Anonyme stress-inkontinente søges til bachelorprojekt

Har du benyttet dig af online bækkenbundstræning efter fødsel, så er det måske dig vi har brug for.

Læs mere og tilmeld dig her

 

Dagsorden til Generalforsamlingen d. 19. april 2018

Indkaldelse til Kontinensforeningens ordinære generalforsamling den 19. april, kl. 17.40
Huset Trøjborg,Kirkegårdsvej 53
8000 Aarhus C

Ad punkt 1. Valg af dirigent

Ad punkt 2. Valg af stemmetællere

Ad punkt 3. Bestyrelsens beretning

Ad punkt 4. Forelæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse

Ad punkt 5. Fastsættelse af medlemskontingent

Ad punkt 6. Behandling af indsendte forslag.

Foreslået vedtægtsændringer fra bestyrelsen:

§5 stk. 5

Generalforsamlingen skal indkaldes med mindst 4 ugers varsel ved skriftlig henvendelse til foreningens medlemmer gennem medlemsbladet samt på foreningens hjemmeside.

Foreslået vedtægtsændring:
Generalforsamlingen skal indkaldes med mindst 4 ugers varsel ved skriftlig henvendelse til foreningens medlemmer på foreningens hjemmeside og via nyhedsbrev.

§ 7 stk. 1

Bestyrelsen består af 5 bestyrelsesmedlemmer, der vælges på generalforsamlingen.

Ændringsforslag:

Bestyrelsen består af 5 – 7 bestyrelsesmedlemmer, der vælges på generalforsamlingen.

§7 stk. 3

Bestyrelsens medlemmer er valgt for 2 år ad gangen, således at

2 medlemmer vælges i de lige år.

3 medlemmer vælges i ulige år.

Ændringsforslag:

Bestyrelsens medlemmer er valgt for 2 år ad gangen.

§7 stk. 4
Der vælges 2 suppleanter. Suppleanterne er på valg hvert år.

Ændringsforslag:

Der vælges 1 suppleant. Suppleanter er på valg hvert år.

Ad punkt 7. Valg af bestyrelse
Margrethe Foss Hansen er på valgt for perioden 2018-2020 – ønsker ikke genvalg.
Laila Ravnkilde Marlet kasserer post er på valg for perioden 2018-2020 – ønsker ikke at stille op som kasserer

Ad punkt 8. Valg af suppleanter.

Ad punkt 9. Valg af intern revisor

Ad punkt 10. Eventuelt

Tilmelding her

Indkaldelse til Årsmøde og GF Aarhus d. 19. april kl. 16.30

Inkontinens

Vil du vide lidt mere om det?

Så har du chancen – helt gratis

Huset Trøjborg, Kirkegårdsvej 53, 8000 Aarhus C

 

Program

D. 19. april kl. 16.30-17-30

Oplæg omkring inkontinens – alle kan deltage

»inkontinens på godt og ondt« v/Susanne Axelsen, Overlæge, urogynækolog, ph.d.

»Fup og Fakta om knibeøvelser« v/Ulla Due, fysioterapeut, ph.d.

Marianne Hüche, triatlet, fortæller hendes historie.

Tilmelding

Formand Susanne Axelsen inviterer til Årsmøde og Generalforsamling

Legatbogen

De fleste vidste det – men de sagde ikke noget!

Forleden kom der en mail til foreningen med følgende ord:

”Kære Kontinensforening.

I lørdags var jeg til min bedstefars 90-års fødselsdag. Det var udmærket. Bedste havde en god dag, og det var jo hovedsagen. Og jeg var med hele dagen med bleer, bleskift, analpropper og det hele. Sikke et cirkus. Men det gik fint. Der var ingen, der lod sig mærke med noget, selv om der var flere i blandt familien og de øvrige gæster, der godt vidste, at jeg har inkontinensproblemer og jeg går med ble. De sagde ikke noget – og det er yderst sjældent, at nogen berører emnet, selvom der oftest tales om (andre) sygdomme i familien – men inkontinens, der rammer vi muren!”

Det fik mig til at tænke over den situation, som alt for mange inkontinente dagligt befinder sig i: Nej, ingen sagde noget – for både urin- og afføringsinkontinens er stadig et stort tabu – ikke noget man taler om – SELVOM langt de fleste enten selv lider (i stilhed) – eller kender en i omgangskredsen eller i familien, der er inkontinent.

Hvornår mon det bliver sådan, at man godt kan spørge: Hvordan går det med behandlingen af din inkontinens – er det stadig det samme, eller har du det bedre? Hvilken behandling får du? Hvad siger lægen?

Præcist sådan spørger man jo sin nabo eller sin familie, hvis vi ved at de har dårlige ryg, nedsat hørelse, haft en blodprop, cancer eller andre af de ”åbne” sygdomme, som vore medmennesker døjer med.

Men – ikke inkontinens – og det er endda muligt at spørge ”lidt forsigtigt”, hvis man ikke direkte ønsker at de nærmeste skal få kaffen og lagkagen galt i halsen.

NEJ – vi smyger os uden om – vi forholder os tavse – vi siger ikke noget!

Hvorfor mon det er så svært at tale om inkontinens – har nogen et bud på, hvorfor netop tarmens og blærens reaktioner og sygdomme er anderledes end fx lungernes og hjernens? Alle organer er placeret inden i vores krop og har alle en ligestillet, vigtig funktion – vi kunne simpelthen ikke fungere uden nogen af dem – lige bortset fra et par enkelte (blindtarmen og den ene nyre), resten skal om muligt erstattes af transplantater eller kunstige organer.

Jeg har ikke selv svaret på, hvorfor noget er tabu – er det kulturbestemt, er det traditionsbestemt, er der forskel på, hvordan mænd og kvinder eller børn taler om inkontinens?

Hvis du som læser har et bud – så skriv gerne dine tanker og meninger til Kontinensforeningen om gode og dårlige oplevelser med at tage hul på eller ikke at ville tage hul på dine eller familiens problemer med inkontinens. Eller har du gode råd til andre om, hvordan du selv har åbnet for problemet, er du også velkommen til at skrive til os. Send en mail på info@kontinens.org til redaktionen af K-Nyt med din historie.

Det er helt op til dig, om du vil have dit navn trykt – det skal angives tydeligt, hvordan redaktionen må trykke dit indlæg.

Vi ser frem til at modtage rigtig mange bud på, hvordan man kunne tænke sig, at der kunne blive taget hul på tabuet omkring inkontinens.

Ny blog

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Fusce malesuada odio eget mi malesuada aliquet. Donec pretium sodales ante, sit amet aliquam nisi hendrerit et. Etiam vel augue nisl. Pellentesque tincidunt diam vel enim vulputate scelerisque vitae sed nibh. Maecenas tempor ex vitae laoreet tempor. Nunc justo nibh, facilisis et libero in, lobortis pharetra ligula. Sed libero est, luctus ut tincidunt nec, tempus et orci. Morbi nec pellentesque leo. Etiam ullamcorper velit quis ante egestas pellentesque nec consectetur ante. Vestibulum condimentum justo enim, iaculis convallis urna pulvinar sed. Phasellus at laoreet nulla, ac laoreet mi. Sed a ornare leo.

Underoverskrift

Nam venenatis sollicitudin efficitur. Donec gravida ut sem faucibus ultricies. Nulla vitae dolor nisi. In sodales turpis ligula, a imperdiet dui bibendum eu. Nullam in ipsum ultricies, mollis tellus vitae, pellentesque est. Nunc sem dolor, porttitor et ex eget, gravida scelerisque purus. Quisque volutpat ex nisl, mollis volutpat libero placerat nec. Fusce non sapien pellentesque, blandit felis a, viverra ligula. Etiam vitae enim in ligula tempor dictum. Suspendisse id ligula massa. Pellentesque habitant morbi tristique senectus et netus et malesuada fames ac turpis egestas. Phasellus hendrerit ornare nunc quis laoreet. Morbi feugiat mi nunc, eget egestas arcu imperdiet quis. Nullam ante nisi, pretium ac augue eget, dapibus luctus nisi. Aliquam auctor pellentesque consequat. Aenean tempus interdum purus sed gravida.

Nulla rutrum venenatis purus. Suspendisse mollis mollis eros. Phasellus consectetur elit posuere erat consectetur ullamcorper. Sed dictum vel turpis nec maximus. Curabitur ultrices ante tristique nisl fermentum, eget mattis libero fringilla. Nulla facilisi. Praesent luctus faucibus varius. Curabitur dictum sed magna in suscipit.

Hjælpemidler for afføringsinkontinens

bledemonstration

Af tekstforfatter Jesper Bo Bojesen for Abena A/S
Revideret af redaktionssekretær Aase Randstoft, Kontinensforeningen
Kilde: KontinensNyt 1, 2009, s. 7-8

Download hele artiklen

Problemerne med afføringsinkontinens er kraftigt undervurderede, og der er behov for effektive løsninger
Mere end halvandet års arbejde har det taget at teste og udvikle et nyt hjælpemiddel til afføringsinkontinente patienter. Udvikling og test af produktet har involveret brugere og plejepersonale over det meste af landet, og det nye produkt er nu klar til at blive introduceret.

Undersøgelser viser, at op imod 50 % af brugerne på en række danske plejehjem har behov for inkontinensprodukter, der er specielt rettet mod afføringsinkontinens. ’Man har i mange tilfælde været nødsaget til at anvende bleprodukter, der er beregnet til urininkontinens, men denne type produkter yder imidlertid ikke den nødvendige beskyttelse mod lækage, når det gælder afføring’ udtaler produktchef Lars Neertoft.

Der er i øjeblikket øget fokus på ernæring, og det betyder, at sondeernæring nu bruges i stigende omfang, ikke alene på sygehusene, men også på plejehjem og i hjemmesygeplejen. Det er med til at tydeliggøre behovet for gennemtænkte løsninger til afhjælpning af afføringsinkontinens.

En bunden opgave
Der stilles særlige krav til et produkt, der skal afhjælpe problemer med afføringsinkontinens. Bleen skal både kunne optage og fastholde varierende mængder, der i mange tilfælde bliver tilført under stort tryk. Derfor er det nye produkt kendetegnet af store, langsgående barrierer med indbyggede elastikker, der kan fastholde afføringen i rummelige lommer på begge sider af bleen.

Mange ideer
Projektet med det ny produkt begyndte helt forfra, og der kom derfor mange utraditionelle ideer på bordet, da udviklingen blev sat i gang for halvandet år siden. Udgangspunktet var at skabe et produkt, der kan yde en effektiv lækagebeskyttelse, og som kan nemt kan anvendes i det daglige uden for store omkostninger.

Kravene til det nye produkt
Indledningsvist blev der opstillet en række krav, som det nye specialprodukt skulle opfylde, for at kunne fungere som en universel løsning ved afføringsinkontinens. Kriterierne er, at brugen af det nye produkt skal understøtte den enkelte persons værdighed, og bleen skal være komfortabel og sikker. Det blev besluttet ikke at tilføre lugtdæmpende stoffer, da der ikke findes stoffer, der virkelig effektivt fjerner lugt af afføring. Den bedste metode til at undgå lugtgener er at skifte bleen, så snart der er behov for det. Dette vil samtidig sikre brugeren mod hudproblemer. Den nye ble skal også være let at håndtere for plejepersonale og kræve mindst mulig arbejdsindsats, både i forbindelse med skift, løft og overvågning.

Bleer til afføringsinkontinens skal skiftes ofte. Det blev derfor et yderligere krav, at det ny produkt skulle kunne fremstilles til en fornuftig stykpris. Det nye produkt er udviklet til moderat til svær afføringsinkontinens, og bleen er derfor forsynet med en relativt stor overflade og en ny form for barrieresystem. Dette betyder, at risikoen for læk uden for bleen begrænses mest muligt.

Omfattende testprogram
Da bleens udformning var fastlagt, blev der fremstillet et stort antal prøver, som blev testet på en intensivafdeling, fordi patienterne her overvåges konstant. Testen skulle blandt andet afklare, om bleen kunne anvendes ved store mængder afføring. Det skulle vise sig, om de indbyggede barrierer og opsamlingslommer virkede efter hensigten, og om de også fungerede ved meget tunge brugere, der måske kunne presse bleen sammen, når de var sengeliggende.

Testbleen fungerede næsten upåklageligt, og at man undgik større udsivninger, som tidligere havde været et problem på afdelingen. Sygeplejerskernes erfaringer blev rapporteret systematisk til et spørgeskema, og der blev efterfølgende gennemført en grundig interviewrunde blandt personalet.

Det færdige produkt
Der blev herefter fremstillet et større antal af de nye bleer til en mere omfattende test. Kontinenssygeplejersker samarbejdede med lokale kontaktpersoner om testen, der blev gennemført på en større og mere sammensat gruppe af patienter. Der var tale om en gruppe på ca. 50 brugere, fordelt mellem fysisk aktive, siddende og sengeliggende. Testen var meget vellykket, og den resulterede efterfølgende blot i nogle få, mindre ændringer og justeringer.

I øjeblikket gennemføres en afsluttende test i 10 lande verden over, og i Danmark bliver bleen introduceret i første kvartal af 2009.

Et udbredt problem
Det statistiske materiale i Danmark omkring afføringsinkontinens er mangelfuldt, men tal fra Storbritannien indikerer, at omkring 4% af befolkningen lider af manglende kontrol over tømning af tarmen. Overført til danske forhold betyder det, at omkring 200.000 danskere lider af problemet. Omkring 10% af kvinder oplever problemer i forbindelse med graviditet og fødsel.

Årsagerne til afføringsinkontinens kan være mange og sammensatte, som fx kostsammensætning, manglende motion, forstoppelse, neurologiske sygdomme, cancer eller følger efter kirurgiske indgreb (stråleskader). Endelig kan problemet også skyldes svækkelse af nerver og muskulatur som følge af alderdom. For de afføringsinkontinente patienter er problemet især lugt og hudreaktioner.