Målet er – den gode og værdige kontinenspleje

pleje

Af Martina Henze, ph.d., Fuldmægtig i Socialstyrelsen, Kontoret Ældre & Demens
Maj 2014

Socialstyrelsen er sammen med Aarhus og Kolding Kommune i gang med et nyt projekt om kontinenspleje på plejehjemmet. Projektet er et af i alt fem projekter under programmet Livskvalitet og selvbestemmelse på plejehjem, som udspringer fra Ældrekommissionens rapport og anbefalinger på området af 2012.

Socialstyrelsens projekt om den gode kontinenspleje bliver afprøvet på tre plejehjem: Olivenhaven i Kolding samt Cereshuset 4.-6. sal og Vejlbygade 9 og 9A i Aarhus Kommune.

Selvbestemmelse og værdighed
Ældrekommissionen har lagt meget vægt på, at der værnes om og understøttes beboernes selvbestemmelsesret og værdighed. For et voksent menneske er det et tab af værdighed at tilbringe den sidste fase af sit liv med ble.

Inkontinens har negative konsekvenser for beboernes selvstændighed og livskvalitet.

En stor del af plejehjemsbeboerne benytter inkontinenshjælpemidler. Ifølge Ældre Sagen bruger 80 % af beboerne i dag ble. Ifølge en undersøgelse af Politikken Research fra 2011, hvor knap halvdelen af alle plejehjemsledere deltog, ligger tallet mellem 60 og 100 %. Samtidig gav ni ud af ti plejehjemsledere udtryk for, at det er muligt at træne flere beboere at gå på toilettet eller behandle deres inkontinens. Flere studier har vist, at konservative tiltag kan mindske eller fjerne symptomerne på urininkontinens hos 60-70 % af beboerne.

Systematisk og omfattende kontinenspleje
Socialstyrelsens projekt udvikler og afprøver en model for, hvordan man på plejehjem systematisk og struktureret kan arbejde med den gode og værdige kontinenspleje. Projektet omfatter såvel urin- som analinkontinens. Endvidere retter projektet sig mod alle plejehjemsbeboerne, dvs. ikke kun dem, som allerede har en blebevilling. På denne måde håber projektet på også at have et forebyggende sigte.

Kontinensplejemodellen
Socialstyrelsens kontinensplejemodel er udviklet i tæt samarbejde med en række eksperter på det kontinensfaglige område, bl.a. kontinenssygeplejersken Jannie Eiskjær, kontinensfysioterapeut Laila Ravnkilde Marlet, specialsygeplejerske Gerd Johnson og udviklingsfysioterapeut Ulla Due.

Modellen består af fire faser. Indledningsvis bliver alle beboer screenet for inkontinens. Efterfølgende udredes de beboere, der har et inkontinensproblem. På dette grundlag udarbejdes der for hver beboer en kontinenshandleplan, der løbende følges op og justeres på. Forløbet afsluttes med en status og individuel døgnrytmeplan. Ændrer beboerens kontinensstatus sig, starter forløbet forfra.

Kontinensplejen foregår i tæt samarbejdet mellem social- og sundhedsassistenten, (kontinens)sygeplejerske og eventuelt andre faggrupper. Udredning og behandlingen af urininkontinens beror i høj grad på den evidensbaserede metode promted voiding, som kan oversættes til assisteret tidsbestemt toiletbesøg.

Nøglen til den gode kontinenspleje
Nøglen til at omsætte modellen i praksis bliver den gruppe af social- og sundhedsassistenter, der i forbindelse med projektet får kompetenceudvikling, så de kan blive nøglepersoner i den gode kontinenspleje. Selve kompetenceudviklingsforløbet, der går under navnet ’Assistenten som nøgleperson i den gode kontinenspleje’, kombinerer Socialstyrelsens kontinensplejemodel med to allerede eksisterende AMU-kurser.

I et 8-dages forløb får sosu-assistenterne dels de faglige kompetencer i kontinenspleje, dels bliver de klædt på til, hvordan de kan arbejde tværfagligt samt omsætte og videregive deres viden i praksis til kollegerne på plejehjemmet. Kompetenceudviklingsforløbet bliver afholdt af Aarhus Social- og Sundhedsskole i samarbejde med Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens.

Fra læring til praksis
Projektet om den gode kontinenspleje har særlig fokus på transfer, dvs. at det lærte bliver omsat i arbejdspraksis.

Afgørende for transfer er, at plejehjemsledelsen, kursusdeltagerne og skolerne før, under og efter selve kompetenceudviklingen arbejder tæt sammen om målet – nemlig en ændret og bedre kontinenspleje. Til dette formål er der udviklet arbejdshæfter, der forbereder og ledsager hele forløbet med konkrete opgaver målrettet den enkelte deltager og det pågældende plejehjem.

Kompetenceudviklingsforløbet ’Assistenten som nøgleperson i den gode kontinenspleje’ er tilrettelagt som split-forløb med personlige læringsmålsætninger, hvor deltagerne allerede mellem undervisningsgangene får lejlighed til at afprøve og anvende deres nye kompetencer i hverdagen på plejehjemmet.

I maj og juni 2014 gennemgår et hold af ca. 28 social- og sundhedsassistenter fra de tre plejehjem kompetenceudviklingsforløbet. Efterfølgende bliver den nye praksis for kontinenspleje forhåbentligt fuldt implementeret på de tre steder.

Hele projektet bliver evalueret af Rambøll og BDO. Når evalueringerne foreligger, vil endnu en artikel berette om resultaterne af Socialstyrelsens projekt om den gode kontinenspleje.

Socialstyrelsens model for den gode kontinenspleje

1. Screening af alle beboere

  • Nøgleperson i kontinenspleje (social- og sundhedsassistent) screener alle beboer for inkontinens ved indflytning på plejehjem eller ved nyopståede inkontinensproblemer
  • Urinvejsinfektion udelukkes
  • I samarbejde mellem beboer og nøgleperson vurderes inkontinensproblemer og den fysiske og kognitive funktionsevne.

2. Udredning af beboere med et inkontinensproblem

Nøgleperson opstiller i samarbejde med (kontinens)sygeplejerske og beboer mål for beboerens funktionsevne i forbindelse med kontinens. Pårørende og andet sundhedsfagligt personale inddrages i dette.

Målet kan være:

  • a. uafhængig kontinens
  • b. kontrolleret inkontinens
  • c. kontrolleret kontinens.

3. Kontinenshandleplan for enhver udredt beboer
Nøgleperson udarbejder i samarbejde med (kontinens)sygeplejerske og beboer en specifik handleplan i forhold til beboerens mål for funktionsevne i forbindelse med kontinens.

Handleplanens indsatser gennemføres af beboeren med støtte fra beboerens kontaktperson og andet relevant personale (fx ergo-/fysioterapeut), der igen vejledes og støttes af nøglepersonen, som også kan trække på (kontinens)sygeplejersken.

Handleplanens indsatser vurderes og justeres kontinuerligt af nøglepersonen og (kontinens)sygeplejersken efter de i handleplanen fastsatte tidspunkter.

4. Afslutning på kontinensforløb (status)
Nøgleperson beskriver i samarbejde med (kontinens)sygeplejersken den individuelle kontinenspleje i en døgnrytmeplan i forhold til:

  • a. kontinensstatus
  • b. hjælpemidler
  • c. behov for hjælp, herunder fastlagte toiletbesøg, indtagning af vand, medicin mm.

Ved ændret status startes forløbet forfra med:

  • Screening af beboere.