Studerende vil gøre Roskilde Festivalen mere tilgængelig for mennesker med inkontinens
En gruppe studerende har i dag rettet henvendelse til Kontinensforeningen. De søger personer, der vil fortælle om udfordringerne omkring inkontinens/ deltage i en workshop 7. november på DTU i Lyngby.
Workshoppen finder sted den 7. november kl. 13:00 – 17:00 på DTU Skylab, Centrifugevej 374, 2800 Kgs. Lyngby. Workshoppen vil foregå på engelsk.
De betaler for din transport og hvis du har lyst, betaler de også en frokost i deres kantine kl. 12:00 samme dag. Deltagerne vil også modtage et “supergavekort” på 500 for deltagelse.
De studerende skal finde innovative løsninger, som øger inklusion af mennesker med funktionsnedsættelse på Roskilde Festival. Hvis du har lyst til at deltage, vil du på dagen indgå i et samarbejde med en gruppe af studerende. Din erfaring med festivalen er ikke vigtig, blot du har lyst til at bidrage med din viden og livserfaring.
Kontakt studerende Niels Hygum Nielsen på tlf. 3132 7721, hvis du har spørgsmål eller har mod på at hjælpe.
Foto: Hovedindgang, DTU Lyngby Campus/ Vibeke Hempler.