Syv former for underlivskræft, du skal være opmærksom på
Af gynækolog Christine Felding
Juni 2015
Husk at gå til læge, hvis dit underliv opfører sig ”underligt”
Kræft i underlivet rammer ca. 1.900 kvinder i Danmark om året. Men kræft kan optræde mange forskellige steder.
Vulvacancer er kræft i de ydre kønsorganer, og den rammer ca. 100 kvinder om året. Den ses hyppigst hos kvinder over 60 år og ytrer sig oftest som et sår på kønslæberne, som ikke vil hele. En del af tilfældene skyldes HPV-virus.
Behandlingen er operation og eventuelt stråler.
Hvis canceren er HPV-positiv, bør kvinden vaccineres mod HPV.
Vaginalcancer er cancer i skeden. Den er mere sjælden med kun ca. 20 tilfælde om året. Den er også hyppigst hos ældre kvinder. Det seneste tilfælde jeg har set, var en 75-årig kvinde, som havde haft en smule blødning. Ultralydsscanningen var helt normal, men når jeg kiggede ind i skeden, var der en masse brun-sorte plamager. Jeg tog nogle vævsprøver, som viste malignt melanom eller modermærkekræft, som det også kaldes. Det er temmelig sjældent at have modermærkekræft i skeden, men det er set. Som regel skyldes også denne kræftform HPV-virus. Denne kvinde fik fjernet det meste af skeden.
Hvis canceren er HPV-positiv, bør kvinden vaccineres mod HPV.
Cervixcancer er livmoderhalskræft, som rammer 3-400 kvinder om året. Ca. 100 kvinder dør årligt af sygdommen. Denne cancerform skyldes altid HPV. Den rammer dels kvinder omkring de 35 år, men også kvinder omkring de 75 har øget risiko.
Efter at man indførte screening med celleprøver, er antallet halveret i løbet af 40 år.
I dag kan man blive screenet med en celleprøve hvert 3. år, når man er mellem 23 og 50 år, og hvert 5. år når man er mellem 50 og 65 år.
Ofte er der ingen symptomer, men der kan optræde pletbødninger eller blødning ved samleje. Desværre ser jeg (og mine kollegaer) af og til tilfælde, hvor kvinden har negligeret kroppens advarsler og kommer alt for sent til læge.
Lidt afhængig af hvor fremskreden sygdommen er, kan man enten operere eller strålebehandle.
Disse kvinder bør altid vaccineres mod HPV.
Corpuscancer er kræft i livmoderen, og den rammer ca. 600 kvinder om året. Tallet har været konstant i mange år. Ca.175 kvinder dør hvert år af sygdommen. Livmoderkræft er hyppigst hos kvinder efter overgangsalderen og ytrer sig som oftest som en blødning fra underlivet. Den er som oftest østrogenafhængig, og ses bl.a. hvis kvinden har fået ren østrogenbehandling igennem længere tid (uden gestagentilskud).
Hvis kvinden reagerer hurtigt og går til læge med det samme, er det en relativt fredelig cancerform, som mange bliver helbredt for.
Behandlingen er operation og/eller strålebehandling.
Ovarie- og tubacancer er kræft i æggestokke og æggeledere, og den rammer 500 kvinder om året, og der er yderligere 150 tilfælde af grænsetilfælde = såkaldt Borderline tilfælde. Det vil sige, det ikke er rigtig cancer, men det bliver behandlet næsten lige sådan. Symptomerne er ofte lidt diffuse, lidt trykken i underlivet, hyppig vandladning eller voksende mave. Specielt nytilkomne symptomer med trykken på blæren og/eller hyppig vandladning er vigtigt at være opmærksom på. Diagnosen stilles som oftest ved ultralydsscanning.
Behandlingen er operation og/eller kemo.
Herudover findes der:
Trofoblasttumorer, der er cancer i forbindelse med graviditet. Disse tilfælde findes selvfølgelig kun hos lidt yngre kvinder. Som regel er det efter en ”Mola-graviditet” = drueklasegraviditet. Der er i Danmark ca. 100 Mola-graviditeter om året, og ca. 10 tilfælde bliver til cancer.
Behandlingen er kemoterapi.
Behandling af underlivscancer foregår nu kun på 5 sygehuse i Danmark: Ålborg, Århus, Odense, Herlev og Rigshospitalet og kan være operation, strålebehandling og/eller kemoterapi.