Ældre, demens og inkontinens
Af Lisa Bruus Hemmingsen, Klinisk oversygeplejerske, Medicinsk Centerledelse på Frederiksberg Hospital
Kilde: KontinensNyt 1, 2006, s. 10-12
I 90’erne konstateredes demens hos ca. 40.000 danskere. Antallet forventes at stige til 50.000-70.000 indenfor for de næste 20 år.
Denne artikel er skrevet ud fra et ønske om at give de mange ældre demente i eget hjem, samt deres nærmeste herunder de sundhedsprofessionelle, der kommer i hjemmet, en viden der øger deres indsigt og forståelse for den dementes situationen. Samtidig giver den råd og ideer, der kan være med til skabe en bedre hverdag for den demente. Hver enkel patientsituation er speciel, og artiklen kan kun give anvisninger med udgangspunkt i de erfaringer, der er gjort.
Når der tales om ældre, demens og inkontinens vil der være tale om tre mulige situationer: 1. Den ældre demente, som ud over sin demens lider af inkontinens, 2. den ældre demente der på grund af sin demens tilstand og dens symptomer udvikler urininkontinens, 3. så er der både og situationen.
Artikelen tager primært udgangspunkt i de situationer, hvor den ældre på grund af sin demenstilstand har udviklet inkontinens.
I 90’erne havde 40.000 danskere demens. Antallet forventes at stige til 50.000-70.000 indenfor for de næste 20 år. Symptomerne på demens varierer og afhænger af årsagen til og lokalisationen af den fysiske skade. Trods mange ligheder i sygdomsbilledet er der store individuelle forskelle. Eksempelvis kan begavede demente i relativt længere tid kompensere for deres mentale reduktion. Af og til oplever man at nære pårørende beskytter demente til det sidste. Det er et eksempel på en situation, som vanskeliggør hurtig hjælpeindsats. Tidligere karaktertræk kan blive forstærket. Har man i sit tidligere liv haft et roligt væsen, vil det ofte være lettere at håndtere eventuelle adfærdsforstyrrelser. Omvendt kan demente med et i udgangspunktet iltert temperament opleves aggressiv og til tider truende overfor omgivelserne.
Hvad vil det sige at være dement?
I 1907 fandt den tyske læge Alios Alzheimer under en obduktion nogle ejendommelige forandringer i hjernebarken hos en ældre dame der før sin død led af en svær demens. Forandringerne benævntes Senil Demens af Alzheimertypen (SDAT). Forandringerne har senere vist sig at hidrøre fra degenererede nerveceller og proteinudfældninger omkring de degenerede nerveudløbere i hjernebarken.
En anden næsten lige så hyppig demensform betegnes vaskulær Multi Infarkt Dement (MID). Tilstanden opstår som følge af talrige små infarkter (blodpropper) i hjernebarken. Tilsammen udgør de 2 tilstande over 90% af de alvorlige, aldersbetingede former af demens.
Symptomer på demens
SDAT har ofte et langsommeligt sygdomsforløb og starter typisk med træthed og uoplagthed. Den ældre mister hurtigt sygdomsforståelse, men ikke sygdomsfølelse.
MID har ofte et hurtigere forløb. Sygdommen udvikler sig i ryk, hvor den demente gradvis bliver dårligere. I gode perioder kan der forekomme sygdomserkendelse, hvilket yderligere kan forværre situationen.
Ændringer i personligheden
Den ældre bibeholder ofte langt hen i forløbet personlighed, sociale interesser og kontakter. Ofte stærkt støttet af sin ægtefælle, der som tidligere beskrevet kommer til at dække over den sygdom, der er ved at udvikle sig.
Reduktion af intellektuelle funktioner
Hos den demente kan der opstå ændringer i koncentrations-, inprentnings- og orienteringsevnen samt hukommelsen. Sent i forløbet kan den ældre ikke huske nære personer og begynder måske at påkalde sin mor. Det kan være tegn på, at den ældre ønsker kontakt og vil tale om gamle dage – og måske sin mor. Det budskab bliver ofte misforstået, men den udenforstående kan forsøge at uddybe det med spørgsmålet: “Vil du gerne tale om din mor?…”
Personlighedsforfladigelse
Den demente mister evnen til at tage beslutninger, til at indstille sig på nye situationer og til at tage initiativ i hverdagen. Den ældre klarer ofte flytninger dårligt (fx fra hjem til hospital og retur).
Reduktion af sanser
Syn, hørelse, føle-, lugte- og smagssansen svækkes. Det er en del af den naturlige aldring, men forstærkes når den ældre udvikler demens. Sanserne reduceres, så den ældre f.eks. ikke selv kan fornemme sine egne lugtproblemer. Social isolation kan være en konsekvens af, at personen og lejligheden lugter af urin.
Ændringer i de følelsesmæssige områder
Den ældre demente kan pludselig begynde at græde eller pludselig få uventet latteranfald. Den demente kan blive selvcenteret og udvise ligegyldighed over for sine omgivelser, hvilket kan gå hårdt ud over en ægtefælle eller andre nærtstående pårørende. Den ældre kan udvikle en depression, og karaktertræk kan forstærkes, fx nervøsitet og aggression.
Sammenhænge mellem demens og inkontinens
Ældre kan have mange fysiske, psykiske og sociale årsager til urininkontinens. Eksempler herpå er urinvejsinfektioner, forstoppelse, en nedsunken livmoder, en forstørret blærehalskirtel, medicin (fx vanddrivende medicin), dårlig gangfunktion (fx betinget af gigt) og svimmelhed. Eksistentielle kriser eller depression kan medføre apati og inaktivitet – og dermed inkontinens. Af årsager med relation til demens kan nævnes:
Amnesi (hukommelsesbesvær/tab). Den ældre kan måske ikke huske, hvor toilettet er og kan ikke huske, hvorfor de er der, når de er kommet der ud. I sådanne situationer er det vigtigt at støtte patienten i at spørge om, hvor toilettet nu er henne. Også selv om man er hjemme hos sig selv i vante omgivelser. Faste toilettider kan hjælpe til en bedre hverdag. Man kan eventuelt sikre sig, at blæren er tømt ved kort efter toiletbesøg atter at følge den demente på toilettet. Det, at opbygge en fast tid og rute for toiletbesøgene, indgiver den demente større ro og kan være med til at genopbygge en glemt tidligere hverdagsrytme.
Frontal dysfunktion (personligheds- og adfærdsændring). Ved denne tilstand styres handlinger ofte af impulser. Personens egen opfattelse af egne behov går forud for andres behov. Det kan føre til, at patienter med disse forandringer tisser, hvor de har lyst uden hensyntagen til omgivelserne. Da de færreste forstår, hvad der sker, er det en tilstand, der i høj grad kan medføre social isolation. Det er vigtigt, at hjælpe den demente til at indordne sig under de gælde normer og regler. Lær den ældres adfærd at kende. Uro, rastløshed og råben kan betyde, at det er på tide, at komme på toilettet. Hjælp den demente til et pænt og rent ydre og vær med til at forhindre lugtgener. Det vil øge accepten fra omgivelserne.
Afasi betyder bl.a. en manglende evne til at danne og tyde ord og sætninger. Den demente kan have svært ved at forstå informationer som fx “toilettet er længere ned ad gangen.” Nominale afasi er en manglende evne til at danne navneord. Ord som “toilet” kan erstattes af selvvalgte udtryk. De som kender den demente ved måske at et ofte volapykagtigt sprog betyder: “Jeg skal på toilettet.”
Agnosi betyder en manglende evne til at tyde og forstå komplekse sanseindtryk – fx retnings- og rumlige relationer. Visuel agnosi er evnen til at koordinere synsindtryk. Hos patienter med disse funktionstab er det vigtigt at inddrage så mange af den ældres sanser som muligt. Et toilet bliver måske først et toilet, når den demente rører ved det og sidder på det. Før blev det måske oplevet som et skib i et blåt hav repræsenteret ved det mørke badeværelsesgulvs farve, og som det var umuligt at træde ud på pga. den dybde “havet” havde.
Apraksi betyder et sammenbrud i indlærte handlemønstre. Den demente kan godt have en intakt forståelse for handlinger og vilje til at udføre dem, men fx det at tage bukserne af ved toiletbesøg er pludselig en ny og fremmed handling. Vær bevidst om, at der ikke er tale om uvilje fra den dementes side! Gør dagen enkel og ligetil. Pårørende og sundhedsprofessionelle skal være opmærksom på det besvær knapper og lynlåse kan give. Hjælp den demente med valg af tøj, der er nemt og enkelt at få af og på. Tag samtidig hensyn til den ældres personlige værdighed.
Det gode toiletmiljø
Det er vigtigt at gøre hverdagen for den demente så nem og overskuelig som mulig. Al erfaring viser, at gode toiletforhold forhindrer inkontinens i situationer, hvor den ældre fx ikke tør gå på toilettet eller bliver forvirret. Den demente kan skabe sig et forvrænget og uoverskueligt billede af det toilet, de skal ud på. Undgå mørke gulve på toilettet. Et mørkt gulv kan opfattes som et dybt ocean, hvis man kommer fra et lyst ganggulv. Sørg for god belysning og undgå mørke nicher og kroge, der kan være angstprovokerende. Et stor rum kan virke uoverskueligt. Mange ting placeret i samme rum kan skabe forvirring og medføre andre handlinger end planen var, nemlig et toiletbesøg. Gør situationen enkel. Sørg for at trække badeforhænget for så rummet bliver mindre og mere overskueligt. Sørg for god belysning, og lad kun de ting der skal bruges i forbindelse med toiletbesøget stå fremme. Stil ikke forskellige beholdere med fugtighedscreme, shampoo, sæber o.l. frem. Læg ikke flere bunker med bleer på hylderne, men kun den ble som evt. skal bruges i forbindelse med toiletbesøget.
Den personlige hygiejne
En person og en lejlighed der lugter af gammel urin kan medføre en social isolation fra omverdenen. Det er derfor vigtigt, at den demente får en ordentlig personlig hygiejne. Det kan til gengæld være et problem, hvis den demente ikke bryder sig om at komme ud på badeværelset og i bad! Gun Aramyr har i sin bog: “Hvorfor vil Asta ikke i bad,” beskrevet sådanne situationer. En ældre kvinde ville ikke i bad; hun følte der var nogen i rummet. Man fandt ud af, at hun så sig selv i spejlet, og da hun ikke kunne genkende sig selv, troede hun, der stod en og kikkede på hende ind gennem vinduet. Efter at spejlet blev dækket til, var problemet løst.
Mange demente kan ikke lide at komme i brusebad. Det kan have mange årsager: lyden fra bruseren, vandets hårde stråler eller at man er vant til en anden form for vask. Gun Aramyr beskriver en situation, hvor en dement patient ikke ville i bad med den begrundelse, at så var man “helt uden.” Det viste sig, at hvis blot det tøj, som den ældre skulle have på efter badet, hang synligt fremme i badeværelset, var der ingen problemer.
