Den hormonelle regulering af døgnurin-dannelsen
Af Charlotte Graugaard-Jensen, læge og ph.d., urologisk afdeling, Viborg Sygehus
Kilde: KontinensNyt 3, 2010, s. 4-5
Det har i mere end 100 år været kendt, at urindannelsen som led i kroppens døgnrytme nedsættes om natten
Anslået 400.000 danskere har vandladningssymptomer: Hyppig vandladning, inkontinens, hyppig natlig vandladning m.m. Årsagerne er mange. Der forskes i de præcise virkningsmekanismer, således at vi kan tilbyde hurtig og relevant udredning samt effektiv behandling uden for store bivirkninger.
Urininkontinens og natlig vandladning er hyppige urinvejsymptomer. Det har i mere end 100 år været kendt, at urindannelsen som led i kroppens døgnrytme nedsættes om natten. Døgnrytmen sikrer på den måde en bedre nattesøvn. Hvad sker der, når døgnrytmen ikke fungerer og antallet af natlige vandladninger til-tager? Hvorfor er nogle mennesker specielt udsatte for hyppig natlig vandladning? Disse og andre overvejelser er emnet for denne artikel.
Antidiuretisk hormon kontrollerer vandindholdet i organismen
Antidiuretisk hormon udgør en hjørnesten i opretholdelsen af et stabilt miljø i organismen. Når blodtrykket falder eller når saltkoncentrationen i vævene stiger, udskiller mellemhjernen en større mængde antidiuretisk hormon (figur 1).
Hormonet, der dannes i den forreste del af mellemhjernen, døgnvarierer og er højst om natten. Med blodet føres antidiuretisk hormon til nyrerne. Via såkaldte vandkanaler i nyrerne indtager samlerørene en central rolle i vandudskillelsen. En høj koncentration af det antidiuretiske hormon øger tilbagetrækningen af vand fra nyrerne og nedsætter derved urindannelsen (figur 2).
Hos nattevædere og ældre mennesker udebliver den normalt forekommende natlige stigning i antidiuretisk hormon. Resultatet er en større natlig urindannelse med flere toiletbesøg til følge.
Vores forskning har vist en sammenhængen mellem blodtrykket og antallet af natlige vandladninger. Desto flere natlige vandladninger, desto højere blodtryk. For bedre at forstå baggrunden, planlægger vi at undersøge sammenhængen mellem de involverede hormoner, forekomsten af natlig vandladning, blodtrykket og hjerterytmen.
Kønshormoner har indflydelse på dannelsen af antidiuretisk hormon
Ved at følge kvinder igennem menstruationscyklus samt kvinder på p-piller har vi vist, at det kvindelige kønshormon østrogen får antidiuretisk hormon til at stige, samt at østrogen kan nedsætte saltkoncentrationen i blodet. Dyreforsøg har tilsvarende vist en sammenhængen mellem det mandlige kønshormon, testosteron og antidiuretisk hormon. En tilsvarende sammenhæng er ikke set hos mennesket. Forskning i sammenhængen mellem kønshormoner og urindannelsen har hidtil været sparsom.
Hjertehormoner og urindannelsen
Atrialt natriuretisk peptid, der dannes i hjertets forkamre, døgnvarierer og er højst om natten. Hormonet øger nyrernes salt- og vandudskillelse samt nedsætter blodtrykket. Ved at øge urindannelse og saltudskillelse øger atrialt natriuretisk peptid antallet af natlige toiletbesøg (figur 3). Ved at øge mængden af atrialt natriuretisk peptid påvirker snorken og besværet natlig vejr- trækning (søvnapnø) antallet af natlige vandladninger.
Behandling af søvnapnø nedsætter formentlig antallet af natlige vandladninger
I et samspil med andre hormoner, nervesystemet, stigende alder og forskellige sygdomstilstande påvirker atrialt natriuretisk peptid og antidiuretisk hormon urindannelsen. Antidiuretisk hormon og atrialt natriuretisk peptid henholdsvis nedsætter og øger urindan- nelsen. Meget tyder på, at søvn og søvnmangel også har indflydelse. Spørgsmålet er, om man tisser, fordi man er vågen eller vågner fordi man skal tisse. Frem-tidig forskning må vise os mere om årsagerne til natlig vandladning.
Om forfatteren
Charlotte Graugaard-Jensen
Gift og mor til tre.
Læge fra Århus Universitet i 1999.
Ph.d. med titlen “Regulation of urine production with special reference to estrogen levels and to gender difference”, Århus universitet 2008.
Fra 1. oktober 2009 under uddannelse til speciallæge i urologi på henholdsvis Viborg og Skejby Sygehus.
Deltaget i flere medicinske forskningsprojekter omhandlende inkontinens hos kvinder og mænd.
