Nu er det mændenes tur!

Af Søren Ekman, Leder af Godvedskolen
Kilde: KontinensNyt 3, 2009, s. 4-6

Download hele artiklen

Det er på tide, at danske mænd lærer at træne deres bækkenbund, så de både kan holde tæt og få rejsning – hele livet.

Man anslår at omkring halvdelen af alle mænd over 40 år oplever at rejsningen svigter, for nogle en gang imellem, mens 10 % har mistet evnen helt. Det anslås desuden at 60 % af mænd omkring 60 år lider af efterdryp, som er betegnelsen for den sjat urin, der samler sig i urinrøret lige bagved kønsbenet. Det regnes ikke for inkontinens, da det er urin, der har forladt blæren. Selvom det ikke er store portioner, er der stadig ubehag ved lugtgenerne og pletterne på bukserne.

Den engelske fysioterapeut Grace Dorey offentliggjorde i 2004 en undersøgelse, der påviste en sammenhæng mellem bækkenbundstræning og både efterdryp og erektil dysfunktion (red.: rejsningsproblemer). Hun påviste desuden at 65,5 % af dem, der lider af erektil dysfunktion, også lider af efterdryp. Hun havde en gruppe på 55 mænd på omkring 60 år til at deltage i forsøget, hvor den ene halvdel var kontrolgruppe. De havde alle i tidsrummet 6 måneder til 6 år helt mistet evnen til at få rejsning. Disse mænd skulle blot spænde i bækkenbunden 6 – 8 sekunder liggende, siddende og stående morgen og aften, samt sikre sig at de fik tømt urinrøret helt efter vandladning. I undersøgelsesgruppen fik 40 % fuld rejsning, 35 % nok til at gennemføre samleje, mens 25 % ingen effekt havde. De blev alle deres efterdryp kvit.

Siden 2006 har jeg holdt mange kurser for mænd, plejepersonale, bevægelsespædagoger og afspændingspædagoger. Det er især nyheden om at få sexlivet tilbage, der har vækket mændenes interesse, og jeg gør meget ud af, at det gælder om at have fokus, på det man kan opnå. Jeg tror ikke på, at mænd bliver motiverede af at tale om problemerne, uden at de samtidig kan gøre noget ved dem.

Der kommer ikke noget samleje ud af det, hvis manden ikke kan få rejsning. Alle kender oplevelsen, og det er selv sagt et stort problem for dem der i længere perioder – eller altid – er impotente. Derfor har potenspillerne selvfølgelig fået stor betydning for mange, der derved har genvundet glæden ved samleje. Salget af potenspiller er steget med 22 % fra 5,9 millioner kroner i september 2004 til 7,5 millioner kroner i september 2005, viser tal fra Dansk Lægemiddelinformation. I 2008 var Danmark det land i verden, hvor der blev indtaget flest potenspiller per indbygger (mænd), svarende til over 500.000,- kr. om dagen. Ifølge den før omtalte engelske undersøgelse fra 2004, menes det at 75 % af de der spiser potenspiller, kan undvære dem.

Mangelfuld oplysning og uvidenhed
Som Helle Gotved skrev i 1980 ‘(…) autoritetstroen er stor – undertiden for stor.’ Det er stadig os selv, der har ansvaret for, at vores krop fungerer, som den skal. Men der ligger samtidig et oplysningsansvar hos sundhedsvæsenet, der ikke bliver opfyldt. Hvis man søger på udenlandske netdoktor-sider, beskriver de fleste ‘Kegel-øvelser’ (bækkenbundsøvelser), i forhold til inkontinens, men det er kun på den engelske netdoktor-side at mænd anbefales bækkenbundstræning for at genvinde potensen. På den danske netdoktor–side er det stadig kun kvinder, der anbefales bækkenbunds-træning.

Faktum er, at mænd i lige så høj grad som kvinder løber ind i problemer med bækkenbundens funktion i løbet af livet. Der er imidlertid alt for få mænd, der ved det. ’Har vi en bækkenbund?’ lyder den typiske kommentar. Hvis man kontakter Kontinensforeningen (red. se www.kontinens.dk), bliver man hjulpet, men søger man som mand på netdoktor.dk får man kun vejledning om bleer, tisseposer og piller.

Hvis man som mand i 40-års alderen spørger Helses brevkasse om problemer med svigtende potens, får man udelukkende råd om at gå til sexolog – og det til trods for, at samme magasin har givet min bog en god omtale. Helse har tidligere bragt en flot artikel om min kollega, Karen Larsen, der underviser de mandlige medarbejdere på Zentropa, med Peter Ålbæk i spidsen. Det er dejligt at arbejdspladsen tager ansvar for medarbejdernes trivsel, men det burde være en offentlig opgave.
At bækkenbundens betydning for rejsningen er nyt for mange, overrasker mig ikke, men at fagfolk ikke ved, at man kan afhjælpe inkontinens ved træning, undrer mig meget. Det burde have været paratviden siden 1979, da Helle Gotveds bog om bækkenbundens optræning udkom første gang.

Træning og rådgivning giver selvtillid
Der er ingen tvivl om, at det for en del mænd vil være det helt rigtige at søge råd og vejledning hos en sexolog, da præstationsangst, stress og andet kan hæmme mandens evne til at få rejsning. Der er helt sikkert mange mænd, der har fået selvtilliden – og rejsningen – tilbage ved at gå til sexolog. Da krop og psyke ikke kan skilles ad, tror jeg på, at man også kan få mere selvtillid af at værktøjet fungerer, når der er brug for det. Hvis man gennem træning kan genvinde evnen til at få rejsning, må det få en stor betydning for selvtilliden, måske større betydning end ved at lade en pille klare det. Under alle omstændigheder må det være op til den enkelte, om man har brug for træning, samtaler eller piller eller en kombination. Det er det ansvar, man selv skal tage – man er blot nødt til at få oplysningerne for at kunne vælge.

Mandens bækkenbundsmuskel, der danner gulvet i bækkenbunden, er identisk med kvinders. Udover at det er den, der hjælper med at holde tæt, løfter den organerne, og har hos mænd desuden til opgave at løfte blærehalskirtlen (prostata). Det er til gengæld musklerne bulbocavernosus og ischiocavernosus, der har en væsentlig funktion i forhold til rejsningen, da de danner en manchet om roden af penis.

Information om øvelse af bækkenbunden
Hvis mændene blandt læserne er i tvivl om, hvordan man spænder i de to ‘rejsningsmuskler’, skal I spænde de samme muskler, der får rejsningen til at vippe. Den øvelse kender alle mænd, og rejsningen bliver lidt hårdere, hvis der spændes lidt kraftigere.

Jeg har siden 1990 undervist på Gotvedskolen i bevægelse og træning af hele kroppen, og bækkenbundstræning er en naturlig del af undervisningen i Gotvedgymnastik. Bækkenbunden er blot en del af vores person – den helhed som definerer os, som de unikke mennesker, vi er. Bækkenbunden fungerer for det meste reflektorisk, det vil sige at den sætter ind, når der er brug for det, ved host, nys, latter, træning og sex. Den skal sørge for at lukke bunden, når trykket stiger i bughulen, og arbejder derfor reflektorisk sammen med mellemgulvet og stabilitetsmusklerne i mave, baller og lår. Derfor vil fysisk aktive mænd sandsynligvis opleve, at bækkenbunden fungere efter hensigten. Mere specifik træning kan forøge glæden ved sex.

Humoren hjælper
Jeg har gentagne gange prøvet at oprette specialkurser med titlen ‘Bækkenbundstræning for mænd’. Der har i alt gennem tiden kun været én tilmelding. Da jeg kort efter offentliggørelsen af Grace Doreys undersøgelse underviste på Gotvedskolens bevægelsespædagoguddannelse i mandens bækkenbund, sagde de studerende, at jeg skulle have humoren med i titlen – så ville mændene melde sig. Det var dem, der foreslog min bogs titel Fra regnorm til anaconda. Første kursus med samme titel blev fyldt, og 40 mere siden da!

Jeg har flere gange oplevet veninder og kvindelige kolleger tale om, at de må se at få gang knibeøvelserne igen – det mærker de, når de nyser eller hopper. Det er på en måde mere legitimt efter flere fødsler, som forståeligt nok er en ret stor belastning af den kvindelige bækkenbund. Man oplever sjældent, at mænd taler om at ‘det er sgu lidt svært at få den op at stå for tiden….’ eller ‘det er irriterende med de dråber, der hele tiden havner i bukserne…’!

Der er slet ingen tvivl om, at humoren i kombination med konkret oplysning gør temaet mere spiseligt for mændene. Tænk blot på, hvordan vi altid skal komme med vittigheder, der henviser til vilde overdrivelser af lemmets størrelse – ‘Jeg går lige ud og svinger anakondaen i fajancen!’ eller ‘Da jeg stod og tissede i havnen sammen med min kammerat, sagde han – vandet er godt nok koldt i dag – ja sagde jeg – og dybt!’ Overdrivelsen og skurvognsjargonen giver en indforståethed blandt mænd, og hjælper til at skjule vores sårbarhed. Til gengæld har jeg oplevet, at der er stor deltagelse og interesse blandt de mænd, jeg underviser, når de oplever at tonen er direkte, og det er i orden at sige, hvad det handler om. Som en af mine mandlige kursister sagde, så handler det om at kunne ‘få den op at stå, og kunne slå en prut uden at tisse i bukserne’.
Umiddelbart får bemærkningen en til at trække på smilebåndet, men det er nu to ret grundlæggende behov.

Trænger til modvægt
Jeg deler det håb, som sexologen Sanne Neergaard udtrykte i Information 28.juli 2007, om at debatten om vores kønsliv kan komme på sporet igen. Jeg synes, vi trænger til noget modvægt til penisforlængelser, piercinger og præstationspiller. Set fra Gotvedskolen er det et udtryk for, at kropsopfattelsen er for snæver for tiden. Det handler kort sagt alt for meget om at styre sin fedme og spise piller mod symptomer på dysfunktion. Vores kropspleje er blevet for udvendig, og mangler både dybde, glæde og personlig relevans. Ekspert- vældet skulle tage og blive et oplysningsvælde, så vi selv kunne lære at tage ansvar for, hvad vi har godt af.

Jeg ser som sagt mennesket som en helhed, og jeg synes bestemt, der mangler grundlæggende undervisning i, hvordan vores krop fungerer. Som Helle Gotved også sagde, så skulle skolerne have et fag der hedder ‘Dig selv’, så vi kunne lære at holde os selv ved lige. Indtil vi når dertil, bør man i det mindste lære mændene at spille med (bækkenbunds)musklerne, før man udskriver piller.

Litteratur
Helle Gotved og Inge Gotved ‘Bækkenbundens optræning’ Munksgaard 1999.
Helle Gotved ‘Gotvedgymnastik – en grundbog’ Frydenlund 2005.
Søren Ekman ‘Fra regnorm til anakonda – den mandlige bækkenbunds muskler og funktion’ Frydenlund 2006.
DVD ‘Fra regnorm til anakonda’ forlaget f180.