Hvorfor gode toiletforhold betyder så meget for børn

Mange af de børn, vi ser i Børneinkontinensklinikken, klager over toiletforholdene på deres skole, fritidshjem eller børnehave

Af Ulla Kabbelgaard, Klinisk Sygeplejespecialist, Kontinenssygeplejerske, SD, Leder af Børneinkontinensklinikken Storstrømmen Sygehus Næstved
Kilde: KontinensNyt 1, 2006, s. 18-21

Download hele artiklen

For langt de fleste er det helt naturligt og ganske uproblematisk at lade vandet og have afføring. Når trangen melder sig finder, man et toilet og får det klaret. Hvis der vel og mærket er et rent og ordentligt toilet med håndvask, sæbe og håndklæde, der kan benyttes. Hvis døren kan låses og låses op igen. Hvis lyset kan tændes. OG endelig – hvis man så kan gå få lov at gå, når trangen melder sig. Ja, alt dette burde jo være indlysende. Men sådan forholder det sig desværre ikke altid.

Mange af de børn, vi ser i Børneinkontinens-Klinikken på Storstrømmens Sygehus Næstved, klager over toiletforholdene på deres skole, fritidshjem eller børnehave. Forholdene kan være så dårlige, at barnet ikke vil benytte toiletterne. Det kan bevirke at barnet kommer til at lide af urin eller afføringsinkontinens. Disse forhold gør det svært, når vi som sundhedspersonale skal sætte en behandling i gang.

Flere end 50.000 børn i Danmark lider af en eller anden form for inkontinens. Enten i form af vandladningsproblemer og/eller afføringsproblemer.

I Børneinkontinens-Klinikken taler vi med rigtig mange børn, hvor også toilet forholdene spiller en stor rolle for børnenes sundhedstilstand og trivsel.

I 2005 havde vi ca. 1.000 konsultationer for børn med urin- og/eller afføringsinkontinens.

I en artikel til fagbladet ‘Sygeplejersken’ opgjorde vi i Børneinkontinens-Klinikken, hvilke problemer børnene henvendte sig med. Det blev i den forbindelse synligt, at mange børn og deres forældre havde problemer med dårlige toiletforhold.

Urininkontinens opstå af flere forskellige årsager. Det samme kan afføringsinkontinens. For at forstå betydningen af ordentlige toiletforhold, er det nødvendigt at nævne, hvordan urinblæren arbejder og beskrive de overordnede inkontinenstyper, deres årsag og behandling.

Hvordan arbejder urinblæren?
Vandladningen er en kompliceret proces. Blæren er et ballonlignende organ, der ligger i den nederste del af maven helt nede ved skambenet.

Blæren har to funktioner:

• at opbevarer urin
• at tømme urinen ud.

Disse funktioner kræver samarbejde mellem nerver, muskler, rygmarv og hjerne.

Blæren er sammensat af to muskler:

• Detrusor – en muskelsæk der opbevarer urinen og presser blæren tom for urin
• En lukkemuskel, der ligger rundt om urinrøret og hjælpes af bækkenbunden til at holde tæt, indtil det passer os at lade vandet.

Når en babys blære er fyldt til en vis mængde, trækker den sig automatisk sammen og tømmer sig. Når man bliver ældre modnes nervesystemet. Hjernen begynder at modtage signaler fra blæren og tilbagesende signaler til blæren for at forhindre den i at tømme sig automatisk. Barnet bestemmer nu selv, når det er tid til vandladning, og er selv i stand til at vente, til der er et toilet i nærheden.

Sker der fejl i disse fine vandladningsmekanismer, bliver man inkontinent. Man kan være arveligt disponeret for inkontinens. Barnets inkontinensform er afhængig af, hvor i vandladningsmekanismen fejlen opstår.

Der er flere typer af inkontinens – og de mest almindelige nævnes her. Også afføringsinkontinens vil blive omtalt.

Natlig inkontinens
For at kunne sove natten igennem uden, at skulle lade vandet, udskiller mennesket et hormon i hypofysen – det Anti Diuretiske Hormon (ADH). Dette stof udskilles, når vi lægger os for at sove. Det betyder, at overskydende væske tilbageholdes i kroppen, til vi står op næste morgen. ADH-produktionen ophører, når vi står op efter søvnen, og væsken udskilles som urin. Hvis blærens rummelighed og blærefunktionen er normal, kan man således ligge tør hele natten.

Nogle børn udskiller ikke tilstrækkeligt ADH og udskiller derfor meget urin om natten. Hvis de ikke vågner ved vandladningstrang, tisser de i sengen. Denne gruppe børn kan hjælpes med et tilskud af stoffet desmopressin (tabletter eller spary (Minirin)). Børnene kan så ligge tørre om natten til hypofysens ADH-produktionen bliver tilstrækkelig.

Et ringeapparat/ringelagen kan også anvendes. Når barnet vækkes, når de tisser i sengen, trænes hjernens evne til at styre blærens signaler, mens barnet sover.

Vækkemetoden kan anvendes, hvis årsagen til den natlige vandladning er en for lille rummelighed af blæren. Rummer blæren for lidt i forhold til barnets alder, vil lagerpladsen for urinen være for lille i forhold til den mængde urin, der nødvendigvis skal udskilles. Vågner barnet ikke ved vandladningstrang, tisser de i sengen.

Denne gruppe børn kan ikke hjælpes med desmopressin (tabletter eller spary (Minirin)), da det er blærens lagerplads, der er for lille og ikke nødvendigvis en lav ADH-produktion.

Her kan ringeapparat/ringelagen og/eller træning af blærens rummelighed benyttes.

Endelig er der nogen børn, der drikker meget uhensigtsmæssigt før sengetid. Her kan en ændring af drikkevaner afhjælpe problemet.

I ganske få tilfælde kan natlig inkontinens ses hos børn, der snorker meget, og har det der kaldes søvnapnoe.

Børneinkontinens-Klinikkens undersøgelse af de ca. 1.000 børn viste, at 62% af børnene havde natlig inkontinens.

Daginkontinens
En del børn lider også af inkontinens om dagen. Årsagen til dette problem kan skyldes flere ting:

• Dårlige toiletforhold, så børnene holder sig i stedet for at gå på toilettet
• En lille overaktiv blære, hvor barnet ikke når at efterkomme vandladningstrangen, før urinen begynder at løbe
• Manglende opmærksomhed på blæresignalerne fra barnets side
• Dårlig blærefunktion med ubalance i samarbejde mellem lukkemuskel og blæremuskel, hvilket medfører en uhensigtsmæssig vandladningsproces
• Blærebetændelse
• Medfødte misdannelser i urinvejene
• En sjælden gang skyldes det psykiske eller sociale faktorer hos barnet.

Det er vigtigt, at barnet undersøges grundigt, så årsagen til problemet findes, og den rigtige behandling kan vælges. Daginkontinens er meget belastende for barnet. Det er en socialt belastende situation at befinde sig i. Ofte kan det medføre lavt selvværd og sociale indskrænkninger og negative reaktioner fra omgivelserne.

17,4% at børnene fra 2005-undersøgelsen havde daginkontinens.

Dag- og natinkontinens
En del børn har begge inkontinensformer. Her er det vigtigt, at behandle dagproblemerne først, da denne inkontinensform er den mest belastende – og kan skyldes anden sygdom, der også kræver behandling.

Blærebetændelse
Gennem barndommen er der 2% risiko for at få blærebetændelse for drenge – og 8% for piger. Det kan være svært for forældre at opdage, at barnet har blærebetændelse. Det kan være svært for barnet at forklare og gøre rede for de symptomer, de mærker i forbindelse med at have en blærebetændelse.

Blærebetændelse kan opstå af flere grunde. Normalt er der ikke bakterier i urinen, men hvis urinen opholder sig i blæren i længere tid ad gangen, kan de bakterier, som vi alle har på huden og omkring endetarmen, “vandre” op i blæren og give betændelse. Bakterierne kan også “vandre” op i nyrerne og give betændelse her.

Børn der jævnligt undlader at gå på toilette, når de har tissetrang, har øget risiko for at få blærebetændelse. Regelmæssig vandladning hjælper med til at skylle bakterier væk fra urinvejene. Hvis barnet ikke har adgang til et ordentligt toilet, kan det betyde, at barnet forsøger at holde sig. Hermed øges n risikoen for blærebetændelse og for at tisse i bukserne.

En anden årsag kan være ukorrekt hygiejne i forbindelse med toiletbesøg. Derfor er det vigtigt at lærer sit barn netop denne proces.

Endelig kan der være misdannelser i urinvejene, hvilket kan øge risikoen for betændelse. Derfor skal et barn med tilbagevendende blærebetændelse altid lægeundersøges.

4,5% af børnene fra Børneinkontinens-Klinikkens 2005-undersøgelse havde tilbagevendende blærebetændelses.

Afføringsinkontinens
Ligesom vandladningsfunktionen kan også tarmfunktionen gå i uorden.

Ca.1 – 2% af børn under 10 år har problemer med afføringsinkontinens. Det ses 3 gange så hyppigt hos drenge som hos piger.

Afføringsinkontinens er et meget stort problem for barnet, der ofte føler lavt selvværd og manglende forståelse fra sine omgivelser. Bebrejdelser og måske endda staf er ikke en usædvanlig oplevelse for nogen børn.

Hos langt de fleste børn med afføringsinkontinens er der ikke sygdom, der ligger til grund for problemet. Barnet bør dog undersøges, så sygdom kan udelukkes, så relevant og hurtig behandling kan sættes i gang.

Der kan komme uorden i afføringsmekanismerne af flere grunde, her skal blot kort nævnes nogle:

• Dårlige spise- og/eller drikkevaner
• Dårlige toiletvaner, hvor afføringstrangen gang på gang undertrykkes. Det medfører, at barnet bliver forstoppet og har svært ved at komme af med afføringen.

Når barnet bliver forstoppet eller undlader at gå på toilettet, når trangen melder sig, hober afføringen sig op lige inden for endetarmsmusklen. Normalt skal der kun være afføring her, lige før man går på toilettet. Lukkemusklen ved endetarmen er kun en ganske lille muskel. Det betyder, at når afføringen står lige indenfor, kan musklen ikke holde tæt når barnet er i fysisk aktiv som ved f.eks. løb, leg, latter og lignende. Musklen er nødt til at “slappe af” ind imellem, og så kommer der afføring af variabel mængde i barnets underbukser.

At barnet får disse uhensigtsmæssige afføringsvaner, kan skyldes flere ting som fx:

• Nedsat væskeindtag
• Dårlige madvaner/spisevaner i forbindelse med fx sygdom
• Angst for toilettet efter toilettræning
• Angst for at benytte fremmede toiletter som fx i skolen
• Dårlige toilet forhold mm.

Mange forældre bliver forståeligt nok fortvivlede over, at deres barn har afføringsinkontinens. Det er derfor vigtigt, at vide at børnene sjældent selv vælger at have afføring i bukserne – og at barnet trænger til hjælp og støtte til at komme ud af den dårlig cirkel, de befinder sig i.

14,5% at børnene i Børneinkontinens-Klinikkens undersøgelse henvendte sig med afføringsinkontinensproblemer.

Toiletforhold
Det må være indlysende for de fleste, at noget så banalt som ordentlige toiletforhold spiller en afgørende rolle for både børn og voksne. Det er vigtigt at kunne efterkomme kroppens naturlige signaler i forbindelse med vandladnings- og afføringstrang. Det er derfor oplagt, at vi alle har fokus på vores børns toiletforhold i den hverdag, som de skal fungerer i. Det er den mest fundamentale forudsætning for at få tingene til at lykkes.

Rigtig mange børn giver helt spontant udtryk for, at de har dårlige toiletforhold på deres arbejdsplads, nemlig børnehaver, skoler og pasningsordninger.

Voksne har på deres arbejdspladser en arbejdsmiljølov, der sætter minimums krav for bl.a. toiletforhold. Samme regelsæt findes desværre ikke for vores børns arbejdsplads.

Der er ingen tvivl om, at mange børn ville undgå inkontinensproblemer, hvis adgangen til ordnede toiletforhold var tilstede. Mange af de børn, der af anden årsag har inkontinensproblemer, ville få lettere ved at gennemføre de iværksatte behandlinger, hvis forholdene på de toiletter, de dagligt skal benytte, var i orden.

Endelig må siges, at gode toiletforhold kun skabes og bevares ved en fællesindsats fra både børn og voksne.

Folkesundhed og indsatsområder
Det anbefales, at der sættes fokus på børneinkontinensområdet. God trivsel for vores børn, er i alles interesse. Manglende kontrol over kropsfunktioner skaber utryghed, dårligt selvværd, indlæringsproblemer og risiko for indskrænkning i sociale relationer.

Mange livsstilssygdomme starter i børneårene. Nogle inkontinenstyper kunne være i blandt disse.

Det er naturligvis ikke udelukkende dårlige toiletforhold i skolen, der kan føre til vandladningsproblemer, men det er dog en naturlig forudsætning, at disse forhold er i orden, hvis barnet skal passe ordentligt på kropsfunktionerne. Mangel på ordentlige toiletfaciliteter kan give dårlige toiletvaner, som senere i livet kan give vandladningsproblemer.

Mange voksne med vandladningsproblemer giver udtryk for, at problemet startede allerede i barndommen. Vi ved, at vandladningsproblemer i voksenalderen kan have store personlige omkostninger med forringet livskvalitet, social isolation, urinvejsinfektioner, hjælpemiddel-behov osv.

Forhold, der også får konsekvenser for sundhedsvæsenet, idet der vil komme øgede udgifter til undersøgelser og behandling.

Endelig vil der kunne ses en øgning af de kommunale udgifter til hjælpemidler og behandling, når problemerne har varet så længe, at de må betragtes som kroniske.

Vi har ca. 400.000 inkontinens borgere i Danmark. Det tal kunne måske reduceres, hvis indsatsen styrkes og startes allerede hos vores børn.

Referencer
Sygeplejersken nr.11/2005
Sygeplejersken nr.13/2005
National Kidney and Urologic Information Clearing House NIH Publication No. 04-4095 April 2004
National Kidney and Urologic Information Clearing House NIH Publication No. 06-4246 December 2005