Pacemaker dæmper trangen
Interview med Bente, som har været plaget af mange vandladninger og smerter i urinrør og blære. Bente havde ikke blærebetændelse, men interstitiel cystit og deltager nu i et behandlingsforsøg.
Af Randi Krogsgaard, journalist og forfatter
Kilde: KontinensNyt 1, 2006, s. 7-8
Bente er 65 år og deltager i et forsøg. Forsøget skal afklare, om en særlig pacemaker kan dæmpe trangen til at lade vandet. Hun fik indopereret pacemakeren i lysken i foråret 2004. Via følere på bækkenmusklerne dæmper pacemakeren de impulser til blæren, der giver trang til at lade vandet.
Knæk på urinrøret
Efter første graviditet fik Bente stærke smerter i underlivet. Fjorten måneder senere ankom barn nummer 2. Bente var da 26 år. Seks år senere flyttede familien i hus. I forbindelse med anlæg af en ny have “fik jeg urininkontinens,” fortæller hun. “Jeg fik lavet et ‘knæk’ på urinrøret. Det hjalp, men jeg er fortsat nødt til at bruge trusseindlæg,” siger Bente.
Stærke muskelsmerter
Trods operationen i 1971 forsvandt Bentes problemer ikke helt. Hun gennemlevede 4 år med voldsomme menstruationsblødninger. Knap 50 år gammel fik hun fjernet livmoder og æggestokke. Efter operationen var hun plaget af hyppig blærebetændelse. Det var i hvert fald hvad Bente troede. “Jeg skulle tisse konstant. Jeg havde smerter i urinrøret, i blæren og i musklerne i underlivet. Det gjorde ondt, og jeg kunne ikke være nogen steder”. Hun opsøgte læge, som konstaterede, at blærebetændelse var det ikke.
Vævsprøve gav diagnosen
I 1999 henvendte Bente sig til en gynækolog. En kikkertundersøgelse af blæren viste i første omgang normale forhold. Efter yderligere 2 år fik hun foretaget en ny kikkertundersøgelse og fik denne gang taget en vævsprøve af blæreslimhinden. På baggrund af vævsprøven stillede man diagnosen interstitiel cystit. “Man kender ikke årsagen,“ oplyser Bente, “men blæreslimhinden bliver irriteret og kan nærmest forsvinde. Blæremusklen og det omliggende bindevæv er også forandret.”
Blæreskylninger
Bente er multiallergiker. “Pga. allergi får jeg forskelligt medicin, bl.a. noget astmamedicin. Medicinen forstærker slimhinderne,” siger hun. Man kan undertiden behandle interstitiel cystit med blæreskylninger. Bente har imidlertid ikke ønsket denne behandling, først og fremmest fordi hun er nervøs for, om det vil ødelægge det ‘knæk’, hun i 1971 fik lavet på urinrøret.
Presset er væk
“Pacemakeren betyder, at presset på blæren er væk, og jeg kan nu bedre holde mig. Tidligere gik jeg på toilettet 15 gange om dagen,” fortæller Bente. Bente skal pga. pacemakeren undgå magnetfelter. Hun går derfor altid med et kort, så hun fx i lufthavnen kan gå uden om metaldetektoren.
Frustrerende
Trods behandlingen er Bente`s tilværelsen ikke helt problemløs. “Der er mange ting, der er frustrerende,” fortæller hun. “Pacemakeren bevirker, at jeg er en evighed om at tømme blæren. Det er stressende, når andre venter uden for toiletdøren. Men hvis jeg ikke tømmer blæren, tisser jeg i bukserne.” Smerterne i underlivet betyder, at Bente har svært ved at klare berøringer. Hun har derfor også svært ved at vedligeholde et sexliv. Hun går ikke i vandet og undgår om sommeren at gå med bare ben. “Så får jeg øjeblikkelig blærebetændelse. Og det kan tage mig op til 8 uger at få en blærebetændelse væk igen,” fortæller hun.
Åh nej, hvad gør jeg
“Jeg sad for nylig i en bus i København og tænkte ‘åh nej’, hvad gør jeg nu?”. Bente kører som regel i bil. Så kan turen tilrettelægges efter, hvor der er toiletter på ruten. “Hvis tisse-trangen kommer over mig, kan jeg bare ikke gøre noget”.
Større portioner
“Jeg ved godt, at der er en psykisk overbygning på inkontinens. Men jeg er ved at gå i spåner, når der langt til toilettet,” siger Bente. Pacemakeren har absolut hjulpet. “Jeg lader vandet i større portioner – og det fungerer bedre,” siger hun. Hun får stadig i perioder ubehagelige smerter – men færre end tidligere.