Kunsten at gå på toilettet

optimalstilling237px

Hvad du kan gøre for at komme afføringsproblemer til livs?

Af Gerd Johnsen, specialsygeplejerske, forfatter
Kilde: KontinensNyt 2, 2008, s. 18-20, Sygeplejersken maj 2007 – med tilladelse fra forfatter og redaktion. Redigeret af klinikchef, urogynækolog Lars Alling Møller og sekretariatschef Aase Randstoft

Download hele artiklen

Mange mennesker har problemer med afføringen. Det antages, at 10-20 % har træg afføring – et antal der formentlig er stigende – og at en mindre del (8-10%) har problemer med diarré eller med at holde på afføringen (afføringsinkontinente). Overført på danske forhold drejer det sig om knap en million med afføringsproblemer, herunder 200.000 med afføringsinkontinens (1,2).

Vi gør det alle. Dagligt eller næsten dagligt. Altså har afføring.  Men ordet “afføring” er nærmest fortrængt fra det offentlige rum. Selv professionelle og patienter får røde kinder, når talen falder på emnet. Ikke desto mindre er afføringsproblemer hyppigt forekommende og kan ofte begrænses med fornuftige toiletvaner.

Kunsten at have afføring
er et samspil af flere faktorer, bl.a. størrelsen af endetarmen, styrken af ringmusklen, konsistensen af afføringen, føleimpulser fra endetarmen samt vinklen mellem endetarmsåbningen og endetarmen. Ideelt set udrettes vinklen under afføring. Dette forudsætter, at hofteleddene kan bøjes, hvilket igen forudsætter, at fødderne kan nå gulvet – et aspekt det moderne toilet og mange bækkenstole sjældent har taget højde for!  Altså vælg dit toilet med omhu!

Forsøg på afføring med en ikke-udrettet vinkel mellem endetarmsåbningen og endetarmen kan afstedkomme mangelfuld tømning og pres på bækkenbunden og endetarmen. Det sidste kan forårsage hæmorider, problemer med at holde på afføringen og fremfald af endetarmsslimhinden. Selv afføringsmedicin har trange kår under disse omstændigheder.

En anden årsag til afføringsproblemer er, at mange mennesker har mistet kontakten til deres krop. Kombination af et stresset liv og manglende kropsfornemmelse medfører, at mange mennesker ikke giver sig tid, når afføringstrangen melder sig. Derved går naturlige reflekser tabt.

Anatomi
Vinklen mellem endetarmsåbningen og endetarmen dannes af den centrale muskel i bækkenbunden, den puborectale muskel, som fortil hæfter på skambenet og bagtil på halebenet.

Peristaltiske bevægelser fører afføring ned i endetarmen. Ringmusklen, den puborectale muskel og bækkenbunden sikrer, at den opsamlede fæces holdes tilbage i endetarmen. Føleimpulser i endetarmen registrerer, at tarmvæggen udspiles. Signaler herom sendes til rygmarven og herfra til hjernen. Først fra 4-5 års alderen er afføringen under viljens kontrol.

Den viljebestemte afføring indledes med et signal fra hjernen til rygmarven og videre ud til de involverede organer. Herved spændes endetarmen og mellemgulvet. Ringmusklen og den puborectale muskel derimod afslappes.

Den naturlige stilling
Ved afføring er den siddende stilling med bøjet hofteled, og ret let foroverbøjet ryg optimal – altså den stilling, der virker bedst. Herved udrettes vinklen mellem endetarmsåbningen og endetarmen. Den naturlige stilling kan trænes på følgende vis:

Sid på en stol og slap af. Kan du bøje i hofteleddene? Hvis ikke, skal du sætte en skammel under fødderne. Mærk dit haleben. Forestil dig at stolen er et toilet og sæt dig midt på stolen. Ret ryggen, svaj lænden, og læn kroppen fremover, idet du stritter med halebenet. Tag en dyb indånding, hold vejret, lad være med at tale og brug nu mellemgulvsmusklen til at presse ned i det lille bækken. Mærk bagefter hvor meget dit haleben ruller ind under kroppen. Herved genoprettes vinklen mellem endetarmsåbningen og endetarmen. Bare rolig! – der kommer kun afføring, hvis der er afføringstrang!

Inddrag livsstilen
Øget opmærksomhed på livsstilen kan løse mange tarmproblemer. Luftdannende kost kan fx gøre det svært at holde på tarmluften. Kernerig grovkost kan forårsage symptomer, der minder om irriteret tyktarm. Nedsat motion og dårlig siddestilling giver nedsat tarmperistaltik (tarmbevægelighed) og manglende udretning af vinklen mellem endetarmsåbningen og endetarmen.

Gode råd om drikkevaner, kost, motion og bækkenbundstræning kan hjælpe mange. Andre muligheder er at ændre toiletvanerne og rådgivning om at sidde korrekt på toilettet. I sjældne tilfælde kan det blive nødvendigt at henvise til speciallæge.

Regulering af colons-funktion
Metoder til regulering af colons-funktion ved obstipation, diarré og afføringsinkontinens:

  • siddestillingen ved defækation
  • væske og kost
  • motion og kolon-massage
  • bækkenbundstræning
  • toilettræning
  • skylning med vandlavement
  • analprop og andre hjælpemidler
  • laksantia og stoppemidler.

Indenfor de fem første områder kan sygeplejersken i samarbejde med patienten ændre på livsstilen ud fra de oplysninger, som patienten har givet om tarmproblemerne, analyse af årsager og hvad der er muligt for patienten (5).

Alle metoderne går ud på at påvirke kolons funktion, tarmindholdets konsistens, og afføringsprocessen og dermed regulere tarmindholdets passagehastighed, så patienten kan udtømme eller holde på afføringen med færrest mulige problemer og tidsforbrug.

Højere toilet medførte obstipation
Eksempel fra specialsygeplejerske Gerd Johnsens daglige arbejde:
En 80-årig dame sad ved siden af mig, da jeg telefonisk instruerede en patient i, hvordan han skulle sidde på sit toilet – altså om den korrekte defækationsstilling. Da jeg havde lagt telefonrøret, så hun interesseret på mig og spurgte: “Hvad er det for en toiletstilling?” Hun fortalte, at hendes børn havde købt et højere toilet til hende, fordi hun havde dårlig ryg og dårlige hofter, og siden havde hun fået problemer med at komme af med afføringen og led meget med sin forstoppelse.

Jeg lærte hende defækationsstillingen, bl.a. med anvendelsen af en skammel under fødderne – og hun kørte herefter hjem. Et stykke tid efter ringede min telefon, det var den 80-årige dame, og hun fortalte begejstret: “Det er fantastisk, helt utroligt, jeg kom af med så meget afføring uden at skulle presse – det går meget lettere nu!”

Ordforklaring
Anamnese: Sygehistorie – lægens konklusion ud fra det, som patienten fortæller.
Colon: Tyktarmen.
Defækation: Måden afføringen kommer ud på.
Diarré: Tynd afføring.
Fæces: Afføring.
Obstipation: Forstoppelse
Peristaltiske bevægelser/tarmperistaltik: Peristaltiske bevægelser sker ved, at nogle af de ringforløbende muskelfibre et enkelt sted i tarmen trækker sig sammen og derved laver en indsnøring af tarmen. Den længdeforløbende muskulatur foran denne indsnøring trækker sig herefter sammen, hvorved føden trækkes længere ned i tarmen. Gennemsnitligt opholder føden sig højst 1-2 minutter i munden, cirka 1-2 timer i maven og cirka 12-24 timer i tarmen.
Pubo-rectale muskel: Musklen er markeret på figur 4.

Læs også informationerne i Beredskabsstyrelsens lærebøger.