Vand – af det gode og det onde
Af Henrik Birn, Overlæge, dr.med., Nyremedicinsk afdeling C, Aarhus Universitetshospital
Kilde: K-Nyt 4, 2014, s. 18-20
Vand er grundliggende for alt liv. Mennesket består af 50-70 % vand, og uden vand ville vi dø i løbet af få dage. Forstyrrelser i kroppens vandbalance er et problem ved mange sygdomme og kan være livstruende, hvis ikke balancen genoprettes. Under normale omstændigheder er kroppens vandbalance meget stramt reguleret, således at vi undgår for lidt eller for meget vand. Selv små ændringer i vandbalancen medfører ændringer i blodets indhold af salte, hvilket kroppen registrerer og justerer ved at tilbageholde eller udskille vand. Vi får langt det meste af vores vand ved optagelse fra mave-tarmkanalen, i form af det vi drikker, men også i et vist omfang fra føden, idet der ved kroppens forbrænding dannes en lille mængde vand. Vi taber lidt vand gennem afføringen, når vi trækker vejret, og når vi sveder. Under normale omstændigheder taber vi samlet 7 til 8 dl vand på denne måde, men tabet øges naturligvis, hvis vi har diarré eller sveder meget.
Nyrerne spiller en helt central rolle for vandbalancen
Hovedparten af vandet udskilles normalt som urin, og kun gennem nyrerne kan vi regulere udskillelsen af vand for at sikre vandbalancen. Hypothalamus, en lille kirtel i hjernen, registrerer blodets indhold af salte, og hvis saltkoncentrationen bliver for høj, frigøres et hormon, der får nyren til at tilbageholde vand for at genoprette vandbalancen. Mangler vi vand, stimuleres også tørstfornemmelsen, hvilket får os til at drikke mere. Omvendt medfører indtagelse af væske hurtigt, at hormonfrigørelsen blokeres og nyrerne udskiller mere vand. Hos unge, raske mennesker kan vandudskillelsen med urinen således variere fra ca. ½ liter op til 20 liter i døgnet i ekstreme tilfælde. Nogle sygdomme kan give forstyrrelser i denne regulering og dermed i vandbalancen.
Hvor meget væske skal jeg drikke?
Normalt kan kroppen indstille sig på, at vi indtager meget forskellige mængder væske. Vi dog har et minimums væsketab på omkring 1,3 liter per dag, som skal dækkes. Ved sygdom kan dette tab øges, fordi vi mister mere vand, fx på grund af feber eller diarré, eller fordi vi ikke i samme grad er i stand til at koncentrere vores urin og derfor tisser mere end minimum ½ liter pr. dag. I de fleste tilfælde vil et væskeindtag på 1,5 til 2 liter være rigeligt til at dække behovet, også for ældre mennesker. Der er ikke bevis for, at nyrerne har gavn af at blive ”skyllet igennem” med ekstra væske, men ved sygdom kan behovet for væske være større, fx. ved feber eller diarré.
Det er ikke altid en fordel at drikke meget. Nogle mennesker, især ældre mennesker og mennesker, der tager særlige typer medicin, fx. mod depression, har svært ved at fortynde urinen og dermed udskille et overskud af vand. I en sådan situation kan for meget vand medføre, at koncentrationen af salte i blodet bliver for lav med svimmelhed og forvirring til følge. Patienter med nedsat nyre-, lever- eller hjertepumpefunktion risikerer at ophobe vand i kroppen, hvis de drikker for meget. Ophobning af vand i forbindelse med disse sygdomme viser sig ofte som hævede ankler eller ben, åndenød og/eller væske i bughulen.
Hvad skal jeg drikke?
Alle drikkevarer indeholder vand, men ofte også en række andre ting, som kan have betydning for, hvad der er godt at drikke. Sukker er en væsentlig del af læskedrikke og sodavand, og det er derfor ikke hensigtsmæssigt at slukke tørsten i sodavand. Alkohol hæmmer frigivelsen af det hormon, som fortæller nyrerne, at de skal tilbageholde vand. Selv om alkoholholdige drikke også indeholder vand, får de os til at tisse mere, og vi risikerer derfor dehydrering. Kaffe og te indeholder koffein, som kan øge nyrens tab af salt og vand. Imidlertid er der ikke bevis for at moderate mængder kaffe eller te medfører dehydrering og indtagelse af såvel kaffe som te bidrager til vores væskebalance. Den bedste medicin mod dehydrering er imidlertid vand – helt uden ”tilsætningsstoffer”. Samtidigt er det billigt, og heldigvis lever vi i et land, hvor vand direkte fra vandhanen er både sikkert og velsmagende.
Jeg får vanddrivende medicin – hvor meget vand skal jeg så drikke?
Vanddrivende medicin øger udskillesen af salt – og dermed vand i nyrerne. Der kan være mange grunde til at tage vanddrivende medicin, fx forhøjet blodtryk, nyre- eller hjertesygdom. Normalt vil der indstille sig en ny balance mellem det vand vi indtager, og det vi udskiller – også når vi tager vandrivende medicin. De fleste mennesker skal drikke normalt, også selvom de får vandrivende medicin, men man bør være særligt opmærksom på ikke at indtage for meget salt med kosten. For meget salt kan føre til højt blodtryk og væskeophobning, som netop er det, vi søger at behandle med vandrivende medicin. I ganske særlige tilfælde kan det være nødvendigt at begrænse væskeindtagelsen. I andre tilfælde kan det være nødvendigt at holde pause med vandrivende medicin, fx hvis vi har feber eller et maveonde og diarré. Tal med din læge om begge dele.
Jeg tisser hele tiden – drikker jeg for meget?
Når vi indtager meget væske, tisser vi også mere, fordi nyrerne udskiller den ekstra væske. Er det svært at holde på vandet, kan det derfor være en fordel at undgå for meget væske før situationer, hvor vi ikke har mulighed for, eller helst vil undgå, at gå på toilettet, fx lige inden sengetid. Oftest er det dog ikke væskeindtaget, som medfører hyppig vandladning, men problemer med urinvejene fx infektion eller problemer med kontrol af blæren, musklerne omkring denne eller blærehalskirtlen. Det er derfor vigtigt at få undersøgt disse funktioner hos lægen i stedet for blot at reducere væskeindtagelsen.
Vand er livsvigvigt, men også en kilde til problemer og bekymring. Det vigtigste er ikke at drikke mest muligt, men at drikke så det dækker vores behov. Vores behov er forskellige og varierer med tiden, og det er derfor ikke muligt at sige præcist, hvor meget vi skal drikke hver dag. Du skal lytte til din krop, mærke din tørst og drikke regelmæssigt i stedet for at indtage al væsken på én gang. De fleste af os tåler variationer i væskeindtagelse, men har du hjertesygdom, nyresygdom eller andre særlige problemer, kan der være grund til at tale med din læge for råd og vejledning.
Om vand
- Vand er livsvigtig
- Hovedparten af vores krop består af vand
- Behovet for væske varierer
- De fleste kan nøjes med 1,5 til 2 liter væske om dagen
- Drik vand – undgå sukker og alkohol
- Vær opmærksom på situationer, hvor du har brug for ekstra væske, fx ved diarré, feber – eller når det er varmt
- Har du sygdom, der giver problemer med væskebalancen, så tal med din læge om, hvor meget du må og skal drikke.
Om forfatteren
Henrik Birn, dr.med.
Overlæge ved nyremedicinsk afdeling C, Aarhus Universitetshospital.
Professor MSO (Med Særlige Opgaver) ved Aarhus Universitet.
1993 Uddannet læge ved Aarhus Universitet.
1999 Ph.d. og dr.med. i 2006.
2009 Speciallæge i intern medicin, nefrologi.
Efteruddannelsesforløb ved Aarhus og Aalborg Universitetshospitaler samt the Westmead-Gosford Renal Training Network i Sydney, Australien.
Herudover udgivet ca. 60 publikationer i videnskabelige tidsskrifter foruden lærebogskapitler og vejledninger. Bedømmer af artikler, Ph.d.-studerende samt ansøgninger om forskningsstøtte. Undervisning af medicin- studerende og læger. Vejleder for Ph.d.- og forskningsårsstuderende. Forskning fokuseret på at afklare de celle- og molekylærbiologiske mekanismer bag transport i nyrens proximale tubulus og deres rolle ved nyresygdomme. Desuden forskning i akut og kronisk nyresvigt samt nyretransplantation.
Henrik Birn er medlem af bestyrelsen og flere udvalg under Dansk Nefrologisk Selskab og har modtager flere priser.
