Blæren sender SMS til hjernen

Af Anne Mette Futtrup, redaktionen.dk
Kilde: KontinensNyt 2, 2010, s. 16-18

Download hele artiklen

Skolebørn, der endnu ikke har helt kontrol over blæren, kan få råd og hjælp hos skolesygeplejerskerne. På skoler i Faaborg-Midtfyn Kommune bruger Helle Sørensen børnenes eget sprog til at forklare om kroppens funktioner.

Helle Sørensen er skolesygeplejerske og får jævnligt besøg af elever, der fortæller, at de ikke helt har styr på det der med at holde sig til de rigtige tidspunkter. Nogle kommer til at tisse i bukserne om dagen, andre må skifte sengetøj om natten.

Nu kunne Helle Sørensen vælge at benytte sig af den gamle snak, der gennem årtier har klæbet sig til både sengevædere og dagtissere. At det nok skyldes noget psykisk. Men sådan griber skolesygeplejersken i Faaborg-Midtfyn Kommune det ikke an.

’I dag ved man, at det ikke er psykiske problemer, der får børn til at tisse i bukserne. Det er derfor vigtigt for mig at slå fast med det samme, at det ikke er nogens skyld – heller ikke barnets. Desuden opfordrer jeg børn og forældre til at være åbne om det, så det ikke bliver gjort til noget pinligt og tabubelagt. Og jeg anbefaler forældrene ikke at problematisere det,’ siger Helle Sørensen.

Tisseriet skyldes hos et fåtal af børnene behandlingskrævende tilstande som fx blærebetændelse, sukkersyge eller for stor produktion af det hormon, som står for urinproduktionen. Derfor anbefaler Helle Sørensen rutinemæssigt forældrene at få barnet undersøgt for disse ting ved at aflevere en urinprøve hos lægen, som også kan sætte ind med behandling, hvis det er nødvendigt.

Hyppigst bunder problemerne dog ikke i noget alvorligt, beroliger skolesygeplejersken. ’For de fleste børns vedkommende går ufrivillig vandladning over af sig selv. Det gælder både for sengevædere og for dem, der oplever problemet om dagen. Men jeg tror, at alle urininkontinente børns livskvalitet er let forringet. Derfor er der god grund til at hjælpe dem til at blive tørre,’ siger hun.

Kroppens egen mobiltelefon
Netop for at øge børnenes almindelige trivsel tilbyder skolesygeplejersken råd, samtale og vejledning til både elever og deres forældre. Hun bruger et sprog, som børn nemt forstår, når hun taler med dem om tisseriet. Sammen med eleven tegner hun en tegning af et menneske, så det bliver visuelt og overskueligt, hvordan en krop fungerer. Nede under navlen sidder en lille ballon, som bliver fyldt flere gange om dagen af den væske, man drikker og får gennem maden. Når ballonen er fyldt, sender den en sms til hjernen og fortæller, at den gerne vil tømmes. Og så er det tid til at gå på toilettet.

I de fleste børn er der god mobilforbindelse fra bund til top, så SMS’en når frem i tide. Men nogle modtager SMS’erne for sent eller slet ikke, og så kommer de til at tisse i bukserne.

’Jeg fortæller børnene, at det ikke er noget at være flov over. Det er bare deres krop, der ikke har lært det endnu. Og jeg anbefaler forældrene at støtte børnene på samme måde,’ siger Helle Sørensen.

Børn med dårlige mobilforbindelser kan for daginkontinentes vedkommende for eksempel være børn, der gennem lang tid har overhørt blærens beskeder, fordi de hellere vil lege eller ikke bryder sig om at bruge skolens toilet. Disse børn holder sig så længe, at blæren pludselig ’løber over’. Eller også vænner de sig til at overhøre signalerne, så blæren overtager styringen, forklarer Helle Sørensen og fortæller, at der også kan være en række andre årsager til urininkontinens.

’Det tyder på, at ufrivillig vandladning er arvelig. Så for nogle børn er det forklaringen. Andre børn har en lille blære, som skal tømmes grundigt mange gange om dagen. Og andre igen er forstoppede, så den fyldte tarm trykker på blæren. Fælles for disse børn er, at de kan få helt eller i hvert fald delvis styr på det alene ved at indføre nogle gode vaner,’ siger skolesygeplejersken.

Ufrivillig afføring – en lidt anden sag
Det kan være ydmygende nok for børn at tisse i bukserne. Men det er intet at regne for det pinagtige ubehag, det er at lave det andet i bukserne midt i skoletiden.

Derfor anbefaler Helle Sørensen, skolesygeplejerske i Faaborg-Midtfyn Kommune, forældre at være ekstra omsorgsfulde overfor disse børn.

’Forældre kan have svært ved at forstå, hvorfor barnet dog ikke går på toilettet, når det skal. Og det er derfor heller ikke underligt, at nogle forældre bliver irriterede på deres børn. Men jeg vil slå fast, at nogle børn reelt ikke kan mærke, når de har afføring. Det er fx børn, der er utrygge ved skoletoiletterne og derfor kniber sammen så tit, at afføringstrangen bliver overhørt. ’Det bliver som at bo ved en motorvej. I begyndelsen hører man tydeligt støjen fra hver eneste bil, men efterhånden lægger man slet ikke mærke til, at de er der,’ siger Helle Sørensen.

Hun understreger, at afføringsinkontinens typisk ses hos små børn. Derfor møder hun kun meget sjældent skolebørn, der ikke kan holde på afføringen. Oftest sender hun dem videre til lægen for at sikre, at det ikke skyldes sygdom.

’Jeg vil dog gerne rådgive eleverne og deres forældre. For der er en række nemme tiltag, de selv kan tage. Nogle af børnene lider af forstoppelse. Deres afføring er så hård, at det gør ondt at komme af med det, og så vælger barnet måske at holde sig.

Derfor er det vigtigt, at forældrene sørger for en fiberrig kost og vand, så afføringen bliver blødere,’ siger Helle Sørensen.

• Sørg for, at barnet får godt med fibre gennem kosten hver dag
• Lær barnet gode toiletvaner med masser af tid og ro hver gang
• Gå til lægen med barnet og bliv udredt, få stillet en diagnose og igangsat behandlingen herudfra.

Skolesygeplejerskens råd
De fleste børn er renlige både nat og dag, når de 3-4 år. Nogle er 7-8 år, og enkelte er 13-15 år, inden der er helt styr på det. De fleste inkontinente børn har kun problemet enten om natten eller om dagen. Derfor er det vigtigt at justere hjælpen til barnet efter typen af inkontinens. Men skolesygeplejerske Helle Sørensens generelle råd kan gavne begge forme:

• Indfør gode drikkevaner. Mange børn drikker for lidt først på dagen. De får kun lidt om morgenen, og glemmer at drikke i skoletiden og i SFO eller fritidshjemmet, fordi der sker så meget. Det betyder, at børnene ofte er meget tørstige og drikker mest sidst på eftermiddagen og om aftenen. Lær dit barn at drikke mest først på dagen og spare på det sidst på dagen.
• Indfør gode toiletvaner. Det kan være en god ide at lave faste toilettider i en periode, så barnet vænner sig til at lytte til blærens signaler og tage sig god tid til at tømme blæren helt. Lær dit barn at gå på toilettet som det første om morgenen og det sidste om aftenen. Og bed barnet – også drenge – om at sidde ned hver gang [red.: ved siddestilling tømmes blæren bedst]. Lav fx en aftale med lærer og pædagog i SFO’en, så barnet får masser af støtte og hjælp.
• Udfyld væske-vandladnings-skema: Hos skolesygeplejersken kan du få et skema, hvorpå du og dit barn hver dag kan skrive, hvor meget det drikker, og hvor meget det tisser. Et skema vil give et overblik over mængder og tidspunkter og vil derfor være et godt redskab til at ændre på vanerne. Desuden skærper skemaet hjernens bevidsthed om tisseriet.
• Prøv evt. et ringeapparat: Sengevædere kan fra 7-8 års alderen have glæde af et ringeapparat. Det er et lille apparat, der sættes fast på barnets underbukser før sengetid. Hvis underbukserne bliver våde, begynder apparatet at ringe. På den måde trænes hjernen op til at reagere, når blæren har brug for at tømmes.