Bækkenbundstræning efter en blodprop i hjernen
Af Sigrid Tibæk, forskningsfysioterapeut, dr.med.sci, Fysio- og ergoterapiafdelingen, Glostrup Hospital
Kilde: KontinensNyt 3, 2010, s.20-21
Apopleksi og urininkontinens
Blodprop i hjernen (apopleksi) kan medføre muskellammelser, hukommelsesproblemer, taleforstyrrelser og vandladningssymptomer. Stort set alle patienter får – efter en blodprop i hjernen – mindst et vandladningssymptom: Hyppigere vandladninger og oftere uafviselig vandladningstrang. Der ses nogen bedring indenfor ét år, men selv 10 år efter en blodprop i hjernen har mange patienter en overhyppighed af urininkontinens.
I Danmark forekommer hver år 2 nye tilfælde pr. 1.000 indbyggere svarende til 12.000 nye patienter. Der ses en betydelig stigning med alderen. Dette svarer til forholdene i sammenlignelige lande.
Gener
Urininkontinens nedsætter livskvaliteten fysisk, psykisk og socialt. Undersøgelser har vist, at urininkontinens hos patienter efter en blodprop i hjernen medfører søvnforstyrrelser, og at forbruget af bind og bleer stiger. En tysk undersøgelse fra 2003 viste en markant stigning i antallet af patienter anbragt på institutioner med urin-inkontinens som følge af en blodprop i hjernen. Flere studier har vist, at urininkontinens efter en blodprop i hjernen også nedsætter livskvaliteten hos de pårørende.
Behandling
Urininkontinens efter en blodprop i hjernen kan behandles med medicin, regulering af væskeindtag og med blæretræning. For sengeliggende patienter og patienter som vanskeligt kan klare sig selv, kan bleer og udtømmelse af blæren (lejlighedsvis katerisation) overvejes. Man anbefaler internationalt at anvende den behandling, som både er den mest sikre og mindst ind- gribende. Kun få studier har anvendt lodtræknings-princippet til at undersøge den bedst mulige behandling af urininkontinens hos patienter efter en blodprop i hjernen.
Bækkenbundstræning
Siden 1948 har bækkenbundstræning været en sikker og effektiv behandling til kvinder med urininkontinens. Afhængig af metode, befolkningsgruppe og inkontinenstype var effekten 23-94 %. Det er vigtigt, at bækkenbundstræningen udføres systematisk og intensivt og at effekten kontrolleres.
Ved at bruge lodtrækningsprincippet har vi hos kvinder med urininkontinens efter en blodprop i hjernen kunne vise en betydelig forskel i effekt, hvad angår livskvalitet og urintab. Behandling med bækkenbundstræning forestået af en specialiseret fysioterapeut var således – både på kort og lang sigt – bedre i forhold til bækkenbundstræning forestået af kvinden selv.
Fremtidsperspektiver
Udfordringen i fremtiden bliver at omsætte vores nuværende viden i praksis, at udbygge forskning indenfor undersøgelses- og behandlingsmetoderne samt at forstærke de forebyggende tiltag.
Kvinder
Vi har brug for forskning, som involverer et større antal kvinder med følger efter en blodprop i hjernen end de hidtidige studier. Derudover er der behov for at forbedre målemetoder samt at udvikle og bruge pålidelige teknologiske undersøgelser.
Mænd
Hvorvidt bækkenbundstræning har effekt hos mænd med urininkontinens efter en blodprop i hjernen er uvist. Undersøgelser har vist, at bækkenbundstræning har en god effekt hos mænd med urininkontinens efter operation for forstørret blærehalskirtel. I særdeleshed når bækkenbundstræningen indledes forud for operationen.
Hjernen og træning
Udvikling af moderne billeddiagnostik øger konstant vores viden om, hvad der sker i hjernen og i blæren efter en blodprop i hjernen. Vi har set hjernens enorme potentiale demonstreret ved målrettet, intensiv og funktionel bækkenbundstræning. Hvilke træningsmetoder, der øger hjernens kontrol over blærefunktionen hos patienter efter en blodprop i hjernen, er et oplagt emne for fremtidig forskning.
Om forfatteren
Sigrid Tibæk er uddannet som fysioterapeut (1976) fra Terapiskolen i Holstebro og er ansat som forskningsfysioterapeut ved Fysio- og ergoterapeut afdelingen, Glostrup Hospital.
Har siden 1990 bl.a. arbejdet med inkontinente kvinder og mænd på Glostrup Hospital og i 2003 godkendt som specialist i neurorehabilitering.
Erhvervede i 2001 Master of Science i Fysioterapi ved Lund Universitet og i 2007 Doktor i Medicinsk Videnskab, Lund Universitet med afhandlingen Lower Urinary Tract Symptom in Stroke patients. A clinical study of prevalence, impact and effect of training.
Har publiceret en række videnskabelige artikler i internationale fagtidsskrifter.
