Selv det umulige kan lykkedes

Interview: En nu tør familie fra Fyn fortæller deres historie

footballkid

Kilde: KontinensNyt 2, 2008, s. 27

Download hele artiklen

Jeg skriver denne historie for at give håb til andre bekymrede familier.

Jeg er mor til en meget velfungerende dreng på 8 år. På nær når det handler om at have styr på sin vandladning om natten.

Bekymringerne startede så småt da hans 2 år yngre bror blev tør om natten. Lægen foreslog medicin til øgning af ADH (Antidiurese-hormon), da han mente, at det kunne afhjælpe problemet. Medicinen havde imidlertid sparsom effekt på den natlige vandladning, og vi stoppede efter ca. 3 måneder. Tiden gik og sengen holdt tør, men kun ved hjælp af ble. Da vores søn var ca. 7 år, var det ikke længere muligt at finde en ble, der passede til hans behov. Vi forsøgte mange – fik prøvepakker fra diverse blefirmaer i Danmark. Den ble, der holdt bedst, var en (small voksen) ble med tapelukning. På det tidspunkt var problemet for vores søn blevet stort – og det bekymrede ham. Når han fx skulle puttes af bedsteforældre (som han ser tit), var han bange for, at de ikke kunne sætte bleen korrekt, og at sengen derfor ville sejle midt på natten.

Vi begyndte på en intensiv registrering af et væske-vandladnings-skema døgnet rundt, ved hjælp af decilitermål, vejning af ble mv. Denne opgørelse, mente vi, kunne føre os til professionel hjælp på et børneambulatorium. Men her ville man først behandle vores dreng, når ringeapparat var afprøvet. Og vi fik herefter kontakt til den kommunale sundhedsplejerske med speciale i inkontinens!!!

Vi startede fra den ene dag til den anden med et (gammelt) apparat, der desværre viste sig ikke at virke – det ringede og blev hurtigt aktiveret ved sved og varme, hvorfor vi holdt op. Der skulle gå over et halvt år, før familien og ikke mindst vores dreng var motiveret igen og havde troen på, at forsøge igen.

Denne gang snakkede vi længe med vores dreng om, hvad det handlede om – og jeg søgte selv information og skriftlige materiale om emnet blandt andet hos Kontinensforeningen og et firma, der forhandler ringeapparater. Vi købte selv et apparat, som virkede. De første 14 dage ringede apparatet 2 gange hver nat. Herefter begyndte vores søn selv at stå op. Han havde apparatet på i alt i 7 uger. Vi havde ugentligt telefonisk kontakt til ringeapparatfirmaet, hvor vi fik mange gode råd og en utrolig støtte, om at det nok skulle blive med godt resultat. Og det blev med godt resultat. Det er nu 7 uger siden vi lagde apparatet i skuffen. Vores søn er en lykkelig dreng, der med stor forventning glæder sig til sin første fodboldtur med overnatning om 3 uger. Han har stadig en lille blære og er næsten oppe hver nat og tisse en enkelt gang. Men hvad betyder det – nu er han som resten af flokken, og vi forældre er en bekymring mindre.

Redaktionen er bekendt med familiens navn og adresse.