Bækkenbunden og børnefødsler

En fødsel er en stor belastning for kvindens bækkenbund

underlivet2

Af Ulla Due, Udviklingsfysioterapeut, Master of Science
Kilde: KontinensNyt 3, 2007, s. 12-15

Download hele artiklen

Kvinder føder børn, som de altid har gjort det. De fleste føder uden større problemer gennem skedeåbningen, mens et mindretal får kejsersnit.

I den vestlige verden udgør en fødsel sjældent en helbredstrussel for hverken mor eller barn, men et fødsel er en stor præstation for kvinden og udgør en stor belastning af bækkenbunden. Risikoen for at få problemer med bækkenbunden, såsom ufrivillig vandladning (urininkontinens) eller nedsynkning af underlivsorganerne øges af børnefødsler. Desværre kan forekomsten af disse problemer sjældent forudsiges, og yngre kvinder, som dyrker sport og mange ældre kvinder får lignende problemer – også selvom de ikke har født børn.

Denne artikel beskriver, nogle af de konsekvenser en fødsel kan have på en kvindes bækkenbund, og forklarer en del af de typiske problemer, man kan have med sin bækkenbund.

Kvindens underliv
At det er kvinden som føder børnene, forklarer meget af forskellen på mænds og kvinders bækkenbund! En større åbning i bækkenet, stiller større krav til vævet, der holder organerne på plads og øger risikoen for følgevirkninger, fx nedsynkning af underlivsorganerne.

Bækkenbunden
Bækkenbunden består af bindevæv, muskler, nerver og blodkar og lukker bækkenet nedadtil.

Skedevæggene
Skeden udgøres af en spalte, som forbinder de 2 sider af bækkenet. Skedevæggene hæfter på indersiden af bækkenet. Den nederste del af skedevæggene deler hæfte med bækkenbundens muskler. Man tale om en forvæg og en bagvæg af skeden.

Bækkenbundsmusklerne
Bækkenbundsmusklerne er en samling af muskler, som lukker bækkenudgangen. Bækkenbundsmusklerne sørger normalt for, at vi kan holde på urin, luft og afføring. Hos kvinderne udgør bækkenbundsmusklerne desuden en hylde, som underlivsorganerne ligger på. Bækkenbundsmusklerne ligner i hovedtræk kroppens øvrige muskler. Vi er normalt i stand til frivilligt at spænde eller slappe af i musklerne. Det betyder også, at musklerne kan trænes: Vi kan fx øve os i at spænde musklerne (knibe), inden vi hoster eller løfter.

Muskulus levator ani
Hovedparten af bækkenbundsmusklerne udgøres af muskulus levator ani. Navnet betyder ‘løfter endetarms-åbningen’, og det passer meget godt med den fornemmelse man har, når man spænde sine bækkenbundsmuskler (kniber). Levator ani er flere små muskler, der udspringer fortil på indersiden af bækkenet og går bagud mod halebenet. Musklerne mødes i midtlinjen og sender muskelstrøg ind i skedevæggene, i mellemkødet og om bag endetarmsåbningen. Nogle af muskelstrøgene når helt om til halebenet.

Hvad sker der, når man kniber?
Bækkenbundsmusklerne er spinkle. Tilsammen er de på tykkelse med en finger. Et knib svarer til at lukke munden. Man kniber ved samtidig at lukke alle åbninger uden at spænde bagdel, inderlår og mavemuskler. Et knib starter bagfra.

Udover levator ani har vi lukkemuskler rundt om urinrøret (urethral sphincter) og rundt om endetarmsåbningen (sphincter ani). Disse muskler sammensnører henholdsvis urinrør og endetarmsåbning. Sammen med levator ani har musklerne betydning for, at vi kan holde på henholdsvis urin, luft og afføring.

Urinrørets lukkemuskel
Kvindens urinrør er 3-4 cm langt. Urinrøret er midt på omgivet af en lukkemuskel, der sammen med levator ani forstærker lukningen af urinrøret.

Endetarmens lukkemuskler
Endetarmen omgives af både en indre og en ydre lukkemuskel. Den indre lukkemuskel er under konstant spænding, hvilket har stor betydning for, at endetarmen holdes lukket. Den ydre lukkemuskel kontrollerer vi – i modsætning til den indre – selv. Når man lukker den ydre lukkemuskel, spændes levator ani automatisk. Når man skal lære at knibe er endetarmens lukkemuskel et vigtigt pejleområde.

Nerveforsyning
Bækkenbundsmusklerne er altid under en vis hvilespænding (tonus). Det skyldes aktiv påvirkning fra nerver udgående fra korsbenet. Er bækkenbunden og nerveforsyningen intakt, kan man se, at bækkenbunds-musklerne automatisk spændes fx inden et nys eller et host.

Skedevæggene og bækkenbundsmusklerne
Skedevæggenes ophæng kan sammenlignes med ledbånd i kroppen. Kroppens ledbånd kan ikke uden hjælp fra musklerne aflaste kroppens led. Omvendt er det hårdt for musklerne alene at passe på leddene. Samarbejdet mellem skedevægge og bækkenbundsmuskler fungerer på samme vis. Ved skader på skedevæggene skal musklerne arbejde hårdere for at holde underlivsorganer på plads i kroppen. Ved muskelskader kommer skedevæggene til at hænge uden ordentlig understøttelse.

Skader på bækkenbunden i forbindelse med en fødsel
De fleste kvinder får mindre bristninger i skedeåbningen i forbindelse med en fødsel. Nogle kvinder får desuden bristninger i bækkenbunds-musklerne, i urinrørets eller endetarmens lukkemuskler, eller får forstrækninger i skedevæggene eller af nerveforsyningen til bækkenbunden. Det kan dreje sig om både små og store skader, og man kan have flere småskader samtidigt.

Konsekvensen af disse skader kan være, at kvinden ikke kan knibe så kraftigt, som hun plejer, eller at knibet kommer for sent, så kvinden bliver inkontinent og får ufrivillig afgang af urin, luft eller afføring.

Skader på skedevæggene og bækkenbundsmusklerne kan også medføre, at underlivsorganerne begynder at synke nedad, og kvinden oplever tyngdefornemmelse og får en bule i skedeåbningen.

Skader på skedevæggene
Cystocele
Skader i forvæggen af skeden kan medføre et brok i skedevæggen: fx kan blæren synker ind i skeden. Dette kaldes et cystocele. Kvinder med cystocele kan have problemer med at tømme blæren. Mange kvinder genereres af buler fra skeden.

Livmoderprolaps
Træk i skedevæggene under en fødsel kan medføre, at toppen af skeden og livmoderen begynder at synke ned i skeden. Dette kaldes prolaps.

Rectocele – enterocele
Skader i bagvæggen af skeden (brist eller klip under en fødsel) kan medføre brok i bagvæggen af skeden: fx et brok i skeden så tarmen mærkes som en bule ind i skeden. Når bulen omfatter endetarmen og sidder midt i eller nederst i skeden, kaldes det et rectocele. Sidder bulen højt oppe i skeden og indeholder tyndtarm, kaldes det et enterocele. Mange kvinder med rectocele eller enterocele oplever, at de har svært ved at tømme tarmen.

Skader på endetarmens lukkemuskler i forbindelse med en fødsel
Omkring 3% fødsler gennem skeden medfører skade på den ydre og evt. den indre lukkemuskel. Det sker oftest hos førstegangsfødende. Konsekvensen kan blive problemer med at holde på luft eller afføring. Op mod hver tredje kvinder har problemer med at holde på luft, men det er heldigvis yderst få, der har problemer med at holde på afføring. Problemer med at holde på luft eller afføring skal ofte behandles på en specialafdeling. Se artikler i tidligere numre af KontinensNyt.

Smerter
Bristninger i mellemkødet vil som regel blive syet efter fødslen. Alligevel kan opheling af bristninger af og til give smerter ved samleje. Smerterne skyldes ofte, at arret i mellemkødet er stramt. Mange kvinder kan afhjælpe problemet med glidecreme eller med bedøvende salve (xylocain gel 2%). Efterhånden bliver arret blødere og mindre ømt. Enkelte kvinder er nødt til at få syningen ændret, for at få smerterne væk.

Hvad betyder skader på bækkenbunden i forhold til træning?
De fleste kvinder er instrueret i bækkenbundstræning (knibeøvelser) efter en fødsel. Flere studier har da også vist at bækkenbundstræning kan afhjælpe urininkontinens (ufrivillig vandladning) efter en fødsel. De få kvinder, som ikke har haft effekt af bækkenbundstræning, kan til gengæld være dybt frustrerede. Årsagen kan være mistillid fra et sundhedspersonale, som ikke tror på, at kvinderne har trænet i det omfang, de siger.

Hvis ikke kvinder har effekt af træning, er det vigtigt at undersøge, om de kniber korrekt. Det kan en fysioterapeut med specialuddannelse undersøge. Man kan ikke træne en stor nedsynkning af sine underlivsorganer væk. Man kan derimod lære at knibe på de rigtige tidspunkter og derved forhindre at skedevæggene presses længere ned ved anstrengelse.
For at træne skal man selvfølgelig have noget muskelvæv at træne med. Er musklerne svage og tynde, kan man ikke forvente den store effekt. Men det er ofte en god ide at fortsætte træningen. Der kan godt være effekt, fx i urinrørets lukkemuskel, selv om man ikke selv kan se det.

Hvorfor oplever mange først problemer efter overgangsalderen?
I de unge år er vi stærkere og har mere kvindeligt kønshormon i kroppen end efter overgangsalderen. Slimhinderne er fyldigere og klistrer så at sige urinrøret sammen, så vi ikke lækker. Bindevævet i skedevæggene og bækkenbundsmusklerne er også mere spændstige og kan kompensere for småskader på vævene efter fødsler. Med årene belaster vi kroppen, vævet udtyndes, og vi kommer let til at forværre skaderne.

Nogle kvinder kan klare sig ved mere ihærdig træning af bækkenbundsmuskler eller ved at tage stikpiller med kvindeligt kønshormon. Andre behøver en operation.

Hvad skal man gøre, hvis man har problemer med sin bækkenbund?
Såvel unge som ældre kvinder skal gøre sig klart, hvad de behøver, for at kunne fungere. Nogle kvinder kan gøre meget ved selv at komme i gang med at træne. Andre kvinder må acceptere, at træning ikke er nok og kan måske have glæde af en operation enten for at afhjælpe urininkontinens eller prolaps – eller begge dele. Det gælder cirka 10%. Andre har gavn af et hjælpemiddel, såsom et støttepessar som de kan anvende i hverdagen eller ved sport.

Der næsten altid hjælp at få!
Kan du genkende nogle af de symptomer, du har læst i denne artikel, og har du brug for hjælp til at løse dine problemer, kan du tale med din læge om det. Måske vil lægen henvise dig til en specialuddannet fysioterapeut, eller til en speciallæge. Det kan også være, at skal du henvises til yderligere udredning og behandling på et hospital, for at få den behandling der er mest optimal, for at du kan komme af med dit inkontinens – eller nedsynkningsproblem.

Forvæggen af skeden
Blæren hviler på forreste skedevæg og urinrøret sidder fast i skedevæggen.

Livmoderens støtte
Livmoderen og livmoderhalsen holdes oppe i kroppen af bånd (ligamenter) som hæfter på bækkenvæggene.

Bagvæggen af skeden
Bagvæggen ligger foran endetarmen og danner væg mellem tarm og skede.

Risikoen for skader øges:

  • jo ældre man er
  • når man føder
  • hvis man føder et stort barn
  • hvis der bliver lagt klip eller brugt kop
  • hvis man har en lang presseperiode.

Bækkenbundstræning efter en blodprop i hjernen

brainscan

Af Sigrid Tibæk, forskningsfysioterapeut, dr.med.sci, Fysio- og ergoterapiafdelingen, Glostrup Hospital
Kilde: KontinensNyt 3, 2010, s.20-21

Download hele artiklen

Apopleksi og urininkontinens
Blodprop i hjernen (apopleksi) kan medføre muskellammelser, hukommelsesproblemer, taleforstyrrelser og vandladningssymptomer. Stort set alle patienter får – efter en blodprop i hjernen – mindst et vandladningssymptom: Hyppigere vandladninger og oftere uafviselig vandladningstrang. Der ses nogen bedring indenfor ét år, men selv 10 år efter en blodprop i hjernen har mange patienter en overhyppighed af urininkontinens.

I Danmark forekommer hver år 2 nye tilfælde pr. 1.000 indbyggere svarende til 12.000 nye patienter. Der ses en betydelig stigning med alderen. Dette svarer til forholdene i sammenlignelige lande.

Gener
Urininkontinens nedsætter livskvaliteten fysisk, psykisk og socialt. Undersøgelser har vist, at urininkontinens hos patienter efter en blodprop i hjernen medfører søvnforstyrrelser, og at forbruget af bind og bleer stiger. En tysk undersøgelse fra 2003 viste en markant stigning i antallet af patienter anbragt på institutioner med urin-inkontinens som følge af en blodprop i hjernen. Flere studier har vist, at urininkontinens efter en blodprop i hjernen også nedsætter livskvaliteten hos de pårørende.

Behandling
Urininkontinens efter en blodprop i hjernen kan behandles med medicin, regulering af væskeindtag og med blæretræning. For sengeliggende patienter og patienter som vanskeligt kan klare sig selv, kan bleer og udtømmelse af blæren (lejlighedsvis katerisation) overvejes. Man anbefaler internationalt at anvende den behandling, som både er den mest sikre og mindst ind- gribende. Kun få studier har anvendt lodtræknings-princippet til at undersøge den bedst mulige behandling af urininkontinens hos patienter efter en blodprop i hjernen.

Bækkenbundstræning
Siden 1948 har bækkenbundstræning været en sikker og effektiv behandling til kvinder med urininkontinens. Afhængig af metode, befolkningsgruppe og inkontinenstype var effekten 23-94 %. Det er vigtigt, at bækkenbundstræningen udføres systematisk og intensivt og at effekten kontrolleres.

Ved at bruge lodtrækningsprincippet har vi hos kvinder med urininkontinens efter en blodprop i hjernen kunne vise en betydelig forskel i effekt, hvad angår livskvalitet og urintab. Behandling med bækkenbundstræning forestået af en specialiseret fysioterapeut var således – både på kort og lang sigt – bedre i forhold til bækkenbundstræning forestået af kvinden selv.

Fremtidsperspektiver
Udfordringen i fremtiden bliver at omsætte vores nuværende viden i praksis, at udbygge forskning indenfor undersøgelses- og behandlingsmetoderne samt at forstærke de forebyggende tiltag.

Kvinder
Vi har brug for forskning, som involverer et større antal kvinder med følger efter en blodprop i hjernen end de hidtidige studier. Derudover er der behov for at forbedre målemetoder samt at udvikle og bruge pålidelige teknologiske undersøgelser.

Mænd
Hvorvidt bækkenbundstræning har effekt hos mænd med urininkontinens efter en blodprop i hjernen er uvist. Undersøgelser har vist, at bækkenbundstræning har en god effekt hos mænd med urininkontinens efter operation for forstørret blærehalskirtel. I særdeleshed når bækkenbundstræningen indledes forud for operationen.

Hjernen og træning
Udvikling af moderne billeddiagnostik øger konstant vores viden om, hvad der sker i hjernen og i blæren efter en blodprop i hjernen. Vi har set hjernens enorme potentiale demonstreret ved målrettet, intensiv og funktionel bækkenbundstræning. Hvilke træningsmetoder, der øger hjernens kontrol over blærefunktionen hos patienter efter en blodprop i hjernen, er et oplagt emne for fremtidig forskning.

Om forfatteren

SigridTibaek

Sigrid Tibæk er uddannet som fysioterapeut (1976) fra Terapiskolen i Holstebro og er ansat som forskningsfysioterapeut ved Fysio- og ergoterapeut afdelingen, Glostrup Hospital.
Har siden 1990 bl.a. arbejdet med inkontinente kvinder og mænd på Glostrup Hospital og i 2003 godkendt som specialist i neurorehabilitering.
Erhvervede i 2001 Master of Science i Fysioterapi ved Lund Universitet og i 2007 Doktor i Medicinsk Videnskab, Lund Universitet med afhandlingen Lower Urinary Tract Symptom in Stroke patients. A clinical study of prevalence, impact and effect of training.
Har publiceret en række videnskabelige artikler i internationale fagtidsskrifter.

Bækkenbundstræning hjælper inkontinente ældre

Lizlotus

Af Laila Ravnkilde Marlet, Fysioterapeut og Master i Rehabilitering
Revideret af redaktionssekretær Aase Randstoft, Kontinensforeningen
Kilde: KontinensNyt 1, 2009, s. 11-14

Download hele artiklen

Bækkenbundstræning kan være med til at mindske eller fjerne vandladningsproblemer hos 60-70% af de, der har problemer med inkontinens. Det viser flere uafhængige undersøgelser.

En undersøgelse foretaget af forfatteren i Odense Kommune i 2004 viser, at livskvaliteten hos de medvirkende blev øget markant med bækkenbundstræning. I undersøgelsen indgik 22 kvinder over 65 år.

Spørgeskema om livskvalitet
For at kunne sammenligne resultaterne, udfyldte kvinderne det samme spørgeskema om livskvalitet, før de startede bækkenbundstræningen og igen den dag, træningen sluttede igen. I spørgeskemaet indgik The Incontinence Impact Questionnaire (IIQ-7), The Urinary Distress Questionnaire (UDI-6) og en Visuel Analog Skala (VAS-skala) om, hvor meget kvinderne alt i alt var generet af inkontinens. Disse spørgeskemaer er udviklet til at måle livskvalitet hos kvinder med inkontinens.

Kvinderne deltog også i et fokusgruppeinterview ved den sidste træningsseance. Interviewet handlede om den effekt, som kvinderne havde oplevet ved at deltage i bækkenbundstræningen, og om hvordan deres dagligdag og livskvalitet var blevet påvirket efter træningen.

Både spørgeskemaerne og interviewene viste, at kvindernes livskvalitet var blevet væsentlig forbedret, efter at de havde deltaget i bækkenbundstræning.

Mere frie
Kvinderne følte sig mere frie til at kunne færdes uden hele tiden at skulle tænke på toiletter og næste toiletbesøg. Flere oplevede det også som en lettelse, at de ikke behøvede at bruge trusseindlæg og bind længere. Nu var de fri for altid at have ekstra bind og bleer med i tasken, når de skulle udenfor hjemmet.

Kvinderne syntes, at de var blevet bedre til at håndtere deres inkontinensproblemer. Det skyldtes både, at de havde trænet bækkenbundsmusklerne, og at de havde ændret uheldige drikke- og vandladningsvaner.

Mindre forbrug
I spørgeskemaerne indgik også spørgsmål til, hvor mange bleer og andre inkontinenshjælpemidler, kvinderne brugte.

Resultaterne viste, at omkostningerne til bleer og bind efter bækkenbundstræningen var blevet nedsat med 29,6% for de kvinder, som havde bevilling til inkontinenshjælpemidlerne fra Odense Kommune. De brugte enten færre bleer pr. dag, en mindre størrelse ble eller begge dele samtidig. De kvinder, som selv betalte for inkontinenshjælpemidlerne, havde reduceret deres omkostninger med 46,9%. Nogle af disse kvinder var helt holdt op med at bruge hjælpemidler.

Mere energi
Et andet vigtigt resultat af undersøgelsen fra Odense var, at flere af kvinderne efter bækkenbundstræningen havde fået så godt styr på vandladningen, at de ikke skulle op på toilettet om natten så ofte som tidligere. Nogle af kvinderne kunne nu sove en hel nat igennem, uden at skulle op. Dette betød, at kvinderne havde mere energi og større overskud om dagen.

Kvinderne gav desuden udtryk for, hvor vigtigt det havde været at tale med de andre på holdet om de vandladningsproblemer, som for manges vedkommende havde været hemmeligholdt i årevis. Dette havde samtidig en positiv indvirkning på træningen.

Forebyggelse af fald
Adskillige undersøgelser viser, at der er en sammenhæng mellem vandladningsproblemer hos ældre og faldulykker. Internationale studier viser, at en tredjedel af ældre over 65 år falder mindst én gang om året, og at andelen stiger til 50 % hos ældre over 80 år. Kvinder falder hyppigere end mænd. Vi kender ikke det nøjagtige tal for, hvor mange af faldulykkerne som direkte har sammenhæng med vandladningsproblemer. Der kan selvfølgelig være andre årsager.

Faldulykkerne sker blandt andet, når de ældre mærker kraftig vandladningstrang og skynder sig ud på toilettet, inden det går galt. Måske snubler de over tæppet eller over dørtrinet. Fald medfører ofte brud på håndleddet, hoften eller ryggen. Det har vist sig, at en stor del af faldulykkerne sker i forbindelse med, at de ældre skal op på toilettet om natten.

Undersøgelsen fra Odense Kommune tyder endvidere på, at man ved at tilbyde bækkenbundstræning kan være med til at mindske antallet af natlige toiletbesøg. Håbet er, at det kan være med til at forebygge faldulykker hos ældre.

Bækkenbundstræning – hvordan?
En del af udredningen
Det anbefales, at bækkenbundstræning indgår som en naturlig del af enhver udredning af problemer med inkontinens. En fysioterapeut med speciel viden om inkontinens og bækkenbundstræning vil kunne hjælpe med at vurdere, om bækkenbundstræning kan være med til at afhjælpe eller mindske problemerne, og vil kunne teste knibefunktionen i bækkenbunden. Ud fra resultaterne af undersøgelsen vil fysioterapeuten kunne instruere i, hvordan man skal træne. Bækkenbundstræning har ingen bivirkninger og kan gøres derhjemme. Kontinensforeningen kan hjælpe med at finde frem til en fysioterapeut i den del af landet, hvor personen bor.

Sådan fungerer bækkenbunden
Bækkenbundsmusklerne er den samling små muskler, som tilsammen lukker kroppen nedadtil i bunden af bækkenet. Musklerne støtter blæren, livmoderen og tarmen og er ansvarlige for, at vi kan kontrollere vandladning, afføring og luft fra tarmen. Under en orgasme trækker bækkenbunden sig rytmisk sammen. Bækkenbunden skal desuden kunne slappe af og til-lade passage af urin, tarmluft og afføring og skal kunne give efter i forbindelse med samleje og fødsler.

Mænd og kvinder har de samme muskler i bækkenbundsmuskler, men de fungerer lidt forskelligt for de to køn. Hos mændene har bækkenbundsmusklerne betydning for efterdryp, rejsning og udløsning.

For begge køn gælder det, at bækkenbundsmusklerne kan trænes op. Det gælder om at knibe i de rigtige muskler og om at træne målrettet. Mange er tilbøjelige til at spænde i mave- og ballemusklerne i stedet for bækkenbunden og kommer til at presse nedad i stedet for at suge op i bækkenbunden.

Det er ofte et slid at træne bækkenbunden op, så hvis du er i tvivl, om du kniber rigtigt i bækkenbunden, så kan du søge hjælp hos en fysioterapeut for at blive testet og instrueret. Hvis du ikke kniber i de rigtige muskler, kan din indsats med træningen nemlig være spildt ulejlighed eller – i værste fald – være med til at forværre dine inkontinenssymptomer.

Sådan tester du knibet i bækkenbunden
Bækkenbundsknibet testes ved at forsøge at knibe urinstrålen over, mens du lader vandet. Det er brugen af bækkenbundsmusklerne, der gør, at du kan knibe strålen over eller formindske strålens kraft. Det er en test, som kun bør foretages en gang imellem og ikke bør bruges som træning, da det er vigtigt, at du sørger for at tømme blæren helt, efter at testen er udført.

Et knæk og et løft – bækkenbunden har to funktioner
Når du kniber i bækkenbunden, skal det føles, som om du kniber sammen for at holde på en prut! Knibet starter ved endetarmen og spreder sig til urinrøret – for kvindernes vedkommende også til skeden. Forestil dig, at du – når du kniber – ”knækker” endetarmen og urinrøret på samme måde, som når man knækker en haveslange for at stoppe vandet. Samtidig løfter du bunden i bækkenet op i din krop, se figuren.

Andre måder at teste bækkenbunden på
Læg dig på ryggen med bøjede og let adskilte ben. Brug et spejl for at se, om du kniber i bækkenbunden. Endetarmsåbningen skal snøre sig sammen og skal suges lidt op i din krop. Du kan også mærke med fingrene på mellemkødet eller endetarmsåbningen. Eller du kan stikke én fingerspids 2-3 cm op i endetarmen og mærke knibet som en sammensnøring rundt om fingeren og et sug eller løft opad i kroppen.

Forskelle på bækkenbundstesten hos kvinder og mænd
Kvinder kan teste bækkenbunden ved at stikke pege- og langfinger 2 cm op i skeden og så lave et knib. Du skal kunne mærke et knib og et løft omkring din finger. Start med at mærke ved skeden og derefter evt. ved endetarmen, som beskrevet ovenfor – ikke den anden rækkefølge, pga. bakterier.

Det er let for mænd at teste bækkenbunden, da penis vipper lidt opad mod maven, når de kniber. Hvis du stiller dig foran et spejl, kan du se, at det sker.

Der skal ”knofedt” til
Det er vigtigt at gå seriøst til bækkenbundstræningen, hvis den skal have effekt. I starten skal der trænes 2-3 gange om dagen. Målet er, at spændingen af bækkenbunden mere skal blive en betinget refleks. Det betyder, at man automatisk spænder bækkenbunden, fx når man nyser, løfter, eller når der opstår vandladningstrang, og man ikke lige er i nærheden af et toilet. Din bækkenbund er stærk, når du uden besvær kan holde et kraftigt knib i 8-10 sekunder og gentage knibet 20-30 gange efter hinanden. Desuden skal du kunne holde et langt og mindre knib i 30 sekunder uden at slippe spændingen. Men det vigtigste er, at du kan holde tæt, også når bækkenbunden belastes i det daglige.

Bækkenbundstræning ved forskellige typer inkontinens
Kraftigt knib ved stressinkontinens
Stressinkontinens viser sig ved, at man har svært holde tæt, når man hoster, nyser, griner, danser eller på anden måde øger trykket i bughulen. Hovedårsagen hertil er, at bækkenbunden er for svag til at modstå trykket oppe fra. Resultatet er som regel små lækager af urin, så man bliver lidt våd i bukserne.

Ved at træne et kraftigt knib og et knib, hvor man hurtigt spænder i bækkenbundsmusklerne, kan man være med til at forebygge stressinkontinens. Man kan også aktivt knibe i bækkenbundsmusklerne i situationer, hvor man plejer at få lækager, fx når man løfter noget tungt, rejser sig fra en stol, eller lige inden man griner, nyser eller pudser næse.

Langt knib ved tranginkontinens
Tranginkontinens viser sig ved, at man mærker en pludselig og bydende trang til at skulle på toilettet. Mange oplever fx, at trangen opstår, når de nærmer sig hoveddøren efter at have været ude. Inden man når ind til toilettet, når det at gå galt. Og ofte er der her tale om en stor utæthed, så ikke kun underbukserne bliver våde. Trangen til at skulle lade vandet opstår som regel med faste intervaller både om dagen og om natten.

Knib i bækkenbundsmusklerne kan være med til at fjerne eller mindske trangen til at skulle lade vandet, så man kan udsætte tidspunktet for toiletbesøget, til det er mere belejligt. Man kan ved at spænde i bækkenbunden hæmme impulserne til blæren, så den slapper af og ikke tømmer sig. Man bruger også bækkenbundstræning i forbindelse med blæretræning, hvor man forsøger at træne blæren i at kunne indeholde lidt mere urin, inden den skal tømmes.

Ved tranginkontinens er det som regel bedst at træne et langt knib som varer mellem 30 sekunder og ét minut.

2-3 kraftige knib ved efterdryp hos mænd
Efterdryp viser sig hos mænd ofte som små urinlækager kort tid efter, at man er færdig med at lade vandet. En hurtig bevægelse eller dét, at man skifter stilling eller fx rejser sig fra en stol, gør, at man bliver våd. Som regel skyldes problemet, at der har samlet sig en lille ”sø” af urin lige nedenfor blæren, en sø som ikke blev tømt ud ved vandladningen. Mændene kan med fordel lave 2-3 kraftige knib i bækkenbundsmusklerne, når de er helt færdige med vandladningen. Det betyder, at de får tømt den sidste tår ud, så der ikke står urin tilbage i urinrøret efter vandladningen.

Mange mænd har også glæde af at presse den lille urinsø ud ved at presse og stryge med fingrene bag pungen frem mod penis.

Mændene kan også blive bedre til at holde rejsning af penis ved træning af bækkenbunden. Dette kan være til glæde både for mændene selv og for deres seksualpartner.

Om forfatteren
Laila Ravnkilde Marlet, Fysioterapeut og Master i Rehabilitering, har skrevet masterafhandlingen ”Bækkenbundstræning i et sundhedsøkonomisk perspektiv – livskvalitet og økonomi”.

Du kan læse hele masterafhandlingen og undersøgelsen fra Odense Kommune på hjemmesiden www.stopinkontinens.dk.
Laila Ravnkilde Marlet kan kontaktes på e-mail info@stopinkontinens.dk

Bækkenbundstræning til gravide og barslende kvinder

SorenBrostrom

Af Søren Brostrøm, Overlæge, gynækologisk afdeling, Herlev Hospital
Kilde: KontinensNyt 3, 2010, s. 19

Download hele artiklen

4 ud af 10 kvinder oplever urininkontinens i årene efter deres første fødsel
Hos mange er generne heldigvis forbigående, men har man haft inkontinenssymptomer i graviditets- og barselsperioden, fordobles risikoen for blivende inkontinens senere i livet. Udviklingen af stressurininkontinens, hvor de ufrivillige urinlækager er relateret til host, nys og anden fysisk anstrengelse efter graviditet og fødsler, skyldes formentlig en skade eller svækkelse af de muskler og bindevæv, der udgør urinrørets lukkeapparat. 1 ud af 10 kvinder udvikler inkontinens for tarmluft og afføring efter fødslen, hvilket ofte opleves som et mere belastende og mere tabubelagt problem end urininkontinens. Bristninger af lukkemusklen, der ses hos 2-5 % af førstegangsfødende, bidrager væsentligt til risikoen for at udvikle inkontinens for tarmluft og afføring.

Positiv effekt af efteruddannelse af personalet
Et hovedelement i forebyggelse og tidlig indsats overfor udviklingen af inkontinens i tilslutning til graviditet og fødsel har været efteruddannelse af sundhedspersonale med fokus på skånsomme forløsningsteknikker og bedre diagnostik og reparation af fødselsskader. Centralt i denne indsats står også træning og genoptræning af den gravide eller barslende kvindes bækkenbunds-funktion. Bækkenbundstræning kaldes også ‘knibe-øvelser’. Målet med knibeøvelserne er at opnå en hurtigere muskelsammentrækning før eller under fysisk anstrengelse samtidig med en øget muskelstyrke.

Forebyggende bækkenbundstræning giver positiv effekt
Videnskabelige studier har vist, at kvinder, der bækkenbundstræner under graviditeten, kan halvere risikoen for at få urininkontinens i slutningen af graviditeten eller i den tidlige barselsperiode. 3-6 måneder efter fødslen er det svært at påvise en blivende effekt af bækkenbundstræning. Muligvis fordi mange kvinder holder op med at træne intensivt. Hos kvinder, der allerede har symptomer på urininkontinens i deres graviditet, kan bækkenbundstræning hjælpe 1 ud af 5, og hos kvinder med inkontinens for afføring kan bækkenbundstræning hjælpe halvdelen. Det betyder formentlig meget, hvor intensivt man træner. De bedste resultater synes at være i træningsprogrammer med 12 ugentlige træningssessioner hos en specialuddannet fysioterapeut.

Offentlige tilbud om forebyggelse skåret væk
Desværre er alle tilbud om fysioterapeutisk fødselsforberedelse og -træning skåret væk på de danske hospitaler og udbydes nu kun af private aftenskoler m.v. Der tilbydes i reglen kun bækkenbundstræning til kvinder på hospitaler efter komplicerede fødsler, fx skader på lukkemusklen, mens kvinder der ikke vurderes at have behov for en tæt tværfaglig indsats må søge hjælp i privat regi. Med strukturreformen fra 2007 kan sidstnævnte også tilbydes i kommunalt regi, hvis hospitals- læge eller egen læge henviser til det, men det er uvist, hvor meget dette tilbud anvendes. Nogle primærkommuner vil henvise patienten til enekonsultationer med specialuddannede fysioterapeuter, mens andre vil tilbyde holdtræning. Der er behov for at tilbuddene kvalitetssikres og ensrettes på landsplan.

Danske Fysioterapeuter vedligeholder en oversigt over terapeuter, der kan henvises til ved behov for bækkenbundstræning se www.gynobsgruppen.dk.

Behandling af tørre slimhinder uden østrogen

womenlounge

Af Rosemarie Wedell-Wedellsborg og Birgitte Baht, Props & Pearls
Kilde: KontinensNyt 3, 2008, s. 20-22

Download hele artiklen

I sundhedsloungen Props & Pearls efterspørger kvinder ofte hjælp til tørre slimhinder – uden brug af østrogen. Spørgsmålet satte for to år siden loungen på den anden ende for at finde en acceptabel løsning.

Props & Pearls er en sundhedslounge for kvinder. Her er man dagligt i kontakt med kvinder, der af forskellig årsag har fået tørre slimhinder. Nogle kvinder får hjælp til dette via østrogenprodukter, hvorimod andre står i en situation, hvor de enten ikke ønsker at anvende østrogen eller ikke tåler østrogen – og hvilken hjælp er der så til dem?

Udlandet har fokus på det hormonfrie
I 2007 offentliggjorde den Nordamerikanske interesseorganisation for overgangsalder (The North American Menopause Society) nye retningslinjer for behandling af vaginal tørhed (1). Af disse retningslinjer fremgår følgende:

Ved vaginal tørhed handler det om at lindre symptomer og normalisere ændringer i slimhinden.

Denne symptomlindring og normalisering skal først søges behandlet med hormonfrie glide- og fugtgivende cremer.

Opnås symptomlindring ikke ved de ikke-hormonelle produkter kan receptpligtig behandling med vaginale østrogenprodukter være nødvendig.

Med udgangspunkt i disse retningslinjer fandt Props & Pearls det sandsynligt, at der jo måtte findes en hormonfri vej til de kvinder, som ikke ønsker eller tåler at anvende lokal østrogen.

REPLENS som hormonfrit alternativ
Søgning efter et godt alternativ blev foretaget blandt grupper af kvinder, som ikke tåler østrogen. For eksempel blandt kvinder med østrogenfølsom kræft. På internationale sites blev produktet Replens gentagende gange fremhævet som et troværdigt produkt.

Replens består af polycarbophil og har, ifølge forsker Van der Laak, i et publiceret studie vist “a positive effect on the maturation of the vaginal epithelium” (2). Replens har den effekt, at den kan bærer op til 60 gange sin egen vægt i vand. Det vil sige, at Replens binder sig til skedens inderside og afgiver vand. På den måde fugtes og styrkes elasticiteten i det underliggende væv.

Replens er blevet meget populært i Norge og Sverige. I Sverige, hvor Replens er registreret som lægemiddel, fås det nu med offentligt tilskud. Yderligere er Replens i Sverige af Swedish Breast Cancer Group anbefalet som første valg for alle kvinder med østrogenfølsom kræft, der er i behandling med medicinerne aromatasehæmmere.

Start i den milde ende
Der er – udover brugen af Replens – en del måder hvorpå kvinder aktivt kan forebygge eller lindre tørre slimhinder. Og som med Replens i forhold til lokal østrogen er det altid godt at starte i den milde ende.

For det første må kvinder spørge sig selv, hvor generede de er og i hvilke situationer generne forekommer.

For de kvinder, som alene generes af tørre slimhinder ved seksuelt samvær, kan en glidecreme af god kvalitet, som ikke tørrer ind undervejs, være tilstrækkelig. For kvinder, som oplever gener i særlige situationer kan en fed creme være fyldestgørende, som en midlertidig barriere danner. Til dette anbefales en basis creme, der nemt smøres ud og ikke indeholder parabener. [Red.: Se faktaboks om parabener.]

Er symptomerne daglige som svie, kløe og irritation bør man kigge på, hvad man udsætter slimhinderne for (bind, tamponer, sæbe, hvilket materiale er deres trusser lavet af osv.). Til lindring kan som førnævnt bruges Replens men husk også at bækkenbundstræning øger blodgennemstrømning og iltning af væv og muskler.

Om behandlingen skal være med eller uden østrogen er en vurdering, som den enkelte kvinde må foretage sammen med sin læge. Og her er det vigtigt, at hun kender mulighederne.

Behandlingsmuligheder
Vaginal østrogen
genopbygger slimhinden og genopretter pH
– kan ikke bruges af kvinder, der har haft brystkræft, eller kvinder, der er gravide eller ammer.

Hormonfri vaginalgel som ReplensMD
genopbygger slimhinden og genopretter pH
– kan ikke bruges af gravide kvinder.

Bækkenbundstræning
øger blodgennemstrømning og sekretionsdannelse
– kan bruges af alle.
Sex
øger blodgennemstrømning og sekretionsdannelse
– kan bruges af alle.

Svamp
Husk at få undersøgt, at svamp ikke er årsag til dine symptomer.

Parabener er ikke bare parabener!
Navnet dækker over en gruppe konserverende stoffer, der er forskellige i deres kemiske opbygning. Populært sagt består parabener af en ring og en kæde. Kædens længde er det, der adskiller de enkelte parabener fra hinanden og det er derfor vigtigt at skelne mellem parabenerne og ikke skære alle over en kam. De har nemlig ikke samme virkning – hverken som konserveringsmiddel eller i øvrigt.

Fordi parabenerne er så forskellige i deres virkning er det muligt, at sammensætte bredt dækkende konserveringsmidler, der kun indeholder små mængder af de enkelte parabener, hvilket gør allergirisikoen minimal.

Nogle af parabenerne er under mistanke for at have hormonforstyrrende effekt bl.a. fordi deres opbygning minder om det naturlige østradiol. EUs videnskabelige komite for forbrugerprodukter (SCCP) vurderer dog at ethyl- og methylparaben er sikre at anvende i kosmetiske produkter.

Vibeke Estrup, Produktspecialist, Urtegaarden

PARABEN – opdatering: I december 2010 er propylparaben og butylparaben blevet erklæret sikre til kosmetikbrug af EU’s videnskabelig komité for forbrugerprodukter (SCCP). Isobutyl og isopropylparaben undersøges endnu (juni 2012).


2008 REPLENS et naturligt førstevalg til behandling af vaginal tørhed.
2008: DBCG (Danish Breastcancer Cooperative Group) ser på REPLENS contra vaginal østrogen til kvinder i efterbehandling for østrogenfølsom kræft.
2007: NORTH AMERICAN MENOPAUSE SOCIETY; Vaginal Moisturizor (ReplensMD) er førstelinie behandling for behandling af vaginal atrofi (1). Skal prøves før man eventuelt bruger et vaginalt østrogenprodukt.
2007: REPLENSMD ind i refusionssystemet i Sverige (2).
2007: REPLENSMD ind i Svenske behandlings anbefalinger som et førstevalg til kvinder som har brystkræft og behandles med en aromatase hæmmer, ref. SBCG.
2007: Svensk ekspert gruppe ledet af Professor i Onkologi Charlotta Dabrosin konkluderer at; ‘Det har tidligere vært antatt at vaginalt applisert østrogen etter en tid ikke blir absorbert systemisk. Det finnes nå overbevisende data som viser at en betydelig absorpsjon skjer selv etter lang tids behandling’ .
2006: Vaginale østrogen produkter kontra indikeret i Norge og de fleste andre lande for kvinder som behandles med en aromatase hæmmere, ref. NBCG/SBCG.
2006: Studie fra England viser at serum niveauet af estradiol øges efter brug af Vagifem hos kvinder som behandles med aromatase hæmmere og holder sig høje selv efter 12 uger (4).
2005: Ballagh SA; Vaginal hormone therapy for urogenital and menopausalsymptoms; ….’’even the lowest dose estradiol shows evidence of systemic absorption’’(5).
2004: REPLENSMD ind i refusionssystemet for behandling af vaginal atrofi i England, sidestilles med vaginale østrogenprodukter (NHS).
2004: REPLENSMD ind som et førstevalg for behandling af vaginal atrofi i retningslinier publiceret af Society of Obst and Gyn i Canada. Skal prøves før man bruger et vaginalt østrogenprodukt (6).
2002: Der sættes spørgsmålstegn ved manglen på sikkerheds data for vaginale østrogenprodukter. Det samme gør Cochrane i sin sidste publikation i 2006 (7-8).
2000-2002: Systemisk behandling med østrogener under lup.
1. The North American Menopause Society. The role of local vaginal estrogen for treatment of vaginal atrophy: 2007 position statement; Menopause vol. 14 No 3pp355-366.
2. JAWM van der Laak et al. The effect of Replens on vaginal cytology in the treatment of postmenopausal atrophy: cytomorphology versus computerized Cytometry. J Clin Pathol 2002, 55: 446-451.
3. Läkemedelsförmånsnämnden, http://www.lfn.se/upload/Beslut_2007/BES_070912_replens.pdf
4. Kendall et al; Caution: vaginal estradiol appears to be contraindicated in postmenopausal women on adjuvant aromatase inhibitors. Annals of Oncology advance press 27. Jan 2006.
5. Ballagh SA:Semin Reprod Med 2005 May;23(2):126-140.
6. SOGC. The detection and management of vaginal atrophy J.obstet Gynaelcol Can 2004;26(5):503-508.
7. Crandall C. Vaginal estrogen preparations: a review of a safety and efficacy for vaginal atrophy. J Womens health.2002 Dec;11 (10):857-77.
8. COCHRANE Cochrane Database Syst Rev. 2006 Oct 18;(4): CD001500.

Blæren sender SMS til hjernen

skolesygepleje

Af Anne Mette Futtrup, redaktionen.dk
Kilde: KontinensNyt 2, 2010, s. 16-18

Download hele artiklen

Skolebørn, der endnu ikke har helt kontrol over blæren, kan få råd og hjælp hos skolesygeplejerskerne. På skoler i Faaborg-Midtfyn Kommune bruger Helle Sørensen børnenes eget sprog til at forklare om kroppens funktioner.

Helle Sørensen er skolesygeplejerske og får jævnligt besøg af elever, der fortæller, at de ikke helt har styr på det der med at holde sig til de rigtige tidspunkter. Nogle kommer til at tisse i bukserne om dagen, andre må skifte sengetøj om natten.

Nu kunne Helle Sørensen vælge at benytte sig af den gamle snak, der gennem årtier har klæbet sig til både sengevædere og dagtissere. At det nok skyldes noget psykisk. Men sådan griber skolesygeplejersken i Faaborg-Midtfyn Kommune det ikke an.

’I dag ved man, at det ikke er psykiske problemer, der får børn til at tisse i bukserne. Det er derfor vigtigt for mig at slå fast med det samme, at det ikke er nogens skyld – heller ikke barnets. Desuden opfordrer jeg børn og forældre til at være åbne om det, så det ikke bliver gjort til noget pinligt og tabubelagt. Og jeg anbefaler forældrene ikke at problematisere det,’ siger Helle Sørensen.

Tisseriet skyldes hos et fåtal af børnene behandlingskrævende tilstande som fx blærebetændelse, sukkersyge eller for stor produktion af det hormon, som står for urinproduktionen. Derfor anbefaler Helle Sørensen rutinemæssigt forældrene at få barnet undersøgt for disse ting ved at aflevere en urinprøve hos lægen, som også kan sætte ind med behandling, hvis det er nødvendigt.

Hyppigst bunder problemerne dog ikke i noget alvorligt, beroliger skolesygeplejersken. ’For de fleste børns vedkommende går ufrivillig vandladning over af sig selv. Det gælder både for sengevædere og for dem, der oplever problemet om dagen. Men jeg tror, at alle urininkontinente børns livskvalitet er let forringet. Derfor er der god grund til at hjælpe dem til at blive tørre,’ siger hun.

Kroppens egen mobiltelefon
Netop for at øge børnenes almindelige trivsel tilbyder skolesygeplejersken råd, samtale og vejledning til både elever og deres forældre. Hun bruger et sprog, som børn nemt forstår, når hun taler med dem om tisseriet. Sammen med eleven tegner hun en tegning af et menneske, så det bliver visuelt og overskueligt, hvordan en krop fungerer. Nede under navlen sidder en lille ballon, som bliver fyldt flere gange om dagen af den væske, man drikker og får gennem maden. Når ballonen er fyldt, sender den en sms til hjernen og fortæller, at den gerne vil tømmes. Og så er det tid til at gå på toilettet.

I de fleste børn er der god mobilforbindelse fra bund til top, så SMS’en når frem i tide. Men nogle modtager SMS’erne for sent eller slet ikke, og så kommer de til at tisse i bukserne.

’Jeg fortæller børnene, at det ikke er noget at være flov over. Det er bare deres krop, der ikke har lært det endnu. Og jeg anbefaler forældrene at støtte børnene på samme måde,’ siger Helle Sørensen.

Børn med dårlige mobilforbindelser kan for daginkontinentes vedkommende for eksempel være børn, der gennem lang tid har overhørt blærens beskeder, fordi de hellere vil lege eller ikke bryder sig om at bruge skolens toilet. Disse børn holder sig så længe, at blæren pludselig ’løber over’. Eller også vænner de sig til at overhøre signalerne, så blæren overtager styringen, forklarer Helle Sørensen og fortæller, at der også kan være en række andre årsager til urininkontinens.

’Det tyder på, at ufrivillig vandladning er arvelig. Så for nogle børn er det forklaringen. Andre børn har en lille blære, som skal tømmes grundigt mange gange om dagen. Og andre igen er forstoppede, så den fyldte tarm trykker på blæren. Fælles for disse børn er, at de kan få helt eller i hvert fald delvis styr på det alene ved at indføre nogle gode vaner,’ siger skolesygeplejersken.

Ufrivillig afføring – en lidt anden sag
Det kan være ydmygende nok for børn at tisse i bukserne. Men det er intet at regne for det pinagtige ubehag, det er at lave det andet i bukserne midt i skoletiden.

Derfor anbefaler Helle Sørensen, skolesygeplejerske i Faaborg-Midtfyn Kommune, forældre at være ekstra omsorgsfulde overfor disse børn.

’Forældre kan have svært ved at forstå, hvorfor barnet dog ikke går på toilettet, når det skal. Og det er derfor heller ikke underligt, at nogle forældre bliver irriterede på deres børn. Men jeg vil slå fast, at nogle børn reelt ikke kan mærke, når de har afføring. Det er fx børn, der er utrygge ved skoletoiletterne og derfor kniber sammen så tit, at afføringstrangen bliver overhørt. ’Det bliver som at bo ved en motorvej. I begyndelsen hører man tydeligt støjen fra hver eneste bil, men efterhånden lægger man slet ikke mærke til, at de er der,’ siger Helle Sørensen.

Hun understreger, at afføringsinkontinens typisk ses hos små børn. Derfor møder hun kun meget sjældent skolebørn, der ikke kan holde på afføringen. Oftest sender hun dem videre til lægen for at sikre, at det ikke skyldes sygdom.

’Jeg vil dog gerne rådgive eleverne og deres forældre. For der er en række nemme tiltag, de selv kan tage. Nogle af børnene lider af forstoppelse. Deres afføring er så hård, at det gør ondt at komme af med det, og så vælger barnet måske at holde sig.

Derfor er det vigtigt, at forældrene sørger for en fiberrig kost og vand, så afføringen bliver blødere,’ siger Helle Sørensen.

  • Sørg for, at barnet får godt med fibre gennem kosten hver dag
  • Lær barnet gode toiletvaner med masser af tid og ro hver gang
  • Gå til lægen med barnet og bliv udredt, få stillet en diagnose og igangsat behandlingen herudfra.

Skolesygeplejerskens råd
De fleste børn er renlige både nat og dag, når de 3-4 år. Nogle er 7-8 år, og enkelte er 13-15 år, inden der er helt styr på det. De fleste inkontinente børn har kun problemet enten om natten eller om dagen. Derfor er det vigtigt at justere hjælpen til barnet efter typen af inkontinens. Men skolesygeplejerske Helle Sørensens generelle råd kan gavne begge forme:

  • Indfør gode drikkevaner. Mange børn drikker for lidt først på dagen. De får kun lidt om morgenen, og glemmer at drikke i skoletiden og i SFO eller fritidshjemmet, fordi der sker så meget. Det betyder, at børnene ofte er meget tørstige og drikker mest sidst på eftermiddagen og om aftenen. Lær dit barn at drikke mest først på dagen og spare på det sidst på dagen.
  • Indfør gode toiletvaner. Det kan være en god ide at lave faste toilettider i en periode, så barnet vænner sig til at lytte til blærens signaler og tage sig god tid til at tømme blæren helt. Lær dit barn at gå på toilettet som det første om morgenen og det sidste om aftenen. Og bed barnet – også drenge – om at sidde ned hver gang [red.: ved siddestilling tømmes blæren bedst]. Lav fx en aftale med lærer og pædagog i SFO’en, så barnet får masser af støtte og hjælp.
  • Udfyld væske-vandladnings-skema: Hos skolesygeplejersken kan du få et skema, hvorpå du og dit barn hver dag kan skrive, hvor meget det drikker, og hvor meget det tisser. Et skema vil give et overblik over mængder og tidspunkter og vil derfor være et godt redskab til at ændre på vanerne. Desuden skærper skemaet hjernens bevidsthed om tisseriet.
  • Prøv evt. et ringeapparat: Sengevædere kan fra 7-8 års alderen have glæde af et ringeapparat. Det er et lille apparat, der sættes fast på barnets underbukser før sengetid. Hvis underbukserne bliver våde, begynder apparatet at ringe. På den måde trænes hjernen op til at reagere, når blæren har brug for at tømmes.

Blæreskolen for børn

blaereskolen

Af Susan Ørbæk, Sundhedsplejerske og kontinenssygeplejerske, Børneinkontinensklinikken, Næstved Sygehus
September 2013

Kan man gå i skole og lære, hvordan man kan blive tør om dagen og om natten? – Ja, det kan man faktisk!
Piger og drenge, der er tilknyttet udredning og behandling på Børneinkontinensklinikken ved Næstved Sygehus, kan tilbydes undervisning i vores Blæreskole, der har fungeret ca. 1 år. Vi har derfor nu på Børneinkontinensklinikken fået god erfaring med vores ide om at udvikle et skoletilbud for alle de dejlige børn, vi ser her i vores klinik.

Vi kan som behandlersygeplejersker til denne gruppe børn se, at der sker det samme for børn – som for os voksne – når vi har en given problemstilling.

Vi søger tit efter – Er jeg den eneste, der kender dette her, og hvis andre har det lige sådan, hvordan og hvad gør de så?

Blæreskolen er et tilbud til de børn, der er tilknyttet vores udredning og behandling, og forældrene mødes også i fællesskab og deler spørgsmål, erfaringer, bekymringer, succeser og meget mere.

Som noget unikt for Børneinkontinensklinikken på Næstved Sygehus kan børnene komme ind i vores behandlingsforløb uden henvisning fra andre sundhedsprofessionelle.

Alle børn kommer i kontakt med klinikkens specialesygeplejersker, der arbejder engageret for at hjælpe og behandle børnene med deres inkontinensproblemer. Børnene er altid i centrum, men vi behandlere hjælper og rådgiver også forældrene med deres rolle i forløbet.

Blæreskolen
Barnet kan blive tilknyttet Blæreskolen efter det første møde hos en af sygeplejerskerne. Der er hold for henholdsvis drenge og piger i alderen 6 til 10 år.

Da pigers og drenges problemer kan være af lidt forskellig karakter, er de fleste hold kønsopdelt. Børnene bliver tildelt et hold bestående af 2 planlagte datoer, og ’skoletiden’ varer ca. 2 timer pr. holdgang. Der er omkring 10 børn på hvert hold.

Det er klinikkens specialesygeplejersker der varetager Blæreskolens koncept og forløb. Så børnene kender i forvejen, de ansigter og personer, de møder på holdet.

Børnene undervises i kroppens funktioner i forhold til deres problematik. Vi ser sammen en animationsfilm dels om 1 pige, dels om 1 dreng afhængig af holdene.

Filmenes pige- eller drengefigur har en problematik, som børnene kan genkende. Filmene bruges til at sætte gang i samtalen, om hvordan vi sammen kan løse problemerne.

Børnene inddrages så meget som overhovedet muligt i, hvad de har lært, hvad de har øvet og hvordan det er gået siden sidst osv.?

I Blæreskolen må man også ”blære sig”! Det gør vi meget ud af. Det er vigtigt, at børnene får ros – og roser sig selv – når de ændrer vaner.

Vi forklarer og underviser hele vejen igennem forløbet i hvad, hvorfor og hvordan børnene kan løse opgaven, og det gode ved skoletilbuddet er, at børnene meget ofte har masser af gode ideer de kan dele med hinanden.

Børnene får på denne måde en rigtig stor indsigt i, at de absolut ikke er alene i verden med deres inkontinensproblemer.

Succesoplevelsen for børnene er, når de føler sig ’normale’, og ved, at de selv kan gøre en indsats. På Blæreskolen og i afdelingen bruges forskellige materialer og metoder, der illustrerer, det vi taler om med børnene om.

Fx skal alle børn øve sig på noget, der kan være med til at løse deres inkontinensproblem – og de skal alle fortælle om deres egen situation.

Efterfølgende får børnene sammen med deres forældre en kort, enkel opfølgning efter deltagelse på holdet, således at der er fælles forståelse for deres plan til næste gang vi ses eller for situationen fremover.

På nuværende tidspunkt har Blæreskolen haft mere end 190 børn igennem Blæreskolens tilbud. Ca. 59 % af børnene har efterfølgende haft 1 konsultation hos behandlersygeplejerskerne, og forløbet er for de fleste på i alt 4-5 måneder.

På denne forholdsvis korte periode kan barnet nu være fri/eller tæt på at være fri for sin inkontinens. Det er derfor vigtigt, at barnet kommer i behandling så hurtigt som muligt.

Efter endt forløb på Blæreskolen, får alle børnene et diplom.

Forældrenes brug af Blæreskolen
Forældrene udveksler erfaringer og opretter netværk – mens børnene undervises. Den første gang hjælper en af sygeplejerskerne forældrene i gang, da der ofte er spørgsmål, som forældrene har brug for at få stillet og få svar på.

Mange forældre har allerede haft stor glæde af at dele tips og ideer. De allerfleste forældre har glæde af ikke at være alene med deres bekymringer og frustrationer omkring denne særlige problematik, der fylder meget i familiens hverdag.

Som afslutning på Blæreskolen samles alle til fælles spørgetid og opsamling.

Vi har foruden mange børn og forældres anerkendelse omkring Blæreskolen, nu den store glæde, at Trygfonden har anerkendt Børneinkontinensafdelingens tiltag og bevilget økonomisk støtte til Blæreskolen, hvilket vi alle er meget glade for.

Vi fortsætter udviklingen af Børneinkontinensklinikken og Blæreskolen, og vi glæder os samtidig til at se en masse nye børn, som vi også kan hjælpe med deres inkontinensproblemer.

Blæretræning

blaretraen

Af Laila Ravnkilde Marlet, fysioterapeut med speciel viden om inkontinens, bestyrelsesmedlem i Kontinensforeningen
September 2013

Ved blæretræning træner du blæren i at kunne indeholde mere urin, inden du mærker tissetrang igen og får behov for at lade vandet. Blæretræning bruges, når man har problemer med hyppige vandladninger, fx hver halve eller hele time samt i forbindelse med natlig vandladning.

Blæretræning kan hjælpe dig til kontrollere din vandladning – og øge din livskvalitet fordi:

  • Du skal ikke længere på toilettet ’hvert andet minut’
  • Det giver dig frihed, at du ikke behøver vide, hvor det nærmeste toilet er, da du godt kan udsætte vandladningen lidt
  • Du er mere udhvilet om dagen og har lettere ved at overkomme de ting, du skal, da du ikke længere skal op om natten for at lade vandet
  • Du kan mere frit og med større sikkerhed deltage i de sociale aktiviteter, som betyder noget for dig, da du kan styre din vandladning.

Blæretræning, sådan gør du
Når du mærket vandladningstrang, kniber du i bækkenbunden i stedet for at går på toilettet, som du ellers ville have gjort. Du kan også forsøge at aflede din opmærksomhed på vandladningen ved bevidst at koncentrere dig om andre ting. Dette kan være medvirkende til, at din vandladningstrang mindskes og måske helt forsvinder, så du kan vente nogen tid med at gå på toilettet for at lade vandet.

Når du klarer at holde dig i 15 minutter, skal du øge til 30, og senere til 45 minutter. Senere øger du med 15 eller 30 minutter for hver vandladning. Målet er, at du formår at holde dig i 3-5 timer, og at du undgår at skulle op om natten.

Hvis du vil vide mere om blæretræning, skal du kontakte en fysioterapeut eller sygeplejerske med særlig viden om inkontinens. De vil kunne hjælpe dig.

Læs også Kontinensforeningens informationspjece ’Urgeinkontinens – den overaktive blære’.

Bliv din inkontinens kvit på under en halv time med en slyngeoperation

Martin-RudnickiCloseup

Af Johanne Duus Hornemann, freelancejournalist
Kilde: K-Nyt 2, 2011, s. 8-11

Download hele artiklen

Et ganske lille indgreb med høj succesrate og stort set uden bivirkninger eller komplikationer. Det lyder forjættende, men alligevel er det kun ganske få kvinder, der lader sig operere for inkontinens. ’Det undrer mig, for hvis vi bare kigger over til naboerne i Sverige, er der langt flere kvinder, der opereres og dermed bliver raske og slipper af med en meget generende lidelse,’ siger overlæge, dr.med. Martin Rudnicki.

Han har beskæftiget sig med inkontinens på et højt specialiseret niveau i over 15 år og gennemfører hvert år mange slyngeoperationer på henholdsvis Roskilde Sygehus og Privathospitalet Møn.

En slyngeoperation kan kun benyttes, hvis kvinden lider af såkaldt stressinkontinens, hvor man tisser eller drypper ved nys, hoste, løb eller anden fysisk anstrengelse. Det anslås, at der i Danmark er cirka en halv million kvinder, mænd og børn, som lider af en eller anden form for inkontinens. Godt en tredjedel – altså omkring 170.000 – er kvinder med stressinkontinens.
Antallet er så stort, at man med rette kan kalde inkontinens for en folkesygdom. Men en stille en af slagsen, for det er kun ganske få, der taler højt om deres lidelse. Ifølge en undersøgelse, som Kontinensforeningen foretog 2009, er inkontinens så tabubelagt, at 73 % af de kvinder, der lider af inkontinens, endnu ikke har talt med egen læge om problemet. Af dem, der havde talt med egen læge, ventede 50 % af kvinderne i 2 år eller mere, mens 17 % ventede mellem 5 og 15 år med at søge hjælp. Og kun 2 % havde fået foretaget en operation.

’Lige netop stressinkontinens er ellers en af de former for inkontinens, som er nemmest at behandle med et både godt og langvarigt resultat,’ forklarer Martin Rudnicki – og fortsætter: ’Man skal betragte sig selv som fuldstændig rask og helbredt efter en slyngeoperation og kan derfor også gøre al det, man ellers måske var holdt op med på grund af sin inkontinens.’

Fødsler er den største risikofaktor
Mange tror, at stressinkontinens er noget, der rammer særligt ældre kvinder, og som opstår i forbindelse med hudens og musklernes aldring. Men det er en sejlivet skrøne. De fleste kvinder, som Martin Rudnicki opererer, er mellem 30 og 60 år.

’Fødsler er den største risikofaktor. Særligt hvis man har haft komplicerede fødsler, født store børn, er blevet klippet og syet eller lignende. Men også tungt arbejde, operationer i underlivet eller andet, der belaster bækkenbunden, kan medføre stressinkontinens på sigt,’ siger han.

Derfor er det vigtigt at være opmærksom på sin bækkenbund og træne den med knibeøvelser hele livet. Mellem 15 og 30 % af de kvinder, der lider af stressinkontinens, kan nemlig kureres med knibeøvelser, men hvis man venter for længe med bækkenbundstræningen, eller hvis man udvikler en svær inkontinens, er en operation nødvendig.

’Så hvis din inkontinens er en belastning for dig i din hverdag, hvis du føler dig generet af det, og hvis det hæmmer dig fysisk og socialt, er det helt rimeligt at søge behandling. Jo før, jo bedre,’ konkluderer Martin Rudnicki.

Start hos egen læge
Første skridt er en konsultation hos egen læge. Her vil lægen spørge til det daglige væskeindtag, antallet af toiletbesøg og i hvilke situationer, man oplever inkontinens. Lægen bør ifølge Martin Rudnicki også spørge til, om patienten har født, hvordan eventuelle fødsler er forløbet, og om der har været andre belastninger af bækkenbunden i forbindelse med sygdomme, operationer eller andet.

’Desuden er det vigtigt at oplyse, om man tager medicin. For eksempel har antidepressiv medicin en negativ indflydelse på blærens funktion,’ siger han.

Dernæst bør lægen bede patienten om at lave et såkaldt væske-vandladnings-skema. Over et par repræsentative dage noterer man, hvor meget væske man indtager, på hvilke tidspunkter, hvor meget man tisser, samt i hvilke situationer man lækker urin.

’Herefter vil lægen foretage en samlet vurdering. I første omgang bliver patienten sandsynligvis henvist videre til en fysioterapeut, som kan vejlede i bækkenbundstræning (knibeøvelser). Viser det sig ikke at være tilstrækkeligt, henvises der videre til operation på et hospital,’ forklarer Martin Rudnicki.

Det tager ca. en halv time
Selve operationen foregår i lokalbedøvelse. Lægen laver to små snit i låret ved skedevæggen eller i bundvæggen, hvorfra den såkaldte slynge – et lille kunststofbånd – føres ind af det ene hul og ind under urinrøret og ud igen af det andet hul. Herefter strammes den til, så den får urinrøret til at lukke tæt.

’I Danmark laver vi operationen i lokalbedøvelse, for på den måde kan vi undervejs få patienten til eksempelvis at hoste. Vi kan så se, om slyngen er for slap eller for stram, og herefter få den lagt helt rigtigt. Det er naturligvis ikke et mantra, og jeg har også lavet slyngeoperationer på kvinder, der efter eget ønske var i fuld narkose, men det indebærer en lille risiko for, at slyngen ikke ligger helt perfekt,’ forklarer Martin Rudnicki.

Efter 15-30 minutter er det hele overstået, og de fleste kan gå hjem samme dag, når man har haft den første normale vandladning, og en sygeplejerske har undersøgt, om man tømmer blæren ordenligt.

’Det er ikke nogen kompliceret operation, og derfor er der sjældent bivirkninger eller komplikationer forbundet med en slyngeoperation. Sker det, er det som oftest urinvejsinfektion, der behandles med antibiotika eller blødning, der stopper af sig selv efter et par dage. Minimum 90-95 % af alle kvinder kommer gennem en slyngeoperation uden bivirkninger eller komplikationer overhovedet, så det er bestemt ikke et indgreb, man skal frygte – tværtimod,’ siger Martin Rudnicki.

Mange overraskes over, hvor nemt det går
Cirka 1 uge efter operationen, har slyngen sat sig fast i de membraner, som kvinden har i bækkenbunden. Så har man et stillesiddende job, kan man i princippet genoptage arbejdet efter et par dage, men er man dagplejemor eller zumba-instruktør eller andet med tunge løft og høj fysisk aktivitet, er 2 ugers sygemelding en god idé.

’Mange af de kvinder, jeg har opereret, har svært ved at forestille sig, at de nu er kurerede for deres inkontinens og tør ikke leve det liv, de levede, før de blev inkontinente. Men man skal betragte sig selv som helbredt og kan efter en uges tid løbe, motionere, hoppe og springe, som man har lyst. Det gælder eksempelvis også kvinder, der dyrker sport på eliteplan,’ siger
Martin Rudnicki.

Sexlivet må man dog lade ligge lidt længere, foreslår han. Man bliver nemlig syet i slimhinden i underlivet, og det er typisk først helet helt op efter nogle uger.

Kan man også føde børn efter en slyngeoperation?
’Det kan man godt, og der findes litteratur om fødsler efter en slyngeoperation. Vi ved bare ikke nok om, hvordan fødsler påvirker slyngen på langt sigt. Det kan muligvis give problemer, hvis man skal føde et stort barn, eller hvis der opstår komplikationer undervejs. Så planlægger man at få børn efter en slyngeoperation, kan det være en idé at tale med lægen og jordemoderen om et planlagt kejsersnit,’ siger han.

Bortset fra graviditet og fødsel er der ikke så meget andet, man skal være opmærksom på, forklarer Martin Rudnicki. Han kan bare ikke give garanti for, hvor længe operationen holder. Men foreløbig er statistikkerne på kvindens side.

’Vi har kun 15-20 års såkaldt follow-up-undersøgelser på slyngeoperationerne. De er til gengæld gode og viser, at slyngen efter så lang tid stadig har en rigtig god behandlingseffekt. Derfor er det også vigtigt at sige til kvinder med stressinkontinens, at vi har et glimrende behandlingstilbud, som kan hjælpe rigtig mange. Det er rimelig let tilgængeligt, det er ikke invaliderende, og der er kort tids sygemelding. Formentlig vil fremtiden desuden vise, at vi får endnu mere effektive metoder til at lægge slyngen og dermed endnu kortere operationstid, selvom det kan lyde usandsynligt. Men det er allerede på vej,’ siger Martin Rudnicki.

Om Martin Rudnicki
Født 1956.
Uddannet ved Københavns Universitet.
Overlæge, dr.med. ved gynækologisk-obstetrisk afdeling på Rigshospitalet og aktuelt ansat på Roskilde Sygehus samt tilknyttet Privathospitalet Møn.
Lektor ved Københavns Universitet med ansvar for udvikling og uddannelse af læger i fagene gynækologi og fødsler.
Gennem mange år haft ansvar for behandling af kvinder med inkontinens og prolaps, først på Rigshospitalet og aktuelt på Roskilde Sygehus.
Tidligere formand og bestyrelsesmedlem i Dansk Selskab for Medicinsk Uddannelse samt bestyrelsesmedlem i Overlægeforeningen.

Borgerne bør vide mere om lægerne

18457509-21906549-thumbnail

Kilde: KontinensNyt 4, 2010, s. 12

Download hele artiklen

Denne artikel bygger på en undersøgelse fra Forbrugerstyrelsen og på interview med Henrik Køhler Simonsen, chef for Lif Uddannelse, og med Louise Steve, advokat i Lif.

Borgerne vil gerne have flere oplysninger om deres praktiserende læge, end de kan finde på www.sundhed.dk. Det viser en ny undersøgelse fra Forbrugerstyrelsen.

Også Lægemiddelindustriforeningen er tilhænger af åbenhed om lægernes efteruddannelse og deres samarbejde med industrien.

Danskerne vil gerne have flere informationer om deres praktiserende læge, end den offentlige sundhedsportal www.sundhed.dk stiller til rådighed. 67 % af respondenterne i Forbrugerstyrelsens undersøgelse mener fx, at det er vigtigt at vide, om lægen har efteruddannet sig.

Også hos Lægemiddelindustriforeningen mener man, at det er relevant for borgerne at have sådanne oplysninger, når de skal vælge praktiserende læge.

’Det kan være særdeles nyttigt for en patient, der fx har allergi, at kunne vælge en læge, der netop har efteruddannet sig inden for behandling af allergi. Det er i alles interesse, at borgeren ved mest muligt om lægens faglighed, interesser og specialer,’ forklarer Henrik Køhler Simonsen, chef for Lif Uddannelse, som tilbyder en lang række kurser til aktører i lægemiddelbranchen.

’Som patient er det vel betryggende at vide, at ens kommende læge, har holdt sig opdateret og fx kender til de nyeste behandlingsmetoder,’ tilføjer Henrik Køhler Simonsen.

Oplysninger findes allerede på nettet
Ifølge undersøgelsen vil 56 % af respondenterne gerne vide, om lægen har bijob i medicinalindustrien. Men heller ikke denne oplysning stiller www.sundhed.dk til rådighed.

Til gengæld kan borgerne ifølge advokat Louise Steve fra Lif finde oplysninger om deres læges eventuelle tilknytning til en lægemiddelvirksomhed på Lægemiddelsstyrelsens hjemmeside.

’Læger skal søge Lægemiddelstyrelsen om tilladelse, hvis de udskriver lægemidler i deres daglige praksis og samtidig ønsker at være tilknyttet en lægemiddelvirksomhed. På Lægemiddelsstyrelsens hjemmeside kan alle se en liste over de læger, der har en sådan tilladelse,’ forklarer Louise Steve. Hun understreger, at det er i alle parters interesse, at eksisterende viden og ny udvikling indenfor lægemiddelterapi kommer lægerne til kendskab, og at dette sker på en etisk forsvarlig måde, herunder også at der er fuld åbenhed om samarbejdet.

www.lif.dk, januar 2010.