Børn med natlig inkontinens

1-2 børn i hver 1. klasse tisser i sengen

Af Ingrid Vedsted Notlevsen, stud.pharm. og Anna Stentebjerg-Andersen, stud.pharm.
Kilde: KontinensNyt 1, 2008, s. 8-10

Download hele artiklen

Det er forskelligt, hvornår børn holder op med at tisse i sengen om natten. Men selvom de fleste er renlige efter 5-års alderen, er der stadig mange, der har ufrivillig natlig vandladning herefter. I Danmark drejer det sig om mere end 50.000 danske børn og unge, der lider af natlig inkontinens [1], heraf er størstedelen drenge [2]. Når barnet begynder i skole, kan sengevædning give anledning til problemer for barnet, fx i forbindelse med overnatning hos kammerater og lejrskoleophold. Barnet kan føle sig anderledes og alene med problemet, men faktisk har 1-2 børn i hver 1. klasse samme problem. Uden behandling er der ca. 15 % chance for at blive tør i løbet af 1 år. [1]

Selv om det både er generende for barn og forældre, når de natlige vandladninger fortsætter udover 4-5-års alderen, er der bred enighed om, at man ikke skal påbegynde en behandling, før barnet er 6-7 år gammelt, da mange børn vokser fra problemet. Det er vigtigt at familien bakker op om barnet og forklarer, at det ikke kan gøre for de natlige uheld. Det hjælper hverken at skælde barnet ud eller udlove belønninger.[1] (Red.: Mange børn og forældre føler dog, at det er vigtigt at der inden skolestart, er foretaget en lægelig udredning med diagnose og behandlingsforslag.)

Årsagen
Ufrivillig natlig vandladning har hovedsagligt en af to årsager: [1]

• For lille blære
• Mangel på antidiuretisk hormon.

For lille blære
Hvis barnet tisser ofte og kun små mængder, kan det være tegn på at blæren ikke er i stand til at udvide sig ret meget [1]. Dette kan betyde at blæren ikke kan indeholde hele nattens urinproduktion. Når der er mere urin end blæren kan rumme, tømmes den automatisk. Hvis barnet ikke når at vågne for at gå på toilettet, tisser det i sengen.

Hvad er antidiuretisk hormon?
Det antidiuretiske hormon (ADH) virker i nyrerne, ved at regulere hvor meget vand der er i urinen. Når blodet kommer til nyrerne filtreres vand, salte og affaldsstoffer fra og ender i urinvejene. For at kroppen ikke skal miste for meget vand, suges noget af vandet tilbage i blodet inden det når blæren. Evnen til at suge vand tilbage påvirkes bl.a. af ADH. Om natten stiger mængden af ADH i kroppen, hvilket betyder, at der kommer mindre væske fra nyrerne ned i blæren, og man derfor ikke skal tisse så ofte. [3]

For lidt antidiuretisk hormon
Børn udvikler med tiden en natlig stigning i mængden af ADH. Hos nogle børn er denne udvikling lidt forsinket i forhold til deres alder. Når man mangler den natlige stigning i hormonet, danner man på en nat mere urin end blæren kan rumme. Hvis barnet tisser en stor urinmængde er årsagen typisk mangel på ADH, dette gælder for omkring 2 ud af 3 børn med ufrivillig natlig vandladning. [1]

Hvad skal man gøre?
Snak med lægen eller sundhedsplejersken, om hvad der vil kunne hjælpe dit barn. Da der kan være forskellige årsager til at barnet har ufrivillig natlig vandladning, er der også flere løsninger på problemet, fx:

• bleer og speciallagner
• ringeapparat
• tissetræning i dagtimerne
• medicinsk behandling med desmopressin.

Bleer og speciallagner
Ofte stopper barnet helt af sig selv med at tisse i sengen, og der er derfor ikke behov for en egentlig behandling, men der findes hjælpemidler til at lette hverdagen. Dette kan være bleer til større børn, underbukser med indlæg, vandtætte lagner og andet sengetøj med bomuld på den ene side. Disse kan købes hos producenten eller på apoteket. Apoteket kan også skaffe en gratis juniorprøvepakke fra firmaer med bleer til større børn. På Kontinensforeningens hjemmeside www.kontinens.dk findes en liste med links til producenter af hjælpemidler.

Ringeapparat
Et ringeapparat består af en føler, placeret i et særligt lagen eller hæftet til underbukserne, og en alarm der ringer når føleren bliver fugtig. Barnet vækkes når den første dråbe urin rammer føleren. Dette giver barnet mulighed for at undertrykke tissetrangen, og gå på toilettet for at tisse færdig. Med tiden kan barnet lære at beherske sin tissetrang og får optrænet sin blære til at indeholde mere urin. [4,5]

Behandling med ringeapparat foregår over 8-12 uger. Hvis det ikke har den ønskede effekt, skal man vente mindst 6 måneder med at forsøge igen. Der ses gode resultater ved at gentage behandlingen når barnet kan være blevet mere modent, men det er vigtigt at holde en pause, for at barnet ikke skal miste motivationen og føle sig som en fiasko. [4,6]

Tissetræning i dagtimerne
Ringeapparatet kan desuden kombineres med blæretræning i dagtimerne, som går ud på at barnet skal tisse på faste tidspunkter på dagen. Ved blæretræning trænes blæren så den kan rumme større mængder urin. [7]

Begge metoder til træning af blærekontrol kræver en stor mængde motivation af både barn og forældre for at blive en succes. Barnets motivation afhænger af modenheden, og man bør ikke begynde en behandling før omkring 6-7 års alderen. Behandling bør kun ske i samråd med en behandler, der kan rådgive og følge op på effekten af behandlingen. [4]

Medicinsk behandling med desmopressin
Desmopressin er det eneste lægemiddel i Danmark til behandling af natlig inkontinens [8]. Desmopressin er syntetisk fremstillet ADH. Behandling med desmopressin skal fortsættes indtil barnet selv producerer en øget mængde ADH om natten. For at undersøge om barnet begynder at producere ADH, bør man holde behandlingsfri uge hver tredje måned. Desmopressin kan gives i kombination med alarmterapi for at få en hurtig virkning og på den måde motivere barnet, da alarmterapi først har en virkning efter længerevarende brug. [9]

Da ADH ophober væske i kroppen, er det vigtigt at begrænse væskeindtagelsen til et absolut minimum i perioden 1 time før til 8 timer efter brugen af desmopressin.

Til behandling af børn findes lægemidlet desmopressin kun som smeltetabletterne Minirin®. Smeltetabletterne lægges under tungen hvor de opløses. Der er ikke behov for at drikke vand til smeltetabletterne. Ved behandlingens begyndelse startes der med den mindst mulige dosis, som kan øges efter lægens anvisning, hvis effekten udebliver [10].

Bivirkninger i form af kramper
Indtil for nylig har man benyttet næsespray og næse-dråber med desmopressin til behandling af natlig inkontinens hos børn, men man har fundet ud af, at der er en meget lille risiko for at børn kan få kramper. Da desmopressin hovedsageligt gives til børn, som ikke er syge, kan bivirkninger naturligvis ikke accepteres. Risikoen for kramper er større for børn end for voksne og større ved brug af næsespray/-dråber end ved brug af smeltetablet. Det anbefales derfor kun at anvende smeltetabletter til børn. [11]

Nyttige links
På Netdoktor har overlæge Søren Rittig, Skejby Hospital, skrevet artiklen: ‘Når børn tisser i sengen.’
På Sygeplejersken har Judy Grejsen og Lone Aaslet skrevet artiklen: ‘At tisse i sengen er ingen sygdom.’

Kilder (Bemærk: Hjemmesider set den 27.05.2007)

• [1] Faglig Selskab For Sundhedsplejersker. Danmark: “Enuresis Nocturna”.
• [2] Netdoktor.dk. Danmark: Når børn tisser i sengen.
• [3] Warberg J. Human Fysiologi. 4. udgave. København: Polyteknisk Forlag; 2001
• [4] Sygeplejersken. Danmark: At tisse i sengen er ingen sygdom.
• [5] H:S Patientvisitation. Danmark: “Enuresis nocturna hos børn”.
• [6] Astrid Leisner og Søn. Danmark: “Hvorfor lider nogle børn af ufrivillig natlig vandladning?”.
• [7] Sundhed.dk. Danmark: “Ufrivillig vandladning hos børn (Inkontinens hos børn)”.
• [8] www.medicin.dk
• [9] Eggert P, Fritz A, Stecker B, et al. Desmopressin has an influence on the arousability of children with primary nocturnal enuresis. J Urol. 2004;171(6 Pt 2):2586-8
• [10] Lægemiddelstyrelsen. København: Produktresuméer for humane lægemidler.
• [11] Lægemiddelstyrelsen. Danmark: “Nye anbefalinger for behandling af ufrivillig natlig vandladning hos børn”.