Urininkontinens

Der findes 2 former for urininkontinens. Du kan også have en blanding af de 2 former:

Stressinkontinens: Du bliver utæt, når du nyser, griner eller er fysisk aktiv. Stressinkontinens skyldes svaghed i støtten under urinrøret. Ofte kan stressinkontinens trænes væk med bækkenbundstræning. Anden behandling kan være operation og hormonstikpiller til skeden, hvis du er efter overgangsalderen.

Urgency inkontinens (også kaldet trangsinkontinens). Du oplever ofte uimodståelig tissetrang. Du når ikke altid på toilettet i tide. Du er oppe flere gange om natten for at tisse. Trangsinkontinens skyldes en blære, der trækker sig ufrivilligt sammen. Ofte kan trangsinkontinens forbedres med justering af drikkevaner og blæretræning. Anden behandling kan være blæreafslappende medicin, elektrostimulation og hormonstikpiller til kvinder efter overgangsalderen.

Hør Kontinensforeningens podcasts om stressinkontinens og urgency-inkontinens her.

Se Kontinensforeningens oplysningsfilm om bl.a. stressinkontinens og urgency-inkontinens her.

Læs mere om de forskellige former for urininkontinens her:

Stress-inkontinens

Stress-inkontinens kaldes også anstrengelsesinkontinens. Det er typiske kvinder, der rammes, men mænd kan også få stress-inkontinens. Ved stress-inkontinens er der utæthed for urin ved fysisk aktivitet som fx løb, løft, hop, host, grin, nys, osv. Som oftest er det en lille mængde urin, der lækkes.

I behandling af stress-inkontinens er første valget ofte bækkenbundstræning. Du kan ofte blive symtomfri, hvis du har en god bækkenbund. Bækkenbundstræning virker ikke for alle, derfor er der andre muligheder. Alternativet er kirurgisk behandling: Slyngeoperation eller Bulking.

Urge-inkontinens

Urge-inkontinens kaldes også tranginkontinens eller ‘den overaktive blære’. Både kvinder og mænd rammes af urge-inkontinens. Urge-inkontinens defineres som følelse af en bydende trang til at lade vandet. Mange har svært ved at nå toilettet i tide. Urge-inkontinens kan skyldes hyppige sammentrækninger af blæremuskulaturen, der medfører, at blæren tømmes helt eller delvist uden kontrol. Som oftest er det en større mængde urin, der lækkes ved urge-inkontinens.

I behandling af Urge-inkontinens kan bækkenbundstræning kan forsøges, men gerne sammen med blæredæmpende medicinsk behandling. Blæredæmpende medicin, Botox og Sakral neurostimulation er også muligheder.

Læs mere om behandlingsmuligheder

Overløbs-inkontinens

Ved overløbs-inkontinens tømmes blæren ikke helt ved vandladning. Overløbs-inkontinens kan skyldes, at man gennem længere tid har ignoreret kroppens signaler om at lade vandet og derved har oparbejdet en stor og slap blære. Ved overløbs-inkontinens oplever man oftest en sivende inkontinens.

Blandings-inkontinens

Det er muligt at have flere typer inkontinens på én gang. Derfor er det vigtigt at blive udredt.

3 skridt til at slå en streg over urininkontinens

1. Udfyld et væske-vandladningsskema: Registrer, hvor meget og hvornår du drikker og tisser i 3 døgn ved at udfylde et væske-vandladningsskema (du kan købe målebæger på apoteket). Skemaet viser, hvordan din blære fungerer, og er lægens vigtigste værktøj til at finde den hjælp, der kan slå en streg over din inkontinens.
Se, hvordan du udfylder et væske-vandladningsskema (VVS) og download det her
Få flere tips til VVS her

2. Bestil tid hos din læge: Husk at sige, at du medbringer et udfyldt VVS (væske-vandladningsskema)

3. Aftal med din læge, hvordan DU slår en streg over inkontinens: Væskevandladningsskema og undersøgelser kan vise, hvilken form for inkontinens du har, og dermed hvilken hjælp du skal have. Din læge kan vælge selv at sætte dig i gang med en behandling eller henvise dig til en specialafdeling til andre undersøgelser. Du kan også blive henvist til blære- og bækkenbundstræning. For at kunne finde den rette hjælp til dig vil lægen udover væskevandladningsskemaet foretage en urinprøve og en gynækologisk undersøgelse (hvis du er kvinde) eller en undersøgelse af prostata (hvis du er mand).

Læs mere om, hvad du kan forvente af lægebesøget
Få overblik over klinikker, der er specialiseret i inkontinens

Hvad skyldes urininkontinens?

Alle kan få inkontinens – unge som gamle, mænd som kvinder, høje som lave. Årsagen til inkontinens kan skyldes flere ting, ikke mindst:

Væskeindtag

Det, der kommer ind, skal også ud. Når du drikker mange liter vand om dagen, skal du oftere på toilettet.
Drikker du for lidt, bliver din blære irriteret af den koncentrerede urin, og du får oftere tissetrang. Du øger også risikoen for blærebetændelser.
Drik ikke mere end 1,5 l væske om dagen inkl. kaffe, suppe og vandholdige frugter (medmindre du dyrker sport).
Din urin fortæller dig, om du har et sundt væskeindtag: Urinen skal være citrongul. Er den mørkere, drikker du for lidt; er den lysere, drikker du for meget.

Dårlige toiletvaner

Normalt indeholder blæren 200-400 ml urin og skal tømmes hver 3.-4. time.
Går du på toilettet oftere, måske ’for en sikkerheds skyld’, vænner du blæren til at blive tømt, selvom den ikke er fyldt. Det får blæren til at blive mindre, og så skal du på toilettet oftere.
Ignorerer du ofte din tissetrang og går sjældent på toilettet, vokser blæren sig stor og slap, og det bliver sværere at tømme blæren. Din risiko for at få en blærebetændelse øges.

Øget pres på bækkenbundsmuskler og blære

Fødsel, forstoppelse, hoste, overvægt, operation, strålebehandling, ændring af hormonbalancen og lungesygdomme som KOL med svær hoste kan påvirke blærens funktion.

Anden sygdom

Nogle sygdomme kan påvirke blærens funktion, bl.a. Diabetes, Parkinsons sygdom, Multipel Sclerose og rygproblemer af forskellig slags.

Medicinske bivirkninger

Inkontinens kan opstå som en bivirkning til medicin.

Fysisk form

Hvis du har nedsat gangfunktion/balance eller har svært ved at komme ud af sengen om natten, kan det være svært at nå toilettet i tide. Fjern løse tæpper og sørg for, at der er lys.

Hvad kan du selv gøre ved urininkontinens?

Du kan gøre flere ting for at få dine vandladningsproblemer til at fylde mindre i dit liv. Hvad, der er det bedste for dig at gøre, afhænger af, hvilken form for inkontinens du har. Det kan du finde ud af i samarbejde med din læge.

Se, hvad du bl.a. selv kan gøre ved inkontinens.

Hør Kontinensforeningens podcastserie om de forskellige inkontinenstyper her.