Prostatakræft

Special Sektion i KontinensNyt 4, 2010, s. 16-18

Download hele artiklen

Behandling af prostatakræft har sin pris
Kilde: dr.dk – Sundhedsguiden.dk – februar 2010

Behandling af prostatakræft har så mange bivirkninger, at man bør overveje det nøje inden man går i gang med en behandling.

Mange bivirkninger påvirker livskvaliteten i efterforløbet efter kræft i prostata eller blærehalskirtlen, viser en ny undersøgelse. Eksperter opfordrer til at overveje nøje hvem, der virkelig har gavn af behandlingen, skriver dr.dk.

Behandling med prostatakræft har bivirkninger
Impotens, tarmproblemer og dårlig kontrol over vandladningen er nogle af de hyppigste og ubehageligste følgevirkninger, som mange mænd oplever efter behandling for kræft i prostata eller blærehalskirtlen. Uanset hvilken af de gængse behandlinger, patienterne udsættes for – operation, anti-hormon- eller strålebehandling, er forekomsten af følgevirkninger høj, viser undersøgelsen, som er foretaget af australske forskere fra blandt andet Sydneys Universitet. De undersøgte helbredstilstanden og specielt følgevirkningerne hos en gruppe mænd 3 år efter en behandling for prostatakræft.

Måske skal man slet ikke behandle
Impotens sås efter samtlige behandlinger, men oftest hos mænd i anti-hormonbehandling, som blokerer det mandlige kønshormon. Operation var til gengæld den metode, der oftest gav besvær med vandladningen, mens strålebehandling hyppigst gav tarmproblemer. Patienterne blev også bedt om at vurdere deres samlede helbredstilstand, og på det punkt var der ingen forskel mellem grupperne. Forfatterne opfordrer til, at både patientens alder og kræftens farlighed tages i betragtning, før der træffes en beslutning om en eventuel behandling.

Deres undersøgelse er offentliggjort i 2010 i British Medical Journal [Red.: www.bmj.com].

Prostatakræft (Kræft i blærehalskirtlen, Prostatacancer)
Kilde: sundhedsguiden.dk – november 2006

Definition og årsager
Kræft i blærehalskirtlen (prostata) udvikles typisk fra cellerne i den bagerste del af kirtlen og vokser bagud i retningen mod endetarmen og opad mod blæren. Her kan canceren forårsage en spærring af urinrøret, således at der opleves vandladningsproblemer. Canceren kan spredes (metastasere) via lymfesystemet til lymfeknuder langs de store kar i bækken og mave. Ligeledes kan canceren spredes via blodet typisk til knoglerne i bækkenet, lænderyggen, den øverste del af lårbenet og til ribbenene.

Prostatacancer er den tredje hyppigste cancer-form blandt mænd og den hyppigste i urinvejene. Tilfældene er kraftigt stigende fra 50 til 80 års alderen, og ved obduktioner af mænd over 50 år, som er døde af anden årsag, finder man prostatacancer i 30% af tilfældene. Ved obduktion af mænd, som har fået fjernet dele af prostata pga. prostatahypertrofi, ses der i 10% af tilfældene prostatacancer.

De nye årlige tilfælde har igennem de sidste årtier været stærkt stigende, men der findes sjældent tilfælde af prostatacancer før efter 50 års alderen.

Symptomer på prostatacancer:

• I tilfælde af at canceren ikke har spredt sig endnu, kan der enten opleves en symptomløs tilstand eller de samme symptomer, som der ses ved prostatahypertofi:
• Irritationssymptomer
• Hyppige vandladninger med små portioner urin
• Natlige vandladninger
• Kraftig vandladningstrang
• Urgeinkontinens (pludselig kraftig indsættende vandladningstrang, hvor man ikke kan nå at komme på toilettet).

Obstruktionssymptomer på grund af det sammenpressede urinrør:

• I forbindelse med vandladning kan der være igangsætningsbesvær, hvor man er nødt til at vente og presse, før man kan lade vandet
• Svag strålekraft og efterdryp. Fornemmelse af at blæren ikke tømmes helt
• Pludselig indsættende total vandladningsstop
• Blod i urinen ses i svære tilfælde.

I tilfælde af at canceren spredes udenfor prostatas bindevævskapsel, kan der ses:

• Smerter i perineum (området mellem symfysen, halebenet og siddeknuderne) pga. indvækst i nerver
• Forstørrede lymfeknuder pga. metastaser vil forårsage lymfeødem (væskeophobning) i benene og komprimere urinlederne fra nyrerne, således at der sker en udvidelse af nyrebækkenet. Dette vil vise sig som smerter i siden af ryggen.

Ved metastaser til knoglerne vil der opleves knoglesmerter og evt. spontane brud på knoglerne specielt i lænderyggen og den øverste del af lårbenet.

Hvis canceren har spredt sig til knoglemarven, kan der ses nedsat produktion af celler, som dannes i knoglemarven. Dette vil opleves som træthed, vægttab og blodmangel.

Forholdsregler og diagnose
Oplever man ovenstående symptomer, skal man søge egen læge, som vil starte med at tage en blodprøve. Der undersøges for blodmangel, nyrefunktionen samt for specifikke stoffer, som er karakteristiske for prostatacancer. Det drejer sig om prostataspecifikt antigen (PSA) og basisk fosfatase. Ligeledes vil lægen undersøge prostatas form og størrelse med en behandsket finger gennem endetarmsåbningen.

Er der mistanke om prostatacancer, sendes man videre til en specialistafdeling (urologisk afd.), hvor der vil blive foretaget en ultralydsscanning af prostata gennem endetarmsåbningen for at vurdere hhv. størrelsen, udbredelsen og formen. Samtidig kan der tages ultralydsvejledte biopsier af prostata, som vil blive undersøgt i mikroskop for at se, hvilke celletyper det drejer sig om.

Der vil også blive foretaget en række billedundersøgelser for at komme diagnosen nærmere. Der laves en kontrastundersøgelse (røntgenbilleder med indgift af kontrastvæske) af nyre og urinveje for at se på udvidelser af nyrebækkenet og urinlederne. Der vil blive foretaget en knogle-scintigrafi (undersøger for knogle- tæthed) samt røntgenbilleder af smerteprægede knogler. Forstørrede lymfeknuder kan visualiseres ved CT- eller MR scanning af maven.

Diagnosen stilles ved forhøjet PSA og vha. ultralydsscanning inkl. biopsier samt knoglescintigrafi.

Behandling
Ved svære vandladningsproblemer kan der foretages en delvis fjernelse af prostata gennem urinrøret. Har canceren ikke spredt sig, kan man overveje at fjerne hele prostata hos yngre mænd. Ligeledes kan man forsøge strålebehandling på 2 måder: Enten som ekstern stråling eller ved ultralydsvejledt at indsætte nogle radioaktive nåle i prostata. Der ses her bivirkninger i form af stråleskade på endetarm og blære.

Hvis canceren har spredt sig, kan man benytte hormonbehandling, der blokerer dannelsen af mandlige kønshormoner, og dette kan gøres medicinsk eller kirurgisk. Kirurgisk kan man fjerne begge testikler. Hormonbehandlingen har god effekt på knoglesmerter og lokal vækst i prostata de første 2 år, hvorefter man vil opleve en forværring i sygdommen.

Forløb og komplikationer
Prognosen afhænger af, hvor meget canceren har spredt sig, og er den lokaliseret til prostata, er prognosen rimelig god. Derimod er der en dårlig prognose, hvis canceren har spredt sig til fx knogler og lymfeknuder. Komplikationerne i forbindelse med prostatacancer kan ses som vandladningsproblemer, transfusions- krævende blodmangel, spontane brud på knogler og lammelser i benene pga. af sammenfald i ryghvirvlerne. Komplikationer ved hormonbehandlingen kan være hedeture og impotens.

Symptomer på impotens
Kilde: sundhedsguiden.dk – december 2005

Af Peter Lyngdorf, Overlæge i kirurgi og urologi

Hvad er impotens?
Ordet impotens betyder afmægtig. Det er en ganske dækkende beskrivelse af den følelse, en mand med rejsningsproblemer oplever. Han føler sig afmægtig og magtesløs, når han ikke længere er i stand til at opnå og opretholde en rejsning. Han må give afkald på én af livets store glæder og adspredelser – nemlig den seksuelle udfoldelse. At en mand ikke kan få rejsning behøver dog ikke at medføre, at hans seksualliv går i stå, for mange par oplever, at deres seksualliv kan blive tilfredsstillet på anden vis.

I de seneste år har sproget ændret sig. Man er gået væk fra ordet impotens, da det har en odiøs klang. I stedet anvendes betegnelsen erektil dysfunktion. Det betyder, at der er en defekt rejsningsmekanisme – altså en noget mere anonym måde at udtrykke, at patienten ikke kan få rejsning. [Red. Læs mere under www.rejsningsproblemer.dk]

Kan Salmonella bruges mod cancer?
Kilde DK: webredaktør Trine Brøndsted, sundhedsguiden.dk og The Telegraph 12.08.2010

Kræftceller er specielt farlige, fordi de er ”usynlige” overfor kroppens immunsystem, som normalt opsporer og dræber eventuelle abnormiteter. Salmonella kan anvendes i krigen mod cancer. Ny forskning har vist, at salmonella kan udløse kroppens eget forsvarssystem mod sygdommen.

Salmonella gør cancer-celler synlige
Forskere ved universitetet i Milano har opdaget, at når man behandler tumorer med salmonellabakterier, så kan man fremkalde en immunrespons i kroppen, der effektivt dræber kræftceller – og som samtidig vaccinerer mod yderligere vækst. Når man behandler kræftcellerne med salmonella bliver de ‘synlige’ for kroppens immunceller og dermed åben for angreb.

Gode resultater på mus
Forskere ved universitetet i Milano har fået systemet til at fungere på mus i laboratoriet og vil prøve behandlingen på mennesker næste år [red.: 2011]. Dr. Maria Rescigno, leder af forsøget på universitetet i Milano, forklarer, at salmonellabakterien funger som et ‘rødt flag’, der bevirker, at de farlige kræftceller bliver synlige. Den dosis salmonella, man i forsøget benyttede, er for lav til at forårsage skade i sig selv. Dr. Maria Rescigno forklarer, at immuncellerne i forsøget pludselig ‘opdagede’ og dræbte tumorceller i mus. I forsøget er det også lykkes at beskyttet musene, så kræften ikke bredte sig til andre dele af kroppen – en strategi, som minder om en vaccination.

‘Vi er meget glade for resultatet’, siger Dr. Rescigno, der håber, at nye, relaterede forsøg kan begynde i maj 2011. Forsøget er offentliggjort i The Journal of Science Translational Medicine.