer er til for at løses, har hun altid grebet det uhyre praktisk an. Et par måneder før vi skulle afsted på rejse, købte jeg fx masser af brugt sengetøj på loppemarkeder. Det blev stuvet ind i campingvognen og kasseret efter brug, siger Hanne, der også indrykkede annoncer i de nordnorske aviser, når turen gik den vej. I annoncerne søgte hun efter familier, der ville lægge vaskemaskine til. Disse annoncer gav god respons, og Hanne og hendes mand kunne tilrettelægge deres rute efter vaskemaskinerne. – Det var søde og forstående folk, som vidste, hvad problemet var, nogle af dem er mine venner i dag, fortæller hun.

Bleer med i bussen
Hanne har i det hele taget udvist stor kreativitet i løsningen af det problem, der blev hendes skæbne. Hun har heller ikke holdt sig fra at tage alene afsted på busture i Europa, selv om det indebærer en organiseret oppakning med en blekuffert, skiftetøj i ‘håndtasken’, vådservietter, vaskeklude osv. På spørgsmålet om hun har haft uheld, når hun var ude, svarer hun ork ja, men at ingen lægger mærke til det. – Jeg trækker mig lidt fra de andre, og så har jeg fx altid to af samme slags bukser, så jeg kan skifte uden at nogen bemærker det, fortæller hun.

Egen salve mod irriteret hud
Hanne er sygeplejerske af uddannelse og har altid interesseret sig for alternativ behandling. Det betyder, at hun fx fremstiller cremer og salver selv, bl.a. den salve, der forebygger, at hun bliver hudløs pga. sin inkontinens. Dén creme fik hun opskriften på, da hun engang besøgte en indianerstamme i USA, og den betyder, at hun aldrig har problemer med irriteret hud.

Større spande på toiletterne
Hannes meget praktiske tilgang til inkontinensproblemet har også betydet, at toiletterne i det lokale indkøbscenter er blevet forsynet med store affaldsspande til bleer. Det har hun personligt sørget for. – Der må jo være andre end mig, der har problemet, og som har brug for at smide bleer ud på et offentligt toilet. Og hvad kan der være i de små spande, der normalt er sat op – ingenting, siger Hanne, der gerne ser, at Kontinensforeningen tager fat i dette problem, som er et generelt problem for inkontinente.

Hannes rejsetip
Gem kasserede strømpebukser, klip dem af og brug dem som engangstrusser, når du rejser.