Hudproblemer ved brug af bleer
Jeg er oplever problemer med huden, formentlig på grund af bleer. Det er som om der skraller død hud af, og der er øm og rød hud inde bag ved. Der er ikke direkte sår. Hvordan behandles disse problemer? Jeg er 25 år.
Svar
Du skriver ikke, om du er udredt for din inkontinens, eller om du permanent går med bleer. Men ud fra dit spørgsmål, kan det anbefales at være forsigtig med, hvad du vasker dig med. Det skal være en speciel intimsæbe. Og så skal huden tørres forsigtigt efter hver vask. Du kan efter vask bruge barrierecremer, specielt udviklet til blebrugere, der er afhængige af at skulle vaske sig ofte. Cremen kan købes på apoteket.
Få endvidere din læge til at se på huden. Få eventuelt en henvisning til en hudlæge (dermatolog).