Jeg gider ikke ha’, at andre ved det

Interview med Søren, 7 ½ år

7yearold

Af sygeplejerske Ulla Rode, Informationschef, SCA Hygiene Products A/S
Kilde: KontinensNyt 1, 2008 s. 23

Download hele artiklen

Som forældre er det godt at vide, hvad der rører sig i et barn, der lider af natlig inkontinens. Interviewet her kan være en god forberedelse til, hvad man også kan fortælle sin læge, når barnet skal udredes for natlig inkontinens og i behandling.

Kan du huske, hvornår du begyndte at tisse i sengen om natten?
Siden jeg blev født!

Er det kun om natten eller kan du også risikere at tisse i bukserne om dagen?
Det er kun om natten.

Er du ked af det nu, eller har du tidligere været ked af, at du tisser om natten?
Nej.

Tror du din mor og far er kede af det, bekymrede, flove, frustrerede?
Nej.

Er du nogensinde blevet skældt ud af dine forældre eller andre, fordi du havde tisset i sengen eller bukserne?
Nej.

Har du gode råd til mødre og fædre? Hvad kan de bedst gøre for deres barn?
De skal rede sengen, når den er våd.

Hvordan forklarer du det til dine kammerater?
Jeg siger det ikke til nogen. Men en af mine klassekammerater har fortalt mig, at han tisser og bruger ble om natten.

Er du nogensinde blevet drillet med det?
Nej.

Er det et problem for dig, når du skal på lejrtur eller overnatte hos en kammerat?
Ja, jeg gider ikke have, at andre får at vide, at jeg bruger ble. Jeg vil ikke sove sammen med mine kammerater.

Er du nogensinde kommet til at tisse i bukserne i skolen eller på andre tidspunkter, hvor du var sammen med andre?
Nej.

Har du gode råd eller fif til andre børn, der har det samme problem?
Ja, ved overnatning i SFO’en tog jeg bleen på ude på toilettet. Om morgenen puttede jeg bleen i en pose nede i soveposen – så ingen opdagede min ble.

Er det for dig et stort, et mellem, eller et lille problem?
Mellem.

Tror du, at børn bliver kede af at skulle vækkes for at tisse midt om natten?
Nej.

Bliver du behandlet med piller eller ringeapparat?
Nej.

Bruger du ble, specielt lagen eller sengetøj?
Natbleer og vådlagen.

Syntes du, det er flovt eller træls at gå med ble?
Nej.

Oplever du din natble som noget, der har noget med babyer at gøre?
Nej.

Hvis du skulle finde noget på internettet om, at du tisser om natten, hvilket ord skal du så bruge som ‘søgeord’?
Min mor siger ‘urininkontinens’.

Fotoet af Søren er et modelfoto.

Børn med natlig inkontinens

1-2 børn i hver 1. klasse tisser i sengen

bearonbed

Af Ingrid Vedsted Notlevsen, stud.pharm. og Anna Stentebjerg-Andersen, stud.pharm.
Kilde: KontinensNyt 1, 2008, s. 8-10

Download hele artiklen

Det er forskelligt, hvornår børn holder op med at tisse i sengen om natten. Men selvom de fleste er renlige efter 5-års alderen, er der stadig mange, der har ufrivillig natlig vandladning herefter. I Danmark drejer det sig om mere end 50.000 danske børn og unge, der lider af natlig inkontinens [1], heraf er størstedelen drenge [2]. Når barnet begynder i skole, kan sengevædning give anledning til problemer for barnet, fx i forbindelse med overnatning hos kammerater og lejrskoleophold. Barnet kan føle sig anderledes og alene med problemet, men faktisk har 1-2 børn i hver 1. klasse samme problem. Uden behandling er der ca. 15 % chance for at blive tør i løbet af 1 år. [1]

Selv om det både er generende for barn og forældre, når de natlige vandladninger fortsætter udover 4-5-års alderen, er der bred enighed om, at man ikke skal påbegynde en behandling, før barnet er 6-7 år gammelt, da mange børn vokser fra problemet. Det er vigtigt at familien bakker op om barnet og forklarer, at det ikke kan gøre for de natlige uheld. Det hjælper hverken at skælde barnet ud eller udlove belønninger.[1] (Red.: Mange børn og forældre føler dog, at det er vigtigt at der inden skolestart, er foretaget en lægelig udredning med diagnose og behandlingsforslag.)

Årsagen
Ufrivillig natlig vandladning har hovedsagligt en af to årsager: [1]

  • For lille blære
  • Mangel på antidiuretisk hormon.

For lille blære
Hvis barnet tisser ofte og kun små mængder, kan det være tegn på at blæren ikke er i stand til at udvide sig ret meget [1]. Dette kan betyde at blæren ikke kan indeholde hele nattens urinproduktion. Når der er mere urin end blæren kan rumme, tømmes den automatisk. Hvis barnet ikke når at vågne for at gå på toilettet, tisser det i sengen.

Hvad er antidiuretisk hormon?
Det antidiuretiske hormon (ADH) virker i nyrerne, ved at regulere hvor meget vand der er i urinen. Når blodet kommer til nyrerne filtreres vand, salte og affaldsstoffer fra og ender i urinvejene. For at kroppen ikke skal miste for meget vand, suges noget af vandet tilbage i blodet inden det når blæren. Evnen til at suge vand tilbage påvirkes bl.a. af ADH. Om natten stiger mængden af ADH i kroppen, hvilket betyder, at der kommer mindre væske fra nyrerne ned i blæren, og man derfor ikke skal tisse så ofte. [3]

For lidt antidiuretisk hormon
Børn udvikler med tiden en natlig stigning i mængden af ADH. Hos nogle børn er denne udvikling lidt forsinket i forhold til deres alder. Når man mangler den natlige stigning i hormonet, danner man på en nat mere urin end blæren kan rumme. Hvis barnet tisser en stor urinmængde er årsagen typisk mangel på ADH, dette gælder for omkring 2 ud af 3 børn med ufrivillig natlig vandladning. [1]

Hvad skal man gøre?
Snak med lægen eller sundhedsplejersken, om hvad der vil kunne hjælpe dit barn. Da der kan være forskellige årsager til at barnet har ufrivillig natlig vandladning, er der også flere løsninger på problemet, fx:

  • bleer og speciallagner
  • ringeapparat
  • tissetræning i dagtimerne
  • medicinsk behandling med desmopressin.

Bleer og speciallagner
Ofte stopper barnet helt af sig selv med at tisse i sengen, og der er derfor ikke behov for en egentlig behandling, men der findes hjælpemidler til at lette hverdagen. Dette kan være bleer til større børn, underbukser med indlæg, vandtætte lagner og andet sengetøj med bomuld på den ene side. Disse kan købes hos producenten eller på apoteket. Apoteket kan også skaffe en gratis juniorprøvepakke fra firmaer med bleer til større børn. På Kontinensforeningens hjemmeside www.kontinens.dk findes en liste med links til producenter af hjælpemidler.

Ringeapparat
Et ringeapparat består af en føler, placeret i et særligt lagen eller hæftet til underbukserne, og en alarm der ringer når føleren bliver fugtig. Barnet vækkes når den første dråbe urin rammer føleren. Dette giver barnet mulighed for at undertrykke tissetrangen, og gå på toilettet for at tisse færdig. Med tiden kan barnet lære at beherske sin tissetrang og får optrænet sin blære til at indeholde mere urin. [4,5]

Behandling med ringeapparat foregår over 8-12 uger. Hvis det ikke har den ønskede effekt, skal man vente mindst 6 måneder med at forsøge igen. Der ses gode resultater ved at gentage behandlingen når barnet kan være blevet mere modent, men det er vigtigt at holde en pause, for at barnet ikke skal miste motivationen og føle sig som en fiasko. [4,6]

Tissetræning i dagtimerne
Ringeapparatet kan desuden kombineres med blæretræning i dagtimerne, som går ud på at barnet skal tisse på faste tidspunkter på dagen. Ved blæretræning trænes blæren så den kan rumme større mængder urin. [7]

Begge metoder til træning af blærekontrol kræver en stor mængde motivation af både barn og forældre for at blive en succes. Barnets motivation afhænger af modenheden, og man bør ikke begynde en behandling før omkring 6-7 års alderen. Behandling bør kun ske i samråd med en behandler, der kan rådgive og følge op på effekten af behandlingen. [4]

Medicinsk behandling med desmopressin
Desmopressin er det eneste lægemiddel i Danmark til behandling af natlig inkontinens [8]. Desmopressin er syntetisk fremstillet ADH. Behandling med desmopressin skal fortsættes indtil barnet selv producerer en øget mængde ADH om natten. For at undersøge om barnet begynder at producere ADH, bør man holde behandlingsfri uge hver tredje måned. Desmopressin kan gives i kombination med alarmterapi for at få en hurtig virkning og på den måde motivere barnet, da alarmterapi først har en virkning efter længerevarende brug. [9]

Da ADH ophober væske i kroppen, er det vigtigt at begrænse væskeindtagelsen til et absolut minimum i perioden 1 time før til 8 timer efter brugen af desmopressin.

Til behandling af børn findes lægemidlet desmopressin kun som smeltetabletterne Minirin®. Smeltetabletterne lægges under tungen hvor de opløses. Der er ikke behov for at drikke vand til smeltetabletterne. Ved behandlingens begyndelse startes der med den mindst mulige dosis, som kan øges efter lægens anvisning, hvis effekten udebliver [10].

Bivirkninger i form af kramper
Indtil for nylig har man benyttet næsespray og næse-dråber med desmopressin til behandling af natlig inkontinens hos børn, men man har fundet ud af, at der er en meget lille risiko for at børn kan få kramper. Da desmopressin hovedsageligt gives til børn, som ikke er syge, kan bivirkninger naturligvis ikke accepteres. Risikoen for kramper er større for børn end for voksne og større ved brug af næsespray/-dråber end ved brug af smeltetablet. Det anbefales derfor kun at anvende smeltetabletter til børn. [11]

Nyttige links
På Netdoktor har overlæge Søren Rittig, Skejby Hospital, skrevet artiklen: ‘Når børn tisser i sengen.’
På Sygeplejersken har Judy Grejsen og Lone Aaslet skrevet artiklen: ‘At tisse i sengen er ingen sygdom.’

Kilder (Bemærk: Hjemmesider set den 27.05.2007)

  • [1] Faglig Selskab For Sundhedsplejersker. Danmark: “Enuresis Nocturna”.
  • [2] Netdoktor.dk. Danmark: Når børn tisser i sengen.
  • [3] Warberg J. Human Fysiologi. 4. udgave. København: Polyteknisk Forlag; 2001
  • [4] Sygeplejersken. Danmark: At tisse i sengen er ingen sygdom.
  • [5] H:S Patientvisitation. Danmark: “Enuresis nocturna hos børn”.
  • [6] Astrid Leisner og Søn. Danmark: “Hvorfor lider nogle børn af ufrivillig natlig vandladning?”.
  • [7] Sundhed.dk. Danmark: “Ufrivillig vandladning hos børn (Inkontinens hos børn)”.
  • [8] www.medicin.dk
  • [9] Eggert P, Fritz A, Stecker B, et al. Desmopressin has an influence on the arousability of children with primary nocturnal enuresis. J Urol. 2004;171(6 Pt 2):2586-8
  • [10] Lægemiddelstyrelsen. København: Produktresuméer for humane lægemidler.
  • [11] Lægemiddelstyrelsen. Danmark: “Nye anbefalinger for behandling af ufrivillig natlig vandladning hos børn”.

Danskere løser gåden om sengetisseri

sadkid

Når børn tisser i sengen om natten, skyldes det ikke psykiske problemer, men en ubalance i kroppen, viser dansk forskning

Af Sanne Nyland Christensen, journalist
Kilde: KontinensNyt 1, 2007, s. 28

Download hele artiklen

Når flere end 50.000 børn hver nat vågner op i en pøl af tis, skyldes det hverken psykiske problemer eller mistrivsel. Sådan lyder meldingen fra Skejby Sygehus, hvor et hold forskere netop har påvist en ny årsag til, at op imod 10 % af landets syv-årige poder tisser i sengen.

‘Vores forskning har vist, at børn tisser i sengen på grund af fysiske problemer. En tredjedel af dem har en blære, der er så lille, at bægeret populært sagt løber over i løbet af natten, mens de resterende lider af for stor urinproduktion. Noget vi nu kan forklare med en unormal høj og hormonbetinget saltudskillelse i de tilfælde, som vi hidtil har haft problemer med at behandle, men måske i fremtiden får en mulighed for at afhjælpe, fordi det er lykkedes os at løse gåden’, siger overlæge Søren Rittig, projektets klinisk ansvarlige og koordinator for Center for Børneinkontinens på Skejby Sygehus.

Han glæder sig over resultatet, som har vagt en del opmærksomhed i USA efter offentliggørelsen i det ansete internationale fagtidsskrift ‘American Journal of Physiology – Renal Physiology’, fordi det baner vejen for ny behandling og kan nedbryde den sejlivede myte om, at børn bliver sengevædere på grund af psykiske problemer.

Sekretariatschef for Kontinensforeningen, Aase Randstoft, vurderer, at hovedparten af de inkontinente skolebørn herhjemme kunne slippe for at sove på våde lagner eller med ble, hvis alle fik den rette information, diagnose og behandling – i stedet for at skulle forbi børnepsykologen, som efter hendes eget udsagn ikke har en uddannelse i blære- og tarmfunktioner. For som sekretariatschefen siger:

‘Der er jo tale om normale, friske og velbegavede børn, som hver nat lider et nederlag, man i stort omfang kunne undgå, hvis der en gang for alle blev gjort op med de mange misforståelser og fordomme om, at børn tisser i sengen, fordi de har det skidt. Jeg kan få ondt i maven ved tanken om de børn og familier, der fejlagtigt trænges op i en krog og hives gennem psykologbehandling, fordi mange pædagoger og skolesygeplejersker tror, at nattevædning skyldes et psykisk problem’, siger Aase Randstoft.

CA. 50.000 danske børn i alderen 5-15 år tisser i sengen om natten:

  • En tredjedel gør det ifølge forskerne, fordi deres blære er for lille
  • Resten producerer typisk for meget urin – blandt andet på grund af en ubalance i kroppens produktion af et hormonlignende stof, som dannes i nyrerne og blandt andet regulerer saltudskillelse og urinproduktion.

Natlig inkontinens

Af Ulla Kabbelgaard, Klinisk Sygeplejespecialist, Kontinenssygeplejerske, SD, Leder af Børneinkontinensklinikken Storstrømmen Sygehus Næstved
Kilde: KontinensNyt 1, 2006, s. 18-21

uddragicon50px

Dette er et uddrag af artiklen ‘Hvorfor gode toiletforhold betyder så meget for børn.’

Download hele artiklen

Natlig inkontinens
For at kunne sove natten igennem uden, at skulle lade vandet, udskiller mennesket et hormon i hypofysen – det Anti Diuretiske Hormon (ADH). Dette stof udskilles, når vi lægger os for at sove. Det betyder, at overskydende væske tilbageholdes i kroppen, til vi står op næste morgen. ADH-produktionen ophører, når vi står op efter søvnen, og væsken udskilles som urin. Hvis blærens rummelighed og blærefunktionen er normal, kan man således ligge tør hele natten.

Nogle børn udskiller ikke tilstrækkeligt ADH og udskiller derfor meget urin om natten. Hvis de ikke vågner ved vandladningstrang, tisser de i sengen. Denne gruppe børn kan hjælpes med et tilskud af stoffet desmopressin (tabletter eller spary (Minirin)). Børnene kan så ligge tørre om natten til hypofysens ADH-produktionen bliver tilstrækkelig.

Et ringeapparat/ringelagen kan også anvendes. Når barnet vækkes, når de tisser i sengen, trænes hjernens evne til at styre blærens signaler, mens barnet sover.

Vækkemetoden kan anvendes, hvis årsagen til den natlige vandladning er en for lille rummelighed af blæren. Rummer blæren for lidt i forhold til barnets alder, vil lagerpladsen for urinen være for lille i forhold til den mængde urin, der nødvendigvis skal udskilles. Vågner barnet ikke ved vandladningstrang, tisser de i sengen.

Denne gruppe børn kan ikke hjælpes med desmopressin (tabletter eller spary (Minirin)), da det er blærens lagerplads, der er for lille og ikke nødvendigvis en lav ADH-produktion.

Her kan ringeapparat/ringelagen og/eller træning af blærens rummelighed benyttes.

Endelig er der nogen børn, der drikker meget uhensigtsmæssigt før sengetid. Her kan en ændring af drikkevaner afhjælpe problemet.

I ganske få tilfælde kan natlig inkontinens ses hos børn, der snorker meget, og har det, der kaldes søvnapnø.

Børneinkontinensklinikkens undersøgelse af de ca. 1.000 børn viste, at 62% af børnene havde natlig inkontinens.

Hvad kan man gøre, hvis man tisser i sengen eller kender nogen, der gør?

sleepingboy

Tørdokken oplyser og giver gode råd til børn og forældre

Af Ida Maria Schmidt, læge og Margrethe Maegaard, sygeplejerske i Tørdokken Rigshospitalet, København
Kilde: KontinensNyt 1, 2006, s. 22-23

Download hele artiklen

Tørdokken er et tilbud, til børn der tisser i sengen om natten og deres forældre. Vi har en telefonrådgivning, der kan kontaktes, uanset hvor man bor og hvor gammelt barnet er. Vores ambulatorium er alene for børn i alderen 6-18 år, som bor i optageområdet for Hovedstadens Sygehusfællesskab (HS), og man skal henvises via sin praktiserende læge. Telefonlinjen er åben torsdag aften og passes af sygeplejersker med specialkendskab til børn med vandladningsproblemer. Primært børn der tisser i sengen om natten. Alle er velkomne til at ringe – også anonymt. Vi lytter og forsøger at give relevante informationer. Det kan fx dreje sig om:

  • Hvilke behandlingsmuligheder findes?
  • Hvad er nattevæderi? Hvorfor har nogle det?
  • Er det arveligt? Hvad gør vi ved overnatning hos kammerater?
  • Hjælpemidler fx madrasbeskyttelse og bleer.

Hvad laver Tørdokken?
Børn, der henvises til Tørdokken, har ofte allerede været forsøgt behandlet med medicin eller ringeapparat uden tilfredsstillende resultat.

Ved første besøg i Tørdokken har vi afsat god tid til at få en grundig beskrivelse af barnets vandladnings- og afføringsmønster. Det er meget vigtigt at få beskrevet, hvordan vandladningen foregår både dag og nat, og hvor længe det har stået på.

Om dagen drejer det sig om, hvor ofte barnet skal på toilettet. Skal det gå meget stærkt? Er der af og til uheld med våde bukser? Eller er det ikke noget problem at skulle holde sig i længere tid? Om natten handler det om at tælle, hvor ofte barnet tisser i sengen. Står barnet af og til op om natten? Bruger det ble? Og hvor meget urin kommer der i løbet af natten? Med hensyn til afføring skal vi vide, hvor ofte det sker, og om barnet er plaget af hård mave og evt. har uheld med afføring i bukserne.

Det er desuden vigtigt at vide, hvor påvirket barnet og familien er af situationen. Nogle er meget præget af ikke at kunne deltage i kammerat-livet uden stor bekymring for, hvornår næste uheld kommer. Det kan afholde især lidt større børn fra at tage på ture med overnatning. Andre ser det mest som et irriterende praktisk problem, og har en i øvrigt helt normal barne- og ungdomshverdag.

Endelig kan det være relevant at høre til toiletforholdene i skolen og fritidsordningen. Gode og rene wc´er, hvor børnene kan gå på toilettet i fred, er en forudsætning for at fornuftige vandladnings- og afføringsvaner kan trænes.

Undersøgelse

Når vi har været omkring alle disse emner, bliver børnene lægeundersøgt for at sikre, at der ikke er en skjult misdannelse som årsag til problemet. Hos nogle børn er der grund til at få foretaget ultralydskanning af nyrer og urinveje eller en flow-undersøgelse, hvor selve blæretømningen beskrives. Urinprøve til dyrkning for bakterier kan bruges til at udelukke urinvejsinfektion.

Centralt i undersøgelsen af børnene står registrering af væskeindtag og vandladning i dagtiden og om natten. Familierne bliver bedt om, at måle alt hvad barnet drikker og tisser i to dage. På den måde fås en fin beskrivelse af, hvor store mængder urin blæren indeholder, før barnet får tissetrang, og hvor ofte det skal på toilettet. Om natten måles urinmængden ved at veje en tør ble om aftenen og den våde ble om morgenen. Blevejningen foregår i en uge.

De to hovedgrupper
Når alle oplysninger er samlet, er det i langt de fleste tilfælde muligt at placere børnene i en af to hovedgrupper:

Den ene er børn med meget stor urinproduktion om natten og ingen væsentlige vandladningsproblemer om dagen. Disse børn kan behandles med antidiuretisk hormon (Desmopressin eller Minirin). Antidiuretisk hormon skal tages før sengetid og virker ved at nedsætte urinproduktionen om natten. Kroppens eget antidiuretiske hormon dannes i hypofysen, en lille kirtel på undersiden af hjernen. Hos nogle børn er kirtlen sen til at etablere en døgnrytme med høj produktion af hormonet om natten og lav om dagen. Med medicinen efterlignes døgnrytmen. Den rette dosis findes ved at trappe op over et par uger. Når dosis er fundet, fortsætter man på samme niveau i tre måneder. Herefter holdes en pause på ca. 5 dage. Hvis nattevædningen vender tilbage i pausen genoptages behandlingen igen i tre måneder efterfulgt af en pause. Sådan fortsætter man, til der i behandlingspausen ikke kommer nattevædning. På det tidspunkt er hypofysens egen hormonproduktion blevet tilstrækkelig høj om natten til at sænke urinproduktionen til en mængde, der kan rummes i blæren hele natten. Antidiuretisk hormon kan fås som piller eller næsespray. Der er kun meget få bivirkninger ved behandlingen. Mavesmerter og hovedpine kan forekomme, men forsvinder ved nedsættelse af dosis eller ophør. Hvis der tages langt højere dosis end anbefalet, kan der forekomme alvorlig væskeophobning, hvilket kræver behandling under indlæggelse.

Den anden hovedgruppe er børn med “lille” blære, hvilket medfører hyppige vandladninger om dagen evt med uheld i bukserne(daginkontinens). Om natten vil den samme lille blære tømme sig trods en normalt nedsat urinproduktion om natten. Barnet vil have mere end en vandladning om natten. Disse børn kan behandles med træning om dagen, hvor blærens evne til at rumme mere urin øges. I nogle tilfælde er dette tilstrækkeligt til også at blive af med problemerne om natten. Hvis ikke suppleres behandlingen med et ringeapparat. Hvilket ofte skal til. Blæretræning er faste toilettider med kort interval i begyndelsen. Intervallerne øges i takt med at barnet får bedre kontrol.

Det tager tid og kræver hjælp
Det er ikke indviklet, men det er vores erfaring, at der ofte skal professionel hjælp til at motivere og holde gejsten hos børnene. Det tager flere måneder at få styr på en drilleblære.

Man kan ikke forvente, at børn kan overholde faste toilettider uden hjælp. Evt. et ur, der bipper eller vibrerer, eller en voksen der minder dem om det.

Det skal pointeres at børn med svære inkontinensproblemer om dagen bør undersøges på en special- afdeling.

Ringeapparater til behandling af nattevæderi fås som kropsbårne d.v.s. en bipper på skulderen og en føler i underbukserne eller et lagen med følere i og ringeapperat ved siden af sengen.

De giver lyd ved første tissedråbe, barnet skal så vågne og gå på toilettet. Populært sagt skal apparatet hjælpe blæren med at huske at vække barnet, når det skal tisse.

Det vigtigste er, at barn og forældre er klar over, at det er et stykke arbejde, og at barnet kan rumme at vågne ved en bipper og gå ud på toilettet. Nogle kan klare det, når de er 6 år, andre ikke før de er 10.

Barnet skal være fortroligt med apparatet og være med til at sætte det til o.s.v.

Barnet skal sove med apparatet i ca. 10 uger, eller til der har været 14 tørre nætter i træk.

Der er ofte startvanskeligheder, og det er ærgerligt at give op – så hellere kontakte sundhedsplejersken eller en af de åbne telefonlinjer og få hjælp og støtte.