Stamceller og urininkontinens
Af Søren Gräs, Overlæge, Gynækologisk Obstetrisk Afdeling, Urogynækologisk Sektion, Herlev Sygehus
Kilde: KontinensNyt 3, 2010, s. 7
Regenerativ cellebaseret terapi er et nyt medicinsk behandlingsprincip, hvor man udnytter kroppens naturlige evner til at reparere og vedligeholde væv og organer. Reparationsprocesser foregår livet igennem ved hjælp af særlige celler med evne til selvfornyelse og vækst, de såkaldte voksen stamceller. Voksen stamceller anvendes i dag rutinemæssigt til behandling af visse blod- og ledsygdomme, men mulighederne er næsten uendelige. Forskning indenfor området er derfor intens; også hvad angår behandlingen af urininkontinens.
Stressinkontinens (anstrengelsesinkontinens)
Anstrengelsesinkontinens skyldes forandringer i urinrørets og bækkenbundens muskel-, binde- og nervevæv. Forandringerne, som opstår under fødsler, operationer eller skader og forværres med stigende alder, kan medføre nedsat lukkefunktion af urinrøret. Er lukkefunktionen nedsat, kan det være sværere for patienten at holde selv små mængder urin tilbage i blæren, og patienterne kan opleve at blive urininkontinente.
Erfaringer med skeletmuskelvæv
Flere internationale forskningsgrupper har anvendt stamceller i et forsøg på at reparere de omtalte forandringer. De fleste undersøgelser er foretaget på forsøgsdyr, men der foreligger også resultater af studier foretaget på mennesker. Patientens egne voksen stamceller fra bindevæv, bruskvæv, fedtvæv eller knoglemarv har været anvendt, men den største erfaring er gjort med voksen stamceller fra skeletmuskelvæv. Skeletmuskelceller står for den normale vækst af musklerne i børnealderen. Hos voksne personer er de normalt ophørt med at fungere, men opstår en skade på muskelvævet, begynder de at dele sig. Når antallet bliver tilstrækkeligt stort, smelter cellerne sammen til muskelfibre. Samtidigt dannes nye blodkar og nerver.
Det er relativt let at identificere voksen stamceller i en lille vævsprøve fra en muskelcelle. Ved at dyrke stamcellerne dannes efter nogle uger et stort antal umodne muskelceller. I dyreforsøg har man vist, at indsprøjtning omkring urinrøret af umodne muskelceller har en gavnlig virkning mht. at afhjælpe urininkontinens.
Effekten opstår tilsyneladende ved, at nye muskel- og nervefibre dannes i den ydre lukkemuskel på urinrøret.
I overensstemmelse med de mange dyreforsøg har indsprøjtning af umodne muskelceller alene eller i kombination med umodne bindevævsceller en afhjælpende effekt hos patienter med urininkontinens udløst ved anstrengelse. Resultaterne efter 1 år er sammenlignelige med resultatet af TVT slyngeoperationen, som i dag er standardbehandlingen ved operation for urininkontinens. Langtidseffekten kender vi endnu ikke, men 5-års resultater tyder på, at effekten holder sig. Alle hidtidigt udførte undersøgelser viser, at behandlingen er forbundet med få og ubetydelige komplikationer.
Omkostningerne er betragtelige
Fordi de foreløbige resultater er så positive, kan det måske overraske, at behandlingen ikke har vundet større udbredelse? At bruge og ikke mindst dyrke væv fra mennesker indebærer imidlertid potentielt alvorlige sundhedsrisici. Der forligger omfattende krav hvad angår de tekniske procedurer fra Lægemiddelstyrelsen og senest også fra EU. Og man må forvente yderligere lovgivningsmæssige stramninger indenfor de kommende år. Omkostningerne til behandling af urininkontinens med stamceller er derfor betragtelige sammenlignet med standardbehandlingen.
Som konsekvens er man begyndt at undersøge effekten af ikke-dyrkede stamceller. Dyreforsøg har vist, at ikke-dyrkede stamceller virker lige så godt eller måske bedre end dyrkede celler ved reparation af ødelagt muskelvæv. Endnu forligger der ikke resultater af undersøgelser på patienter.
Patientundersøgelse på Herlev Sygehus
På Herlev Sygehus gynækologiske afdeling har vi udviklet en metode til at indsprøjte ikke-dyrkede stamceller. Udtagning af en vævsprøve fra en muskel, klargøring og indsprøjtning af materialet omkring urinrøret kan med denne metode foretages i samme seance på patienten. For at undersøge sikkerhed og effekt ved denne metode, startede vi foråret 2010 en undersøgelse på patienter med anstrengelsesudløst urininkontinens. Meningen er at patienterne følges i 1 år. Vi forventer at have de første resultater i starten af 2012.
