Fysioterapeutisk behandling af kvinder med stressinkontinens
Af Fysioterapeuterne Lise Enemark og Karen Margrethe Kaas, Aarhus Universitetshospital, Skejby
Kilde: K-Nyt 3-2013
Download artiklen (uden knibeøvelser)
Næsten hver 10. dansker er urininkontinent. Dvs. at man i større eller mindre grad ikke kan holde tæt for urin. Langt de fleste personer med urininkontinens er kvinder.
Der skal altid foregå en udredning af årsagen til inkontinensen, og i langt de fleste tilfælde anbefales bækkenbundstræning som første valg af behandling.
Der foregår løbende omfattende forskning vedrørende effekten af bækkenbundstræning til behandling af urininkontinens, og resultaterne viser, at 50-70 % af kvinder med stressinkontinens får god effekt af bækkenbundstræning.
På Gynækologisk og Obstetrisk afdeling, Aarhus Universitetshospital, Skejby er vi 4 ansatte specialuddannede fysioterapeuter. Vi træner med både indlagte og ambulante patienter, og i forhold til inkontinens møder vi kvinder i mange forskellige aldre. De yngste kvinder, vi møder, er gravide eller kvinder, som lige har født.
Genoptræning efter fødsler
I graviditeten sker der en hormonel opblødning af bækkenbundsmuskulaturen, og samtidig bliver bækkenbunden belastet af barnets vægt. Det betyder, at bækkenbunden er svag efter fødslen, hvad enten man har født vaginalt eller ved kejsersnit. Derfor er det vigtigt at starte med at genoptræne bækkenbunden efter fødslen. Har man født vaginalt, har bækkenbunden været udsat for en ekstra stor belastning, idet musklerne, bindevævet og nerverne er blevet strakt meget for at give plads til barnet.
Efter fødslen tilbyder vi, at kvinden kan deltage på et hold med barselsgymnastik, hvor deltagerne får undervisning i optræning af bækkenbunden. Kvinderne kan deltage, når de er indlagt på afdelingen, men kan også komme hjemmefra. Vi gennemgår bækkenbundens anatomi og funktion, og giver råd om generel genoptræning og forholdsregler efter fødslen. Derudover instrueres i lette øvelser for nakke og skuldre, vene-pumpe-øvelser, bækkenbundsøvelser og ryg- og maveøvelser, så man allerede tidligt derhjemme kan få startet træningen via dette program.
Ambulant behandling og udredning af inkontinente kvinder
Når det drejer sig om kvinder med inkontinens, der er henvist til ambulant behandling, vil de altid blive udredt først på vores Urogynækologisk Klinik. Herfra vil de blive henvist til Fysioterapien.
Ved første undersøgelse vil fysioterapeuten foretage en individuel undersøgelse af bækkenbunden.
Før kvinden sættes i gang med at genoptræne bækkenbunden, er det vigtigt at undersøge, om hun kniber rigtigt. Dette foregår ved, at kvinder ligger på en almindelig briks.
Følesansen i bækkenområdet undersøges for at udelukke nerveskader. Kvinden bliver bedt om at knibe, hvor fysioterapeuten observerer, om der kan ses en sammentrækning ved endetarmen og mellemkødet. Dernæst vil kvinden blive bedt om at hoste, igen for at vurdere, hvordan bækkenbunden fungerer. Der fortsættes med en mindre gynækologisk undersøgelse, hvor fysioterapeuten undersøger bækkenbundsmusklerne og i første omgang vurderer spænding og ømhed i musklerne. Dernæst vil kvinder blive bedt om at knibe og her vurderes så styrken, udholdenheden og hurtigheden i musklerne.
Ud fra disse undersøgelser kan man lave en konklusion og sammensætte et individuelt træningsprogram, som kvinden skal udføre derhjemme. Mange kvinder har gennem livet fået at vide, at de skal lave nogle knibeøvelser, men det, der gør det svært, er, at de ikke får hjælp til at finde ud af, hvordan man gør det rigtigt, hvor meget og hvor hyppigt. Efter en undersøgelse hos en specialuddannet fysioterapeut kan man meget præcist vejlede den enkelte kvinde i, hvordan hun skal træne, hvor hyppigt det skal foregå og i hvilke stillinger eller under hvilke aktiviteter.
Efterfølgende bliver kvinderne fulgt i Fysioterapien, hvor vi hver gang tester, om der kan mærkes bedring, og træningsprogrammet progredieres. Hvis kvinden efter endt forløb her er tilfreds med resultatet, afsluttes forløbet, og ellers henvises hun tilbage til kontrol på Urogynækologisk Klinik. Der foregår et tæt samarbejde med sekretærer, læger og sygeplejerske på Urogynækologisk Klinik. Vi drøfter løbende specielle problematikker, og vi kan få etableret undersøgelser eller afprøvninger af fx hjælpemidler på klinikken.
Genoptræning af bækkenbunden
Hvad er bækkenbunden?
- Bækkenbunden er den muskelgruppe, som lukker kroppen nedadtil. Musklerne i bækkenbunden støtter underlivsorganerne og er medvirkende til at holde på urin, luft og afføring. Den er ca. 1 cm tyk.
- Musklerne sidder fast på halebenet, siderne af bækkenet og skambenet.
- Når bækkenbunden spændes, løftes musklerne lidt op og fremad mod skambenet. Forkortningen fremad laver et knæk på urinrør, skede og endetarm og aflukker derved åbningerne.
- Dette knæk hjælper dig til at holde tæt for urin, luft og afføring. På samme måde som når du laver et knæk på haveslangen for at stoppe vandstrålen.
Følgende knibeøvelser har ikke været med i artiklen fra K-Nyt 3, 2013
En knibeøvelse er en sammentrækning af bækkenbunden.
Bækkenbunden er ikke en stor og kraftig muskel, så du skal ikke forvente en meget kraftfuld fornemmelse, når du kniber.
Knibet mærkes ofte tydeligst omkring endetarmsåbningen, da det er her, den største bevægelse i bækkenbundsmusklerne foregår. En knibeøvelse kan derfor fornemmes som en lukning af endetarmsåbningen – ligesom når du skal holde på luft. Det kan være forskelligt, hvor den enkelte kan mærke knibet tydeligst.
Når du kniber, er det vigtigt, at du ikke spænder i lår, baller og mavemusklerne, da du så ikke kan mærke spænding i bækken-bunden. Spændingen skal kun foregå i bækkenbunden. Tænk også på at trække vejret, mens du kniber.
Når du holder et knib i længere tid, er det svært at mærke, om du holder spændingen i musklerne Kan du mærke, at du giver slip, dvs. at musklerne bevæger sig ned på plads igen, er det tegn på, at du har holdt spændingen i musklerne under knibet.
Er du usikker på, om du kniber rigtigt, tal med din læge eller en specialuddannet fysioterapeut.
Bækkenbundsøvelser
Generelt for øvelserne:
- I starten kræver det ro og koncentration, når du laver knibeøvelser
- Varigheden af knibene (1–8 sekunder) og antallet af knib, afhænger af hvad din bækkenbund formår
- Husk at holde pause imellem knibene. Hold samme pause som den tid du kniber. Pauserne er lige så vigtige som træningen
- Når du laver øvelserne skal du knibe kraftigt sammen i bækkenbunden, men ikke alt hvad du kan
- Stop træningen, når bækkenbunden bliver træt, d.v.s. hvis du ikke kan spænde bækkenbunden, uden at andre muskler hjælper til, eller hvis du ikke kan fornemme knibet mere
- Det tager som regel 3 måneder at træne bækkenbunden op. Så vær flittig og tålmodig
- Senere kræver det en mindre træningsindsats for at vedligeholde den opnåede funktion
- Muskler, som ikke bruges, bliver svage igen.
Du kan lave øvelserne sværere ved at:
- Øge varigheden af de kraftige knib (op til 8 sekunder)
- Øge antallet af gentagelser (op til 30 gentagelser)
- Knibe kraftigere sammen under det enkelte knib. Husk at du fortsat skal kunne slappe af i lår, baller og mavemusklerne
- Lave flere siddende og stående øvelser frem for liggende
- Knib inden belastninger.
Bækkenbunden skal kunne modstå mange belastninger i løbet af dagen.
Når du løfter, hoster, nyser, laver maveøvelser og idet hele taget anstrenger dig, stiger trykket mod bækkenbunden. I disse situationer er det vigtigt at spænde i bækkenbunden.
For at give en god støtte af underlivsorganerne og for at holde tæt for urin, luft og afføring, er det derfor vigtigt, at du kniber sammen i bækkenbunden, før belastningen stiger.
Bækkenbundsøvelser
Lette knib:
- Knib let sammen i bækkenbunden og slip med det samme
- Hold en kort pause mellem knibene.
Kraftige knib:
- Knib kraftigere sammen i bækkenbunden
- Hold spændingen i op til 8 sekunder
- Giv slip og hold tilsvarende pause
- Øvelsen gentages 10-30 gange.
Udholdenhedsknib.
- Lig på ryggen med bøjede ben
- Knib sammen i bækkenbunden
- Hold spændingen i op til 30 sekunder
- Giv slip og hold tilsvarende pause
- Øvelsen gentages 1-3 gange.
Knib ved belastning
Ud over at lave øvelser for bækkenbunden, skal du også øve dig i at inddrage knibet i hverdagen. Gør det til en vane at knibe inden du hoster, nyser eller løfter.
Varier mellem stillingerne når du træner. Det vil oftest være lettest at knibe liggende på ryggen. Lidt sværere når du sidder op og sværest når du står, går og hopper.
Skal du træne intensivt, skal du træne 1-2 gange om dagen. Du skal lave så mange knib du kan i hver trænings seance. Du må gerne træne, så du oplever at bækkenbundsmusklerne bliver trætte.
Som medlem af Kontinensforeningen kan du downloade og læse foreningens informationspjece ‘Stressinkontinens og bækkenbundstræning’, som også kan købes som tryksag med medlemsrabat.