Fniseinkontinens
Vi har en datter på 18 år, som altid har haft problemer med at holde på vandet, når hun griner meget. Er for flere år siden undersøgt på det lokale sygehus. Der blev ikke fundet noget unormalt. Blev henvist til Skejby sygehus, hvor der blot (for sjov) blev sagt, om hun ikke kunne stoppe med at grine!!! Det er stadig et problem og bestemt ikke sjovt, for det er jo altid, når hun er sammen med andre, og meget pinligt at tisse i deres sofa eller lignende.
Venlig hilsen
Sofie
Svar
Kære Sofie
Fniseinkontinens eller latterinkontinens er en betegnelse for en form for urininkontinens, som godt kan forebygges dels med korrekt bækkenbundstræning, dels med visse forholdsregler, når man griner.
Hvis du her i medlemsområdet under ‘Artikeldatabase’ bruger søgefunktionen, kan du søge på ordet latter eller fnise. Så kommer der mange artikler og informationer op om, hvordan man kan undgå at komme til at tisse i bukserne under latter.
Det kan anbefales, at din datter hos en fysioterapeut får instruktion i bækkenbundstræning. Find en fysioterapeut, der har speciale i bækkenbunden her på siden. Hun kan også søge på GynObs Gruppen.