Fem myter om forstoppelse og afføringsinkontinens hos børn
Af Line Modin, læge, Ph.d.-studerende, Børneafdelingen Sygehus Lillebælt, Kolding
Kilde: K-nyt 4, 2014
På Børneafdelingen i Kolding forskes der i børn, der har problemer med forstoppelse og afføringsinkontinens. Et problem, der er tabubelagt og forringer børnenes, men som kan behandles, når det bliver opdaget.
Drillemaveprojektet
Klokken er ti en helt almindelig onsdag formiddag i børneambulatoriet på sygehus Lillebælt i Kolding. Henvisningerne fra de praktiserende læger læses igennem, inden dagen starter. De handler om Peter på 7 år, som igennem det sidste år har fået tiltagende problemer med afføringsinkontinens, om Mette på 8 år, som dagligt klager over ondt i maven og sjældent kommer af med afføring samt om Malte på 5 år, der bruger ble, og som slet ikke har lyst til at gå på toilettet.
Børnene er henvist til børneafdelingen, og mange indgår i det forskningsprojekt, der til daglig går under navnet ‘Drillemaveprojektet’. Projektet, der handler om, hvordan man behandler forstoppelse og afføringsinkontinens, har baggrund i, at der ikke findes ret meget forskning på området, i forhold til hvor udbredt problemet er.
Her kan vi aflive 5 af myterne om forstoppelse og afføringsinkontinens hos børn.
1. Det må være noget psykisk
Nej – som udgangspunkt er baggrunden for forstoppelse og afføringsinkontinens hos børn ikke psykisk betinget, men skyldes uhensigtsmæssige toiletvaner. I de fleste tilfælde skyldes forstoppelse hos børn, at barnet mere eller mindre bevidst går og holder sig. Når afføringen holdes tilbage i tyktarmen, fører det til, at tarmen opsuger væsken. Det giver hård afføring og efterhånden ophobning af store mængder afføring i tarmen. Når barnet skal af med store mængder hård afføring, kan det gøre ondt, når endetarmsåbningen udvides, og det kan føre til, at barnet holder sig endnu mere. Hvis det står på over længere tid, kan det blive en vane for barnet, og dermed er der skabt en ond cirkel.
Årsager til, hvorfor barnet begynder at holde sig, er for nogle familier åbenlyse, mens det for andre er mere skjult. Oplevelser med hård og smertefuld afføring på grund af akut forstoppelse efter en febersygdom kan gøre, at forældrene næsten kan give en præcis dato for, hvornår problemet opstod. Andre gange kommer den uhensigtsmæssige adfærd ’snigende’.
2. Forstoppelse – men der er jo toiletbesøg hver dag!
Man kan sagtens være forstoppet, selv om man kommer på toilettet hver dag. Diagnosen forstoppelse stilles ud fra 6 internationalt, anerkendte kriterier, hvoraf barnet skal opfylde mindst to kriterier (figur 1). Børn kan have afføringsinkontinens, fordi tynd afføring løber forbi hårde, ophobede knolde i tarmen. De er forstoppede, selv om de har daglig afføring. Hård afføring er i sig selv ikke en del af kriterierne for forstoppelse, men hård og knoldet afføring kan give anledning til at tænke, om afføringen har tendens til at blive for lang tid i tyktarmen.
Det skal være lige så naturligt for barnet ind imellem at se ned i toilettet, hvad der kommer ud, som det er at børste tænder. Hvis man i familien taler åbent om, hvad der er normal afføring, er det lettere at opdage, hvis der opstår problemer med afføringen.
3. Der må være noget galt med tarmen
Forstoppelse skal mere betragtes som en tilstand end som en egentlig sygdom. Forstoppelse og afføringsinkontinens er ofte årsag til bekymringer hos forældre, som tænker, at det skyldes, at barnet lider af en alvorlig sygdom. Men undersøgelser viser, at det kun er få procent af børnene, der har en underliggende organisk sygdom som årsag til forstoppelse. Lægen kan via en grundig sygehistorie og en undersøgelse af barnet stille diagnosen forstoppelse, og i langt de fleste tilfælde er der ikke behov for yderligere undersøgelser, før behandlingen sættes i gang.
4. Hvad med at drikke mere vand, spise svesker og flere fibre?
Gode vaner med varieret kost og væskeindtag er vigtigt for en sund krop og dermed også en sund mave. Man kan forebygge forstoppelse ved at følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger for sund og varieret kost og motion til børn og unge samt være opmærksom på gode drikkevaner. Det handler om at spise almindelig, varieret kost og drikke omkring 1-1½ liter vand dagligt alt efter barnets alder. Rådende kan findes på fødevarestyrelsens hjemmeside altomkost.dk.
Forskning viser, at når barnet først har fået forstoppelse, kan det ikke spise eller drikke sig ud af problemet. I stedet er der behov for afføringsmedicin. De fleste børn kan behandles med polyethylen glycol, et macrogol som kan fås i håndkøb på apoteket. Pulveret blandes i vand, juice eller saft og binder væsken, som forbliver i tyktarmen og blødgør afføringen. Blød afføring letter tømningen af tarmen for barnet og forhindrer smertefuld ophobning af afføring i tarmen.
5. Tarmen bliver vel doven af al den afføringsmedicin?
Afføringsmedicin gør ikke tarmen doven. Til gengæld kan manglende behandling af forstoppelse i barndommen medføre, at barnet får problemer både som teenager og voksen. Det er derfor vigtigt at gøre noget ved problemet så tidligt som muligt.
I første omgang gælder det om at nulstille tarmen og få den tømt for gammel, hård og ildelugtende afføring. En udtømningsbehandling tager ofte mellem 3 og 5 dage, men kan vare længere. Efterfølgende kan der gives en mindre dosis afføringsmedicin som vedligeholdelsesbehandling. Målet for behandlingen er, at barnet har daglig, blød og smertefri afføring, der ikke lugter af gammel afføring. Under vedligeholdelsesbehandlingen skal der arbejdes med barnets toiletvaner, så dårlige vaner brydes, så nye, gode vaner kan indarbejdes. Det er meget individuelt, hvor lang tid det tager at indføre gode toiletvaner. Nogle børn har kun behov for kortvarig behandling, mens andre børn har behov for behandling gennem flere år.
Diagnostiske kriterier for forstoppelse hos børn
Børn under 4 år skal opfylde minimum 2 af nedenstående kriterier igennem en måned.
Børn over 4 år skal opfylde minimum 2 af kriterierne mindst én gang om ugen igennem to måneder.
- To eller færre afføringer pr. uge
- Afføringsinkontinens mere end én gang om ugen
- Smertefuld eller besværet afføring
- Passage af store mængder afføring, der kan tilstoppe toilettet
- Adfærd, hvor barnet holder sig og ikke går på toilettet ved afføringstrang
- Stor mængde afføring i endetarmen ved rektal eksploration.
Medieomtale 2013
Uvidenhed om medicin rammer børn, P4 trekanten
40.000 børn kan ikke holde sig, Dagbladet Politiken
6-årige Casper brugte 20 par underbukser på vej til Italien, Dagbladet Politiken
Medieomtale 2014
Drillemaver skal tælles i mandtal, P4 trekanten
Drillemave driller mange børn, TVSyd
Kontinensforeningens Facebook-side
Næste stop – lort i Go’ morgen Danmark, Dagbladet Informations medieskole
