Hvorfor skal man tisse, når man fryser?

Kilde: Weekendavisen, Videnskabet v/Statens Naturhistoriske Museum professor@snm.ku.dk
Januar 2014

Når man fryser og skal tisse, har det noget med blodtrykket at gøre. Når kroppen fryser, lukkes der ned for blodtilførslen i arme og ben og blodårerne trækker sig sammen. Blodet ledes i stedet ind i kroppen og samles om de indre organer, så man taber mindre varme til omgivelserne. Den øgede mængde blod i kroppens kerne betyder, at blodkarrene her spiles ud. Det får nogle særlige sanseceller til at sende signaler til hjernen, som opfatter, at blodtrykket er steget. Og for at blodtrykket ikke skal blive for højt og skade kroppens organer, laves en del af blodet om til urin.

Urin dannes i nyrerne og indeholder vand fra blodet samt stoffer som fx salte, som filtreres fra blodet. Normalt er der en fin balance mellem ens væskeindtag man får gennem kosten og den væske man drikker – og den mængde urin man udskiller. Men når man fryser, øges urinmængden så meget, at der udskilles mere væske, end det man indtager. Da vandet i urinen stammer fra blodet, falder mængden af blod, og det betyder, at der er mindre blod at pumpe rundt i blodkarrene, og derfor falder blodtrykket igen til et normalt niveau. Den øgede urinudskillelse i den afkølede krop kaldes for ’kuldediurese’.

Fænomenet er blevet studeret af mange forskere. En gruppe japanske læger målet således udskillelsen af urin hos deltagerne i den 29. Japanske Antarktiske Ekspedition 1987-89. De målte også urinens indhold af salte samt mængden af forskellige hormoner og proteiner i blodet. De viste blandt andet, at deltagerne udskilte 50 % mere urin i købet af de første 30 minutter, når de opholdt sig udendørs ved ca. minus 2 grader. Samtidig udskilte de mere natrium og kalium i urinen.

Blodprøverne viste desuden, at mængden af det antidiuretiske hormon faldt. Antidiuretisk betyder ’hæmmer urindannelse’. Det vil sige, at hvis hormonniveauet er højt, hæmmes urindannelsen. Er indholdet omvendt lavt, som hos de japanske ekspeditionsdeltagere, øges urindannelsen. Man kender effekten fra alkohol, som hæmmer det antidiuretiske hormon og dermed øger trangen til at tisse.

Den øgede udskillelse af urin kan blive et alvorligt problem for personer, der er blevet underafkølet, hvis de fx har ligget bevidstløse i sneen eller er faldet gennem isen og ligger i iskoldt vand. Man taler om underafkøling, når kroppens temperatur falder til under 32 grader – tilstanden kan forekomme i forskellige sværhedsgrader. Her kan tabet af urin føre til alvorligt væsketab og ubalance i visse stoffer i blodet, hvilket igen kan føre til fx nedsat nyrefunktion.

I den mere makabre ende kan det nævnes, at man har målt indholdet af urin i blæren hos personer, der er døde af underafkøling, og sammenlignet med personer, der er døde af andre årsager. Det viste sig, at de underafkølede lig i gennemsnit havde dobbelt så meget urin i blæren.