Om inkontinens og svømning

Der kan være forskellige årsager til, at en person er inkontinent, men én ting er sikker: Det er både upraktisk og besværligt og ofte også noget, man ikke taler med andre om og forsøger at skjule.

Som svømmeinstruktør inden for handicapidrætten kommer man tæt på mange mennesker, der dagligt har praktiske problemer – især i mødet med omverdenen.

“Problemer med inkontinens møder vi specielt i arbejdet med personer med svære fysiske og/eller psykiske handicap. Vi hører stort set aldrig fra dem, hvor inkontinens er et ‘skjult’ handicap. Enten kommer de slet ikke i svømmehallerne, eller også fortæller de ikke om problemet”.

Svømmeforbundet HASAM (Halliwick SAMarbejdet i Danmark) får med mellemrum henvendelser fra bl.a. terapeuter på hjælpemiddelcentraler og specialinstitutioner, hvortil institutioner og klienter henvender sig for at få råd og vejledning.

Enten fordi folk tror, at man ikke kan/må gå i svømmehal, hvis man lider af inkontinens. Eller fordi nogle har oplevet at blive afvist i svømmehaller, fordi ‘man’ siger, at personer, der tisser eller ‘det der er værre’, skal bære specielle badebukser.

Hvem ‘man’ er, er der sjældent nogen, der præcist ved!
Der findes masser af myter og fordomme og meget få facts om emnet. Men HASAM har forsøgt at forholde sig til problematikken, så flest mulige – uanset handicap – kan få mulighed for at træne og motionere i svømmehallen.

Der kan jo være flere årsager til, at en person er inkontinent, men én ting er sikker: Det er både upraktisk og besværligt og ofte også noget, man ikke taler med andre om og forsøger at skjule.

Når man taler om inkontinens, bør man dele det op og tale om henholdsvis urininkontinens og afføringsinkontinens, da der er stor forskel på de praktiske konsekvenser – ikke mindst i vand.

Urinkontinens
Urin, der ikke er inficeret, er temmelig uskadeligt for hygiejnen i bassinet. Og de fleste af os ved godt, at der tisses meget i bassiner af babyer, små og store børn, konkurrencesvømmere og såmænd også almindelige motionssvømmere.

Det er meget mere skadeligt for bassinhygiejnen, at folk sjusker med afvaskning, afskylning af sæberester og ikke fjerner makeup, inden de går i vandet, og at de beholder smykker på i vandet (det er uhyrligt, hvad der kan sidde af skidt i smykker!)
Har man derimod inficeret urin/urinvejsinfektion eller lignende, skal man selvfølgelig tage de samme forholdsregler, som hvis man har fodvorter eller en bullen finger: Så går man ikke i vandet af hensyn til de andre svømmere.

Men hvis man lider af urininkontinens, vil man måske have behov for – for sin egen skyld – at forsøge at afhjælpe generne. I HASAM kender vi til forskellige muligheder, men har ikke kendskab til praktiske erfaringer i forbindelse med brug i vand.

I nogle svømmehaller forlanger ‘man’, at personer med urininkontinens bruger særlige bukser = ‘aquabuks’, som forskellige firmaer tilbyder at fremstille specielt efter personlige mål. De er af et gummimateriale, går fra taljen til midt på lårene, og kan på ingen måde skjules af almindeligt badetøj.