Når lejrturen er et mareridt
Redigeret af sekretariatschef Aase Randstoft, Kontinensforeningen
Kilde: KontinensNyt 1, 2008, s. 21-22
For børn, der lider af sengevædning eller anden form for inkontinens, kan en lejrtur med skolen være et sandt mareridt. Nysgerrige og snagende kammerater og risikoen for våde bukser og soveposer får mange børn til at blive hjemme. Men det er der ingen grund til, for de pinlige episoder kan undgås.
Vi husker det alle tydeligt. Lejrturen med klassen til Dybbøl Mølle eller Bornholm var årets højdepunkt i skoletiden og en begivenhed, man glædede sig til flere måneder i forvejen. Men sådan var det ikke for alle. En undersøgelse (fra 2006) har vist, at 14% af alle børn mellem 4 og 15 år, der lider af sengevædning, ikke tager med på lejrskole. 26% har heller ikke lyst til at overnatte hos deres kammerater.
Sengevædning og anden form for inkontinens (urin- og afføringsinkontinens) forringer børnenes livskvalitet betydeligt. Børnene risikerer at blive mobbet, og mange føler sig udenfor og anderledes. De er bange for at havne i pinlige situationer, og at kammeraterne opdager, at de fx tisser i sengen. Derfor vil de ikke overnatte hos andre eller med på lejrtur. Det er synd og kan føre til social isolering og lavt selvværd hos mange børn.
Natlig inkontinens – en udbredt tilstand
Ca. 10 % af alle børn, der starter i skole, tisser i sengen. Tidligere troede man, at de natlige uheld skyldtes psykiske problemer og mistrivsel hos barnet, men et dansk forskningsresultat fra januar 2007 fra Center for Børneinkontinens på Skejby Sygehus har heldigvis påvist, at natlig inkontinens er en fysisk ubalance i kroppen. KontinensNyt nr. 1, 2007, bragte i den anledning en artikel, der beskrev forskningsprojektets offentliggørelse.
Årsagerne til, at børn tisser i sengen, kan enten være en forhøjet natlig urinproduktion (barnet mangler det hormon der under søvn ‘fortæller’ kroppen, at den ikke skal producere urin som i vågen tilstand) – eller en ‘lille’ blære.
Overlæge Søren Rittig fra Skejby Sygehus fortæller, at erfaringen viser, at en meget stor del af børnene kan behandles. Men fra barnet kommer i kontakt med behandlingssystemet, kan der grundet ventelister og udredning i nogle tilfælde godt gå lang tid, før behandlingen virker. I den tid er det vigtigt med gode hjælpemidler, så barnet kan leve et normalt liv og fx også tage med på lejrtur. En natble kan eksempelvis sikre, at soveposer, lagner etc. forbliver tørt, og barnet ikke vågner midt om natten i en penibel situation. Nogen tror i den forbindelse, at bleerne gør, at det varer længere tid, før barnet kan holde sig tørt om natten. Men det har intet på sig, siger Søren Rittig, der har speciale i bl.a. børns inkontinens.
Tips og tricks
I de senere år er der kommet nye natbleer på markedet specielt til større børn, der tisser i sengen. De nyudviklede natbleer er tynde, diskrete og med stor sugeevne – og kan bæres enten under det almindelige undertøj eller under natbukserne. På landets børneinkontinensklinikker kan familier hente hjælp og rådgivning til, dels hvilken behandling, der vil kunne hjælpe barnet til at blive tør, og dels hvordan de skal tackle hverdagen.
Sygeplejerske Ulla Kabbelgaard, der arbejder på Børneinkontinensafdelingen på Næstved Sygehus, fortæller, hvordan man kan forberede en succesfuld lejrtur for det blufærdige barn, der ikke ønsker at blande kammeraterne ind i problemerne.
‘Forældrene kan fx lægge bleen i en pose, der ikke knitrer, og så ned i enden af soveposen, inden barnet skal på overnatning. På den måde kan barnet ordne det hele diskret nede i soveposen. Men så er det igen spørgsmålet, hvordan barnet kommer af med posen med den våde ble. Hvis det er en enkelt overnatning, så kan man bare lade den ligge. Men det er efter vores mening helt på sin plads at få hjælp fra voksne – fx kan forældrene bede klasselæreren diskret fjerne bleposen hver dag fra soveposen, ‘ fortæller Ulla Kabbelgaard.
Snak om problemerne
Det er vigtigt at være åben og forklare barnet, at det ikke kan gøre for de natlige uheld, da der i stort set alle tilfælde er en fysisk årsag til problemet.
Få klasselæreren, SFO-personalet og skolens sundhedsplejerske til at arrangere, at der ved et klassemøde eller et årlige fælles forældremøde, udover luseinformation og andre praktiske ting – også informeres om inkontinens.
Mange sundhedsplejersker og pædagoger har allerede rekvireret Kontinensforeningens bog Børn og Inkontinens – og vi ved, at den og foreningens øvrige informationsmaterialer bruges flittigt i forbindelse med fx forældresamtaler.
Informationsbogen ‘Børn og inkontinens’ kan købes i Kontinensforeningens webshop.
Artiklen er udfærdiget af Dreyer & Kvetny og venligst stillet til rådighed for Kontinensforeningen.
