Tid til influenzacheck

flu

Ifølge Sundhedsstyrelsen anbefales det at lade sig vaccinere mod influenza – og er gratis for førtidspensionister – samt kvinder og mænd, der er fyldt 65 år – og som har:

  • nedsat immunforsvar
  • kronisk hjerte-kar-sygdom
  • alvorlig luftvejssygdom
  • sukkersyge med komplikationer.

Tilbuddet gælder fra 1. oktober til 31. december.

Tal med din læge om din egen situation – eller kig på Sundhedsstyrelsen eller stopinfluenza.

Hvis du ikke opfylder ovenstående kriterier – og ønsker en influenzavaccination eller andre forebyggende vaccinationer – er der flere muligheder. Kontakt din læge eller klinikker rundt om i landet. Spørg efter, hvad vaccinationen koster. Priserne kan variere.

Tips til klasselæreren før lejrturen

teacher

Af Aase Randstoft, Sekretariatschef, Kontinensforeningen
Kilde: KontinensNyt 2, 2010, s. 26

Download hele artiklen

Der er i gennemsnit 2 børn i hver af de små klasser, der har problemer med urin- eller afføringsinkontinens.

Min søster har været lærer i mange år – og har som sådan også tacklet inkontinente børn og hjulpet forældrene med informationer. Forleden fortalte hun mig, at en af hendes kollegaer havde en genial løsning på at få børnene til at tale om deres inkontinens:

1. klasse skulle på lejrtur – alle ungerne glædede sig, og forældrene havde fået brev med nøje beskrivelser af tid, sted, tøjvalg, madplan etc. I brevet var der også en rubrik, hvor forældrene kunne skrive, om barnet fejlede noget, skulle have specielt opsyn, medicin eller kost.

Et par af børnene led af astma og allergi – og her var der nøje beskrevet, hvordan medicinen skulle tages, og hvad de skulle undgå at spise – ellers intet.

Men min søsters kollega er en klog lærer – så i klassens time tog hun alle forældretilmeldingerne op af tasken og satte sig på kateteret. Så fortalte hun børnene om alle de sjove og hyggelige ting, de skulle foretage sig, når de kom til hytten. ’Men’, sagde hun, – ’der er altså lige én ting, som jeg vil fortælle jer’. Alle børnene lyttede spændte.

Og så kom det: ’I må altså ikke hverken blive forskrækkede eller kede af det, hvis jeg kommer til at tisse lidt i soveposen’ – ’for det er altså sådan noget, jeg gør engang imellem’. (Det gjorde hun nu ikke mere – men hun havde faktisk lidt af natlig inkontinens, da hun var barn – så hun kendte godt problemet med overnatninger fra sin egen skoletid).

Straks sprang en af de små drenge op og tog hende i hånden for at trøste hende med ordene: ’Det skal du slet ikke være ked af – det gør jeg også’. ’Du skal bare have en ekstra ble med og et tisselagen, der suger godt – så er det ikke noget at tale om’. Og så kom der en lille pige og yderligere en dreng hen til hende, og begge bekræftede deres kammerats ord, for de havde nemlig også problemer og tissede om natten.

Ingen af de 3 børns forældre havde anført på meddelelsesskemaet, at deres børn havde problemer med natlig inkontinens – eller om de var i behandling, brugte ble eller skulle have hjælp med tisselagen i soveposen! Hvorfor mon? Forældrene kan jo ikke have været totalt uvidende om, at deres børn tissede i sengen om natten.

Efterfølgende ringede læreren hjem til de 3 familier – og nødtvungent fortalte de så, hvordan de hjemme tacklede deres børns natlige inkontinens.

Det var måske værd at tænke over, når man fra skolens side udformer breve og skemaer hjem til forældrene – også at sætte inkontinens på under rubrikken ’særlige hensyn – medicin, allergi, hjælpemidler’? Det vil helt sikkert være en medvirkende faktor til at åbne for problematikken – og få en god snak om, hvordan og hos hvem barnet kan blive behandlet. I sidste ende er det ikke skolens ansvar – men forældrenes, at deres barn bliver behandlet – og husk, at næste gang jeres børn skal på overnatning med skolen eller SFO’en – eller hos kammeraterne, kan det være en rigtig god hjælp for både barnet og omgivelserne, at få informationer om, at der måske lige skal gives en hjælpende hånd om aftenen. Det kan sagtens gøres på en diskret måde, hvis det er det, barnet ønsker.

Toiletter i det offentlige rum

publicloo

Af Læge Margrethe Foss Hansen, Forskningsinitiativet for Kvalitet i Sundhedsvæsenet
September 2013

Hvis der mangler toiletter i det offentlige rum, forværres hygiejnen – for ikke at tale om lugten af tis, og det der er værre. Man kan jo fx selv gætte sig til, hvorfor Magstræde i København i sin tid havde det lidet flatterende navn ’Pisserenden’!

Hvad tænker byplanlæggerne og arkitekterne mon på? Hvem finder fx på at bygge metrostationer uden toiletter?
Det ville være utænkeligt – for ikke at sige ulovligt – at åbne en restaurant, en café, et teater, en biograf eller et museum, der ikke kunne tilbyde sine kunder, besøgende og ansatte et toilet.

Men i det offentlige og skattebetalte rum er det åbenbart OK. Er der så endelig et tilgængeligt toilet, skal man i disse dankorttider sågar have en 2-krone (på Københavns Hovedbanegård endog 5 kr.) parat for overhovedet at komme ind. Et tilgængeligt toilet åbent for alle, der bevæger sig uden for privat ejendom, er vel en menneskeret? Men hvem sidder egentlig med det endelige ansvar for antallet af toiletter? Er det kommunens bygningsrådgivning, eller er det kommunalpolitikerne?

Hvad enten man er inkontinent, kontinent, er barn eller voksen – så har vi alle i løbet af dagen brug for et toilet, også når vi bevæger os uden for hjemmet.

Toiletter og det offentlige rum

Googletoilet

Af Læge Margrethe Foss Hansen, Forskningsinitiativet for Kvalitet i Sundhedsvæsenet
November 2013

Hvis der mangler toiletter i det offentlige rum, forværres hygiejnen – for ikke at tale om lugten af tis, og det der er værre. Man kan jo fx selv gætte sig til, hvorfor Magstræde i København i sin tid havde det lidet flatterende navn ’Pisserenden’!

Hvad tænker byplanlæggerne og arkitekterne mon på? Hvem finder fx på at bygge metrostationer uden toiletter?

Det ville være utænkeligt – for ikke at sige ulovligt – at åbne en restaurant, en café, et teater, en biograf eller et museum, der ikke kunne tilbyde sine kunder, besøgende og ansatte et toilet.

Men i det offentlige og skattebetalte rum er det åbenbart OK. Er der så endelig et tilgængeligt toilet, skal man i disse dankort-tider sågar have en 2-krone (på Københavns Hovedbanegård endog 5 kr.) parat for overhovedet at komme ind. Et tilgængeligt toilet åbent for alle, der bevæger sig uden for privat ejendom, er vel en menneskeret? Men hvem sidder egentlig med det endelige ansvar for antallet af toiletter? Er det kommunens bygningsrådgivning, eller er det kommunalpolitikerne?

Hvad enten man er inkontinent, kontinent, er barn eller voksen – så har vi alle i løbet af dagen brug for et toilet, også når vi bevæger os uden for hjemmet.

Tomater mod prostatakræft

tomato

Redigeret af sekretariatschef Aase Randstoft
September 2013
Kilde: The Telegraph 2012 www.telegraph.co.uk, Journal of the National Cancer Institute, sundhedsguiden.dk

Lycopen, der er et rødt farvestof, som findes i blandt andet tomater, har i laboratorieforsøg vist sig at bremse væksten af – og endda dræbe – prostatacancerceller. Resultatet bekræftes af andre lignende undersøgelser, der tidligere er foretaget omkring Lycopen.

Lycopen forhindre kræft i at sprede sig
Dr. Mridula Chopra og kollegaer ved University of Portsmouth har testet effekten af Lycopen (et rødt farvestof/et carotenoid) på den mekanisme, som kræftceller benytter i en sund blodforsyning for at vokse og sprede sig. Forskerne fandt ud af, at Lycopen er i stand til at ødelægge cancercellernes evne til at lave den forbindelse, der er nødvendigt for at binde sig til en sund blodforsyning.

Forsker opfordrer til test på mennesker
Der er foreløbig kun lavet laboratorieforsøg (2012). Forskerne fra University of Portsmouth afdeling – School of Pharmacy og Biomedicinsk Institut – opfordrer til, at man tester, om den samme reaktion også kan opstå i den menneskelige krop.

Dr. Mridula Chopa udtaler til The Telegraph følgende: ’Vi har testet i laboratoriet, men vi ved endnu ikke, om den samme reaktion vil ske i menneskekroppen’. Og han fortsætter: ’Denne enkle, kemiske reaktion, som vi har testet, er opnået med koncentrationer af Lycopen, der i praksis nemt kan opnås ved at spise forarbejdede tomater’.

Tomatsovs er en Lycopen-bombe
Lycopen er til stede i alle røde frugter og grøntsager, men koncentrationen er højest i tomater. Lycopen bliver lettere tilgængeligt og biologisk aktivt, når det kommer fra forarbejdede tomater tilsat en lille smule madolie.

Lycopens gavnlige virkning er testet i flere forsøg og har vist gode resultater – specielt på prostatakræft. Lycopen er et antioxidant, der beskytter prostatacellerne mod den skadelige iltning, der sættes i forbindelse med kræftudviklingen.

, , , ,

Topkateter – en god løsning til nogle personer med permanent urinvejskateter

Af overlæge Rie Seifert

Som bruger af urinvejskateter kan man ind imellem af fagfolk, eksempelvis hjemmeplejen, lægen eller fra hospitalet, blive mødt af forslaget om at få et topkateter – også kaldet et suprapubisk kateter – i stedet for det kateter, man har i urinrøret. Et topkateter kan være en god idé til nogle personer, men bestemt ikke alle.

Hvordan får man et topkateter?
Topkateter lægges på de urinvejskirurgiske afdelinger rundt om i landet. Om man har gavn af et topkateter, afgøres af en urolog (urinvejskirurg).

Det lægges ind gennem maveskindet til blæren, cirka 2 cm over skambenet. Det anlægges enten ved brug af ultralyd eller ved, at blæren fyldes via en kikkert, der føres gennem urinrøret til blæren. Blæren fyldes og man kan via kikkerten se, at kateteret lægges i blæren. Nogen steder benyttes begge dele samtidig.

Ofte foretages anlæggelse i lokalbedøvelse, alternativt i en rus med afslappende og smertestillende medicin. Indgrebet er ikke uden risiko. Der stikkes gennem maveskindet til blæren, der kan ligge tarme foran blæren, som man kan risikere at stikke igennem. Dette er grunden til, at blæren fyldes, da tarmene derved skubbes op ad og væk fra blæren. Desværre er dette ikke altid tilfældet, og selvom der anvendes ultralyd, kan man risikere, at tarmene er trykket flade og ikke kan ses.

Er man tidligere opereret i maven, særligt den nederste del, eller har man stomi, er risikoen for tarmlæsion betydeligt forøget, og dette vil ofte føre til, at kirurgen vil fraråde et topkateter. Ligeledes, hvis man er meget overvægtig, kan det være svært at anlægge topkateteret pga. længere vej ind til blæren. Derudover kan kateterpleje ved svær overvægt være betydeligt besværliggjort.

Hvem kan få gavn af et topkateter?
Topkateteret kan hjælpe, hvis man har problemer med gnavsår fra det normale kateter. Indimellem kan kateteret i urinrøret ligefrem gnave så meget, at urinrøret ændrer form. Dette ses hyppigst hos mænd, der kan opleve at glans penis spaltes. Kvinder oplever hyppigere gnavsår i området omkring kønslæberne. Problemet kan ofte løses ved omhyggelig lejring af kateteret, men hos nogle personer er det bedre at afhjælpe generne fra et almindeligt kateter med et topkateter. Dette kan særligt være hos kørestolsbrugere.

Et topkateter kan ligeledes være en god løsning, hvis man fortsat har et aktivt sexliv. Et almindeligt urinvejskateter kan godt være i vejen for almindeligt seksuelt samvær. Ligeledes kan onani besværliggøres med et almindeligt urinvejskateter. Her kan topkateteret være en god løsning.

Hos personer med demens kan der være en tendens til at trække kateteret ud. Her kan et topkateter være en løsning, men dog ikke hos alle.

Man skal være opmærksom på, at hvis et topkateter falder eller trækkes ud, er det vigtigt, at et nyt anlægges relativt hurtigt, da den kunstige kanal, der er dannet omkring slangen, ellers hurtigt lukkes til, hvorefter et nyt ikke kan lægges i. Sker dette, skal et helt nyt anlægges gennem en ny kanal, med tilhørende risiko for tarmskade.

Hvornår er et topkateter ikke en god løsning?
Har man tendens til urinvejsinfektioner, kan man godt opleve, at egen læge eller hjemmeplejen foreslår, at man får et topkateter. Et topkateter er som et almindeligt urinvejskateter en silikone slange i blæren. På alle fremmedlegemer i urinvejene kommer der efter ganske kort tid såkaldt biofilm, som er et tyndt lag af bakterier, der naturligt forekommer i urinvejene. Hvis man dyrker urinen fra kateteret, vil der ofte fremkomme vækst af bakterier, men behandling med antibiotika vil sjældent løse problemet, grundet biofilmen.

Bakterier i urinvejene skal heller ikke nødvendigvis behandles. Det er reelt set kun nødvendigt ved samtidige symptomer, som kan være f.eks. feber, smerter over blæren, svie i urinrøret, hyppigere vandladning end vanligt. Dette gælder også, hvis man ikke har kateter. Da biofilmen dannes lige så hurtigt på et topkateter som på et almindelig urinvejskateter, vil det ikke løse problemer med urinvejsinfektioner at få et topkateter.

Har man tendens til tilstopning af kateteret, kan man også opleve, at fagfolk vil anbefale et topkateter. Da et topkateter er en silikoneslange ligesom det almindelige urinvejskateter, lavet af samme materialer og med samme diameter, vil risikoen for tilstopning være den samme ved topkateter som ved almindeligt urinvejskateter. Tilstopning af kateteret løses bedst ved skylning af kateteret. Ved få problemer skylles med almindeligt sterilt saltvand (NaCl). Ved mere svære gener skylles der med særlige skyllevæsker udviklet til at skylle katetre med (Urotainer, Polyhexanid).

Har man problemer med inkontinens, kan man også opleve at få anbefalet et topkateter. Dette vil sjældent være en god ide, og man kan risikere, at problemet forværres. Topkateteret lægges ind i blæren gennem maveskindet lige over skambenet, og blæren tømmes via slangen. Men urinrøret vil stadig være der og vil, når det almindelige kateter fjernes, være uden fremmedlegemer. Ofte vil man opleve urinsiven eller hele vandladningsportioner fra urinrøret, trods topkateter, der tømmer blæren. Dette sker enten grundet en overaktiv blæremuskel, som det ses ved såkaldt urge-urininkontinens, eller simpelthen fordi modstanden i urinrøret er for lav (pga. slap/dårligt fungerende lukkemuskel, bækkenbund etc.) ved såkaldt stress-urininkontinens.

Oplever man problemer fra kateteret i form af blærekramper eller urinsiven langs kateter slangen, kan man i første omgang anvende kateterpose (hvis man anvender ventil). Afhjælper dette ikke problemet, kan medicinsk behandling forsøges (fx Tolterodin eller Betmiga) eller alternativt Botox injektion i blæren.

Hvordan får jeg et topkateter?
Egen læge kan henvise til urinvejskirurgisk afdeling i din hjemregion. Her kan man blive vurderet mhp. om der er god indikation for at få et topkateter.

Ofte vil undersøgelsen indeholde en kikkertundersøgelse for at få et billede af om blære kan fyldes nok til, at det er teknisk muligt at anlægge kateteret. Kateteret anlægges kun sjældent samme dag, så man skal forvente flere besøg på hospitalet.

Tørre trusser på trampolinen

trampolin

Af Birgitte Bregnedal, freelanceskribent og mor til 2
Kilde: KontinensNyt 2, 2008, s. 17

Download hele artiklen

Hvis jeg solgte havetrampoliner, ville jeg supplere den store sikkerhedsseddel med en folder til mødre. “Tørre trusser på trampolinen,” skulle folderen hedde, og det handler hverken om trampolinen som tørrestativ eller om lystbetonede trussetanker. Men derimod om hvordan moderskabet folder sig ud fra sin mindre sjove side. Folderen er til os mødre, for hvem det kneb med bækkenbundsøvelser efter fødslen, os der var skeptiske overfor gode råd.

Efter familiens første sæson med havetrampolin er jeg nogle bitterbule erfaringer klogere. Da trampolinen efter timers knoklen var samlet med fjedre, dug og sikkerhedsnet, fyldte den hele forhaven. Den var svær at komme udenom, så det var med spænding i kroppen, jeg tog mit første hop. Det eneste, der slappede af i mødet med den stramme trampolindug, var min bækkenbund. En gul lugt fyldte luften, og det kom bag på mig, at den hverken stammede fra smørblomst eller børnenes bukser. Så jeg gav op, sprang ned på græsset og forlod haven til fordel for en fyldning af vaskemaskinen. Trampolinhop var ikke noget for min bækkenbund, erkendte jeg med børnenes jubelskrig i ørerne. Men trampolinen stod og grinede af mig, mindede mig om, hvor det kneb. En torn i øjet, der fik mig til at tage kampen op. På den ene side en jomfrunalsk trampolindug med firs fjedre. På den anden min bækkenbund med 37 år og to børnefødsler på bagen.

Fast besluttet på at vinde tømte jeg blæren, for at forebygge selvudløsning i nedslaget. Derefter placerede jeg trusseindlægget og trak mig op på trampolinen. Hængende i luften, kneb jeg sammen, så min ansigtskulør gik fra bleg over rød til lilla, inden jeg mødte trampolindugen i første fight. Efter nogle hop var trusseindlægget kommet på arbejde. Jeg var sendt til tælling og forlod kampscenen. Men jeg holdt fast og gentog hele showet fra toiletbesøg til muskelspænding, inden jeg mødte modstanderen i andet sæt. Og kampen fortsatte med sammenbidt mine og anstrengelse i mellemgulvet. Da sæsonen gik på hæld, holdt spændingen hundrede hop. En rekord der gerne skal forbedres denne sæson, hvor vi igen folder trampolinen ud, så hele familien får glæde af den elastiske legeplads.

Den er ikke til salg, men hvis jeg skulle sælge trampolin til en anden hoppetosset mor med juniorer i baghaven, ville mine fem råd være: Tøm blæren, brug trusseindlæg, knib, tag en pause og start forfra. Vi er imidlertid nogle, der har modstand overfor gode råd, så jeg vil lade råd nummer seks lyse som en gulerod: Giv ikke op, den trampolintrænede bækkenbund kan nemlig også give dig fornøjelser udenfor sikkerhedsnettets cirkel.

,

Ubehandlet inkontinens går ud over sexlivet

Kilde: Pressemeddelelse om en undersøgelse foretaget af YouGov for SCA Hygiene Products A/S
Redigeret af sekretariatschef Aase Randstoft, Kontinensforeningen
September 2013

Flere end halvdelen af danske kvinder over 40 år, der lever i et parforhold, oplever problemer med ufrivillig vandladning. Samtidig fortæller en ud af ti, at det har negative konsekvenser for deres parforhold. Det går ud over sexlivet og det sociale samvær. Mere end hver tredje siger, at det er et problem, de har svært ved at tale med deres partner om.

Selv om 400.000 danskere har problemer med inkontinens, er det fortsat et tabubelagt emne, der ofte giver problemer i parforholdet. Undersøgelsen, der har spurgt kvinder over 40 år (gifte eller i fast parforhold, red.) viser, at 47 % af kvinderne og 11 % af deres mænd har ufrivillig vandladning (er inkontinente, red.).

Undersøgelsen peger på, at danske par generelt er gode til at tale sammen om sygdomme og lidelser – kun 11 % af undersøgelsens deltagere fortæller, at de har svært ved, eller slet ikke taler om sygdom generelt. Så er tallet helt oppe på 36 %, der har svært ved eller slet ikke taler med partneren om ufrivillig vandladning. Heraf fortæller 49 % af kvinderne med inkontinente mænd, at de ikke taler om det, fordi de finder det for pinligt eller privat.

Tabuisering medfører mangel på hjælp og behandling
Et af undersøgelsens spørgsmål gik på, hvilken hjælp man vil søge, hvis man skulle opleve problemer med ufrivillig vandladning. Hertil svarer 98 %, at de ville gå til deres praktiserende læge.

Men ’sandheden’ er en anden, for ud af de, der rent faktisk har inkontinensproblemer, er det kun 33 %, der har besøgt lægen, mens 22 % har fundet hjælp på internettet. 48 % har slet ikke har søgt hjælp eller behandling, på trods af, at næsten halvdelen har haft problemet i mere end to år! Der er altså en kæmpe tabu-barriere, der er skyld i, at inkontinente ikke får hjælp og behandling. På den baggrund er det kun 43 % af de ramte mænd i undersøgelsen, der er påbegyndt behandling. Og på spørgsmålet, om der generelt er nok hjælp til at håndtere ufrivillig vandladning, svarer hele 55 % ”ved ikke”, mens hver 3. ikke mener, at der er nok opmærksomhed omkring problemet.

Mens det måske er lettere for kvinder at beskytte sig mod ufrivillig vandladning, når de allerede er bekendte med hygiejnebind, så går langt de fleste mænd uden beskyttelse.

77 % svarer således, at de ikke bruger nogen form for hjælpemidler, mens 4 % af mændene bruger almindelige hygiejnebind lavet til kvinder og 5 % bruger andre former for beskyttelse – som fx at lægge toiletpapir i underbukserne.

Udjævnet medicintilskud fjerner voldsomme hop i egenbetaling

medsandmoney

Kilde: Apotekerforeningens Nyhedsbrev 2013

Reglerne for medicintilskud giver store udsving i den enkeltes udgift til medicin. Patientens egen betaling for den samme medicin kan stige fra 150 kroner den ene dag til tusind kroner den næste dag. For borgere med lav indkomst kan det være afgørende, at egenbetalingen ikke er præget af så store udsving, at medicinen bliver umulig at betale. De store udsving kan undgås ved at beregne borgerens tilskudsprocent ud fra de sidste 12 måneders køb af medicin. Så får mange borgere et stabilt tilskud hele året uden de store udsving i udgiften til medicin fra måned til måned.

I dag skal man først på tilskudsåret selv betale hele udgiften til medicin uden tilskud. Men sidst på tilskudsåret dækker medicintilskuddet en større del af udgiften – op til 85 procent, eller op til 100 procent for visse kronikere.

Men selv patienter med et stort medicinforbrug og et højt medicintilskud starter cirka en gang om året forfra på et nyt tilskudsår. Så forsvinder tilskuddet, og patienten skal pludselig selv betale hele udgiften. Det kan være svært for den enkelte at overskue den store stigning i egenbetalingen. En række eksempler viser hop i patientens egen betaling på op mod tusind kroner for den samme medicin, selv om prisen ikke er steget.

Apotekerforeningen foreslår derfor at beregne borgerens tilskudsprocent ud fra de sidste 12 måneders køb af medicin. Så får hver borger et mere stabilt tilskud hele året, uden de store udsving i udgiften til medicin fra måned til måned. Forslaget vil ikke øge det samlede medicintilskud, blot fordele det mere jævnt over året. Forslaget kan derfor gennemføres, uden at det fører til en stigning i de offentlige udgifter til medicintilskud.

Læs hele artiklen inklusive eksempler på medicintilskud på apotekerforeningen.dk – brug søgeordet ’medicintilskud’.

Udredning af inkontinens ved hjerneskader

hjerneskader

Af Anne Ulrich, Kontinenssygeplejerske
Kilde: K-Nyt 3, 2014, s. 7-8

Download hele artiklen

På afdelingen oplever vi, at både patienter og pårørende er taknemmelige for, at vi tager inkontinensproblemet op. Det er stadig et tabu. Mange patienter nævner slet ikke problematikken, men de fleste vil gerne snakke om det, hvis det er personalet, der tager emnet op i forbindelse med vores screeningsskema.

Under min uddannelse til kontinenssygeplejerske er jeg gentagne gange stødt på bækkenbundstræning. Dette fik mig til at overveje, om det var et tiltag, vi også skulle arbejde med på vores rehabiliteringscenter. Jeg tog derfor kontakt til vores udviklingsfysioterapeut, Helle Rovsing Møller, Brønderslev Neurorehabiliterings Center (BNC), som også var opmærksom på emnet, og som var i gang med at iværksætte undervisning af afdelingens fysioterapeuter. Jeg blev inviteret til at undervise sammen med en fysioterapeut, Bodil Paludan, Sygehus Vendsyssel, der arbejder med bækkenbundstræning og patienternes knibefunktion. Det er et spændende område, som vi gerne vil sætte mere fokus på. Og jeg håber på et fremtidigt samarbejde om emnet. På nuværende tidspunkt har vi mulighed for at kunne henvise patienter til bækkenbundstræning hos fysioterapeut Bodil Paludan på Sygehus Vendsyssel.

Screening af patienter for en eventuel vandladningsproblematik
En hyppig følge efter en blodprop i hjernen er, at patienten har problemer med vandladningen – enten som hyppige vandladninger, problemer med at lade vandet (retention), eller tømme blæren helt ved hver vandladning (residualurin).

I 2003 gennemførte Neurorehabiliterings-afdelingen et projekt, der konkluderede, at der var patienter med vandladningsproblemer, som vi umiddelbart ikke ved normal procedure ville have fundet. På baggrund af netop dette projekts resultater, blev der indført rutinemæssig screening af alle patienter.

Vi arbejder ud fra Minimal Care-princippet. Blandt andet kan vi via et fast udredningsskema se, om vi skal lave et væske-vandladnings-skema over 3 dage for at få yderligere oplysninger. Skemaet giver et overblik over inkontinensformen. Om det er stress- eller urgeinkontinens/tranginkontinens. Eller om patienten eventuelt kan have en urinvejsinfektion (blærebetændelse). Her undersøges urinen ved urinstix og/eller urindyrkning. Vi undersøger også, om patienten har retention, eller om der er residualurin ved hjælp af en blærescanner.

>Undersøgelserne drøftes med afdelingens læger, men i mange tilfælde klarer plejepersonalet, på grundlag af deres store erfaring på området, inkontinensproblematikkerne selv, i samarbejde med patienten. Af og til må vi viderehenvise patienten til urologisk afdeling i Aalborg eller vandladningscentret i Frederikshavn for yderligere undersøgelser/behandlinger.

Forebyggende information om væskeindtag og blæretømning
I disse tider får vi ørerne tudet fulde med, at vi skal huske at drikke rigeligt. Så rigtig mange drikker faktisk for meget. Man skal ikke drikke mere end 1½ – 2 liter pr. døgn. Nogen drikker 3-4 liter i døgnet, så ved blot at nedsætte dette væskeindtag, kan deres vandladningsproblemer reduceres. Hos nogle ser vi, at det nedsatte væskeindtag helt fjerner vandladningsproblemet. Andre indtager hovedvægten af deres væske sidst på dagen med det resultat, at de har hyppige, natlige vandladninger. Vejledningen går på, at dette ændres ved at drikke mest først på dagen, så man kan nå at tisse af inden natten og derved reducere antallet af natlige vandladninger. Det er selvfølgelig ikke alle, der løser deres problem på denne vis, men nogle gør.

Andre har god effekt af faste toilettider, som gør, at de får tømt blæren, inden det går galt. Det hjælper vi dem med at overholde, så vidt det er muligt.

De, der har residualurin, må vi engangskaterisere (sik), nogle flere gange dagligt, andre fx. til natten. Dette kan hjælpe blæren til at kunne tømme sig helt, og derved slipper patienten fremover for at skulle engangskateriseres. De, der ikke kan hjælpes på denne måde, må fortsætte med at få tømt blæren via kateter efter udskrivelsen. Det er yderst sjældent, vi udskriver en patient med permanent kateter.

Emner til patientsamtale

  • Faste toilettider
  • Ændrede drikkevaner
  • Engangskaterisation
  • Den rette ble med rette størrelse
  • Uridom om natten (kan også bruges om dagen)
  • Blæredæmpende medicin
  • Vanddrivende medicin
  • Urinstix og/eller urin til dyrkning og resistens
  • Blærescanning.

Forhåbentlig kan vi i fremtiden også tilbyde bækkenbundstræning i afdelingen.