Tips til klasselæreren før lejrturen
Af Aase Randstoft, Sekretariatschef, Kontinensforeningen
Kilde: KontinensNyt 2, 2010, s. 26
Der er i gennemsnit 2 børn i hver af de små klasser, der har problemer med urin- eller afføringsinkontinens.
Min søster har været lærer i mange år – og har som sådan også tacklet inkontinente børn og hjulpet forældrene med informationer. Forleden fortalte hun mig, at en af hendes kollegaer havde en genial løsning på at få børnene til at tale om deres inkontinens:
1. klasse skulle på lejrtur – alle ungerne glædede sig, og forældrene havde fået brev med nøje beskrivelser af tid, sted, tøjvalg, madplan etc. I brevet var der også en rubrik, hvor forældrene kunne skrive, om barnet fejlede noget, skulle have specielt opsyn, medicin eller kost.
Et par af børnene led af astma og allergi – og her var der nøje beskrevet, hvordan medicinen skulle tages, og hvad de skulle undgå at spise – ellers intet.
Men min søsters kollega er en klog lærer – så i klassens time tog hun alle forældretilmeldingerne op af tasken og satte sig på kateteret. Så fortalte hun børnene om alle de sjove og hyggelige ting, de skulle foretage sig, når de kom til hytten. ’Men’, sagde hun, – ’der er altså lige én ting, som jeg vil fortælle jer’. Alle børnene lyttede spændte.
Og så kom det: ’I må altså ikke hverken blive forskrækkede eller kede af det, hvis jeg kommer til at tisse lidt i soveposen’ – ’for det er altså sådan noget, jeg gør engang imellem’. (Det gjorde hun nu ikke mere – men hun havde faktisk lidt af natlig inkontinens, da hun var barn – så hun kendte godt problemet med overnatninger fra sin egen skoletid).
Straks sprang en af de små drenge op og tog hende i hånden for at trøste hende med ordene: ’Det skal du slet ikke være ked af – det gør jeg også’. ’Du skal bare have en ekstra ble med og et tisselagen, der suger godt – så er det ikke noget at tale om’. Og så kom der en lille pige og yderligere en dreng hen til hende, og begge bekræftede deres kammerats ord, for de havde nemlig også problemer og tissede om natten.
Ingen af de 3 børns forældre havde anført på meddelelsesskemaet, at deres børn havde problemer med natlig inkontinens – eller om de var i behandling, brugte ble eller skulle have hjælp med tisselagen i soveposen! Hvorfor mon? Forældrene kan jo ikke have været totalt uvidende om, at deres børn tissede i sengen om natten.
Efterfølgende ringede læreren hjem til de 3 familier – og nødtvungent fortalte de så, hvordan de hjemme tacklede deres børns natlige inkontinens.
Det var måske værd at tænke over, når man fra skolens side udformer breve og skemaer hjem til forældrene – også at sætte inkontinens på under rubrikken ’særlige hensyn – medicin, allergi, hjælpemidler’? Det vil helt sikkert være en medvirkende faktor til at åbne for problematikken – og få en god snak om, hvordan og hos hvem barnet kan blive behandlet. I sidste ende er det ikke skolens ansvar – men forældrenes, at deres barn bliver behandlet – og husk, at næste gang jeres børn skal på overnatning med skolen eller SFO’en – eller hos kammeraterne, kan det være en rigtig god hjælp for både barnet og omgivelserne, at få informationer om, at der måske lige skal gives en hjælpende hånd om aftenen. Det kan sagtens gøres på en diskret måde, hvis det er det, barnet ønsker.