Mine forældre vidste ikke hvor slemt det var – og at jeg også tissede i bukserne om dagen i skolen
Interview med en 18-årig, der kigger tilbage
Af Ulla Rhode, Informationschef, SCA Hygiene Products A/S
Kilde: KontinensNyt 3, 2009, s. 35
Hvornår begyndte og stoppede din børneinkontinens?
Det begyndte, da jeg var 4-5 år. Jeg kan i hvert fald huske det fra børnehaven. Jeg var 12-13 år, da det stoppede.
Havde du også daginkontinens?
Ja. Det startede også i børnehaven og op til ca. 2. klasse.
Var du nogensinde ked af det eller flov?
Ja, jeg var meget flov! Mest i skolen. Jeg gjorde alt for at skjule, hvis jeg tissede i bukserne. Jeg gik fx på en bestemt måde med samlede ben, så de andre ikke skulle opdage det. Og nogen gange begyndte det at svi! Jeg synes virkelig selv, at jeg var for gammel til at tisse i bukserne. Det kunne være rart, hvis mine forældre havde talt med mine lærere på skolen om det, så de diskret kunne hjælpe mig, men mine forældre vidste faktisk ikke, hvor slemt det var, og at jeg tissede i bukserne om dagen i skolen.
I børnehaven var det ikke så slemt. Der var det nærmest bare lettere end at gå på toilettet! Da jeg gik i børnehave, vidste pædagogerne godt, at jeg nogle gange tissede i bukserne, så der skiftede jeg bare tøj.
Hvordan reagerede dine forældre?
Mine forældre gjorde alt, hvad de kunne for at hjælpe mig. Når jeg havde tisset om natten, gik jeg ind til dem, og så vågnede de med det samme og skiftede mit lagen. Det var en kæmpehjælp! Det havde virkelig været slemt, hvis de var blevet sure. Så ville det ikke have været rart, at skulle fortælle dem det.
Har du nogen gode råd til børn, der har inkontinens og til deres forældre?
Det ville have været rart, hvis mine forældre havde snakket med mine lærere, men de vidste jo ikke, hvor slemt det stod til. Men mine forældre havde fortalt det til mine venners forældre, og det var rigtig godt! Mit råd til børn er, at bede deres forældre om, at tale med de andre børns forældre. Det er også meget vigtigt, at forældrene ikke bliver sure på deres børn, når de har tisset i sengen eller bukserne. Og så er det godt altid at give sit barn skiftetøj med i børnehavne eller skolen. Jeg kunne godt have tænkt mig at vide mere om børneinkontinens, og hvad der var galt med mig. Jeg var ved lægen på et tidspunkt, men jeg forstod ikke, hvad han sagde. Jeg følte mig unormal og frygtede, at det aldrig gik over. Det er vigtigt, at forældre forklarer deres børn at inkontinens kan behandles.
Vidste dine venner noget?
Ingen af mine venner vidste det! Jeg tror, jeg var blevet drillet i børnehaveklassen, hvis de havde vidst det. Jeg kunne aldrig drømme om at fortælle det til hele klassen!
Var det et problem for dig, når du skulle overnatte ude?
Når jeg sov ude, havde jeg et specielt lagen med. Jeg lagde det hurtigt på, så ingen så det.
Hvilke hjælpemidler brugte I?
Et specielt lagen og medicin. Jeg brugte ikke en natble, men jeg ville måske godt have brugt én, når jeg sov derhjemme. Ikke ude – det ville have været pinligt, i hvert fald efter 7-års alderen.
Oplevede du børneinkontinensen som et stort, mellem eller lille problem i din barndom?
Jeg føler, at det fyldte meget. Især i forhold til venskaber var jeg rædselsslagen. Og når vi skulle på lejrskole, var det et stort problem, for lærerne vidste ikke, at jeg tissede i sengen. Det havde gjort en stor forskel, hvis de havde vidst det. Men ikke mine kammerater!!
Tror du børn ville blive kede af at blive vækket om natten for at komme på toilettet?
Jeg blev selv vækket om natten. Det var meget rart, for så undgik man nogle gange at tisse i sengen.
