Kan man sætte en pris på fækalinkontinens?

Af Elisabeth Reimer Rasmussen, civiløkonom
Kilde: K-Nyt 4, 2013

Sundhedsøkonomisk perspektiv på fækalinkontinens og sakralnervemodulation
Sakralnervemodulation er udviklet af Medtronic og godkendt til at behandle urininkontinens i 1997 (1). I takt med at behandlingen blev udbredt, blev man opmærksom på potentialet inden for behandlingen af fækalinkontinens (red. afføringsinkontinens), og forskningen og udviklingen inden for feltet begyndte at tage fart.

Forskningen tegnede et billede af mennesker, som var isolerede og stærkt påvirket af deres tilstand (1,2,3). De oplevede deres tilstand som tabubelagt og underbelyst til trods for, at mange mennesker lider af fækalinkontinens. Netop denne underbelysning gør det svært at sige præcist, hvor mange mennesker der er fækalinkontinente. Det anslås, at ca. 4,8 % af den voksne befolkning over 18 år er fækalinkontinente (1,2). Andelen af fækalinkontinens stiger med alderen og kan estimeres til at være op til 17 % af alle mennesker over 75 år (1). Bruger man disse tal, betyder det, at der i dag er ca. 205.000 mennesker med fækalinkontinens i Danmark, og at antallet når 240.000 i 2020 (2). Udover de menneskelige omkostninger er der også de økonomiske omkostninger. Dette gælder både i forhold til den enkeltes, sundhedssystemets og samfundets økonomi.

Økonomiske konsekvenser af fækalinkontinens
De økonomiske omkostninger for mennesker med fækalinkontinens er fortrinsvis forbundet med indkøb af bleer, medicin mv. For de yngre kan der derudover være en stor omkostning forbundet med fravær fra arbejdsmarkedet. De samfundsøkonomiske konsekvenser er drevet af sygedagpenge, tabt produktivitet, formel pleje, uformel pleje i hjemmet, institutionalisering, tilskud til bleer og medicin, operationer samt lægekonsultationer (2) (se grafik).

Det er vanskeligt at finde data omkring omkostningerne forbundet med fækalinkontinens i Danmark. Sammenligner man med urininkontinens, bruger man her 1,5 milliarder kroner årligt på behandling og pleje (2). Da der rundt regnet er halvt så mange mennesker med fækalinkontinens som urininkontinens (2), er det nærliggende at anslå, at udgiften også er ca. det halve. Det er dog ikke helt så simpelt, fordi ca. 20 % af disse mennesker lider af dobbelt inkontinens (2,3) og derved tæller med i begge statistikker. Én ting kan man dog slå fast: De direkte omkostninger til pleje og behandling af fækal inkontinens løber op i flere hundrede millioner kroner om året, og dette beløb vil naturligvis stige i takt med, at der bliver flere og flere ældre.

Hertil kommer de indirekte omkostninger som tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet og tabt produktivitet. Dette er omkostninger, som vi ved, er langt større end de direkte omkostninger (2). For den enkelte, der må trække sig fra arbejdsmarkedet, betyder dette ikke kun et menneskeligt tab men også et økonomisk tab.

Behandling
Behandlingen med Sakral Nerve Modulation er en behandlingsmulighed for en mindre gruppe af mennesker, der findes blandt dem, der ikke har fået tilfredsstillende resultater fra andre og mere konservative behandlingsmuligheder. InterStim er en lille pacemaker, der implanteres over ballen med elektroder ved sakralnerven.

En implantation beløber sig til 120.000 kroner alt inklusive. Heri er også medregnet udgiften til en testperiode (2). Det er ikke alle patienter, der kan få gavn af en implantation, derfor testes patienten forud for en eventuel permanent implantation. Derved undgår man at implantere en patient, som ikke kan opnå en effekt, og man sparer også penge ved at undgå en potentiel ”fejl”-implantation.

Efter ca. 6 år skal batteriet udskiftes. Det koster ca. 60.000 kroner (red.: 2013).

Umiddelbart kan prisen på denne behandling synes stor, men udenlandske studier bedømmer, at effekten af behandlingen opvejer investeringen. Der findes ingen danske studier, der omhandler netop dette emne, men i Spanien, Italien og Storbritannien har sundhedsøkonomiske studier vist, at behandlingen er omkostningseffektiv (2,3,4,5). Et britisk studie estimerede, at det årligt kostede knap 40.000 kroner at opnå fuld kontinens pr. patient med Sakral Nerve Modulation (2). Dette svarer til 114 kroner om dagen (red.: 2013).

Ser man udelukkende på det økonomiske rationale for at investere i behandlingen, ligger gevinsten for samfundet dér, hvor patienterne kan blive på eller komme tilbage til arbejdsmarkedet. Ydermere er det en gevinst for patienten, som ofte har været fraværende og modtaget sygedagpenge over længere tid (2,3). For borgere, der er pensioneret, ligger den økonomiske gevinst af en vellykket behandling i en lettelse af plejebehov såvel i hjemmet som på plejehjemmet (2).

Behandlingen for fækalinkontinens med sakralnervemodulation foretages på Hvidovre, Århus og Herlev Hospital, og der blev i 2012 implanteret ca. 130 patienter. På verdensplan er der i alt implanteret 125.000 fækalinkontinente og urininkontinente patienter med Sakral Nerve Modulation (2).

Om forfatteren
Elisabeth Reimer Rasmussen har arbejdet hos Medtronic A/S i 4 år og beskæftiget sig med sundhedsøkonomi og medicinsk teknologi i de nordiske lande. Formand for ekspertgruppen for sundhedsøkonomi i Medicoindustrien. Har en baggrund som cand. merc. og har tidligere arbejdet med sundhedsøkonomi og stratetisk prissætning i Novo Nordisks hovedkontor.

Referencer
1 Medtronic, Inc. (www.medtronic.com)
2 Wald A. Fecal Incontinence. The clinican’s guide to acie/pepticdisorders and motility. Disorders of the gastrointestinal tract. Slack Incorporated, 2006
3 Rockwood T.H. et al. Faecal Incontinence Quality of Life Scale. Quality of life instrument for patients with faecal incontinence. Dis. Colon Rectum 2000;43(1):9-17.
4 Damon H, et al. Prevalence of anal incontinence in adults and impact on quality-of-life. Gastroenterol Clin Biol. 2006;30(1):37-43.
5 Geibel GD. Prevalence of fecal incontinence: What can be expected? Int J Colrectal Dis 1998;13:73-77.
6 Damon H, et al. Prevalence of anal incontinence in adults and impact on quality-of-life. Gastroenterol Clin Biol. 2006 Jan;30(1):37-43
7 Stenzelius K et al. Symptoms of urinary and faecal incontinence among men and women 75+ in relations to health complaints and quality of life. Neurourol Urodyn. 2004;23(3):211-22.
8 Befolkningsfremskrivning I alder/køn, www.dst.dk
9 Deutekom, M., Dobben, A. C., et al. Costs of outpatients with fecalincontinence. Scand J Gastroenterol. 2005 May;40(5):552-8.
10 Dafolo. Undersøgelse af nye inkontinenshjælpemidler – de kvalitative og kvantitative konsekvenser i 6 danske kommuner. 2003. Dafolo A/S. Se: www.tena.dk/Documents/2_Region_Nordic/Denmark/Documents
11 http://www.sundhedsguiden.dk/da/Nyheder/Nyheder/Alle-Nyheder/2009/Maj/Nyheder-15-05-2009/
12 Soligo M, Salvatore S et al. Double incontinence in urogynecologic practice: a new insight. Am J Obstet Gynecol. 2003 Aug;189(2):438-43.
13 Teunissen TA, van den Bosch WJ et al. Prevalence of urinary, faecal and double incontinence in the elderly living at home. Int Urogynecol J Pelvic Floor Dysfunct. 2004 Jan-Feb;15(1):10-3.
14 Deutekom, M., Dobben, A. C., et al. Costs of outpatients with fecalincontinence. Scan J Gastroenterol. 2005 May;40(5):552-8.
15 Rapport HTA – Effektivitet av sacra… – document – HTA Centrum. http://www.fou.nu/is/hta_vgr/document/report/16441 2009-10-07. Samt information Medtronic A/S.
16 Dudding T., Meng Lee E., et al. Economic evaluation of sacarl nervestimuliation for faecal incontinence. BrJ Surgery 2008;95(9):1155-1163.
17 Centre for Evidence-based Purchasing (CEP). Economic Report. Sacarl nerve stimulation for faecal incontinence (CEP10057). March 2010.
18 Brosa M., Munoz-Duyos A. Et al. Cost-effectiveness analysis of sacral neuromodulation (SNM) with InterStim for fecal incontinence patients in Spain. Curr Med Res Opin. 2008;24(3):907-18.
19 Indinnimeo M, Ratto C, Moschella C, et al. Sacral neuromodulation for the treatment of fecal incontinence: analyses of cost-effectiveness. Dis Colon Rectum 2010;53(12). Epub.
20 Dudding T. Economic evaluation of sacral nerve stimulation for faecal incontinence. BrJ Surgery 2008;95(9):1155-1163.
21 Artikel: En Pacemaker I ballen giver patienterne et nyt liv. Politiken 8. september 2004.
22 Medley, nr. 1-2012. Artikel: Fra inkontinent førtidspensionist til fuldt arbejdsdygtig ved hjælp af sacral nervemodulation.
23 Finne-Soveri H, Sørbye LW, Jonsson PV, et al. Increased work-load associated with faecal incontinence among home care patients in 11 European countries. European Journal of Public Health 2008;18(3):323-328.
24 Information af Medtronic A/S