Tisser i bukserne ved sport
Jeg er en ung mand der dyrker megen sport, men er faktisk lige pludselig kommet til at tisse i bukserne midt under en fodboldkamp og har osse oplevet at det pludselig skete mens var i en brydekamp at det løb ned ad benene. Jeg tar det med godt humør, men det er pinligt. Drømmer jeg noget uhyggeligt – ja, så tisser jeg osse i sengen. Som dreng havde jeg osse et virkeligt problem med min blære. Tissede i bukserne i skolen og i sengen om natten. Jeg er blevet undersøgt på alle mulige og kanter, og lægerne siger, at jeg bare har en hyperaktiv blære. Men det er altså lidt flovt at stå midt på fodboldbanen og tisse i bukserne og ble på – nej – så griner kammeraterne bare. Jeg har stadig gummilagen i sengen, da jeg stadig har temmelig mange våde uheld i sengen. Hvad skal jeg gøre???
Hej fra Michael
Svar
Kære Michael
Som du beskriver din urininkontinens, kunne du have glæde af at få trænet dine bækkenbundsmuskler – og eventuelt også tale med din læge om at kombinere træningen med medicin for overaktiv blære.
Informationer om bækkenbundstræning for mænd finder du i pjecen ‘Mænd og inkontinens’. Informationer om natlig vandladning hos voksne finder du i pjecen ‘Natlig vandladning hos voksne – bedre nattesøvn’.